...............

 

Startside Denne side er senest ændret januar 2015

Rovdriften

på landskildpadder

 

Maurisk landskildpaddehan i biotop nord for Kavala i Nordgrækenland.

Fra begyndelsen af 1900-tallet begyndte europæiske landskildpaddder at dukke op som sjældne og eksotiske dyr i de mellem- og nordeuropæiske hjem. De hjembragtes som regel af sømænd eller de få handelsrejsende, der eksisterede dengang. Der opstod dog så småt en mindre eksport til de få dyreforretninger i storbyerne, og indsamling af landskildpadder i naturen i kommercielt øjemed blev mere og mere almindelig i Middelhavslandene, først og fremmest på Balkan. Under Den Anden Verdenskrig gik dette selvfølgelig i stå. Dog blev der rent faktisk under krigen sendt såkaldte soldaterforsendelser hjem til Tyskland af soldater tilhørende den tyske værnemagt, som var stationeret i Grækenland. Det fortælles, at disse pakker ofte indeholdt levende landskildpadder, og man kan i tysk skildpaddelitteratur og på tyske skildpaddefora læse, at nogle af disse gamle dyr stadig lever enkelte steder.

Oversigtskort over Balkan.

Efter den anden verdenskrig genoptog man indsamlingen og eksporten af landskildpadder fra Balkanlandene til det mellem- og nordeuropæiske kæledyrsmarked, hvor dengang især børn i sidste ende var aftagere af dyrene. Eksporten udviklede sig til regulær rovdrift.

Det oplyses for eksempel, at der i året 1971 blev eksporteret 401.055 græske landskildpadder til de nordeuropæiske lande alene fra det daværende Jugoslavien. Vetter skriver i "Griechische Landschildkröte", at ud af disse blev ca. 10.000 dyr forarbejdet til banjoer, ukuleler, ol, (rygskjoldet er klangbund). -Man ser iøvrigt stadig den slags strengeinstrumenter til salg på turiststeder i Tunis, Marokko, Syrien og Tyrkiet. Her der der tale om skjolde fra mauriske skildpadder.

Maurisk landskildpaddeskjold danner klangbund i et instrument

Fredning

Vetter skriver videre, at den nævnte skildpaddeeksport gik til følgende lande:

Tyskland 123.236 stk.
Belgien 90.060 stk.
Holland 60.945 stk.
Italien 50.691 stk.
Frankrig 36.201 stk.
Storbritanien 22.737 stk.
Schweiz 9.942 stk.
Østrig 5.373 stk.
Danmark 870 stk.

Man anslår, at antallet af eksporterede skildpadder (eksporten omfattede også mauriske landskildpadder) til Nordeuropa fra hele middelhavsområdet i perioden fra 1950erne til op i 1980erne løber op i ufatteligt mange millioner. Ovennævnte tal på eksporterede skildpadder er jo kun de eksemplarer, der på en eller anden måde og af en eller anden grund er registreret. Af gode grunde er der tale om uoverskueligt store mængder, som der ikke er registreret nogen som helst steder.

Fællesbiotop for mauriske og græske landskildpadder ved Dafno i Nordgrækenland.

Selv USA importerede græske landskildpadder i massevis i denne periode. For eksempel hentede amerikanerne så sent som i tiden 1989-1997 ialt 5.354 dyr. Der er kun ganske få af disse skildpadder, der har overlevet. Folk havde som regel den opfattelse, at en skildpadde var et sejlivet lille dyr, der bare kunne gå på køkkengulvet og få et salatblad engang imellem.

Men landskildpadder er bestemt ikke sejlivede. De dør bare meget langsomt, når de ikke behandles rigtigt, men de dør! Vetter mener, at 99% af de dengang indførte skildpadder døde på grund af uvidenhed hos de personer, der dengang holdt dem. Han henviser til en undersøgelse foretaget af Blatt & Müller, der konkluderer, at efter det første år var 80 % af disse skildpadder afgået ved døden. Efter yderligere 5 års forløb levede kun 1,8 % stadig!

Ifølge K. Lawrence, British Vetenary Journal , Vol. 144, har man i England gennemført 2 undersøgelser af  dødeligheden hos importerede skildpadder. Undersøgelserne fandt sted i perioden maj 1982 til maj 1986 vedrørende 499 mauriske landskildpadderTestudo graeca ibera og i  tiden maj 1983 til maj 1986 vedrørende 106 græske landskildpadder Testudo hermanni. Alle blev solgt fra dyrehandlere. Ved undersøgelsens slutning var 91% af de mauriske skildpadder døde og 86% af de græske landskildpadder var døde. Dette giver en dødsrate på 23% - 29% om året!

 Türkozan, O., A. Özdemir & F. Kiremit (2008): International Testudo Trade.-Chelonian Conservation and Biology 8 (2):269-274  har gennemgået den globale handel med arten Testudo på grundlag af de indsamlede Importdata fra CITES for årene 1975-2005.

Det konstateres, at der var ialt 58 importerende lande og ialt 112 eksporterende lande involveret i denne Testudo handel. Tyrkiet, de tidligere sovjetlande, landene i det tidligere Jugoslavien, Marokko, Uzbekistan, Rusland og Ukraine stod for 81 %af de eksporterede dyr.

 67 % af dyrene importeredes af England, Tyskland og USA.

Testudo horsfieldii udgjorde 48 % af eksporten.

Testudo graeca udgjorde 37 % af eksporten.

Testudo hermanni udgjorde 13 %.

Der handledes ialt 2.062.289 skildpadder. 99 % var levende dyr. Af de dyr, hvor oprindelsen var kendt, var der tale om 67 % vildfangede/indsamlede dyr, 16 % var opdrætsdyr. Men 70 % af dyrene var af ukendt oprindelse.Til denne undersøgelse skal bemærkes, at den jo kun omfatter den kendte/registrerede eksport. Den ukendte indsamling og videreformidling af skildpadder er af mindst lige så stor størrelsesorden og formentlig mange gange større. Desuden var eksporten allerede af stort omfang længe før 1975. Læs Fredning.

Holdningen til landskildpadder var dengang hovedsagelig lidenskabsløs og helt uden empati. Der var i det store hele bare tale om at tilfrdsstille et behov for nemme kæledyr på kort sigt. Alene kommercielle interesser blev taget i anvendelse. Meget, meget få af de importerede eksemplarer har som nævnt overlevet til i dag. Landskildpadder var noget, dyrehandlerne havde gående i ret store mængder i papkasser under disken og i baglokalet. Mange steder gik de uden varme (fordel: så halvsover de), og mange steder fik de hverken vådt eller tørt. Landskildpadder dør ikke sådan lige med det samme, selvom de ikke får mad eller drikke. (Det var derfor at kæmpeskildpadderne blev udryddet på mange tropeøer. De blev indsamlet som levende proviant, der kunne holde sig frisk på sejlskibene i månedsvis, dengang man ikke havde frost og køl ombord.)

Når børnenes skildpadde døde på køkkengulvet, fik de bare en ny til næste fødselsdag. Datidens forældre interesserede sig sjældent for den ulykkelige tilværelse, som de stakkels "gulvpadder" henslæbte, inden de afgik ved døden. En græsk landskildpadde kostede 5 kr. hos dyrehandlerne i 1950, og i 1965 kostede den stadig kun 10 kr., så "køb og smid væk- kulturen" begyndte faktisk lige så stille her!

Græsk landskildpaddehun i sin hjemstavnsbiotop i Nordgrækenland.

Håb forude?

Interessant læsning ses i tidskriftet Marginata nr. 10 fra juni 2006. Her beskrives, hvordan den dalmatinske landskildpadde Testudo hermanni hercegovinensis indtil 1980-erne  var i konstant tilbagegang. Turister samlede eksemplarer ind på egen hånd, og man så ligefrem lokale familier stå i vejkanten og falbyde indsamlede eksemplarer til bilisterne. Alt dette hørte op på grund af krigene i det tidligere Jugoslavien. I dette århundrede er turisterne så småt begyndt at vende tilbage. Nu ser man overrasket, at bestandene har gendannet sig, medens turisterne har været borte. Hvor man i 1980-erne kun så enkelte meget gamle skildpadder, ser man nu hyppigt skildpadder. På en 3-timers formiddagsrundtur i maj, så forfatteren over 40 dyr! Det drejer sig om ungdyr, der må være klækket siden 1990.

En dybt ulykkelig og rædselsfuld krig, der holder turisterne langt væk. Med det samme får ihvertfald skildpadderne fred til at genetablere sig! 

Wolfgang Wegehaupt skriver i "Natürliche Haltung und Zucht der Griechischen Landschildkröte 2006", at han  under en tur gennem disse områder i 2006 konstaterede, at der i de mange stadig minerede områder sås mange skildpaddebestande. De havde i de nu igen vildt tilgroede og af gode grunde mennesketomme områder retableret bestandene pænt. Når/hvis landminerne en dag er væk, og "Adgang forbudt" skiltene er taget ned, kan man jo gætte på, hvad der så sker igen? Måske går det hurtigere? Det berettes, at man for at komme landminerne til livs, nu sætter ild til vegetationen i de minerede områder. Den voldsomme afbrænding af områderne skulle udløse landminerne. Samtidig udryddes skildoadderne effektivt i flammerne!

I foråret 2013 var jeg på rundtur gennem Kroatien, Montenegro og Bosnien-Herzegovina. Jeg fandt næsten ingen landskildpadder. I de minerede distrikter så jeg ganske rigtigt nogle landskildpadder, men det var jo af gode grunde begrænset, hvilke praktiske muligheder jeg havde for at undersøge disse områder. Når de sidste minerede områder er ryddet for landminer, må man nok realistisk forvente, at skildpadderne også helt forsvinder, med mindre der snart tænkes helt anderledes for at beskytte dem. Det er endnu ikke tilfældet! -Iøvrigt står der igen folk ved vejene i turistsæsonen og sælger skildpadder til turisterne!

Yngre Græsk/Dalmatinsk landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis) i Kroatien.

Startside