Artiklen er senest ændret den 25. december 2009

Grækenland

Rejseberetning fra 2007

Side 8

Korinth

Korintherkanalen. Jesper og jeg var selvfølgelig nødt til at dele 2 øl her på denne bro.

Peleponnes er kun formelt en halvø.

Efter at man i 1893 blev færdige med Korintherkanalen er Peloponnes jo reelt en ø.

Allerede i oldtiden besluttede man sig for at grave en kanal her gennem den kun 6,3 km. lange Isthmustange.

Kejser Nero tog det første spadestik i år 67 efter Kristus.

-Ting tager tid!

Bredrandet landskildpaddehan  Testudo marginata ved kanalkanten. I baggrunden den smalsporede jernbanebro.

Mens Jesper stod og ventede på, at der kom smalsporede tog, der kunne fotograferes, gik jeg på

 skildpaddejagt langs kanalen.

Det var nu blevet skyet og temperaturen var godt 20 grader C.

Jesper havde selvfølgelig allerede set en marginata, så jeg vidste, at de var der.

Der er ingen afspærring langs kanalen.

Med lange mellemrum står der bare et rustent skilt med teksten "fare" på græsk og engelsk.

-Det er da vist årets underdrivelse.

Man skal se sig for, før man tager et skridt tilbage, når man fotograferer skildpadder her.

Gad vide, om marginatahanner puffer rivalerne i kanalen, når de slås om hunnerne om foråret?

Bredrandet han Testudo marginata ved Korintherkanalen. Meget stor og flot, men igen med skjoldskader.

Biotopen her er en trist, gold og afsvedet græsmark med grusbunker, skærver og henkastede rester af

 byggematerialer og alskens skrammel, ligesom de fleste andre ubebyggede grunde/tomter nær byerne i

 Grækenland.

Hvem skulle have troet, at der lever skildpadder sådan et frastødende og unaturligt sted?

Men det gør der altså.

Vi havde igen fundet en biotop for bredrandede landskildpadder.

Den ligger på Peloponnessiden af Korintherkanalen.

Ved siden af lå vores hotel for natten.

Et fornemt et!

For eksempel havde værelset 2 store altaner.

En mod vest og en mod øst.

Elefsina

 Den 26. april forlod vi Korinth, passerede Korintherkanalen  og kørte nu på det græske fastland mod Athen.

Vi fulgte den smalsporede jernbanetrækning mod Athen og fandt fotomuligheder her langs vandet.

Ved Elefsina foreslog Jesper, at vi lige undersøgte en bjergside for skildpadder.

Biotop for bredrandet landskildpadde Testudo marginata ved Elefsina. I baggrunden ses den Saroniske bugt.

Igen fandt han en biotop for bredrandede landskildpadder!

-Og jeg som troede, at han kun havde forstand på tog!

Ung bredrandet landskildpaddehan Testudo marginata ved Elefsina. Meget flot eksemplar.

Temperaturen var ca. 25 grader C.

Svag vind.

Ved Elefsina begynder man at blive opmærksom på den enorme betydning skibsfarten har for Athens havneby

 Piræus.

Den Saroniske bugt begynder her at blive præget af den voldsomme skibstrafik, ligesom der ses ankerliggere

 overalt.

Der ses flere og flere værfter og flydedokker.

Den græske infame uvane med bare at lade tingene ligge og flyde i naturen, når man har tabt interessen for

 dem, ses her også at have bredt sig til søterritoriet.

Der ligger gamle rustne skibsvrag overalt i bugten.

Lige neden for bjerget lå et stort pasagerskib væltet om på siden med halvdelen af skroget synligt over

vandet.

Det havde tilsyneladende ligget der i årevis.

Farven på vandet rundt omkring vraget viste, at der nu lækkede både fuelolie og andre miljøskadelige emner

fra vraget.

Bredrandet landskildpaddehan Testudo marginata på bjergsiden ved Elefsina. Jorden (nærmest grus og skærver) består her som overalt i skildpaddebiotoperne i  Grækenland af kalk.  Den er desuden oversået med større og mindre kalksten.

Vi droppede Athen på grund af denne bys ekstreme færdselskultur.

Nu havde vi kørt så langt uden skader på bilen, så det ville være ærgerligt, hvis den nu skulle påføres en eller

 flere vævefejl af trafikken i den græske hovedstad.

Vi fortsatte nordpå.

Læs videre på side 9

-----ooooOOoooo-----