...............

 

Startside Denne side er senest ændret i marts 2017

Sanser, intelligens, adfærd, mv.

Hos landskildpadder

Overskrifterne til denne artikel ses i blokken til højre Intelligens, Hørelsen mv, Synet, Smagssansen, Genkendelse og hukommelse, Lugtesansen mv, Følesansen, Stemme, Smertesansen, Vejrtrækning, Følelser, Aktionsradius, Rastløse skildpadder, Aggressive landskildpadder?

 

Denne bredrandede landskildpaddehan er kvik, vaks og årvågen, men ikke intelligent.

Intelligens

Når det drejer sig om de dyr, som vi mennesker holder i fangenskab, er der altid en naturlig tilbøjelighed til at tillægge disse dyr egentlige menneskelige egenskaber, og herunder også have den opfattelse, at ens kære landskildpadder bestemt er intelligente, ihvertfald i et vist omfang. Jeg holder også meget af mine dyr, men jeg må altså slå helt fast, at landskildpadder er dumme som papkasser!

Der findes en hel del videnskabelig litteraratur om europæiske landskildpadders intilligens. Mange har forsket yderst seriøst i dette emne, og området vedrørende reptilhjerner er velbelyst og veldokumenteret. Vedrørende skildpaddens hjerne kan man i populærvidenskabelig bearbejdelse, men særdeles velfunderet, læse i Die Landschildkröten Europas af doktor Werner Kirsche.

Kirsche er kun en af de mange, der har undersøgt emnet på videnskabelig basis. Han har herunder fordybet sig i området vedrørende landskildpadder. I en menneskealder holdt han selv græske landskildpadder i et flere hundrede kvadratmeter stort frilandsanlæg i Berlin, hvor han i næsten 50 år avlede på dem. Han var professor i anatomi og direktør for det anatomiske institut på Humboldt Universitetet i Berlin.

Kirsche har udgivet en del tunge videnskabelige værker om mikroskopisk anatomi vedrørende nervesystemet for alle hvirveldyr, vedrørende hjernedannelsen hos fisk og amfibier, og han har videre udgivet mange herpetologiske værker omhandlende landskildpadder. Han var i mange år chefredakør for det tyske tidsskrift for mikroskopisk, anatomisk forskning og for tidskriftet for hjerneforskning.

I bogen Die Landschildkröten Europas har han samlet den enorme viden, der findes om emnet indenfor skildpadder, og her gengives og dokumenteres i meget kort form over nogle få sider, hvor indskrænket og uudviklet landskildpaddehjernen er. Meget populært udtrykt således, at skildpaddehjernen er dobbelt så stor som en frøs, men kun halvt så stor som en hares.

Nu er det jo som som bekendt ikke alene hjernens størrelse, der udtrykker omfanget af intelligensen. Men det ligger fast, at reptilhjernen/skildpaddehjernen faktisk mangler mange af de dele, der samlet udgør pattedyrhjernen. Disse dele er simpelthen ikke udviklet under evolutionen.

Lille græsk skildpaddeunge er ekstremt opmærksom og helt stivnet foran fotografen i Grækenland.

Gennem mine mange år som landskildpaddeholder har jeg da også bemærket mange ting, der dokumenterer skildpaddens manglende åndsevner. For eksempel kan en landskildpadde komme i tanke om, at den vil passere igennem 2 store kampesten, hvor der ikke er plads til, at den kan passere. Selvom dette straks påvises som umuligt ved første forsøg, vælger den så ikke i stedet at gå udenom. Den kan bruge resten af eftermiddagen på konstante, men håbløse gentagelser af forsøget, selvom projektet fra starten har vist sig fysisk umuligt. Og den kan tage fat på det samme forsøg og fortsætte igen næste dag. Og næste dag. Resultatet af anstrengelserne kan til sidst ses på den afslidte hornplade på skjoldet, hvis der ikke gribes ind og simpelthen laves strukturelle ændringer i anlægget. (Lad nu være med at sige, at så lykkedes det jo alligevel til sidst for skildpadden. )

Eller hvis man har en adskillelse/indhegning af glas eller trådvæv. Skildpadden kan bruge resten af sit liv på at forsøge at komme igennem. (Derfor må man aldrig bruge gennemsigtigt glas eller trådvæv, når man laver indretninger til landskildpadder.) Selv ikke særligt intelligente burfugle lærer med det samme, at de ikke kan komme ud gennem tremmerne i buret. Det gør landskildpadder aldrig. Eller tag den situation, hvor en landskildpadde er på vej gennem anlægget. Hvis en anden skildpadde ligger i vejen, går den ikke bare udenom. Den kan bruge uendelig lang tid på at forsøge at klatre henover den liggende skildpadde, for at komme over på den anden side istedet fr at gå udenom. Osv, osv. Du kan selv fortsætte med egne eksempler!

Skildpaddens meget lille og simple hjerne

Landskildpadder er altså bestemt ikke intelligente. Når en landskildpadde kommer hen til kanten af anlægget, fordi den registrerer, at ejeren kommer, er der ikke tale om intelligens, men om en tillært betinget refleks. Skildpadden er præget på, at nu er der mad, ligesom når akvariefisk samles ved forruden, når man kommer hen til akvariet, og ligesom når guldfisk samles ved den sædvanlige foderplads ved dammen af samme årsag. Landskildpadder præges også på/til andre betingede reflekser, men andet er det altså ikke.

Til gengæld er landskildpaddens nervesystem, hørelse og syns- og følesans overraskende højt udviklet, som det fremgår nedenfor.

Lysvågen græsk landskildpaddeTestudo hermanni boettgeri i Grækenland. Den er faktisk ikke ret klog.

Hørelsen, mv.

Den europæiske landskildpadde har intet ydre øre. Dens høreorgan ses som et mørkt område på siden af hovedet bag øjet. Den europæiske landskildpadde kan kun registrere lydbølger mellem 100 Hz. og 1.000 Hz. (Prof. Dr. Walther Kirsche i Die Landschilskröten Europas.) Det vil sige, at skildpadderne kun kan høre dybe toner. Menneskets øre kan registrere frekvenser mellem 20 Hz. og 20.000 Hz. Skildpaddernes hørelse er altså meget beskåret i forhold til menneskets.

Jeg mener selv (næsten), at vores skildpadder reagerer, når jeg taler til dem. Især kommer vores gamle mauriske han AlexTestudo graeca ibera hurtigt hen til mig, når jeg kalder. Men det gør han altså også, når han registrerer og/eller får øje på, at jeg kommer. Europæiske landskildpadder har et fortræffeligt syn, og det kan ikke helt entydigt skilles ad, i hvor høj grad hans reaktioner på min tilstedeværelse skyldes hørelsen og andre sanser, og i hvor høj grad de skyldes synet.

Hertil kommer, at landskildpadder også på lang afstand registrerer selv svage rystelser i jorden, som for eksempel fodtrin. Denne seismiske evne sidder i hele dyrets opbygning. For eksempel stivner marginataerne, når jeg nærmer mig anlægget, også når de hverken kan høre eller se mig. Denne fintmærkende reaktionsevne har jeg også observeret, når jeg vandrer rundt i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper i bjergene på Balkan.

Mange spørger, om skildpadderne bliver generet af, at man spiller musik i det værelse, hvor deres terrarium er anbragt. Jeg har aldrig bemærket, at skildpadderne overhovedet har reageret på eller i det hele taget sig af, om der spilles selv høj musik i deres omgivelser. Og så er det ligegyldigt, om der er tale om klassisk musik, rytmisk musik, rockmusik eller meget hård metallicamusik. Jeg har heller aldrig hørt eller læst om problemer i denne forbindelse.

Hannernes sanser fejler intet, når de skal finde hunner i det skønne græske forår!

Synet

De europæiske landskildpadder har gode øjne, og de kan helt tydeligt skelne farver fra hinanden. Klassisk er det at iagttage, hvordan de altid tiltrækkes af røde bær og tomater (som de ikke må få) og gule blomster. Skildpaddens 2 øjne er placeret således i hovedet, at de tilsammen udgør en synsvinkel på ca 300 grader, så selvom du er nok så påpasselig, har du faktisk ingen mulighed for uopdaget at snige dig ind på en landskildpadde.

Græsk landskildpadde i biotop sydvest for Dion i Nordgrækenland.

Landskildpaddens syn opfatter emner, der bevæger sig! Hvis emnerne holder op med at bevæge sig, eller hele tiden er i ro, smelter de for skildpadden sammen med den øvrige baggrund, og den registrerer ikke længere emnerne med synet, men med de andre sanser.

Jeg har lagt mærke til, at alle mine skildpadder åbenbart er "langsynede". Indenfor en afstand fra spidsen af næbbet og ud til ca. 5 cm er skildpadderne ude af stand til at focusere ordenligt. For eksempel når de begynder at indtage et fødeemne, spiser de tit "ud i luften", indtil de får skudt sig ind på den rigtige afstand efter flere forsøg. Herefter er der ikke problemer med at ramme fødeemnet. Denne iagttagelse er gjort af mange landskildpaddeholdere.

Synet er vigtigt for skildpadden for blandt andet at undgå at falde ned, når den klatrer rundt i bjergrige omgivelser. Prøv for eksempel at sætte en lille bredrandet landskildpaddeunge på et bord. Hver gang den nærmer sig bordkanten, drejer den af, før det bliver farligt. Ligegyldigt hvor længe du lader den gå rundt på bordet, falder den aldrig ned, hvis den ellers får lov til at færdes uforstyrret.

Maurisk landskildpadde maser trykspor i græsset for at slippe væk fra fotografen i en fart!

Smagssansen

Landskildpaddernes smagssans er højt udviklet. De indtager kun den føde, der smager dem. Skulle en landskildpadde uforvarende have fået noget i munden, der ikke smager, som det skal, skubbes det straks ud igen med spidsen af tungen. Forbenene kan også tages til hjælp i denne situation. Skildpadden træder i så fald bare emnet (for eksempel et giftigt blad) ned med et ben og holder det således fast, mens den bakker bladet ud af munden med hele kroppen. Smagssansen aflæses også af den begejstring, skildpadder lægger for dagen, når de møder søde, spiselige emner som for eksempel frugt. Desværre er frugt helt uegnet som skildpaddeføde, selvom skildpadderne elsker det.

Læs Foder

Denne han skubber ikke græsset i skildpaddegården ud af munden. Han elsker græs.

Genkendelse og hukommelse

Det ligger fast for mig, at skildpadderne er i stand til at genkende mennesker. Altså at kunne huske den enkelte person. Da jeg i sin tid hentede mine 2 første marginataer, viste det sig efter kort tid, at hannnen havde svamp i nakken. En del af behandlingen imod denne svamp bestod i, at jeg hver dag gennem et helt år (ja, sygdomsbehandling hos krybdyr er normalt betydeligt mere tidskrævende end hos pattedyr, -jeg er bange for at mange giver op undervejs, fordi de skønner det udsigtsløst at fortsætte en igangværende behandling!) måtte holde en mere end modvillig skildpaddes hoved med venstre hånds tommel- og pegefinger, mens jeg med højre hånds pegefinger gned skildpaddens nakke med Brentan.

Dette var meget ubehageligt og stressende for min skildpaddehan, og han prøvede altid at slippe væk og gemme sig, når han registrerede, at jeg nærmede mig skildpaddegården. Han kunne efterhånden huske/var præget på, hvad der nu ventede. De første 3-4 år efter denne behandling sad dette stadig dybt i ham. Selvom han hvert år kommer i hi, var denne erindring ikke væk. Når han for eksempel var igang med at æde mælkebøtter på foderpladsen, afbrød han straks sit forehavende, og forsvandt fra stedet, hvis jeg dukkede op ved siden af skildpaddegården. De andre skildpadder åd uanfægtet videre. ( -Det var jo bare Otto.)

Der er nu snart gået 10 år, og efterhånden er han ikke så utryg mere. Han er stadig betydeligt mere sky overfor mig, end de andre skildpadder, men ikke så markant som før. Nu har han vel også lært, at jeg kan opføre mig ordentligt igen. Men der har aldrig været den samme reaktion hos denne skildpaddehan, når Helle viste sig ved frilandsanlægget. Hende gik han altid og går stadigvæk gerne fredeligt i møde. Måske også fordi han var vant til, at hun tit havde et mælkebøtteblad med. Så han kan sagtens kende forskel på Helle og mig!

Pigmenteringen i nakken kommer nok aldrig igen. Men nu er han dog mindre utryg overfor mig.

I følge Werner Kirsche anses de europæiske landskildpadders nervesystem og sanseorganer for at være relativt højt udviklede. Således anses orienteringsevnen, evnen til at finde hjem, temperaturfølesansen, lugtesansen og synet som veludviklet i forhold til hjerne strukturen. Hukommelse er der altså også tale om i et vist omfang.

At skildpadderne besidder hukommelse dokumenteres yderlige hvert forår, når de sættes ud i frilandsanlæggene efter overstået vinterhi. De finder straks ind og ud gennem kattelemmene. De samme skildpadder benytter de samme drivhuse og overnatningskasser, som de foretrak året før. Den enkelte skildpadde opsøger uden tøven præcis den samme solbadningsplads, som den har brugt i årevis. Den går også straks de samme ture ad de samme ruter på de samme tidspunkter hver dag. Den genkender også straks sine artsfæller, selvom de af gode grunde ikke har set hinanden hele vinteren. Skildpadderne behøver således ikke at småtoppes forfra, for igen at fastslå den allerede etablerede hakkeorden. Den enkelte skildpadde har tidligere fået lært, hvor dens plads er i flokken, og husker det fra forårets dag 1. Et blik fra den skildpadde, der befinder sig højere oppe i hierakiet, er nok til, at den straks bøjer af og fjerner sig uden vrøvl.

russerhunnen Amanda holder stille øje med fotografen, som hun kender.

Lugtesansen, mv.

Europæiske landskildpadder besidder en højt udviklet lugtesans. Ikke alene kan de registrere lugte på lang afstand, men det menes også, at de kan bestemme temperaturer på afstand med lugtesansen (Wolfgang Wegehaupt: "Die natürliche Haltung und Zucht.."). Han anfører videre, at landskildpadderne også benytter sanse/føleceller i det ydre hudlag og i slimhinderne til at bestemme temperaturen.

Vi har iagttaget i skildpaddegården, at skildpaddehannerne blandt andet leder efter hunnerne ved hjælp af lugtesansen, Selvom hannerne ikke kan se hunnerne, går de gennem anlægget og følger dels hunnernes duftspor i beplantningen og mellem stenene/trærødderne og dels nærmest vejrende med hovedet hævet. På forholdsvis kort tid har de på denne måde fundet hunnerne.

I Grækenland bruger hannerne alle sanser for at støve hunnerne op!

Europæiske landskildpadder er meget nysgerrige og lugter gerne interesseret til alt. I det hele taget bruges lugtesansen til mange ting. Når for eksempel en æglægningstrængende hun leder efter et egnet sted til at grave sit æglægningshul, ser man hende uafladelig snuse til jorden, mens hun går søgende rundt. Her anvendes sikkert også den ovennævnte evne med lugtesansen til herudover at bestemme jordens temperatur.

Æglægningstrængende marginatahun snuser til jorden.

Vi ser også, at skildpadderne aldrig spiser, uden først at lugte til de pågældende urter. Formentlig er lugtesansen hovedafgørende for skildpaddens opfattelse af, om den pågældende plante er interessant som fødeemne, ja om den overhovedet er spiselig.

Skildpaddernes lugtesans er fintfølende og effektiv, hvilket for eksempel kan ses sent på dagen, når skildpadderne har lagt sig ind i drivhusene i overnatningskasserne. Hvis man nu lægger friskplukkede urter på foderpladsen i anlægget, går der højst 1 minut, så er skildpadderne pludselig fremme igen, og der er trængsel ved foderpladsen.

Læg friske urter på foderpladsen. Straks efter iler alle til, selvom de ikke har set de ske.

Der er ingen tvivl om, at lugtesansen anvendes integreret og i forening med skildpaddens andre sanser, og alle er de meget vigtige for skildpaddens registrering af omgivelserne. (Perceptionsevnerne.)

Følesansen

Også følesansen er i udpræget grad til stede hos de europæiske landskildpadder. For eksempel når hunskildpadden skal lægge æg. Uden på nogen måde at bruge synet, graver hunnen med bagbenene sit æglægningshul i rigtigt omfang til antallet af æg, i den rigtige diameter, i den rigtige facon og i den rigtige dybde. Æggene griber og berører hun med bagbenene, når de slipper kloaken, og hun fordeler dem korrekt i hullet fortsat med bagbenene. Herefter dækker hun hullet til og efterlader det i en tilstand, hvor det som regel er umuligt at se, at der har været gravet. -Altsammen uden at bruge synet!

Bagbenene føler, hvor æggene er, og fordeler dem i hullet.

Stemme

Landskildpadder har ingen stemme. De kan ikke som så mange andre levende væsener give lyd fra sig og kommunikere med andre artsfæller i større eller mindre omfang. Skildpadder er stumme væsener, og de har som bekendt af gode grunde heller ikke nogen form for mimik. Idet ansigtshuden med de påsiddende skæl sidder direkte udenpå kraniet uden nogen form for muskulatur, er skildpadden ikke i stand til ved hjælp af sine ansigtstræk at kunne meddele sig til omgivelserne.

Det evindelige borede hul i skjoldet

Dette har hidil medført den helt fejlagtige opfattelse hos os mennesker, at skildpadder ikke har nogen egentlig smertesans. Derfor borede man tidligere (og det sker desværre endnu enkelte steder) med sindsro smertefulde huller i skildpaddens bagskjold til at tøjre skildpadden med.

Men det forholder sig altså sådan, at landskildpaddens skjold er en meget hård, massiv og stabil, men på ingen måde ufølsom eller følelsesløs del af skildpadden. (Landskildpaddens skjold er faktisk gennem evolutionen dannet af skildpaddens ribben.) Skjoldets benplader er gennemstukket af små/fine huller. Herigennem er ført et net af blodårer og nerver.

Dette net samles ovenpå benpladerne, således at der umiddelbart under hornpladerne befinder sig et lag, der består af disse blodårer og nerver, og dette lag er derfor yderst varme- og smertefølsomt. Det ses nogle steder i litteraturen sammenlignet med den følsomhed, som du har i fingeren under neglen. Så det er skam smertefuldt i allerhøjeste grad, når der bores hul igennem skjoldet (ribbenet). Men skildpadden er ude af stand til at røbe det ved stemme og mimik.

Landskildpadderne har som nævnt ingen stemme, men der kan dog i bestemte situationer komme lyd fra en landskildpadde. Når en landskildpadde i forskrækkelse trækker hovedet ind i en fart, presses luften ud gennem næsen, og der høres en høj lyd, der meget minder om en hvæsen. Dette er især udpræget hos russiske landskildpadder.
Men der er ikke tale om en hvæsen. Landskildpadder kan ikke udtrykke følelser (som de ikke har), og de har altså ingen stemme.

Herudover afgiver landskildpadder kun lyd under parringen. Her udsteder hannen nemlig høje pibende lyde. Det er luft, som på grund af hannens stød mod hunnens skjold presses ud af lungerne. Denne lyd er meget høj og karakteristisk. Det har intet med en slags stemme at gøre. Lydene kan faktisk høres på op til 50 meters afstand.

Der kommer høje, rytmiske, pibende lyde fra hannen under parringen.

En kendt situation, hvor passage af luft gennem skildpaddens næb giver høj lyd som ovenfor beskrevet indtræffer, når man tager en skildpadde op. Skildpadden bliver alvorligt skræmt over at blive fjernet fra den trygge jord, og dens hoved ryger hurtigt helt eller delvist ind under skjoldet. Herved opstår der pladsmangel inde i skjoldet, og luften presses ud af lungerne. Der lyder en kraftig hvæsen, som altså ikke er en humørbestemt hvæsen, men blot lyden af luft, der hurtigt presses ud af skildpadden. Mange tror, at der er tale om raseri, især når der er tale om en russssisk landskildpadde. En russisk landskildpadde afgiver ekstrem kraftig lyd i denne situation, selv helt små unger. Men lyden har altså intet med stemningsleje og følelser at gøre. Den slags har reptiler ikke.

Men selvom landskildpadderne ikke har nogen form for stemme, og selvom de ikke har mimik, har de dog alligevel en form for indbyrdes sprog! Når man ser landskildpadder sammen, ser men let, at der sker en form for kommunikation. Landskildpadder iagttager hinanden, snuser til hinanden, skubber til hinanden, osv.

Dette sker, både når der etableres og vedligeholdes hakkeorden, når hannerne indleder parringsforsøg og når hunnerne under forberedelse af æglægning udviser dominans overfor andre skildpadder, for at jage dem væk. Desuden ser man hos russiske landskildpadder, at både hanner og hunner kommunikerer indbyrdes ved hjælp af vertikale nikkebevægelser med hovedet! Mig bekendt er russiske landskildpadder alene om denne adfærd.

Skildpaddernes kommunikation/sprog er et område, der fortjener yderligere undersøgelser!

Nej desværre kan vi ikke tale sammen, end ikke på græsk. Gammel Testudo hermanni boettgeri.

Smertesansen

Hvis en europæisk landskildpadde konstant i timevis/dagevis holder næbbet fuldstændigt åbent og opspilet, antages det,at den på denne måde giver udtryk for stærk smerte. Jeg har selv engang set en gammel græsk landskildpaddehan Testudo hermanni boettgeri, der lå sådan i flere dage, før den pludselig døde.

Wolfgang Wegehaupt skriver i Natürliche haltung und Zucht der Griechischen Schildkröte at skildpadden signalerer voldsom smerte med dette udseende:

Også vekselvarme reptiler føler smerte. Smertesansen falder parallelt med faldende kropstemperaturer. Som følge af, at skildpaddder vokser hele livet, regenererer de væsentligt hurtigere efter sår og skader end andre levende væsener, og de er som følge heraf hurtigere fri for smerter. Selvom skildpadder ikke er i stand til at udvise smerte gennem deres mimik, genkender en erfaren skildpaddeholder smertetilkendegivelser fra skildpadderne på grundlag af deres udseende og adfærd. En skildpadde med smerter bevæger sig så lidt som muligt, og ved stærke smerter holdes munden konstant åben, ligesom klagende!

Afhugget ben. Det er bestemt smertefuldt. Men du hører intet.

Vejrtrækning

Når vi betragter et dyr (og et menneske), ser vi hvorledes brystkassen hæver sig og sænker sig. Dette skyldes som bekendt vejrtrækningen. Når vi iagttager en landskildpadde ser vi ikke noget tilsvarende. Skildpaddens skjold kan af gode grunde ikke følge med ind og ud, mens lungerne fyldes og tømmes. Af anatomiske grunde er skildpaddens lunger indrettet modsat vores. I hviletilstand er alle andre væseners lunger tømte. Skildpaddens lunger er fyldte i hviletilstand. Skildpadden ånder ud/tømmer lungerne ved at presse forbenene ind i skjoldet. Når den slapper musklerne, glider forbenene ud igen, og lungerne fyldes. Denne rytmiske bevægelse med forbenene kan ses hos skildpadden, når den er i ro. Åndefrekvensen er langsommere end hos os andre. På samme måde forholder det sig med hjerterytmen.

Vejrtrækningen kan ses på forbenenes rytmiske vuggen på denne russiske landskildpaddehun,

Følelser

Skildpadder har intet iagttageligt følelsesliv. De har overhovedet intet af det, vi mennesker forstår ved følelser. Hvor gerne vi mennesker end prøver at projicere menneskelige følelser og udtryksformer over på krybdyr, således som man altid også har forsøgt det med pattedyr/kæledyr, så kan den slags altså kun lade sig gøre på Disneyfilm. Krybdyrs hjerner mangler fuldstændig de dele af hjernen, som hos pattedyr (mennesker) rummer følelser og empatiske evner iøvrigt.

Skildpadder er reptiler og reptiler er rent ud sagt programmerede robotter, helt uden mental aktivitet. Den bedste sammenligning er insekter. -Næsten! De kan vænnes til at kende deres ejer, de bliver præget på at komme, når der er foder, ligesom akvariefisk og guldfisk. (Skildpadder kan altså også lugte sig frem til foderet, på samme måde som hvepse kan lugte sig frem til syltetøjet), ligesom de kan lære, hvor madskålen/foderpladsen findes.

Men så er der altså heller ikke plads til at hælde mere "imødekommende, følsom opmærksomhed" ind i skildpaddernes "trykte kredsløb." Social kontakt med mennesker kan "lykkes" på den måde, at for eksempel en landskildpadde, der gennem en lang årrække har gået hos et enkelt menneske uden kontakt til andre landskildpadder, bliver præget på mennesker i et sådant omgang, at den ikke længere kan/vil acceptere andre skildpadder som sine artsfæller.

Sådan en skildpadde er vores gamle mauriske han Alex. Han er en maurisk landskildpadde Testudo graeca ibera, som en dame tilbage i 1950 købte i en dyrehandel for 5 kr. til sin søn. Skildpadden var dengang fuldt udvokset. Sønnen tog ud at sejle, og skildpadden forblev hos hende. Hun holdt den alene gennem alle årene.

Skildpadden modtog jeg fra hende, da hun i 1993 skulle på plejehjem, og ikke måtte medtage skildpadden! Han betragter udelukkende mennesker som sine artsfæller. Han kommer løbende, såsnart han ser/mærker et menneske nærme sig skildpaddegården. Han forventer at blive strøget under hovedet og at få noget at spise.

Men der er ikke tale om følelser. Der er tale om en årelang overindprentning i det ellers "fabriksmontede program", så reelt er han i dag fejlprogrammeret. Den gamle dame må have gået i sorte sko. Det eneste, der interesserer ham, er nemlig at parre sig med sorte sko.

Mere er det altså ikke muligt at tilføre skildpadder af "følelsesliv". Og da heller ikke ønskeligt. Fysisk kontakt med mennesker siger reelt ikke skildpadder noget. Din computer har lige så varme følelser for dig, som dit krybdyr.

Mon ikke det er den manglende evne til at lære hundekunster, der i grunden fascinerer ved krybdyr og dermed skildpadder. De bevarer stort set deres naturlige adfærd og handlingsmønster i menneskelig varetægt. I modsætning til pattedyr!

Alex opfatter ikke de andre skildpadder som artsfæller. Han foretrækker en sort sko.

Aktionsradius

Europæiske landskildpadder er utroligt stedfaste. De samme skildpadder ses hver dag på de samme solbade- og spisepladser på de samme tidspunkter. Når de færdes rundt i anlægget, bevæger de sig ad de samme stier på deres daglige patrulje. Nogle bevæger sig kun få meter rundt indenfor deres eget lille område. Andre er lidt mere tilbøjelige til at færdes over hele anlægget. Europæiske landskildpadder er meget rutineprægede i deres territoriale adfærd, og må betegnes som vanedyr og tryghedsnarkomaner. Derfor bør der heller ikke unødigt ændres på anlæggets struktur Skildpaddderne bliver stresset af for mange og for hyppige ændringer.

I Griechische Landschildkröte af Holger Vetter kan man læse om en række iagttagelser over Testudo hermanni i naturen, der viser, at disse skildpadder lever indenfor ganske små afgrænsede områder, og genfindes på de samme pladser år efter år.

På en grækenlandstur i 2006 fandt jeg en speciel græsk landskildpaddehun, som jeg tog med mig nogle hundrede meter for at vise den til min rejsefælle, før jeg satte den fra mig i græsset. 2 dage efter så jeg den på nøjagtig samme plet, hvor jeg fandt den den første dag. Den var altså målrettet vendt direkte tilbage til den samme lille plet, som den betragtede som sit bedste værested.

Flyttet flere hundrede meter. Tilbage på præcis samme plet 2 dage efter.

 

Jeg har gennemgået mine fotos fotos og opdaget, at jeg (uden at vide det) med 2 års mellemrum (nemlig i 2009 og 2011) har fotograferet den samme let genkendelige græske landskildpadde i præcis det samme område i Kalodiki i Grækenland!

I Sacalia nr. 21 fra november 2008 skriver Horst Köhler om, hvordan han under ophold i en landskildpaddebiotop i Tyrkiet hver dag i en uge brugte hele dagen på at iagttage mauriske landskildpadder Testudo graeca , der levede i denne biotop. Den skildpadde, der i løbet af denne uge havde fjernet sig mest fra det oprindelige fundsted, havde kun flyttet sig 60 meter i løbet af denne uge. De andre skildpadder havde flyttet sig betydeligt mindre. 2 år senere besøgte han påny den samme biotop. En af skildpadderne var nem at huske og genkende, fordi den var markeret med maling på skjoldet. Den befandt sig ved siden af et citrontræ, hvor den også befandt sig 2 år tidligere!

Vedrørende russisk landskildpadde har man har iagttaget, at ganske vist er den russiske landskildpadde meget trofast overfor sine omgivelser og ikke nogen strejfer. Men indenfor dens faste område bevæger den sig alligevel dagligt rutinemæssigt i ture på fra 170 meter op til 2 kilometer (Ananjeva).

Rastløse skildpadder

Hvis europæiske landskildpadder i indendørs hold konstant færdes hvileløse (stresser) rundt i terrariet, og hele tiden færdes frem og tilbage, og ligesom prøver at komme ud/slippe væk, er det ikke fordi de er sunde, raske og livlige. Det er fordi der er noget i vejen med miljøet, og de prøver fortvivlet at komme væk. Der er med andre ord noget galt med indretningen eller lyset eller varmen.

Typisk er der for varmt i hele terrariet. Det må kun være rigtig varmt under varmelampen. Udenfor varmelampen bør temperaturen helst ikke være ret meget over 20 grader, og gerne lidt mindre. Med andre ord må baggrundstemperaturen ikke være for høj. Læs om baggrundstemperaturen i Indendørs hold. Landskildpadderne kan som bekendt kun skabe og vedligeholde deres funktionstemperatur ved at skifte imellem ophold under varmelampen og ophold udenfor denne. Der må altså ikke være op til og endda over 30 grader i terrariet udenfor varmelampen (det er desværre meget tit tilfældet), når du holder europæiske landskildpadder. Europæiske landskildpadder er ikke tropiske landskildpadder!

Så i grunden er det ikke nok at lægge et termometer under varmelampen, for at måle temperaturen der. Det er faktisk lige så påkrævet at lægge termometret i terrariet i modsat ende af varmelampen for at påse, at hele terrariet ikke varmes for meget op af en alt for kraftig varmelampe, og desuden påse, at terrariet har den nødvendige luftudskiftning (er tilstrækkeligt åbent), til at holde temperaturen tilpas lav udenfor varmelampens "arbejdsområde".

Aggressive landskildpadder?

"Vi leder efter en børnevenlig skildpadde", er tit indledningsordene, når der spørges efter skildpadder. (Her er svaret selvfølgelig, at det drejer sig ikke om, hvorvidt skildpadden er børnevenlig. Det drejer sig selvfølgelig om, hvorvidt barnet er skildpaddevenligt.)

Men kan europæiske landskildpadder virkelig være aggressive overfor mennesker? (For eksempel kan russiske landskildpaddehanner jo være særdeles aggressive indbyrdes).

Nej! Europæiske landskildpadder er ikke agressive overfor mennesker. Der verserer ganske vist en del fortællinger om det, men det er ammestuehistorier, der har sit udspring i misforstået opfattelse af landskildpaddernes adfærd. Og afsmittende beretninger om situationer med for eksempel de vandlevende snapskildpadder, som bestemt er aggressive.

Det kan faktisk ske, at en veltilpasset landskildpadde tilsyneladende "bider ud" efter hånden/fingrene, når man stikker hånden ned til den. Den kan også nappe lidt prøvende i en finger. Dette er bestemt ikke agressivitet. Her er der bare tale om, at skildpadden har vænnet sig til, at når en menneskehånd kommer i nærheden, så bringer den sædvanligvis mad med sig.

Men europæiske landskildpadder er fredeligheden selv overfor os mennesker. Så du kan være ganske tryg! Det er faktisk skildpadden, der har grund til at være usikker og frygtsom, når der er mennesker i nærheden. Ikke omvendt!

 

 

Startside