. 
.
.Balkantur 040m3x.jpg)
Balkantur 146beskm3.jpg)
.Balkantur 1592korrbeskm3xx.jpg)
.Balkantur 1100korrbeskxm3.jpg){kind=small}
.
.Balkantur 617beskm3.jpg)
.
.
.Balkantur 1096beskxm5.jpg){kind=small}
.
.
.
Forsiden side 1 side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 8 side 9 side 10 side 11
side 12 side 13 side 14 side 15 side16 side 17
Kroatien, Montenegro, Bosnien og Herzegovina |
Side 7 |
Torsdag den 25. april 2013
Solskin lige fra dagens spæde begyndelse. Programmet for i dag var allerede lagt i går. Vi skulle fortsætte med at udforske det spændende område omkring Trebinje.
Vi fandt flere egnede biotoper rundt om Trebinje, både i nærheden af og mange kilometer væk fra byen. Der var bare ingen skildpadder at se. En gedehyrde i en af biotoperne oplyste, at der da var skildpadder over det hele, men det kan selvfølgelig godt være, at han bare ville være venlig. Det kan også vel tænkes, at han for en menneskealder siden har set skildpadder i området, men ikke har hæftet sig ved, at de måske i det store hele er forsvundet i dag. Han meddelte intet om sin personlige holdning til landskildpadder. Ikke alle hyrder i Dalmatien er begejstrede for landskildpadder. Det fortælles, at de knuser dem med hyrdestaven ud fra den enkle holdning: "De spiser mine fårs og geders mad!"
Vi forlod til sidst områderne ved Trebinje og kørte mod vest i den flotte natur langs med floden Trebisnjika. Vi fandt fortsat ingen landskildpadder. Vi tog også op i bjergene undervejs. Her var der fine områder, men der stod altså også skilte med advarsel om landminer. Og så skulle man jo ligesom ikke væk fra vejen overhovedet!
Overalt i Dalmatien holder de lokale beredskabers køretøjer udrykningsklar på en central plads ved bebyggelsen. I det fri! Der er åbenbart ingen gund til at bruge resourcer på udrykningssinkende faste anlæg i form af bygninger med porte, osv, på den slags.
Her holder landsbyen Ravnos fine gamle MAN klar til øjeblikkelig indsats. Ifølge bemalingen på døren kørte den tidligere for Freiwillige Feuerwehr i Glienig i Tyskland. Sådan en fin påskrift er der selvfølgelig ingen grund til at fjerne!
Biotop syd for Stolac
På denne dalmatinske han (Testudo hermanni hercegovinensis) mangler inguinalskjoldene ganske rigtigt. Men de 2 sorte bånd på bugskjoldet er ikke sammenhængende. De er afbrudt i klumper som på en "almindelig" græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri).
Her i den fine og uberørte biotop kunne man se, at skildpadderne havde optimale forhold. Der var masser af føde, skjulesteder og jorden var rigtig, mv. Det var også tydeligt at se, at de lokale beboere ikke interesserede sig for skildpadderne, der ikke havde de sædvanlige mærker fra slag med redskaber. Området var endnu ikke pløjet op til dyrkning. Der var heller ikke synlige tiltag på dette. Det anvendtes alene til græsning. Der var de sædvanlige stensætninger rundt om grundstykkerne, men ikke i det fintmaskede omfang, som ellers præger Dalmatien. Skildpadderne kunne sagtens komme rundt her i området uden hindringer.
Turen gik nu til byen Stolac, hvor vi søgte biotoper nord for denne by. Der var smukt og spændende også her, men igen måtte vi indse, at selvom en biotop tilsyneladende opfylder alle betingelser for at være en glimrende habitat for landskildpadder, er dette sanndelig ikke ensbetydende med, at KUG så også får nogen at se! 
Efter velfortjent kaffepause fortsatte vi mod nordvest og søgte fortsat efter biotoper med dalmatinske landskildpadder. Igen var det fuldstændig brødløst!
Mostar
Efter forskellige halvhjertede tiltag på at finde logi i Stolac, Capljina, mv, kørte vi til Mostar. Der var mange gode grunde til at se nærmere på denne store by.
Mostar har ca 110.000 indbyggere. Den er et kulturelt og administrativt center for regionen og betegnes som Herzegovinas uofficielle hovedstad.
Byen blev voldsomt beskadiget under balkankrigen i begyndelsen af 1990erne, og rigtig mange bygninger fremstår stadig ødelagte og sønderskudte. I næsten alle huse i centrum ses facaderne at være oversået med mere eller mindre dybe skudsår i alle kalibre. Mange huse står stadig som udbrændte ruiner.
Vi fik en fin lejlighed hos Lejla i det gamle centrum, og gik som sædvanlig i byen i den lune aften.
Vi gik selvfølgelig over den gamle bro Stari Most, som har givet navn til byen Mostar. Den regnes med rette for en af de smukkeste broer i Europa. Den blev i sin tid opført af den tyrkiske sultan Suleyman den I. Som bekendt var Balkan for 500 år siden en del af det osmanniske rige, der nåede næsten helt til Wien. I 1993 blev broen som en del af balkankrigens mange ødelæggelser skudt ned med over 60 granater fra kampvogne. Floden Neretva deler Mostar i 2 halvdele. Ødelæggelsen af den enestående bro havde utvivlsomt mere symbolsk end strategisk værdi. Det tog over 10 år at genopføre broen, som nu igen danner en smuk passage over floden Neretva.
I skrivende stund (den 29.maj 2013) ser jeg netop på TV2s hjemmeside: Udland:
BOSNIEN: Seks bosniske kroater blev onsdag dømt for krigsforbrydelser ved den Internationale Straffedomstol i Haag. Reuters skriver, at Jadranko Prlic, som var lederen af den daværende selvudnævnte republik, Herzeg-Bosna, fik 25 års fængsel, mens de andre dømte fik fra ti år og opefter. Jadranko Prlic og de fem andre blev dømt for forfølgelse, mord og deportation af muslimer under den blodige borgerkrig i 1990erne. Yderligere blev de dømte holdt ansvarlige for ødelæggelsen af den verdensberømte bro Stari Most i byen Mostar, som blev opført over floden Neretva under Det Ottomanske Rige i det 16. århundrede.
Mostars gamle centrum havde denne lune aften en hel speciel stemning, og vi sugede indtrykkene til os. Hvis du begiver dig ind i dette område, så husk praktisk fodtøj. Alle gader, gyder og stræder er brolagt med runde pigsten!
Læs videre på side 8
Forsiden side 1 side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 8 side 9 side 10 side 11
side 12 side 13 side 14 side 15 side16 side 17
Balkantur 1526korrbeskM27.jpg)