...............

 

Side 5 Side 6 Side 1 Side 2 Side 3 Startside

Grækenland (Peloponnes)

Rejseberetning for 2008

Side 4

Gialova Lagunen (fortsat)

Græsk landskildpadde i sandet ved Gialova Lagunen.

 

Skiltet (som altid gennemhullet af riffelskud) advarer mod krydsende landskildpadder.

Weissingeriiland

Vi skulle videre i vores tætte program og forlod området sidst på eftermiddagen. Nu skulle vi til "Weissingeriland", som befinder sig i Taygethosbjergene i forbindelse med Manihalvøen på Peloponnes. Syd for den centralt beliggende havneby Kalamata kørte vi op gennem Taygethosbjergene, og nu bevægede vi os ind i det område på det sydlige Peloponnes, hvor alle forekomster af bredrandede landskildpadder ikke består af den almindelige nominatformTestudo marginata, men i stedet udelukkende af dærgformenTestudo marginata weissingerii.

Ved Kambos gik der en Testudo marginata weissingerii i en gammel olivenlund. En hun.

 

Dværgmarginataen havde en flåt siddende ovenpå hovedet.

 

Chaemaeleo africanus.

Någonstans på Peloponnes lever den eneste bestand af afrikanske kamæleoner nord for Middelhavet. Chamaeleo africanus.

Jeg fortæller selvsagt ikke præcist hvor.

Helt unikke fotomodeller i Europa!

Saidona

Vi var nede og vende havnemolen i den idylliske fiskerby Agio Nikolaos og kørte så op i Taygethosbjergene til Saidona, hvor vi etablerede Base Camp Saidona for natten i en kløft ved foden af det nedlagte kloster M. Aghios Samuil. Det var Sunes fødselsdag og vi havde aftalt, at vi skulle spise fødselsdagsmiddag på en taverna. Men nu var klokken blevet mange, så det blev til Saidonagryde lavet over gasblusset i teltlejren. Det blev den sædvanlige aften som fløjl, og der blev påny sat vand over til rødvin og ouzo. Der var dog lidt køligere om aftenen og natten her end de andre steder. 541 meter over havet.

Solopgang i Base Camp Saidona. Jan laver kaffe og Henrik fører logbog.

Det blev en kold nat og en kold morgen. Efter en hurtig gang morgenkaffe var vi oppe og se klosteret, der lå 50 meter over Camp Saidona. Som så mange andre klostre i Grækenland har det ingen vejforbindelse. Man kan kun komme derop ved at gå og klatre af en stejl stiforbindelse, hvor man ind i mellem træder fra klippeblok til klippeblok. Jan og Henrik har været på stedet for år tilbage og så dengang Testudo hermannier i klosteranlægget og i klosterhaven. Vi så ingen skildpadder, men i den dybe stilhed herskede der en egen atmosfære af det, som tyskerne kalder "Verträumtheit".

Helt, helt stille og fredfyldt.

 

Interiøret står helt urørt.

 

Men hvor er hermannierne, Jan?

Vi lukkede lejren og kørte gennem Weissingeriland til Agio Nikolaos, hvor jeg huskede eksistensen af en weissingeribiotop, fra jeg var i området i 2007. Den kunne vi da starte med.

Sune skuer ud over Weissingeriiland. Den Messinianske Bugt ses i baggrunden.

Agio Nikolaos

Den lille hyggelige fiskerihavn i Agio Nikolaos.
+
Turisterne kan heldigvis tælles i Agio Nikolaos.

Den lille fiskerby Agio Nikolaos er endnu ikke opdaget af turisterne og er den rene postkortidyl. Der lever efter sigende små græske landskildpadder lige i udkanten af byen (dværgform?), men vil man se dværgformen af den bredrandede landskildpadde Testudo marginata weissingeri, skal man op i bjergene.

Velformet eksemplar af dværgmarginata ved Agio Nikolaos. Lille skjoldskade foran.

Dværgarten Testudo marginata weissingeri blev først beskrevet af Bour i 1995. Om der er tale om en egentlig underart, er noget omstridt. For eksempel afvises dette for eksempel af Uwe Fritz, der henviser til, at DNA undersøgelser ikke bekræfter, at der skulle være tale om en underart.

Han henviser til, at den ringe størrelse hænger sammen med de golde, næringsfattige omgivelser, hvor denne marginata færdes.-Altså at denne stakkels skildpadde ikke bliver større, fordi den ikke får nok at spise! Nu er en DNA undersøgelse jo ikke et entydigt begreb. Hvor mange af "stregkoderne" i DNA udskriften undersøger man? Ihvertfald ikke dem alle. Hvor mange skal/kan man forlange undersøgt?

Ihvertfald er argumentet med golde livsforhold ikke holdbart. Jeg har efterhånden været i en del marginatabiotoper. Weissingeribiotoperne har faktisk allesammen været frodige med masser af mad. Derimod har jeg set kæmpestore marginataer i virkeligt næringsfattige biotoper! Så reelt forholder det sig jo nærmest lige modsat! Under alle omstændigheder ER der tale om en dværgform. Underart eller ej.

I hele  weissingeriområdet finder du udelukkende marginataer af dværgstørrelse. Og med al respekt, så er der rigeligt med mad! Alligevel forholder det sig sådan, at selv meget gamle eksemplarer forbliver dværge her. "Almindelige", store Testudo marginata findes ikke her.

Testudo marginata weissingerii med Den Mesinianske Havbugt i baggrunden.

Tænk, hvis man havde mulighed for at flytte sådan nogle 50 og 100 kvadratmeter store, flade, klippestykker fra Agio Nikolaos hjem i skildpaddegården i haven! Hvor ville de pynte der!  Henrik og jeg fandt 2 weissingerihunner her i den biotop, som jeg huskede fra sidste år. Herefter kørte Henrik og Arne andetsteds hen på slangejagt. Vi andre 3 kørte længere og længere op ad bjerget og fandt yderligere en hel del weissingeri.

"Vi har fundet et par stykker til heroppe på vejen, Jan!"

 

Højere oppe i bjergene ses to weissingeriier på grusvejen.

Vi fandt yderligere 5 skildpadder. Det var allesammen flotteTestudo marginata weissingeri. Der var ikke andre skildpaddearter her. Altså ingen græske landskildpadder. Under en busk så jeg 2 hanner gøre kur til en hun. Desværre var det ikke til at komme til med kameraet.

Læs videre på side 5

Side 5 Side 6 Side 1 Side 2 Side 3 Startside