Hvilke landskildpadder holder jeg indenfor?

   Som det fremgår af de øvrige artikler på denne hjemmeside, så holder vi vore europæiske landskildpadder

 udendørs.

Kun helt små unger kommer indenfor hos mig, og det gør de kun om vinteren.

Denne artikel drejer sig derfor væsentligst om indendørs hold af små landskildpaddeunger.

Men mine erfaringer kan selvfølgelig også anvendes ved indendørs hold af voksne landskildpadder.

Når mine små landskildpaddeunger er 3 år gamle, kommer de ikke længere indenfor om vinteren.

Så bliver de lagt i hi ligesom de gamle skildpadder.

Læs Vinterhi

Hvert forår i maj måned, når det er solskin, bliver de små skildpaddeunger igen sat ud i deres "vuggestuer" på

 græsplænen.

Her forbliver de så døgnet rundt, indtil jeg igen tager dem ind i oktober måned.

Læs Frilandsanlæg

Skildpadder må ikke slæbes ind og ud hver dag.

Det stresser dem, og det nedsætter følgelig deres immunforsvar.

De kan heller ikke tåle pludselige temperaturskift som for eksempel fra lave temperaturer i det fri til høje

stuetemperaturer.

Og omvendt!

De har det heller ikke godt med bratte skift i luftfugtighed.

Der vil sædvanligvis være et helt anderledes tørt klima indendørs end udenfor.

De risikerer, på grund af disse ting, let at få bobler i næsen, såfremt de flyttes ud og ind.

Hvordan holder jeg dem så indendørs?

Terrariet

De små ungers indendørs terrarier består af 3 kasser, som jeg har samlet af fyrretræ.

Nemlig 1 kasse, der måler 40x70 cm. og 2 kasser, der måler 40x95 cm.

Siderne er 15 cm. høje.

En side består af et brædt på 10 cm., og ovenpå siden er monteret et antal lister med indbyrdes afstand/luft imellem på 1 cm.

Dette giver en lys, let og venlig konstruktion.

Man kan selvfølgelig også bruge massivt træ til siderne uden lister foroven.

Jeg holder op til 15 et- og toårs skildpaddeunger i hver kasse.

Hvis du holder større skildpadder, skal terrarierne selvfølgelig være større.

2 voksne europæiske landskildpadder kræver et terrarium på mindst 2 kvadratmeter.

Selvfølgelig helst meget større.

Et indendørs skildpaddeterrarium kan aldrig blive for stort!

Terrarierne er forsynet med overnatningshuse uden bund, der står direkte på bundlaget, således at ungerne også kan

grave sig ned i bundlaget inde i huset.

Overnatningshusene er tildannet af vinkasser af træ.

Der er selvfølgelig en skål med vand.

Som alle andre dyr skal skildpadder selvfølgelig have adgang til vand.

-Men de bliver selvfølgelig ikke tvangsbadet.

Badning klarer de selv på eget initiativ efter ønske og behov.

Læs Badning

Hamsterbur

Et indendørs terrarie behøver selvfølgelig ikke at være af træ.

Mange andre materialer kan bruges, bare man sørger for, at der ikke opstår et lukket miljø med stillestående luft i terrariet.

En nem løsning kan for eksempel være et hamsterbur.

Hvis der er tale om hold af helt små skildpadder, kan man fjerne tremmeburs overbygningen, idet skildpadderne er for små til

at forcere siderne af bunden.

 Ellers bevarer man bare tremmerne ovenpå bunden, og så kan skildpadderne ihvertfald ikke bryde ud.

Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at der er tale om helt åbne terrarier.

Europæiske landskildpadder kræver frisk luft.

Og gerne/helst lavere temperaturer om natten end om dagen.

Aldrig akvarier eller glasterrarier!

Man ser tit, at der anvendes lukkede glasterrarier, og sågar også regulære akvarier, som indendørs terrarier til

europæiske landskildpadder.

Dette må stærkt frarådes.

Lukkede terrarier kan anvendes til tropiske landskildpadder, men de er en rigtig dårlig ide, når det drejer sig

 om europæiske landskildpadder.

Luften står af gode grunde stille og fornys ikke.

Der skabes ofte et fugtigvarmt tropehusmiljø, og lige netop det er ikke hensigtsmæssigt for europæiske

 landskildpadder.

Tværtimod.

Skildpadderne får nemt nedsat deres immunforsvar, og ender som konstant småsyge og skrantende individer

med hyppige besøg hos  dyrlægen.

Endnu værre er det, hvis man helt undgår fugt og således skaber et decideret tørt/indtørret/udtørret og varmt/hedt

 ørkenmiljø.

Europæiske landskildpadder er IKKE ørkendyr!

Tørt og varmt indendørs miljø er også skadeligt for europæiske landskildpadders helbred.

De skal kæmpe imod udtørring og dehydrering i den tørre varme.

Deres vækst påvirkes i meget uheldig retning, og dødeligheden stiger for små unger.

Du kan altid se, om dine skildpadder er tilfredse med miljøet.

Hvis de konstant er i bevægelse rundt i terrariet og især går frem og tilbage langs væggene/ruderne, skyldes

det ikke, at de er raske og fulde af liv.

Det skyldes, at de prøver at slippe væk fra et elendigt miljø!

Desværre anbefales terrarier/akvarier tit blandt andet af dyrehandlere som velegnede til terrarier til europæiske

landskildpadder.

Selvfølgelig vil man gerne sælge et terrarie/akvarie oveni skildpaddehandelen.

Dette er jo fuldt legitimt.

Det er sikkert ikke engang bevidst urigtig forbrugeroplysning.

Jeg tror gerne, at også på dette område ved personalet i dyreforretningerne faktisk ikke bedre.

-Skildpadderne går jo som regel i forhåndenværende akvarier/glasterrarier i dyrehandelen, mens de venter på at blive solgt!

Men det er altså en rigtig dårlig løsning, når der er tale om hold af landskildpadder i længere tid.

Udover de ovennævnte oplysninger om de elendige og triste forhold, som akvarier og glasterrarier byder europæiske

 landskildpadder, forholder det sig sådan, at skildpadderne aldrig vil falde til ro i dem.

Skildpadderne fatter ikke, at de ikke kan gå gennem glas.

De kan jo se igennem det, og vil derfor prøve at gå igennem det.

-Og det vil de blive ved med hele tiden hver dag, hver uge, hver måned.

De lærer det aldrig!

Her som alle andre steder kan det slås fast:

Meningen med skildpaddehold er jo ikke, at holde dyrene under forhold, hvor man lige akkurat undgår at slå dem ihjel! Meningen er jo at holde skildpadder under sådanne forhold, at de har det godt og udvikler sig og trives optimalt.

Det er måske rigtigt, at skildpadderne umiddelbart præsenterer sig bedre i en glasindretning.

(Det afhænger nu af, med hvilken kreativitet man indretter skildpaddernes opholdssted.)

Men hensynet til skildpaddernes trivsel må vel gå forud for, hvad der bedst passer skildpaddeholderen?

På den engelske Tortoise Protection Groups hjemmeside ses blandt andet anført: It is a proven fact that most species of tortoises do not do well in a glass vivarium or fish tank, as it is impossible to maintain the correct humidity levels and they cannot escape the heat.  This type of set-up is particularly damaging for hatchlings and juveniles while in the early stages of development

 

Voksne landskildpadder indendørs

Men måske er det ikke små unger, du skal holde indendørs?

Hvis du har brug for at indrette et terrarie til voksne/store skildpadder, kan du købe for eksempel et sofabord

 eller et spisebord på et loppemarked, i et lavprisvarehus, i en møbelforretning eller bestille et hos en

 møbelarkitekt.

Løbet er helt frit.

Du kan så montere en kant/afgrænsning med en højde på 15 - 20 - 25 - 30 - 40 cm. hele vejen rundt.

Kanten kan bestå af høvlede brædder eller plader, der er savet til/ud i den valgte højde og format.

Bordet og kanterne kan være i fyr, gran, bøg, mahogni, teak, palisander, osv.

Så får du et fint terrarium, som kan udføres så pænt, at det faktisk kan stå i stuen!

Hvis du er lidt tilbageholdende med selv at gå i gang, har for eksempel Bauhaus den service, at de skærer ud

 efter mål.

Du kan også bestille hele molevitten hos en handyman i familien eller hos en møbelarkitekt.

Men bemærk, at europæiske landskildpadder hører altså til ude i solen.

Europæiske landskildpadder har det ikke godt og vil aldrig få det godt indendørs!

Varme/lamper/UV-lys

Jeg har over hver terrariekasse monteret et UV-lysrør på tidligere 15 W, og nu 18 W.

Afstanden til terrariebundlaget, hvor skildpadderne går rundt, er 30- 40 cm.

Ved brug større lysrør skal du selvfølgelig øge afstanden.

Jeg har gennem en del år anvendt Repti-Glo 2.0, senere 5.0 da det kom på markedet, derpå 8.0 da det kom frem.

Nu er 10.0 kommet til i serien.

Jeg skifter nu ud til 10.0, efterhånden som de tilbageværende 8.0 brænder ud.

Jeg har aldrig bemærket iagttagelig forskel på skildpaddernes adfærd og udseende, hvadenten de går under et

Repti-Glo 2.0, 5.0, 8.0 eller 10.0 lysrør.

10.0 giver det allerstærkeste lys, og derfor vælger jeg selvsagt det.

Men selvom det af gode grunde aldrig vil kunne overgå den naturlige sol i styrke og intensitet, vil kunstigt UV-lys alligevel

 nok kunne blive for voldsomt, hvis man ikke regulerer på afstanden til dyrene, afhængig af UV-mængden i den anvendte

 lyskilde.

Jeg har dog endnu ikke (vederhæftigt) hørt om skildpadder, der er blevet beskadiget af for meget UV-lys.

Som nævnt bruger jeg "små" Repti-Glo lysrør på 18 W over mine små terrarier.

Hvis du anvender større terrarier, skal du naturligvis bruge større (længere) lysrør med større W-forbrug.

Repti Glo holder "UV-styrken" så godt, at man ikke behøver at skifte røret, før det brænder ud.

Nu holder du jo ikke dine europæiske landskildpadder under glas i akvarie/glasterrarie, så det er kun for god ordens skyld,

 at jeg kan oplyse, at UV-lyset fra lysrør og pærer ikke kan trænge igennem glas!

Det kan solens UV-lys for den sags skyld som bekendt heller ikke!

UV-rørene er tændt hele dagen, ligesom varmepærerne.

Det vil sige fra cirka kl. 07.00 til ca. kl. 17.00.

Du kan eventuelt montere et tænd/slukkeur (på dansk: En timer), hvis du ikke lige er i stand til at tænde og

 slukke manuelt på samme tider hver dag.

Det er af afgørende vigtighed, at skildpadderne får tilført UV-lys hver dag.

Solens UV-stråler er nødvendige for dannelsen af D3-vitamin.

D3-vitamin er nødvendigt for at skildpadden kan danne kalk og således opbygge knogler og skjold. 

Hvis skildpadden ikke får UV-lys, bliver skjoldet blødt, skildpadden bliver deform, og den tilføjes skader på

 knogler og indre organer.

Hvis dine skildpadder ikke opholder sig i det fri under solens stråler, må og skal der tilføres UV-lys på kunstig vis.

Solens lys indeholder selvfølgelig det eneste fuldt naturlige UV-lys i en intensitet, ekstrem styrke og spektral

spredning, som aldrig kan genskabes naturligt.

Man kan kun sparsomt reparere på manglen på solens naturlige UV-lys ved at montere UV-pærer eller UV-

lysrør, når der er tale om indendørs skildpaddehold.

Men man kan ikke droppe det, uden alvorligt at risikere skildpaddernes udseende og helbred.

De lysrør, som jeg anvender, er som nævnt af mærket Repti Glo.

(Der er givet lige så gode fabrikater i andre mærker.)

De indeholder den korrekte sammensætning af det nødvendige UV-lys, og holder intensiteten meget længe.

Faktisk i flere år, hvilket er usædvanligt for lysrør.

Du kan også købe UV-lys i form af glødepærer.

Jeg har for mit vedkommende altid foretrukket lysrør.

En af fordelene ved lysrør er, at de ikke smider varme fra sig.

Nogle steder oplyses om UV-lyskilder, der kun skal/må være tændt 5-10 eller 30 minutter dagligt.

Dem har jeg ikke erfaringer med, og vil aldrig få det.

Det skulle da være lidt af et tilfælde, at skildpadderne lige netop er fremme de få minutter, en sådan

 indretning er tændt!

Over hver kasse er der endvidere monteret 2 klemspotlamper med 25 W-pærer som varmelamper.

Jeg bruger spotpærer i klemspotlamperne.

De kaldes også reflektorpærer.

Du kan også få halogenpærer som spotpærer.

De giver også varme.

Mine spotpærer/reflektorpærer er almindelige glødepærer med blændet baggrund/spejl.

Om du bruger spotpærer eller almindelige glødepærer eller halogenpærer, er forsåvidt ligegyldigt.

Alle afgiver både lys og varme.

Soklerne er standard til standardfatninger.

Almindelige glødepærer er nr. 1, når det drejer sig om varmekilder til skildpaddeterrarier af den gængse

 størrelse.

Grunden til, at jeg bruger 2 varmelamper er den, at 10-15 små unger ikke samtidigt kan varmedækkes af en

 enkelt pære.

Ellers vil en enkelt varmelampe være fuldt tilstrækkelig.

Almindelige glødepærer er den enkleste og også mest hensigtsmæssige form for varmelampe til europæiske

 landskildpadder.

Europæiske landskildpadder forbinder lys (solskin) med varme, og går derfor instinktivt efter lyset, når de søger

 varme.

Glødepærer varmer faktisk fortrinligt.

Der er slet ingen grund til at købe "egentlige", og dyrere, varmelamper som for eksempel infrarøde lamper og

 lignende.

De afgiver jo ikke lys på samme måde som glødepærer.

Du kan bruge pærer på 25, 40, 60, 75 og 100 W alt efter, hvor store forhold, du ønsker at tilbyde dine

 skildpadder.

Nu er der så i september 2009 indført forbud i EU mod fortsat fremstilling af "gammeldags" glødepærer med matteret glas.

Heldigvis kan man stadig i nogen tid købe de klare pærer.

-Ellers kan man fortsat købe glødepærer hjem over nettet fra lande udenfor EU.

Halogenpærer fås fortsat i butikkerne, og de varmer som nævnt også.

Som det fremgår, bruger jeg små klemspotlamper på grund af den ringe størrelse på terrarierne, der jo igen er

tilpasset størrelsen af de små skildpaddeunger.

Ved brug af større pærer til store terrarier kan for eksempel anvendes en arkitektlampe.

Den er nem at svinge hen over terrariet, og den er nem at regulere i højden.

Man kan også have pæren/pærerne hængende i ledning ned over terrariet.

I dette tilfælde er en terrakottaurtepotte flot som "skærm".

Man trækker bare ledningen gennem hullet i bunden af urtepotten.

-Og så har man en pæn varmelampe!

Du kan iøvrigt anvende alle slags lampeskærme efter smag og behag.

Eller for den sags skyld lade pæren hænge nøgen, hvis du kan holde ud at se på det.

Gammeldags glødepærer er altså enkle og effektive som varmelamper, og skildpadderne er trygge ved dem.

Brian Pursall skriver i Mediterranian Tortoises, at han har prøvet sig frem med alternative varmefaciliteter for

 at finde ud af hvilke, der foretrækkes af skildpadderne.

Han har forsøgt sig med glødepærer, farvede pærer, infra-røde pærer, varmemåtter, centralvarmeradiatorer

 og kakkelovne.

Han opdagede, at hvis der kun tilbydes en af de ovennævnte varmekilder, vil skildpadden bruge denne ene

 varmekilde, ligegyldigt hvilken.

Men hvis der samtidigt hermed tilbydes en varmekilde i form af en glødepære med hvidt lys, vil skildpadden

 altid foretrække glødepæren, også selvom for eksempel infra-røde varmekilder teoretisk er mere effektive.

Formentlig fordi den genetisk opfatter glødepærens hvide lys som solen, og derfor også som den "rigtige"

 varmekilde.

 (Dette med kakkelovne får mig til at tænke på en meget stor gammel græsk landskildpadde, som i min barndom

i 50-erne gik på gulvet hos en familie, hvor jeg nu og da kom på besøg med mine forældre. 

Den lå altid og sov under kakkelovnen.

Det var givetvis eksistensen af denne kakkelovn, der bevirkede, at den i årevis reddede livet.)

Har du behov for større indendørs terrarium (voksne skildpadder) og derfor behov for varmedækning af et større

 område, skal du som nævnt bare bruge større glødepærer på 40, 60, 75 eller 100W.

(Og større UV-lysrør.)

Skildpadderne regulerer selv hele tiden deres funktionstemperatur (35-37 grader C) ved at flytte sig ind

 under varmelampen og ud igen.

Under varmelampen skal der være ca. 40 graders varme lige over bundlaget.

Læg eventuelt et termometer der, for at måle temperaturen.

Hvis der er varmere, lægger skildpadden sig lidt længere væk fra lampen.

Hvis der er koldere, ligger skildpadden i længere tid under lampen for at opnå den rigtige temperatur.

Ligesom de skifter mellem sol og skygge i naturen.

Landskildpaddeunger sover og gemmer sig i det hele taget meget mere end voksne landskildpadder.

Så du skal ikke blive nervøs, hvis dine landskildpaddeunger ikke er fremme så meget af tiden. 

Når der er tale om unger, vil du opdage, at de ikke er nær så meget fremme i lyset som de voksne.

Dette er helt, som det skal være.

Dels varmes unger betydeligt hurtigere op end voksne skildpadder på grund af deres meget mindre volumen.

De kommer derfor næsten straks op på deres funktionstemperatur og går hurtigere i gang med at spise, mv.

De får således dagens rutiner meget hurtigere "fra hånden."

Dels sidder det instinktivt dybt i ungerne, at de er et hurtigt og let bytte for de mange rovdyr, der

 efterstræber dem.

De skjuler/gemmer sig derfor meget mere, end voksne skildpadder gør.

I skildpaddernes hjemstavnsbiotoper ser du derfor heller ikke unger nær så tit, som du ser voksne

 skildpadder.

Det er kun fint, hvis baggrundstemperaturen falder om natten i det rum, hvor terrariet står.

Temperaturen falder også om natten i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper.

Faktisk er det ikke optimalt, hvis stuetemperaturen altid holder sig på 18-20 grader om natten.

Den skulle helst ind imellem falde lidt mere.

Bundvarme?

Aldrig Varmekabel, varmeplade, varmesten, og lignende til europæiske landskildpadder!

Jeg har selvfølgelig  ikke bundvarme i de indendørs terrarier.

Europæiske landskildpadder er fra naturens hånd som nævnt indrettet til og indstillet på, at varmen kommer fra

 oven i form af sollys.

(Strålevarme.)

Skildpadderne forbinder med andre ord lys med varme.

Denne opgave klares af varmelampen (-erne).

Varmen skal/må altså ikke komme nedefra!

Europæiske landskildpadder er ikke tropiske skildpadder, og derfor skal deres bundlag ikke bankes op på høje temperaturer.

Ved at anvende bundvarme sætter du skildpaddens egen mulighed for at slå den genetisk indbyggede

 termostat til og fra ud af kraft.

Hvis skildpadden føler, at den omgivende baggrundstemperatur er for høj, vil den prøve at løse problemet ved at grave sig ned.

Er der bundvarme, vil problemet på denne måde jo forstærkes!

Mange velmenende mennesker anvender bundvarme til europæiske landskildpadder for at være på den sikre side.

Det anbefales mange steder.

Jeg har også set det tilrådet af dyrlæger.

Det må imidlertid kraftigt frarådes.

Mellemeuropæiske landskildpaddeholdere beretter om og viser billeder af misdannelser og fortykkelser af

 bugskjold på europæiske landskildpadder, der har været holdt på kunstig bundvarme.

Det antages, at skildpaddens indre organer tager skade af bundvarmen.

Skildpadens organer ligger ned mod bugskjoldet, og dette medfører, at der også findes stor blodforsyning der.

En landskildpadde, der holdes på bundvarme, må for at beskytte sine indvendige funktioner øge tykkelsen af budskjoldet for

at kompensere imod den unaturlige varmekilde nedefra og således "isolere" sig mod bundvarmen.

Fortykkelse af bugskjoldet medfører generel ændring af hele skildpaddens knoglestuktur.

Jeg har set en maurisk hun, der i nogle år under opvæksten har været holdt i terrarium med bundvarme.

Bugskjoldet var dobbelt så tykt som normalt.

Jeg har også set en marginatabastard/hybrid med et mange centimeter tykt, ujævnt dannet bugskjold.

Igen et produkt af mange års ophold i terrarium med varmeplade.

Om de skildpadder, jeg så her, ellers har taget skade, kan ikke bedømmes ved en udvendig besigtigelse.

Jeg ved det ikke, men det antages med bestemthed.

De nævnte skildpadder fremtrådte skam sunde og livlige.

Men pænt ser det bestemt ikke ud, og der er da ingen grund til at risikere at påføre skildpadderne

 misdannelser på denne måde.

Man skal ihvertfald ikke lægge sådanne skildpadder i hi.

Det vil de næppe overleve.

Bundvarme er helt overflødig til europæiske landskildpadder, og må siges at være direkte

 skadeligt.

Selvfølgelig kan man eksperimentere med temperaturintervaller og forsøge sig med varme i kun dele af

 bundfladen, men hvorfor dog risikere noget, når det nu er helt unødvendigt? 

Det er også helt overflødigt at anvende bundvarme for at holde en højere temperatur om natten, når varmelamperne er

 slukket.

Det er nemlig ikke ønskværdigt!

Europæiske landskildpadder har tværtimod godt/bedst af temperatursænkning om natten.

Således har det jo forholdt sig i deres hjemstavnsbiotoper i millioner af år.

Wolfgang Wegehaupt skriver i sin bog: "Natürliche Haltung und Zucht der Griechischen Landschildkröte", at

 bundvarme til landskildpadder ikke blot er absolut uegnet, men også farligt, fordi der på grund af den

 utilstrækkelige blodcirkulation ved bugskjoldet vil opstå en varmeophobning.

Baggrundsvarme

(Stuevarmen)

Faktisk er en baggrundsvarme i form af stuetemperatur på 18-22 grader udmærket om dagen.

Dette giver en udmærket baggrund for, at skildpadderne kan bevæge sig ind under varmelampen og ud igen, og

 på denne måde selv effektivt konstant vedligeholde deres optimale funktionstemperatur.

Om natten er det faktisk ønskværdigt, at stuetemperaturen falder, gerne ned til ca 15 grader.

Det har ikke alene stor betydning for europæiske landskildpadders fordøjelse, men

 det har også meget stor betydning for deres immunforsvar, at de har svingende temperaturer i løbet af

 døgnet. 

-For slet ikke at tale om deres fertilitet.

 (Her tænker jeg på voksne skildpadder, selvfølgelig). 

Det er altså meget vigtigt med betydeligt lavere nattemperaturer som baggrundstemperaturer end

dagtemperaturerne. 

(Ligesom hjemme i deres naturlige biotoper.)

Europæiske landskildpadder bliver hurtigt nogle svækkede og skrøbelige "stueplanter", hvis de behandles som

 om de var tropiske, hvad mange er tilbøjelige til.
Bundlag

Som bundlag anvendte vi i årevis fint barkflis.

Køb det i plantecentrene.

Hvis du køber barkflis til krybdyr i dyreforretningerne, får du en varmebehandlet udgave.

Det er da sikkert fint, men jeg har aldrig haft problemer med, at barkflisen ikke var behandlet.

Der er bare en enorm prisforskel.

Det er ikke nødvendigt at behandle flisen inden brug.

Hverken ved at varme det eller ved at fryse det ned.

Nogle koger det og tørrer det bagefter.

Nogle varmlufttørrer det i en ovn.

Dette er faktisk helt unødvendigt.

Nogle fryser det ned i nogen tid inden brug.

Forudgående ophold i fryseren inden brug har faktisk slet ingen effekt på kim, bakterier og smådyr.

Og det er som sagt overflødigt.

Jeg behandler heller ikke sten, grene, trærødder, bundlag, osv, som jeg tager i naturen til terrariebrug.

Disse ting bliver da heller ikke pludselig farlige af, at man bruger dem i terrarier.

Der er heller ingen, der behandler tingene i naturen i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper, for at skildpadderne

skal have bedre livsforhold i naturen.

 

Og den varmebehandlede udgave af barkflis, som du køber i dyreforretningerne, bliver alligevel hjemsted for små fluer, når

 der er gået nogen tid.

Fuldstændig som den ubehandlede.

Barkflis som bundlag fungerer fremragende.

I de sidste par år har vi også ind imellem anvendt træflis.

Træflis fås mere finkornet.

Det fungerer også rigtig fint.

Fugtigt bundlag

Bundlaget holdes konstant fugtigt.

Ca. hver anden dag hælder jeg lidt vand fra en lille vandkande direkte ned i bundlaget.

Men husk:

Hvis du anvender fugtigt bundlag, (som du bør), skal og må terrariet også af denne grund være helt åbent!

Hvis du bruger et helt eller delvist lukket glasterrarium, og anvender fugtigt bundlag, kan bundlaget skimle på

 grund af fugten.

(Og luftfugtigheden bliver iøvrigt alt for høj.)

Fordi jeg anvender fugtigt bundlag, har jeg i bunden af hvert terrarie lagt voksdug, der rækker 2 cm. op ad

 den indvendige kant.

Så er terrariet helt vandtæt i bunden.

Det er vigtigt, at middelhavsskildpaddeunger holdes på fugtigt bundlag.

Man har konstateret, at disse unger i naturen efter klækningen søger til fugtige områder, langs vandløb, ved

søer og damme, hvor de opholder sig (og nærmest gemmer sig) under skjulende vækster/bladhang.

Dette har mellemeuropæiske landskildpaddeavlere bemærket sig, og de har erfaret, at efter at de tog fugtige

 omgivelser i anvendelse til deres skildpaddeunger, indtræffer der ikke længere pludselige og uforklarlige

 dødsfald blandt ungerne, hvilket ellers ikke var usædvanligt.

Måske var der tale om, at ungerne dehydrerede.

Under alle omstændigheder bevirker fugten, at bundlaget ikke støver.

De små skildpadders luftveje udsættes derfor ikke for det støvede og dermed skadelige miljø, der ellers

 opstår i indendørs tørre terrarier.

Helle og jeg kan i hvert fald konstatere, at vi siden 1997 har  avlet hundredevis af landskildpaddeunger, og vi har kun haft 1

dødsfald.

Denne unge var fra starten meget lys i modsætning til de øvrige unger fra samme kuld.

Den var ekstrem langsom til alt.

Skjoldet var stadig helt blødt efter et års tid, hvor den døde.

Den skulle aldrig have været klækket.

Jeg tror, at naturen foretager sine aborteringer under udrugningen, således at det kun er de levedygtige unger, der klækker.

Vi holder også vores russiske unger på fugtigt bundlag.

I starten skyldtes det forbigående pladsmangel, så vi var nødt til at lade dem gå sammen med de græske og de

 bredrandede landskildpaddeunger.

De trivedes rigtig flot under disse forhold, så nu holder vi de russiske unger på fugtigt bundlag sammen med de

 andre.

Jeg vil tro, at det også er en fordel at anvende fugtigt bundlag til voksne landskildpadder.

Skildpadder, der holdes indendørs, har sædvanligvis et trist, mat og støvet udseende, fordi det tørre bundlag

 støver.

Hvis du ser på billederne af vores små unger i indendørs terrarier med fugtigt bundlag, kan du se, at de er

 flotte, blanke og skinnende i skjoldet, fordi bundlaget ikke støver.

Besøgende tror, at det er fordi vi vasker og bader dem.

Det gør vi IKKE!

Måske er der yderligere en væsentlig grund til at sørge for fugtigt bundlag til sine landskildpaddeunger:

H-J Bidmon og G. Jennemann oplyser i "Schildkröten im Focus" nr. 4 i 2006, at fugtige omgivelser modvirker

 dannelsen af spidstakkede skjoldplader. 

("Tobleronespidser").

Fugtigt bundlag skal have endnu større betydning end valg af det "rigtige" foder under opvæksten.

Det ser ud til, at fugtige omgivelser bidrager til at skabe det klima, som ungerne foretrækker, og som de trives i.

I fugtigt klima ser man normalt ikke ungerne stresse rundt som når de holdes i (for) tørre omgivelser

Vi har konstateret, at der i løbet af vinteren kommer en masse små fluer i og ved terrarierne.

De er mindre end bananfluer, og de er sorte.

De kommer, hvadenten du har varmebehandlet bundlaget eller ej.

Jeg varmebehandler som nævnt ikke bundlaget.

Der er ingen grund til at holde levende skildpadder i et klinisk rent miljø.

Så er de (og deres immunforsvar) da helt uforberedt på at komme ud i naturen om sommeren.

Jeg aner ikke, hvor fluerne kommer fra, men de kommer med usvigelig sikkerhed hver vinter.

Jeg gætter på, at de og/eller deres æg kommer ind med de vilde urter, jeg henter i naturen til at fodre med.

Jeg hænger en gammeldags fluefanger op ved siden af terrarierne.

-Den slags, der i min barndom hang i kostaldene og i stuerne på gårdene på landet.

Sådan en er meget effektiv og holder antallet af fluer helt i bund.

I efteråret 2008 prøvede jeg endvidere at anvende et nyt substrat som bundlag i et af terrarierne.

De hidtil anvendte bundlag af træflis eller barkflis, kan skam fortsat varmt anbefales, men nu fik jeg lyst til at

afprøve kokosfibre.

Dette materiale har i årevis været anvendt til bundlag i for eksempel regnskovsterrarier, hvor man har brug for

 et bundlag, som er nemt og behageligt at arbejde med, og som kan gøres fugtigt, og som er i stand til

vedholdende at holde på fugten.

Det fås som knastørt materiale, pakket som stænger eller "bricks".

Det lægges i vand og svulmer herved op til et 6-8 gange større rumfang, og kan nu anvendes direkte.

Det fås i udgaver fra meget fint til ret groft og trevlet.

Alle finheder kan anvendes.

Jeg tror, at jeg er mest tilfreds med den grove.

Jeg har købt mit på reptilmesser og på nettet.

Det fås også i dyreforretningerne.

Der fås et utal af mærker til vidt forskellige priser.

Hvis du vil bestille over nettet fra Tyskland, så søg på "Terrarienhumus" på Google.

Masser af landskildpaddeholdere anvender jord til bundlag i deres indendørs terrarier til landskildpadder.

Alle former for jord lige fra almindelig havejord til spaghnum og blandet op i større eller mindre grad med grus

og sand.

Det fungerer fint.

Velsagtens fordi det i grunden svarer til det, skildpadderne går på hjemme i naturen hos dem selv .

Men også jord skal fugtes for at undgå skadeligt, støvet miljø.

Men pas på, at det ikke bliver til mudder!

Dog vil anvendelse af jord bevirke, at skildpadderne bliver overtrukket af indtørret jord, når bundlaget holdes

fugtigt.

Ungerne graver sig jo ned i bundlaget.

Hvis man lader jorden tørre ud, bliver den støvet og skildpadderne bliver støvede, matte og triste at se på.

Vi kan bekræfte, at europæiske landskildpaddeunger er tilbøjelige til at leve skjult, både indendørs og

udendørs.

De gemmer sig meget i deres hus, og de graver sig meget ned i bundlaget.

De kommer kun meget kortvarigt ud i lyset/solen.

Nu er en lille skildpaddeunge selvfølgelig ikke ret længe om at blive varmet igennem af solen, men ungerne

bevæger sig under alle omstændigheder ikke nær så meget ud i det fri, som de voksne skildpadder.

Og sover som nævnt meget mere. 

Det hævdes , at fugtige omgivelser for middelhavsskildpaddeunger skulle modvirke den tendens til misdannelse

i form af pyramideformede spidser på skjoldpladerne, som hele tiden er latent til stede under opvæksten, og

som under alle omstændigheder udløses ved forkert fodring af ungerne, således at de vokser for hurtigt.

Disse pyramideformede skjoldplader kan være svære at undgå, når man fodrer landskildpaddeunger op i

 fangenskab.

De ses dog også nu og da på vildtlevende dyr.

Dette skyldes formentlig, at disse dyr er opvokset i meget tørre omgivelser.

Som bundlag anvender de ovennævnte mellemeuropæiske skildpaddeavlere  sædvanligvis havejord til dels

opblandet med grus.

Dette er da også et valg, der forekommer naturligt, og det er nemt at holde fugtigt.

Og det er jo billigt.

Men jeg ved godt, hvordan skildpaddeunger ser ud, når de graver sig ned i sådan noget og ellers mosler rundt i

 det hele dagen.

Af især æstetiske grunde (vi holder meget af at betragte vore skildpaddeunger), er valget derfor hos os

 faldet på barkflis (pyntebark).

Ungerne er konstant rene, blanke og flotte at se på.

Til gengæld koster findelt barkflis til krybdyr som bekendt en hel villavej i dyreforretningerne.

Jeg køber min pyntebark i Bilka, Jem og Fix og den slags steder.

Det skal være den findelte udgave til potteplanter.

Denne fugtige barkflis holder en hel vintersæson, og der fyldes derfor kun frisk barkflis i kasserne en gang

 om året, nemlig lige før skildpaddeungerne tages ind i oktober.

I løbet af vinteren begynder den fugtige barkflis at lugte som en efterårsskov i stille vejr, og det er jo ikke så

 værst.

Tykkelsen af bundlaget var oprindelig 10 cm.

Nu nøjes vi med en tykkelse på ca. 3 cm.

Det er jo dyrt.

Og denne tykkelse synes at række.

Hver dag fjerner jeg med en stor pincet skildpaddernes faste, mørke afføring.

De barkflisstykker, som deres hvide urinsyre har sat sig på, fjernes ligeledes.

De sidste års tid har jeg forsøgsvis anvendt bøgeflis som bundlag.

Det fungerer også rigtigt godt.

Det er lige så nemt at holde fugtigt som barkflis. 

Russiske landskildpadder kommer fra meget tørre biotoper i naturen og skyr da også sædvanligvis vand.

Det rigtige er må derfor være at opdrætte russiske landskildpaddeunger i tørre omgivelser.

Det er ihvertfald almindeligt antaget, at det forholder sig således.

Vi har tidlige med fint resultat anvendt groft strandgrus som bundlag for russiske unger.

For nogle år siden lod vi dog forsøgsvis nogle russiske unger gå sammen med nogle marginataunger på

 ovennævnte bundlag  bestående af fugtig barkflis.

En væsentlig medvirkende årsag til forsøget var forbigående pladsmangel.

Det trivedes de rigtig fint med!

De gravede sig ned i det fugtige bundlag ligesom middelhavskildpaddeungerne, og opførte sig i øvrigt ligesom

de andre unger uden at røbe nogen form for mishag med omgivelserne.

Russiske landskildpaddeunger er ikke så disponerede for at danne pyramideformede skjoldplader, som

 middelhavsskildpaddeungerne er det, hvis der ikke passes på.

Dette betyder dog ikke, at russiske landskildpaddeunger ikke ved forkert opfodring kan vokse sig opsvulmede

 og helt forkerte i skjoldet og ende som vanskabte eksemplarer med papegøjenæb.

–Tværtimod.

Men hvorom alting er, så bevarede disse russiske landskildpaddeunger under opvæksten deres meget flotte,

 blanke udseende med helt glatte og jævnt afrundede skjolde.

Så nu holder vi de russiske unger sammen med de græske og marginataungerne på fugtigt bundlag.

Måske er det fordelagtigt at holde de fleste landskildpaddeunger i fugtigere omgivelser end deres forældre?

 de fleste landskildpaddeunger i fugtigere omgivelser end deres forældre?

Læs Vækst

Læs også Foder

Om sommeren

Skidpaddeungerne går kun inde om vinteren.

Om foråret sættes de ud i vuggestuerne.

Læs opdræt

Jeg bruger altid den tommelfingerregel, at det skal være mindst lige så varmt, der hvor man sætter

 skildpadder hen, som der er, der hvor de kommer fra.

Når skildpaddeungerne  skal ud fra stuetemperatur, skal temperaturen udenfor derfor være i nærheden af 20 grader.

Og det skal være solskin!

Derfor kommer de små unger som regel først ud for resten af sæsonen i maj måned.

At temperaturen falder, efter at skildpaddeungerne er sat ud i vuggestuerne gør intet.

Det gør temperaturen jo allerede den første nat ude.

Det gør den også hjemme i Grækenland.

Den kører faktisk her op og ned om foråret med et spænd på over 20 grader indenfor 24 timer.

Jeg har i bjergene i Grækenland i april set på skildpadder i dagtimerne med temperaturer på ca 20 grader.

Næste morgen tidligt var der rimfrost i græsset.

Det generer ikke skildpadderne, når bare de får lov til at følge med temperaturen op og ned.

-Det risikable er at tage dem ind og ud.

Skildpadder tåler skam kulde.

Det er pludselige temperaturspring/forandringer, de ikke kan tåle.

Hvis du ikke lægger dine skildpadder i vinterhi, vil du iøvrigt opdage, at især russiske unger kan finde på at tage en slags

"sommerdvale".

Læs også Opdræt

----oooooOOOOooooo----