Artiklen er senest ændret den 25. december 2009
Grækenland
Rejseberetning fra 2007
Side 6.
Poros
Stor bredrandet landskildpaddehun Testudo marginata på morgenpatrulje på Poros. Poros er en dobbeltø. De to øer er forbundet af en dæmning. Det er derfor også Poros man ser i baggrunden. Dog er bjergene det bagved liggende Peloponnes. |
På Poros boede vi (som John og jeg altid har gjort) på det næsten 200 år gamle Hotel Dionysos.
Det ligger lige foran køleren på bilen, når man kører i land fra færgen.
Hotellet drives af 2 meget gamle søstre, der kun taler græsk.
Vi bad om og fik det sædvanlige værelse (nr. 10) med balkon og enestående udsigt over havnen og vandet.
Den grillstegte blæksprutte i tavernen på havnemolen var som sædvanlig, som den skulle være.
1 kilo rødvin koster kun få EURO.
På Poros er alle grækere venlige og imødekommende.
-Men det er jo også en rigtig turistfælde.
Med rette.
Her er pragtfuldt.
Den 25. april så vi os om på Poros fra straks om morgenen.
Poros er kendt for at være biotop for bredrandede landskildskildpadder.
Til gengæld er der ikke rigtig andre herpetologiske oplevelser.
Bredrandet landskildpaddehun Testudo marginata lader sig varme op af solen, inden hun starter dagens vandring efter mad. Bemærk at hun har lagt sig i rette vinkel mod solens stråler. |
Alle de bredrandede landskildpadder vi så på Poros havde store og små skader i skjoldet.
Formentlig efter stenkast.
Vi så denne morgen en del marginatahunner Testudo marginata. Her er en hun, der lige har forladt sin solplads for at søge føde. |
Det er på den bageste store ø, at man finder de bredrandede landskildpadder.
Den forreste lille ø er stedet med den flotte havnemole med de store luksusyachter ("Minimonaco"), alle
tavernerne og den gamle pittoreske by.
Det er til gengæld på den bageste store ø, at alle charterhotellerne er klasket op.
-Der er ikke mere plads til at bygge på den forreste lille ø med den gamle by.
Ikke alle skildpadder havde forladt deres overnatningsskjul, da vi travede rundt i biotopen denne morgen. |
Rigtig pæn hun med flot hvælvet skjold. Temperaturen er nu nået op på 28 grader C. |
En enkelt bredrandet han Testudo marginata fik vi da også øje på. Ellers var det hunner alt sammen. |
I turistsæsonen er der fyldt med solbadende mennesker her. Så har tavernerne og barerne her på og ved stranden åbent. Til gengæld er skildpadderne nok væk indtil oktober. |
Vi kørte ned til den lille hyggelige biotop ved Monasteristranden, hvor jeg fandt bredrandede landskildpadder i 2005 sammen
med John.
Det viste sig, at biotopen levede i bedste velgående.
Vi fandt flere bredrandede landskildpadder end sidste gang, jeg var der.
Den ene af de 2 tavernaer havde åbent, så vi kunne endda få en sodavand.
Det var ikke let at rive sig løs fra denne idyl og køre til den lille færge mellem Poros og Peloponnes, men vi måtte videre.
Læs videre på side 7
----oooOOOooo----