Bulgarien Grækenland KUGs Balkantur 2011 Side 7

 

I Petrich kører der rigtig mange taxaer. Det gør der faktisk i alle bulgarske byer. Det er måske en hurtig måde at blive selvstændig på i dette land. De fleste holder dog stille det meste af dagen på de særlige taxaholdepladser. Taxaerne er New York-gule i alle byerne. Både i Petrich og i andre bulgarske byer kørte der som taxa nøjagtige kopier af Den Gule Gummibåd. Den Gule Gummibåd vækker altid en vis opmærksomhed på Balkan. I Bulgarien var denne opmærksomhed endnu mere udpræget. Troede man måske, at vi var et par velhavere, der turede landet rundt i taxa? Taxa hedder og staves iøvrigt takcn (taksi) i Bulgarien.

Efter at have været sjældne turister fra et ukendt land i denne lille indtagende by, kørte vi nu mod vest i Strumadalen lige nord for bjergmassivet ned mod Grækenland. Vi ville fortsætte afsøgningen af biotoperne i Strumadalen.

Vi gennemgik et par oplagte steder, men fandt ingen landskildpadder. Vi konstaterede nu (som senere overalt i Bulgarien), at en del af de biotoper, der var for stenede til at de kan dyrkes, bruges til en form for skovbrug. Når træerne/krattet er tilstrækkeligt højt til at kunne skæres af til kvas til komfurerne, sker dette i store områder. Noget lader man fortsætte væksten, indtil det kan bruges til brænde ("ildebrændsel" på gammelt dansk) til brændeovnene. Herefter skover man også dette i stort omfang. Der stod med andre ord træer og krat i flere menneskeskabte og justerede størrelser, og store områder sås at være "høstet i bund" fornylig. Her så man nu det nye og kommende kvas spire op fra de gamle træstubbe. Brænde er en gigantisk stor og helt nødvendig artikel i det fattige og tilbagestående Bulgarien

Dette intensive skovbrug var måske nok også en af forklaringerne på, at der ikke var skildpadder her i området.

 

Her om morgenen så vi (som senere overalt i Bulgarien) gamle koner gå til fods ad landevejen med den daglige kvasbunke på nakken. Køkkenets brændekomfur skal jo fodres hver dag. Da vi steg ud af bilen ved Javornica for at se, om der var en skildpaddebiotop her, rettede sådan en gammel morlil med kvasbunke på ryggen henvendelse til os. Hun var overstrømmende venlig. (Alle er positive og venlige i dette land.) Vi forstod af gode grunde ikke hinanden, men det varede en stund, før det gik op for hende, at selvom vi blev ved med at tale til hinanden, ville vi nok alligevel ikke kunne tale sammen til sidst. Hun havde ikke råd til sko på fødderne. Hun havde strikket nogle futteraler, som hun havde foret med dyrehår (Muldyr?). Der var selvfølgelig slidt huller i disse "sko". Den daglige vandring med kvas på ryggen slider jo på fodtøjet! Jeg tog et foto af hende, men ventede af gode grunde til hun var kommet lidt væk, så hun ikke så det.

Javornica

 

Jo, her i den lune forårssol fandt vi omsider landskildpadder! Men kun græske landskildpadder og kun ialt 5 voksne landskildpadder. Biotopen så (som så mange gange før) meget lovende ud. Insekterne summede og fuglene sang. Biotopen skrånede ned fra vejen i nordlig retning, og den vekslede imellem kratbevoksninger og store, åbne græs/urtebegroede områder. Efter at have sagt dav til et godmodigt muldyr bevægede vi os langsomt henover grønsværen, mens vi igen så efter landskildpadder. Og her på en skråtliggende sten sad en græsk landskildpaddehun Testudo hermanni boettgeri og lod sig varme op af solen.

 

 

Der var også en død græsk landskildpadde. Døden så ud til at være indtrådt for 1-2 uger siden. Mon det var en naturlig død, eller? Skildpadden var meget gammel med et glat skjold helt uden vækstringe, så der kunne godt være tale om et naturligt dødsfald på grund af alderdom.

 

Landskildpadderne her i biotopen var i det store og hele rene i skjoldet. Det vil sige, at de havde været oppe af hi i nogen tid. Men en enkelt var derimod frisk tiljordet, og den måtte derfor først være kommet op af fra vinterhi for ganske nylig.

 

 

Mens vi bevægede os gennem lidt kratvækst, hørte vi en svag raslen. Når man i en biotop hører en særlig konstant raslen i de visne blade, mv., er det altid en landskildpadde, der er undervejs. Jeg har gennem årene opdaget mange skildpadder ved at sætte mig på en sten eller en væltet træstamme og bare siddet og lyttet lidt. På et tidspunkt hører du en konstant raslen et eller andet sted. Så går du bare efter lyden, og voila, her går der en skildpadde! Men husk, at det skal være en konstant "arbejdende" raslen. Fugle, som for eksempel solsorte, rasler meget i skovbunden, men her er der tale om hurtige og meget kortvarige perioder af raslen. Små pattedyr, som for eksempel mus, rasler også, men pattedyrs raslen er også kortvarige og abrupte. Når du hører en skildpaddes kontinuerlige raslen er du aldrig i tvivl.

Denne raslen var mere massiv, langsom og tung i det, men den var konstant. Lyden kom fra en lille lysning. Og her kom lyden fra en lille kvasbunke, der lå i lysningen. Og sandelig om ikke grenene i kvasbunken bevægede sig en lille smule! De rokkede sig, som om noget var ved at skubbe grenene fri nedefra. Mens vi nærmede os bunken, løftede den sig lidt mere, og det afsløredes nu, at en landskildpadde var ved at grave og presse sig op fra vinterhi!

Tjaeh, vi var jo tidligere på Balkan i år, end vi plejer. Og det var dog fantastisk at se en skildpadde grave sig op fra vinterhi i sin naturlige hjemstavnsbiotop!

Derefter var det lukketid! Vi fik ikke lov til at se flere landskildpadder her i denne fine biotop, selvom vi et godt stykke tid fortsatte vores søgen på dette herlige sted. En tanke begyndte lige så stille at nage: Var vi rent faktisk kommet lidt for tidligt til Balkan i år? På den anden side ville vi jo ikke have fået oplevelsen af at se en landskildpadde grave sig op fra vinterhi, hvis vi var kommet bare en enkelt dag senere lige her!

Læs videre på side 8

Startside Side 1 Side 2 Side 3.Side 4 Side 5 Side 6 Side 8 Side 9 Side 10

Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 18 Side 19 Side 20

Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25