Startside Denne artikel er senest ændret i oktober 2021.

Håndtering af landskildpadder

Landskildpadder er ikke kæledyr, som man i tide og utide kan løfte op og bære rundt på. Når en skildpadde løftes op, afgiver den ofte urin eller sågar afføring. Dette er et udpræget stresssymptom.

Landskildpadder er gennem millioner af års revolution udelukkende tilpasset til at leve direkte i kontakt med den faste grund. Hver gang en skildpadde løftes op, bliver den ekstremt skræmt. Det sidder dybt i generne, at den nu af et rovdyr eller en stor rovfugl føres bort til en ulykkelig skæbne.

Marginatahun på Peloponnes. Hun har (formentlig) aldrig været håndteret.

Skildpadden må altså kun tages op og sættes ned igen, når det er uomgængeligt nødvendigt. Ikke noget med lige at flytte den hen under lampen. Ikke noget med lige at sætte den i bad. Ikke noget med lige at sætte den ned på gulvet, så den kan rende lidt rundt der. Ikke noget med lige at tage den med andre steder hen, for lige at vise den frem.

Hver gang man løfter en landskildpadde op stresses den.

Stress skader skildpaddens immunforsvar, og skildpadden bliver i den nu svækkede tilstand lettere genstand for sygdomsangreb, herunder virale sygdomme, som umiddelbart ikke kan ses med det blotte øje. Man må gøre sig klart, at skildpadder hverken er kæledyr eller for den sags skyld husdyr, sådan som det er tilfældet med pattedyr.

Landskildpadder må altså ikke nusses som små pattedyr, og de må ikke "forkæles" (heller ikke med foder!)

Al den slags "kærlig" adfærd" bliver hurtigt skadelig for skildpadderne. Skildpadderne kan ikke "lide" os, og de har i det hele taget ikke varme følelser for os. Krybdyrhjernen mangler nemlig det område for følelser og empati, som kendes hos pattedyr. Det er vigtigt at respektere dette! De kan vænne sig til os, som guldfisk vænner sig til os, når de bliver fodret. De kan også for eksempel lade sig klø under hagen, når de er vant til personen, men det skyldes som nævnt ikke noget følelsesliv!

Det er og bliver vilde dyr, som man holder i fangenskab. De kan vænne sig til mennesker i et vist omfang, men de bliver aldrig tamme. (Når skildpadden kommer en fremstrakt hånd imøde, er det ikke, fordi den er blevet tam. Det er samme effekt, som man ser hos akvariefisk, der stimler sammen ved forruden, når de fornemmer, at der kommer nogen. De har lært, så kommer der nok foder.)

Skal man endelig løfte en voksen landskildpadde op, tager man om skildpaddens skjold med begge hænder i et fast, men ikke hårdt greb. Der må ikke slækkes i grebets styrke. Vær navnlig opmærksom på skildpaddens ben, mens du holder den. Det er forbløffende, hvor ekstremt mange kræfter en skildpadde har i benene. Når den pludselig og uventet sparker fra, taber man meget let skildpadden, især hvis man kun bruger den ene hånd!

Er der tale om små landskildpadder er en enkelt hånd selvfølgelig nok til håndteringen. Men vær opmærksom. Mange skildpadder har "sparket sig ud" af hånden med et uventet, ekstremt kaftigt spark og er faldet ned på jorden/gulvet med måske en revne i skjoldet til følge!

Sådan holdes skildpadden. Et fast og vedholdende (men ikke hårdt) greb med begge hænder.

Landskildpadder bryder sig heller ikke om uafladeligt at blive berørt og kælet med. Når et krybdyr lukker øjnene ved berøring (som for eksempel når man ”aer” skildpadden), er det ikke et tegn på nydelse. Det er som regel et tegn på stress!

Europæiske landskildpadder er reptiler og er derfor alene udstyret med den såkaldte reptilhjerne eller krybdyrhjerne. Den er som bekendt mindre end pattedyrs, og den indeholder ikke de centre eller hjernedele, der rummer følelser. Glæde, sorg, empati, osv kendes derfor ikke.

Når dette så er sagt, er det jo en almindelig kendt erfaring, at mange store landskildpadder, som er vant til at se mennesker i deres omgivelser, tilsyneladende viser velvære, når man forsigtigt gnider dem med fingeren under hovedet og stryger dem henover skjoldet.

Faktisk bliver nogle eksemplarer på det nærmeste " kælne" og viser en form for tilfredshed under denne adfærd. Men man må altså se i øjnene, at der er tale om en tillært refleks. En slags betinget refleks.

Hvis man vil Kæle med sine dyr, så er det bedst at, at man lader dem være, hvor de er! De må ikke tages op og således heller ikke "gå på omgang", for at flere kan deltage i "kæleriet"!

-Lad altså helt være med at overdrive. (Bedst selvfølgelig at lade helt være). Landskildpadder er ikke kæledyr. De stresses, hvis man behandler dem, som om de var!

Europæiske landskildpadder skal holdes så naturnært som muligt for at sikre dem et langt og godt liv. Bliver kæleriet til en fast daglig vane og bliver den udført af flere, begynder det at blive problematisk for de fleste skildpadder. Enkelte kan erfaringsmæssigt "klare det" i årevis. De bliver tilvænnet dette og "resignerer".

I naturen har skildpadder i de forløbne mange millioner af år aldrig oplevet at blive kælet med! De kæler bestemt heller ikke indbyrdes. Reptiler er altså ikke kæledyr som pattedyr!

Denne meget gamle græske landskildpadde (Petra) er formentlig langt over 100 år. Det var hun aldrig blevet, hvis hun havde været "kælepadde".

Men hovedparten af skildpadder, der udsættes for dette, bliver stressede og får nedsat deres immunforsvar. Især de europæiske landskildpadder, der holdes i institutioner, SFOer, "besøgsskildpadder", osv, og som går på omgang til kæleri, dør ofte "helt uforklarligt. "Men det har nok været alderdom!", siger man så.

Nej, det er ikke alderdom, der er dødsårsagen. Det er formentlig det hyppigt gentagne og stressende kæleri (og ofte tillige forkert hold iøvrigt), der er årsagen. En europæisk landskildpadde bliver som regel ældre end et menneske, hvis den holdes rigtigt.

Selvom de skildpadder, som vi holder i fangenskab, måske er avlet i menneskeligt hold i en del generationer, er de ikke domesticeret som vores andre husdyr, hunde og katte. Reptiler kan ikke gøres tamme. De er stadig vilde dyr født i fangenskab. Det betyder, at de føler sig og trives bedst, hvis man lader dem være alene.

Fat om skjoldet med begge hænder! Med et fast greb, der ikke slækkes!

Skildpadder er med andre ord ikke umiddelbart dyr for børn, der som bekendt i høj grad erfarer og sanser deres omgivelser ved løbende berøringer.

Vedrørende børn: Børn taber erfaringsmæssigt hurtigt deres interesse for skildpadder, fordi det er dyr, man kun iagttager (på samme måde som akvariefisk), og ikke hele tiden rører ved. Meget hurtigt opfattes den daglige pasning kun som sur pligt overfor et for barnet kedeligt og uinteressant dyr, der derfor forsømmes mere og mere.

Med de forbehold der altid skal tages for den slags, kan man nok fastsætte en laveste aldersgrænse på 11-12 år for børn, der kan holde skildpadder. Og i så fald skal børnene udvise klar interesse og forståelse for skildpaddehold og på forhånd have brugt energi og tid på at sætte sig ind i pasningen af skildpadder.

Under alle omstændigheder skal forældrene til mindre børn være klar over, at det er dem, der skal være sikkerhedsnet for børnenes skildpaddehold, indtil børnene er betydeligt ældre.

Læs Børn og skildpadder

Tilbage til håndtering af skildpadderne. Også berøringer af skildpaddens skjold kan klart fornemmes af skildpadden. Skjoldet er blandt andet dannet af skildpaddens ribben. Skjoldets benplader er gennemstukket af fine huller. Herigennem er der ført et net af blodårer og nerver. Dette net samles ovenpå benpladerne, og det ligger derfor lige under hornpladerne, der ligger øverst. Dette lag er yderst varme- og smertefølsomt.

Det ses nogle steder i faglitteraturen sammenlignet med den følsomhed, som du har i fingeren under neglen. Igen tænker man uvilkårligt på de huller, som man tidligere borede (og desværre til dels endnu borer) i skildpaddernes skjold, for at kunne tøjre dyret på græsplænen. Det har altid været, og det er er fortsat yderst smertefuldt, og det er rendyrket mishandling og tortur for dyret.

Læs Landskildpadders anatomi

Hvis skildpadden er meget ung (især under 1 år gammel), skal man yderligere være meget varsom, når man tager den op. Skjoldet er endnu så blødt, at man let kan komme til at trykke det ind og derved beskadige skildpaddens indre organer

Efter at man har beskæftiget sig med sine skildpadder, er det altid klogt at vaske hænder. Ikke alene af indlysende hygiejniske og æstetiske grunde, men også for at være sikker på at undgå salmonella. Risikoen for at få salmonella ved at håndtere landskildpadder må vist i øvrigt siges at være stærkt overdrevet.

Læs Salmonella

Ved små skildpadder er 1 hånd nok til håndteringen. (Denne skildpadde har en næbfejl.)

Bemærk

Landskildpadder er ekstreme tryghedsnarkomaner. De er vanedyr, og følger hver dag helt faste rutiner. De bruger meget lang tid til at tilpasse sig nye forhold. Du må derfor ikke hele tiden ændre på anlægget/terrariet. Du må ikke med korte mellemrum skifte bundlaget. Du må ikke uafladeligt ændre placeringen af sten, trærødder, mv. Du må heller ikke ændre/flytte rundt på lys, varmepærer, osv.

Du må ikke bare løfte en skildpadde op, uden at der er en særlig/saglig grund til det. En skildpadde bliver stresset og skrækslagen, når man fjerner den fra den trygge jord. Hvis den vil have ro og ikke spiser i nogle dage, og den iøvrigt ikke virker syg, så lad den være i fred. Lad være med at tage den ud/frem derfra, hvor den søger at gemme sig. Lad være med at lægge den hen under varmelampen, bare fordi den ikke selv går derhen lige nu. Lad være med at prøve at få den til at spise. Al denne omsorg er malplaceret, og tjener kun til at stresse skildpadden.

Landskildpadder skal ikke absolut spise hver dag som hunde og katte. Selv små landskildpaddeunger kan klare sig i op til 14 dage uden mad, ofte meget længere.

Hvis du lige har anskaffet dig en skildpadde, er det almindeligt, at den ikke rører på sig i flere dage. Den skal lige tilpasse sig de nye forhold. Miljøskift stresser skildpadden. Hvis du ikke lader dine landskildpadder gå i hi, er det almindeligt, at de i vinterhalvåret kan finde på, at skrue vægen ned og sove i fra 14 dage til flere måneder. Det er bare skildpaddens biologiske ur, der træder i funktion. Dette kan også ske om sommeren (altså igen, hvis skildpadden ikke har været i hi.) Det er helt normalt.

Læs Vintertræthed

Hvis du ikke bare lader skildpadden være i fred, stresser du den. Stress beskadiger immunforsvaret og giver syge skildpadder.

Du må altså heller ikke tage skildpadden op, for at give den "gåture på gulvet". Dels vil det ofte medføre et brat temperaturskift og også en risiko for træk, dels stresser det altid en skildpadde at blive løftet op. Den afleverer som regel både urin og afføring som en stressreaktion, når den kommer ned på gulvet. Disse gåture på gulvet har medført mange senere "uforståelige" sygdomsangreb.

Hvis du, fordi du tror, at din skildpadde er syg, flytter rundt på den hele iden, tager den op, doktorerer på den, ændrer på lys og varmepositioner, ændrer på omgivelserne, osv., så ender det faktisk med, at du har en syg skildpadde. Det havde du bare ikke fra starten!

Du skal ikke give forebyggende (profylaktiske) ormekure. Al medicinering svækker/beskadiger skildpaddens immunforsvar. Du skal heller ikke slæbe dine skildpadder til dyrlægen til årlige eller andre rutinececk, ligesom man gør med hunde og katte. Du skal alene tage din skildpadde til dyrlægen, når den er syg, eller hvis du har mistanke om, at den er syg. (Men så skal du altså også tage afsted straks!) Transporter stresser skildpadderne meget, og overflødige transporter og undersøgelser skal derfor undgås. På samme måde skal børn ikke tage deres skildpadde med i skole, for at vise den frem!

Du skal ikke "ae" eller klappe skildpadder. Det modtages ikke positivt, tværtimod! Når man for eksempel klør skildpadder under hagen, vil den ofte lukke øjnene. Det er ikke et tegn på nydelse. Det er tegn på stress!

Wolfgang Wegehaupt formulerer det således i sin bog Natürliche Haltung und Zucht der Griechischen Landschildkröte: "Skildpadder er reptiler, hvis adfærd styres af instinktet. Instinktstyrede dyr kan ikke menneskeliggøres, og man skal ikke bruge kærtegn overfor dyret eller tage andre kærlige henvendelser i anvendelse. Tværtimod vil konstante berøringer, løft og drejninger ikke blot forårsage ubehag, men ligefrem ekstrem stress. Håndtering af disse vilde dyr bør derfor indskrænkes til absolut nødvendige løft og sundhedskontroller. Stress forårsages også af tilstedeværelsen af andre dyr eller børn, der leger i nærheden."