Artiklen er senest ændret den 21. december 2009
Grækenland
Rejseberetning fra 2007
Side 12
Lille udgave af græsk landskildpadde på Peloponnes. Vi er i biotopen ved Panagitsa. |
Efter dette højdepunkt var det ligesom, at vi kunne konkludere, at turen for mit vedkommende havde givet
udbytte over al forventning.
Desværre havde det jernbanemæssige udbytte for Jesper ikke været helt så godt.
De store EU-tilskud til den græske infrastruktur tilgodeser også jernbanedriften, og det har medført, at der
er skiftet ud og moderniseret voldsomt i det rullende materiel.
Moderne ensartethed er optimalt for driften, men ikke så interessant for jernbanenørder.
Vi besluttede derfor nu at prøve at nå færgen i Igoumenitsa uden overnatning undervejs.
Vi passerede de fantastiske klippeformationer i Meteora med klostre på klippetinderne.
Næste gang måtte jeg altså bruge tid her!
Her er de lokaliteter, hvor vi i 2005, 2006 og 2007 har fundet landskildpadder i Grækenland. |
Der er for EU-midler ved at blive bygget motorvej mellem Igoumenitsa og Thessaloniki (og Istanbul).
Dele af den er allerede åbnet, så nu gik det stærkt.
Lange strækninger, som tidligere skulle gennemkøres ad hårnålesvingene på "Dødens Landevej", kunne nu
tilbagelægges i et helt andet tempo.
Det er/bliver en af de flotteste motorvejstrækninger i Europa med broer over dale og slugter og tunneller
gennem bjerge.
-Og der er jo masser af natur og skildpaddebiotoper at tage af!
Vi nåede den store ANEK-færge kl. 23.30.
Testudo hermanni ved Kalogria -Nej det er IKKE en Testudo marginata! Det er altså en gammel græsk hun. |
Den 28. april kørte vi i land i Ancona i Italien og begav os nordpå ad E45.
Gennem Alperne over Brennerpasset med overnatning igen i motellet i Irschenberg hos de søde piger.
Motellet her er som at komme hjem.
-Har John og jeg altid sagt.
-Også fordi her fra og videre nordpå fungerer tingene effektivt og alting er i orden.
-I skarp modsætning til Balkan.
Den 29. april videre nordpå og med fotostop undervejs på tyske banegårde nåede vi Næstved ved midnatstid.
For en gangs skyld skulle vi ikke skifte til langærmet T-shirt.
Det var sommervarmt i Danmark.
Sikken en tur!
En stor tak til Jesper for hyggeligt, veloplagt og tålmodigt rejseselskab på en herlig tur!
Klassiske Olympia på Peloponnes |
Vores Grækenlandsrundtur april 2007 |
---ooooOOOoooo---