Skildpaddernes tilgang til planter

Ofte stilles spørgsmålet: ”Hvilke planter er giftige for skildpadder, så jeg kan undgå at fodre med dem og undgå dem i mit frilandsanlæg?” 

Det er her min og også andre erfarne skildpaddeholderes erfaring, at skildpadderne selv har en instinktiv evne til at vurdere, hvilke planter de kan tåle at æde, og hvilke planter de skal holde sig fra. Ihvertfald, hvis der er tale om planter, som skildpadderne "kender" fra deres hjemstavnsbiotoper, og som deres system har "lært" dem at holde sig fra.

Landskildpadder lugter først til planten. Hvis skildpadden ikke "kender" væksten, men den forekommer indbydende, foretager skildpadden en kemisk analyse med tungen, når den spiser en urt. Først bider den i planten. Efter få sekunder har den afgjort, om planten er spiselig.

Er den det, bliver planten ædt. Er den ikke, spytter skildpadden den afbidte bladdel ud, og går videre på sin fodersøgning.

Under alle omstændigheder er det jo en fordel for frilandsanlæggets udseende og æstetiske værdi i haven, såfremt der gror planter, som ikke konstant gnaves i bund af skildpadderne, fordi de "ved", at de skal holde sig fra dem. Men der skal selvfølgelig overvejes lidt. Emnet er nemlig ikke så enkelt.

Nu kan man slet ikke på forhånd fastslå, at fordi bestemte planter erfaringsmæssigt er giftige og  ubehagelige for mennesker og andre pattedyr, så er de det nok også for skildpadder og reptiler iøvrigt.

Der mangler dokumenteret viden. Området er mig bekendt endnu ikke undersøgt seriøst.

Og det viser sig tit slet ikke at være tilfældet! Læs senere.

Det forholder sig jo sådan, at vi mennesker gennem århundreder har lært, hvilke planter der er giftige for os og for andre pattedyr end os, herunder vores husdyr.

Når det gælder pattedyr i det hele taget har der også været forsket og undersøgt meget indenfor dette emne. Derfor er der masser af viden om, hvilke planter, der er giftige for os og i hvilket omfang.

Derimod har vi som sagt stort set ingen dokumenteret viden om, hvordan reptiler (skildpadder) har det med giftige planter. Men der findes skam mange gætterier. De er af gode grunde bare ret værdiløse. Reelt ved vi ikke ret meget.

Her kommer så mine egne erfaringer

Jeg har for eksempel mange efeuplanter Hedera helix i vores skildpaddegård. For at bevare skildpaddegårdens grønne udseende er det nødvendigt også at have planter og urter i anlægget, som skildpadderne aldrig/nødigt spiser.

Efeu er en af disse planter. Efeu regnes som bekendt til de giftige planter for os mennesker. Den indeholder giftstoffer kendt som saponiner. Hvad med landskildpadder? Er efeu giftig for dem?

Mine europæiske landskildpadder rører dem faktisk ikke ret meget. Nu og da snuser de til et efeublad, men går så videre uden at foretage sig yderligere. 

Af og til tager en skildpadde et efeublad ind i munden og bider ganske let i det. (Et par af mine russsiske landskildpadder spiser dog ind imellem op til flere af efeubladene i deres skildpaddegård!) Herefter skubber skildpadden straks igen bladet ud med tungen.

Men ind imellem æder den fakisk noget af bladet, lidt sjældnere hele bladet. Endnu sjældnere endnu et blad.

Andre for mennesker giftige planter behandles på samme måde af landskildadderne.

Jeg har for eksempel gjort samme iagttagelser ved selvsåede eksemplarer af sort natskygge Solanum nigrum (sort natskygge indeholder giftstoffet alkaloid) i anlægget.

Kun undtagelsesvist spiser skildpadderne (beskedent) af disse for os andre så giftige planter.

Men hvis en skildpadde har spist af disse planter, er der bagefter intet at mærke på skildpadden, så vidt jeg har kunnet iagttage.

(Jeg fjerner dog straks for en sikkerheds skyld sort natskygge, når jeg opdager, at den ved selvsåning er dukket op i anlægget. Denne plante "behøver" jeg ikke i anlægget.)

Bidende stenurt Sedum acre (ses til venstre) med de gule blomster, som også vokser i mange europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper, er også for os pattedyr en helt igennem alvorlig giftplante.

Den ædes imidlertid gerne massivt af skildpadderne uden iagttagelig påvirkning af skildpaddens sundhed!

Forklaringen kan vel alene være, at hvad der er giftigt for pattedyr, ikke altid er giftigt for reptiler i samme omfang?

I frilandsanlægget har jeg for mange år siden sat nogle liguster Ligustrum, der holdes nede som dværge med saksen.

De regnes også for meget giftige. Liguster indeholde giftstofferne syringin og syringopicrin. Bærrene indeholder giftstoffet glykosid.

Mine skildpadder rører aldrig ligusterblade i modsætning til de ovenfor nævnte plantearter! -Som i aldrig!

Thuja er sammen med taks Taxus baccata nogle af de mest giftige stedsegrønne træer, der vokser i Danmark.

Thujaforgiftning skyldes i væsentlig grad terpenen (oliestof), kaldet thujon, der sammen med en række andre stoffer findes i træets æteriske olier. Giftstoffet findes i alle træets bestanddele. Der står et par thuja i mine frilandsanlæg. Og en enkelt taks.

Jeg har aldrig set mine skildpadder røre bladene på thuja og taks i anlægget, når bladene sad på planten.

Den vestlige side af mit frilandsanlæg til skildpadder fra Balkan støder op til et naboskel.

I dette skel står en høj thujahæk (naboens). Når jeg klipper min side af denne hæk, har jeg set nogle af skildpadderne æde af de frisk afklippede thujablade, der lå på jorden.

Bliver de tiltrukket af den voldsomme lugt, som de frisk afklippede blade afgiver?

Der er intet at mærke bagefter på de skildpadder, der har spist af de afklippede blade.

Jeg har også nogle kristtorn Ilex i frilandsanlægget.

Bladene og bærrene indeholder de giftige saponiner i form af ilicin, ilexanthin og ilicinsyre. Bladene, bærrene og stammen indeholder endvidere de giftige cyanogene glycosider samt ringe mængder af digitalislignende stoffer.

Skildpadderne rører dem sjældent, men det sker, at der ædes et enkelt blad.

 

Der står nogle buksbom Buxus sempervirens rundt omkring i anlægget.

De fleste er stammet op.

Buksbom indeholder det giftige alkaloid buxin, der virker lammende på  centralnervesystemet.

Jeg har aldrig set skildpadderne interessere sig for buksbom.

 

Der gror også nogle myrte gedeblad Lonicera nitida rundt omkring i anlæggene. Jeg har lavet dem af stiklinger.

Denne plante regnes for giftig.

En sjælden gang har jeg set en skildpadde æde et eller to blade. Der har ikke været noget at mærke på skildpadden bagefter.

 

I anlæggene står også nogle Enebær Junipurus.

De anses for at være meget giftige.

De indeholder alkaloider, methanol, og dichloromethan, og det gælder alle dele af planten.

Mine skildpadder undgår dem helt.

 

Der er også et lille område med Liden sirgrøn Vinca.

De har sået sig selv.

Vinca er i naturen kendt for at være giftig for græssende pattedyr, så den kan nok ikke anbefales til frilandsanlægget.

Mine skildpadder rører den næsten aldrig. Og i så fald spises kun et enkelt blad eller 2. Undtagelsesvist flere.

Bynke Artemisia vulgaris og Bellis Bellis perennis har jeg faktisk fodret med i årevis.

De regnes begge for giftige, men skildpadderne æder dem problemløst.

Skildpadderne grovæder dem dog ikke. Nogle af skildpadderne rører dem ikke.

Andre æder dem gerne, men ikke i så store mængder som for eksempel mælkebøtter.

 

 

Flere andre for os giftige planter spiser skildpadderne helt uanfægtet. I mine skildpaddegårde breder pengebladet fredløs Lysimachia nummularia sig. Den vokser vildt i den sydlige del af Danmark og ned gennem resten af Europa, herunder Sydeuropa.

Fredløs er skildpadderne næsten lige så begejstrede for, som de er for mælkebøtter. Skildpadderne spiser hver dag massivt af fredløs og dennes blomster.

Fredløs regnes for lettere giftig på grund af dens indhold af saponiner. Den er åbenbart ikke giftig for europæiske landskildpadder!

Agerpadderokke anses for giftig, fordi hele planten indeholder kiselsyre form af små, skarpe krystaller, der udskilles på ydersiden af cellerne. Tortoise Table oplyser deror, at den er gifttig.

Mine skildpadder har imidlertid gennem årene ivrigt ædt agerpadderokke. Der er da heller ingen tvivl om, at kisel styrker skildpaddens knogler og skjold.

På samme måde for eksempel med Brændende kærlighed (Kalanchoe).

Mine skildpadder har også uden problemer fået Kalanchoe i årevis.

Men Kalanchoe angives at indeholde visse gifte, og derfor fraråder blandt andet The Tortoise Table at fodre med dem.

Rejnfan (Tanacetum vulgare) er en giftig urt, men den spises ind imellem gerne af skildpadderne. Jeg har dog aldrig set, at der ædes meget voldsomt af den. (Mon ikke indtagelsen af den som af så mange andre giftige urter virker mod parasitter i skildpaddens tarmsystem? Se nedenfor.)

Nogle skildpaddeholdere oplyser, at de direkte fodrer med rejnfan for at holde deres skildpadder fri for indvoldsorm. Det foreslås for eksempel at tørre blomsterne og hælde dem over det almindelige foder. Dette er sikkert effektivt, men jeg for mit vedkommende foretrækker, at skildpadden selv kan æde af planten på eget initiativ, når den måtte ønske det.

Ormemiddel?

NB: Bemærkelsesværdig er oplysningen hos Rogner (Griechische Landschildkröten 2005) om et udsagn fra Longepierre et Grenot (Some effects of intestinal nematodes on the plant foraging behavior of Testudo hermanni hermanni in the south of France 1999) om, at landskildpadder målrettet fortærer enkelte toxiske (giftige) planter for at bekæmpe tarmparasitter (nematoder). Læs også Henrik Bringsøes interessante artikel i NHF-bladet nr. 3 i 2006: Mærkværdige spisevaner hos Landskildpadder.

Læs mere her Indvoldsorm

Der forholder det sig åbenbart sådan, at skildpadder tilsyneladende ikke altid påvirkes af de samme giftstoffer, som pattedyr (mennesker). Hvad angår Tortoise Table er denne fremragende side da også således redigeret, at den blot slår fast, når en plante er giftig, og derefter som følge heraf afviser den pågældende pante som egnet til skildpaddefoder.

Tortoise Table har imidlertid ikke undersøgt, om planten ikke bare er giftig, fordi den indeholder nogle bestemte kendte giftstoffer, men om den nu også er giftig for reptiler og dermed skildpadder.

Skræpper (som ses på foto til venstre) regnes for ret giftige. De kommer af sig selv i mine skildpaddegårde. Som regel undgår skildpadderne dem.

Men pludselig kan en enkelt skildpadde gå amok og æde store dele af bladene på en skræppe. Der sker åbenbart ikke noget ved det.

Tilsyneladende er det ikke nok at sidde inde med oplysninger om, hvilke planter, der er giftige, fordi de indeholder de og de bestemte navngivne giftstoffer.

Det afgørende er, om disse planter ikke alene er giftige for pattedyr, men også er giftige for skildpadder.

Men som det fremgår af det ovenstående, behøver man tilsyneladende ikke at være overdrevent ængstelig for, om der skulle dukke planter op i anlægget, som er giftige for skildpadderne, og som skildpadderne så uforvarende indtager. De undgår tilsyneladende af sig selv de for dem problematiske vækster.

Ihvertfald så længe der er tale om giftige planter, som skildpadden "kender" fra sin hjemstavnsbiotop.

Bemærk:

Skildpadderne snuser som nævnt altid til planternes blade, før de afgør, om de har tænkt sig at spise af netop denne plante. Om de undlader at spise bestemte planters blade, fordi de "ved" eller skønner, at disse planter er (for) giftige, eller om de bare ikke bryder sig om smagen, lugten eller konsistensen, ved jeg af gode grunde intet om. Men der foregår i hvert fald en bedømmelse og en sortering, hver gang skildpadden interesserer sig for en  plante.

Men vil du være helt sikker, så lad bare helt være med at plante de ovennævnte planter i dit anlæg, som jeg har vovet at lade stå i mine frilandsanlæg! Fjen dem, der kommer af sig selv. Og lad sevfølgelig være med herudover at fodre med dem!

Oxalsyre er ikke en egentlig gift?, men det antages at hvis skildpadderne æder planter, der indeholder oxalsyre, så fjerner oxalsyren kalken i skildaddens knogler og ben. Men er antagelsen ubetinget rigtig? Læs Foder

Løgplanter anses for meget giftige

For eksempel indeholder tulipaner Tulipa alkaloid og glycosid forbindelser, der er giftige. De findes i hele planten og er meget koncentreret i selve løget. ,

Det giftige alkoloid benævnes tulipin. Men alle løgplanter anses i det hele taget for at være mere eller mindre giftige for landskildpadder.

Selvom løgplanter i almindelighed som nævnt anses for at være giftige for europæiske landskildpadder, så ser man faktisk overalt i Grækenland de karakteristiske bid fra skildpadder i bladene på den meget udbredte og meget giftige løgplante Urginea maritima (indeholder giftige glycosider).

Jeg har også set en bredrandet landskildpadde spise kraftigt af bladene på denne løgplanteart (foto ovenfor). Faktisk var det den meget højt gnaskende lyd, der vækkede min opmærksomhed, så jeg opdagede skildpadden. Men ellers har jeg aldrig direkte set europæiske landskildpadder æde løgplanter.

Bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) sover i sin "carport". Rundt omkring ses Urginea maritima løgplanter. Der ses skildpaddebid i bladene

Eksempler på løgplanter udover de velkendte fra husholdningen i form af for eksempel skalotteløg og rødløg er tulipaner, vintergækker, krokus, påskeliljer, pinseliljer, osv.

Jeg nævner især disse forårsbebudere, fordi de på grund af deres tidlige fremkomst i haven er fristende at servere for skildpadderne efter en lang vinter.) Men løgplanter må du hellere lade være med at servere for dine skildpadder, hvis du vil være helt sikker på ikke at beskadige dem.

Men det ser ud til, at en velfungerende skildpadde har yderligere en indbygget bagstopper, hvis den alligevel skulle komme til at indtage uegnet/giftig føde: Jeg har på NHFs daværende forum i april måned 2007 læst om en russisk landskildpadde, der i en have spiste voldsomt af tulipaner.

Skildpadden kastede dem op igen bagefter. Den blev sløj. Efter nogle dages ro havde den det imidlertid fint igen.

Mon ikke dette også er en metode, der lærer skildpadderne, hvad  de skal holde sig fra?

I Grækenland færdes skildpadderne i det fri blandt vildtvoksende tulipaner! Det sker der med andre ord altså ikke noget ved! Formentlig har skildpadderne "lært" at holde sig fra tulipanerne.

Tilsyneladende behøver man altså ikke at være overdrevent ængstelig for, om der skulle dukke planter op i anlægget, som er giftige for skildpadderne, og som skildpadderne så uforvarende indtager.

-Altså så længe, der er tale om sunde og raske, velfungerende europæiske landskildpadder!

I 2013 fik jeg en mail fra en skildpaddeholder, der havde mistet en russisk landskildpadde. Den var død fra den ene dag til den anden. Han fik den obduceret. I maven var en del tulipan. Han kom nu i tanke om, at han da også havde fodret sin skildpadde med fine og frisk grønne tulipanblade nogle dage forinden.

Denne russiske landskildpadde var en fejlernæret skildpadde med brede vækstringe, osv, der var opfodret hos den forrige ejer på al for næringsrig kost. Her er der som udgangspunkt altså ikke tale om en velfungerende og rask landskildpadde. Den havde formentlig ikke kunnet skelne mellem sunde og giftige foderplanter.

Når dette er sagt, er der selvfølgelig som nævnt ingen grund til fuldt bevidst at plante vækster i anlægget, som man ved/tror er giftige, når man har utallige andre arter at vælge imellem. (Jeg har sådan set bare vovet pelsen mht de ovennævnte arter og været heldig). Tulipaner er jo løgplanter, og de fleste løgplanter er som nævnt giftige.

Forårsblomster er løgplanter og derfor no go

Selvom skildpadderne som beskrevet må forventes i et vist omfang at kunne sortere mellem planter, som de kan tåle, og planter, som de ikke kan tåle, må det selvfølgelig som nævnt frarådes direkte at fodre skildpadderne med løgplanter (forårsplanter) i form af tulipaner, erantis (erantis indeholder to forskellige digitalisagtigt virkende glykosider), vintergækker Galanthus (vintergækker indeholder alkaloiderne narcissin og narcipoetin), påskeliljer, pinseliljer (indeholder begge blandt andet giftstofferne Lycorin og Galanthamin), Hyacinther (indeholder calcium oxalater), osv.

Når man direkte fodrer med løgplanter, har skildpadden jo ikke nogen mulighed for at vælge noget andet, og er mere utilbøjelig til at vælge fra og således helt undvære foder.

Jeg har læst om en græsk landskildpadde, der i uvidenhed om giftigheden blev fodret med påskelilje. Den døde 3 dage efter.

Løgplanter bør derfor selvfølgelig ikke plantes ud i landskildpaddernes  frilandsanlæg.

Rododendron og azalea (indeholder begge adskillige meget giftige diterpeneresinoider, der kaldes grayanotoxiner), Hortensia Hydrangea (hortensia indeholder giftsoffet cyanid) og guldregn Laburnum (guldregn indeholder de meget giftige alkaloider cystein og metylcystein) bør man heller ikke have stående i sit skildpaddeanlæg.

NB: Bemærkelsesværdig er oplysningen hos Rogner (Griechische Landschildkröten ) om et udsagn  fra Longepierre et Grenot (Some effects of intestinal nematodes on the plant foraging behavior of Testudo hermanni hermanni in the south of France 1999) om, at landskildpadder målrettet fortærer enkelte toxiske (giftige) planter for at bekæmpe tarmparasitter (nematoder). Formentlig er det derfor, at jeg aldrig har konstateret orm i vores skildpadders afføring. Som ovenfor nævnt æder de ind imellem af for eksempel efeu og rejnfan.

Læs også Henrik Bringsøes interessante artikel i NHF-bladet nr. 3 i 2006: "Mærkværdige spisevaner hos Landskildpadder."

Læs også Kirsten Sørensens oplysende artikel i NHF-bladet nr. 5 i 2006: "Græske landskildpadder æder fingerbøl -uden at blive forgiftet!"

Klaus Høybye-Mortensen skriver i Manouria emys emys (Syddansk Universitet 2004), at han under sin undersøgelse af denne kæmpe landskildpadde på Borneo konstaterede, at den er herbivor generalist (spiser alle slags planter) med en mulig specialisering i Alocasia-planter.

Et interessant aspekt af denne specialisering er, at Alocasia planter indeholder calcium oxalater, som fremkalder stærke allergiske reaktioner hos f. eks. køer, får og hunde. Ved indtagelse af calcium oxalater hæver svælget, hvilket i yderste konsekvens kan medføre kvælning. Der blev ikke konstateret sådanne effekter på skildpadderne!

Egeløv er heller ikke giftigt?

Tidligere troede jeg, at egeløv (blade fra egetræer) var farligt for landskildpadder.

Dette står mange steder på hjemmesider fra erfarne skildpaddeholdere i Mellemeuropa.

Indholdet af garvesyre er som bekendt stort. Derfor fraråder man almindeligvis også at bruge egeløv som substrat til de kasser, som anvendes til vinterhi for landskildpadder.

Dette lyder jo så overbevisende, at jeg uden videre købte denne holdning og holdt mine skildpadder væk fra egeløv.

Men i april 2012 i Makedonien så jeg en græsk landskildpadde spise tørt egeløv som en selvfølge (se foto nedenunder). Jeg så desuden mange landskildpadder have deres biotop i lyse egeskove, hvor de gravedede sig ned om natten og for vinteren i en skovbund tyk af egeløv. Så egeløv er nok alligevel ikke giftigt for europæiske landskildpadder skildpadder?

Jeg har sat et par små egetræer i mit balkananlæg. Det hører jo hjemme her, når man ser det i skildpaddernes biotoper på Balkan. Jeg bemærker, at skildpadderne æder lystigt af de egeblade, de kan nå.

Hvis man slår egeløv op i for eksempel den meget brugte www.thetortoisetable.org.uk, vil man se, at egeløv frarådes kraftig pga det store indhold af giftige emner.

Men det er jo ikke noget nyt. Når man slår op her i denne omtattende oversigt og når man forhører sig mange andre steder får man tit oplyst, at denne eller hin plante frarådes som skildpaddefoder pga giftigt og/eller skadeligt indhold.

Det afholder alligevel ikke altid skildpadderne fra at spise den pågældende plante. Og det sker der så åbenbart ikke noget ved? Enten fordi, der skal større doser til, før det bliver farligt for skildpadden? Eller fordi denne plante simpelthen bare er giftig for andre levende væsner end skildpadder?

Jeg er for mit vedkommende ikke urolig for, at det skal være farligt for mine skildpadder at æde egeløv, når jeg nu har set det ske i naturen. Men er du usikker, skal du selvfølgelig holde egeløv væk fra dine skildpadder.

Særligt om russisk landskildpadde
Bondarenko og Peretsev har foretaget en grundig undersøgelse i Kazakstan af den føde, som russiske landskildpadder har på menuen. Ikke overaskende viser det sig, at denne landskildpaddes menu i naturen består af det, vi ville kalde ukrudt!

Men man opdagede også, at den russiske landskildpadde i naturen spiser en hel del notorisk giftige planter! Blandt andet valmuer.

Indendørs

Indendørs er du nødt til at være meget mere forsigtig med, hvilke planter skildpadderne kommer i nærheden af. Det er rigtigt at skildpadder selv tilsyneladende er i stand til at udvælge de planter de kan tåle, men det kræver formentlig nok, at der er tilstrækkelig mange arter til rådighed, så de har mulighed for selv at vælge.

I indendørs terrarier har de kun mulighed for at spise de arter ejeren lægger ind til dem, og så har de ikke mulighed for selv at vælge. Det er derfor vigtigt, at man kun giver skildpadderne plantearter, som man ved, at de kan tåle.

Hvis der i udendørsanlægget gror rigtig mange forskellige plantearter, er det tydeligt, at de vælger nogle, æder sparsomt af andre, medens de slet ikke rører bestemte arter.

Læs Foder

 

Startside