Startside Denne artikel er senest ændret i marts 2024

	Parringen hos landskildpadder
Indholdsfortegnelse: Overskrifterne i denne artikel ses i blokken til højre	Hvor gamle skal skildpadderne være?, I naturen, Kurmageriet, Bidsår, Svamp, Dominans, Størrelse, Avlsgruppe, Indavl, Hvor lang tid går der mellem parring og æglægning?, Vinterhi et problem mht æg?, Sædgemme, Plads til æggene hos hunnen?, Penisfremfald, Overgangsalder?

 

Hvor gamle skal skildpadderne være?

Ved den rigtige, langsomme opvækst under de rigtige betingelser, herunder det rigtige foder, er de europæiske landskildpadder først kønsmodne, når de bliver 4-6 år.

Men når der er tale om skildpadder, der holdes i fangenskab, er det sådan set ikke alderen, der afgørende. Det er altid størrelsen.

Mange skildpadder vokser som bekendt alt for hurtigt op i fangenskab. Derfor er mange europæiske landskildpadder allerede 8-10 cm store i løbet af et par år. Når skildpadden er ca 8-10 cm stor, er den sædvanligvis kønsmoden. På dette tidspunkt begynder hannerne at vise overfor hunnerne, at de har "reelle" hensigter. De russiske hanner begynder som regel at slås indbyrdes i denne alder.

Man kan først vente vellykket avl på skildpadderne, når der er gået yderligere nogle år efter kønsmodningen. En af mine græske hunner Testudo hermanni boettgeri var således 12 år gammel, før hun lagde æg (3 stk) første gang. De var befrugtede. Skildpadden var kønsmoden som 6-årig. Den var 10 cm stor på dette tidspunkt. Den var 13 cm stor, da den som 12-årig lagde æg.

Som altid med landskildpadder er der store variationer både i natur og fangenskab, så mere præcist kan der ikke gøres rede for dette her.

I naturen

Det undrer mange, hvordan det overhovedet lykkes landskildpadderne i naturen at finde hinanden og parre sig, fordi de jo tilsyneladende er "enkeltgængere", der lever alene med store afstande indbyrdes. Men det forholder sig faktisk sådan, at der ikke er helt så langt imellem skildpadderne, som man tror. De er så gode til at camouflere sig, at man som regel går forbi mange flere, end man ser.

Når man slentrer rundt i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper, er det altid meget med forskel, hvor mange eksemplarer, man får øje på. Somme tider ser man slet ingen, selvom alle betingelser er opfyldt. Det kan selvfølgelig skyldes, at der rent faktisk ikke er skildpadder her. Det kan også skyldes, at skildpadderne bare ikke er fremme lige nu. Somme tider ser man en enkelt. Men det betyder ikke, at der ikke lever flere her. Som regel er de bare ikke fremme samtidig. Nogle gange er man derimod heldig lige at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og så ser man flere, enkelte gange ret mange! Det er altid et spørgsmål om timing! (Tidlig morgen er iøvrigt bedste tidspunkt.)

Men når det så altsammen er sagt, så løser skildpadderne i naturen problemet på den måde, at hannerne bruger størstedelen af deres vågne tid til konstant at søge efter hunner. Og endelig har skildpadder faktisk en formidabel lugtesans! Hannen kan lugte en hun over meget lang afstand

Kurmageriet

Europæiske landskildpaddehanner gør kur til hunnerne på en meget aggressiv og håndfast måde. De russiske landskildpadder er de groveste og mest voldelige, de bredrandede landskildpadder er de "blideste".

Europæiske landskildpadders kærlighedsliv er bestemt ikke romantik! Det der foregår, ligner ofte til forveksling grov stenaldervoldtægt. Skal man være endog meget venlig, må det beskrives som »meget aggressiv forførelsesteknik«.

Mange foruroligede skildpaddeholdere skiller deres skildpadder ad, fordi "de slås!" Nej de gør ej!

Det er ikke en infight. Det er bare skildpaddehannen, der voldsomt og meget fysisk gør kur til hunnen! Det er helt naturligt.

Lad os her tage den bredrandede landskildpadde (Testudo marginata) som eksempel på, hvordan parringen typisk forløber. Marginatahannen gør kur til hunnen ved, efter at have trukket hovedet ind, at ramme forenden af sit skjold ind i siderne på hunnens skjold.

Dette foregår voldsomt og højlydt, og der fremkommer en særdeles karakteristisk lyd, når et landskildpaddeskjold vedholdende dunker ind i et andet landskildpaddeskjolde. Disse " klonk - klonk" lyde kan høres over hele haven (og derfor også inde hos naboerne), når det foregår i vores frilandsanlæg.

Jeg har også i naturen gået efter disse umiskendelige lyde og på denne måde mange gange fundet et skildpaddepar under parring.

I begyndelsen prøver hunnen at undvige, men afskæres af den aktive, insisterende og rapfodede han. Ind imellem løber (ja, løber!) han rundt om hende og foretager lodrette og vandrette bevægelser med hovedet. Disse hovedbevægelser anvender den bredrandede landskildpadde først, når parringsforsøgene er i fuld gang.

Hos den russiske landskildpadde indledes den allerførste kontakt mellem parterne med lodrette hovednik, og først herefter går parringsforsøgene i gang. Dette er et særkende for russiske landskildpadder. Som de eneste europæiske landskildpadder har de russiske landskildpadder en form for "sprog" i form af hovednik. Også udenfor parringssituationen.

Nogle af marginatahannens hovedbevægelser er rolige, nogle er nærmest sitrende. Hunnen vil stadig prøve at undvige, men afskæres fortsat af den parringsivrige han.

Nu begynder hannen at bide hunnen i hovedet og benene, især forbenene. Dette får hende til at trække hoved og forben ind, hvilket medfører, at analregionen trykkes ud. Ind imellem fortsætter hannen med at dunke sit skjold ret hårdt ind i hunnens skjold. Når hunnen til sidst resignerer og forholder sig i ro, bestiger hannen hende bagfra. (Somme tider fra andre sider, det kan jo smutte!)

Under parringen udsteder hannen høje pibende/klagende/anstrengte lyde. Lydene kommer i samme rytme som den, hvormed han rammer hunnens skjold, hvorved luften med en pibende lyd presses ud af hans lunger. Parringen er det eneste tidspunkt, hvor de europæiske landskildpadder giver nogen lyd fra sig! Disse lyde kan tydeligt høres på over 50 meters afstand.

 

Den mauriske landskildpaddehan udstøder lange, høje toner under parringen. (Hunnen er en gammel. slidt hun med skjoldråd).

I takt med lydene fra hannen og i takt med hannens bevægelser bevæger marginatahunnen hovedet fra side til side.

Denne taktfaste bevægelse af hovedet under parringen er meget karakterisisk for de bredrandede landskildpadder.

Den ses ikke hos de andre europæiske landskildpadder. Denne sideværts bevægelse af marginatahunnens hovod ses overraskende nok også udført hos en han, der bestiges af en anden han, der udviser dominans!

Samtidig med hovedbevægelserne bevæger den bredrandede landskildpaddehun kroppen let/vippende. dette gør det nemmere for hannen at finde hunnens kloak. Først ved den direkte kontakt mellem penis og kloak bliver hannens penis indført i hunnen.

Samtig skal begge parter være stabilt i balance, ellers vælter hele korthuset bogstavelig talt, og der begyndes forfra. Nu forsætter hunnens hovedsving fra side til side helt synkroniseret med hannens samlejebevægelser.

Her nedenunder ses på en lun forårsdag en parring mellem 2 store, gamle bredrandede landskildpadder midt på landevejen i bjergene på det nordlige Peloponnes. De ænsede ingenting omkring sig. Vi stod vagt imens for at holde andre biler væk. Der kom heldigvis ingen.

Der løbes og bides og skubbes kraftigt af hannen!	Og så lige en tur rundt om hunnen igen.
Hunnen løber hurtigt, men hannen løber hurtigere!	Så hurtigt hen foran hunnen og bide kraftigt igen!
Hun vender sig hurtigt rundt. Han følger efter!	Nu skal det bare gå rigt stærkt, så...
Det var da vist endelig det, så nu skal...	Jovist. Når enden er god, er alting godt!

Parringen forløber nogenlunde på samme måde hos de 2 af de andre europæiske landskildpaddearter den mauriske landskildpadde (Testudo graeca) og den græske landskildpadde (Testudo hermanni). Den russiske landskildpaddehan (Testudo horsfieldii) udfører parringen på samme måde, men betydelig mere voldsomt og agressivt.

Bidsår

En voldsomt parrinsinsisterende han kan tilføje store bidsår i hunnens ben. Der kan faktisk opstå så voldsomme bidskader på hunnens ben, at større hudflager med tilhørende skæl ryger af, men alligevel vil sårene med tiden heles.

Helingen sker hurtigst i det fri under solens stråler. Skællene gendannes sædvanligvis ikke. Såret kan evt skylles med en saltvandsopløsning. Ved større skader kan det være en god ide at decinficere såret med for eksempel kamillete (kamillete er dog noget overvurderet) eller endnu bedre med det decinficerende Klorhexidin (fås i håndkøb).

 

I mit frilandsanlæg sker parringerne i april, maj og juni op til ca. 4 gange om dagen. Herefter falder hyppigheden, og der opstår en egentlig pause. I august genoptages parringerne, og de fortsætter på solskinsdage til ind i oktober måned.

2 parringsinsisterende hanner gør tilnærmelser til en hun i det græske forår. Alle Testudo hermanni boettgeri

Svamp pga parring

Dette afsnit må ikke give anledning til unødvendig bekymring, men det ser ud til, at hannernes ind imellem meget kraftfulde og vedholdende parringsdunken ind i hunnernes skjold undtagelsvist kan forårsage defekter i hunnernes skjoldplader med det resultat, at de således beskadigede/løsnede skjoldplader kan give adgang for svampeangreb under skjoldpladen.

Ofte er svampeangreb særdeles synlige og iøjnefaldende, men denne form for angreb har vist sig at være i stand til at kunne optræde ganske diskret, således, at det først har røbet sin tilstedeværelse ved, at en eller flere skjoldplader har "sluppet taget" i kanten, eller ved, at angrebet ligefrem har været så fremskredet, at hele skjoldpladen er faldet af.

Hvis spyfluer nu får mulighed for at lægge æg, vil den stakkels skildpadde blive værtsdyr for spyfluelarver/maddiker. Så når du betragter dine landskildpadder, så gør det til vane lige at se efter, om der skulle være en skjoldplade, de har sluppet taget.

Risikoen for "afbankede" eller løsnede skjoldplader ved alt for for hyppige og vedvarende/langvarige parringsforsøg er yderligere et argument for, at landskildpadder ikke alene skal have god plads.

Der bør også være flere hunner til hver han. Således undgås stress og også fysiske beskadigelser af hunnen! Skjoldskader bør behandles med Klorhexidin.

Dominans

Europæiske landskildpaddehunner kan udvise en parringslignende adfærd lige før æglægning.

Læs Æglægning.

Størrelse

Skildpadderne skal selvfølgelig være kønsmodne, før der kommer noget ud af parringen, og før de begynder at vise interesse for at parre sig. Europæiske landskildpadder skal som nævnt normalt være 4-6 år gamle, før de er kønsmodne, og derefter som regel nogle år ældre, før der kan forventes æg og unger. Det er nu ikke alene alderen, men nok så meget størrelsen, der er afgørende for et positivt resultat.

Læs Kønsbestemmelse

Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis hannen og hunnen er meget forskellige i størrelsen. Hvis hannen er meget mindre end hunnen, sker der ikke så meget ved det.

Hannen kan være så meget mindre end hunnen, at han ikke magter opgaven, men det er der ingen af parterne, der lider skade ved. Allermindst hunnen.

Men hvis hannen er stor eller meget for stor i forhold til hunnen (mere end 1/2 gang større), kan det gå alt for voldsomt ud over hunnen.

I så fald bør parringen overvåges nøje, således at der om fornødent kan gribes ind.

Avlsgruppe

Hvis man ønsker unger af sine landskildpadder, er det selvfølgelig nødvendigt med en skildpadde af hvert køn!

Og skildpadderne skal faktisk have lang tid til at vænne sig til hinanden, inden man skal regne med, at der sker noget.

Selvfølgelig kan man sætte 2 fremmede landskildpadder sammen et par timer, ligesom man gør med for eksempel heste og hunde, osv., men der vil normalt ikke komme noget ud af det. Dyrene er normalt stressede, lige når de sættes sammen. Eller helt ligeglade med hinanden.

Skildpadder skal erfaringsmæssigt bruge tid til at vænne sig til nye omgivelser og til hinanden, før parringen bliver vellykket. Som regel mange dage, måske uger, ja somme tider op til 1 år og mere.

Så det vil være undtagelsen, at der kommer noget ud af, at en han og en hun går sammen i kort tid. Det sker selvfølgelig ind imellem, men det er altså meget sjældent. Dette gælder især fuldvoksne landskildpadder.

Halvvoksne og netop kønsmodne parringsklare skildpadder kan faktisk godt levere en og flere parringer, selvom de ikke har tilbragt ret lang tid sammmen!

Omvendt kan man ikke påregne de samme forholdsvis sikre og fertile resultater, som ved parringer mellem fuldvoksne landskildpadder.

At "låne" eller "udlåne" en europæisk landskildpaddehan i kort eller kortere tid i parringsøjemed medfører også risiko for smitte "med ud" eller "med hjem" med for eksempel virale (virusfremkaldte), ikke umiddelbart synlige sygdomme, som ikke længere er sjældne i hos landskildpadder.

Endelig kan du hos landskildpadder ikke regne med, at selv en vellykket parring giver resultat indenfor overskuelig tid! Læs mere om dette nedenfor i afsnittet Hvor lang tid går der mellem parring og æglægning?

Hvis du vil avle på landskildpadder, vil det (uanset arten) være ideelt med en veletableret avlsgruppe på for eksempel 1 han og fra 2 eller flere hunner. Også fordi trykket og stresset fra en meget parringsinsisterende han på denne måde vil blive fordelt på flere hunner.

Især hvis du holder russiske landskildpadder, vil det som regel være absolut nødvendigt med flere hunner i

bestanden, idet russiske hanner er meget agressive og voldelige i deres kurmageri.

Indavl

Reptiler har ingen slægtsfølelse overhovedet. Landskildpadder har slet ingen form for yngelpleje. Når landskildpaddehunnen har gravet sine æg ned, og dækket hullet til, er alt slettet fra hendes hukommelse. Hun vil heller ikke være i stand til at genkende sine egne unger, hvis hun senere skulle møde dem. Hverken på lugt eller på anden måde. Faktisk vil hun slet ikke være klar over, at der er tale om små skildpadder. For hendes vedkommende kunne der lige så vel være tale om firben, store biller, småsten med ben eller noget helt andet. Hun ænser dem ikke.

Der er intet, der afholder hverken hanner eller hunner fra at parre sig med deres kønsmodne afkom, eller der afholder søskende for at parre sig indbyrdes. Dette giver dog ikke problemer, biologisk set.

Der er ingen kendte uheldige resultater fra indavl, når vi taler om den udgave af reptiler, som landskildpadder udgør. Hos mere primitive organismer, som fx krybdyr og insekter, skal man meget langt frem gennem antallet af fremavlede generationer, før der opstår komplikationer. Medmindre at et eller flere dårlige gener optræder i genpuljen.

Det skal dog bemærkes, at har man tænkt sig målrettet at indavle landskildpadder for at søge at fremkalde særlige egenskaber og specielt udseende, mv, så har man besluttet sig for at blive meget ældre, end de fleste andre mennesker på denne jord.

Når en europæisk landskildpadde er mindst 8-10 år om at nå en alder, hvor man rigtigt med held og udbytte kan begynde avle på den, er planlagt indavl i flere generationer jo helt indlysende et ekstremt langsigtet projekt. Så spørgsmålet om eventuelle indavlsproblemer hos landskildpadder er nok i den sidste ende mere teoretisk end praktisk.

Tilbage står alene etiske overvejelser. Men de er emotionelle, og kan ikke umiddelbart begrundes sagligt med biologiske argumenter. Indavl på reptiler er ukompliceret. Der er ikke tale om den samme genetiske kode som ved pattedyr.

Det er til syvende og sidst et spørgsmål om personlig holdning. Naturen er ligeglad. Jeg er dog sådan set ikke. Jeg kan ikke rigtig lide indavl, heller ikke hos landskildpadder. Men det er alene min personlige holdning. Jeg kan ikke begrunde den sagligt. Men man kan altid med fast grund under fødderne bemærke, at indavl principielt må frarådes ud fra generelle, overordnede betragtninger.

Landskildpadder er utroligt stedfaste i naturen, hvor man i biotoperne i årevis under genbesøg genfinder præcis de samme individer indenfor få hundrede meter, og sågar kan finde det samme eksemplar solbade på samme plet ved det samme træ, som for adskillige år siden. "Incest" er givetvis her mere reglen end undtagelsen.

På billedet ovenfor ses en han og en hun i en ekstremt lille biotop på en klippetop på en halvø afskåret fra fastlandet af en ikke mange meter bred landtange syd for Ksamil i Albanien. Der lever højst 10 voksne græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri) her på dette afsondrede sted. De må derfor allesammen være i tæt familie med hinanden! Alle var flotte og pæne eksemplarer.

Hvor lang tid går der mellem parring og æglægning?

Her er der rundt omkring bestemt ikke enighed i erfaringer, meninger og opfattelser. Mange steder anføres det, at der forløber 14 dage, andre steder nævnes 1 måned, og igen andre steder oplyser man om længere tidsrum. Der kommer masser af skråsikre udtalelser (som altid med skildpadder).

Men der gættes mildt sagt en hel del! (Man ved det nemlig ikke!) Een ting ligger dog helt fast: Man kan ikke tale om en form for drægtighedsperiode som hos pattedyr, der har parret sig, og begynde at diskutere længden af ventetiden for et eventuelt positivt resultat. Mere herom lidt sennere.

Det oplyses mange steder, at æggene begynder at dannes om efteråret. På et tidspunkt i løbet af foråret trækkes de så over med kalk.

Men det forholder sig altså således, at en voksen landskildpaddehun til stadighed bærer rundt på æg på alle udviklingstrin!

På et eller andet tidspunkt mellem ægdannnelsen og kalkovertrækningen af de mest modne æg, må befrugtningen af gode grunde ske.

Når ægget er overtrukket med kalk, kan det selvsagt ikke længere befrugtes.

Jeg har som anført ikke set parringer i den egentlig højsommer. Æglægninger sker hos mig fra april og mest i maj, juni, juli og (sjældent) i august. Og aldrig senere. Samme hun kan have flere læg i løbet af en sæson. En voksen bredrandet hun lægger i sæsonen 2-3 læg, en meget sjælden gang 4 læg.

Sædgemme

En landskildpaddehun har sædgemme, det vil sige, at hun i adskillige år kan gemme hannens sæd og lægge befrugtede æg uden at være blevet parret! Reimann oplyser, at en bredrandet landskildpaddehun kan have sædgemme i op til 8 år. -Men antallet af befrugtede æg falder med årene.

Det vil altsammen sige, at hvis man ser en landskildpaddehun blive parret, og man herefter konstaterer, at hun lægger æg 3 uger senere eller for den sags skyld 5 eller 6 uger senere, så kan man ikke hævde, at der går 3 uger eller for den sags skyld 5 eller 6 uger mellem parring og æglægning. Det kan da godt være, at de nu lagte æg er befrugtet ved parringen 3 uger eller de nævnte 5 eller 6 tidligere (jeg tror det nu ikke, æggene kan ihvertfald under ingen omstændigheder af gode grunde være kalkovertrukket endnu, når befrugtningen sker), men de kan også være befrugtet i april, maj, juni, juli, august, september og oktober året før. Eller for den sags skyld ved en flere år/mange år tidligere gennemført parring. -Med en helt anden han, et helt andet sted, hos en helt anden ejer.

Det antages mest udbredt, at efterårsparringerne er de vigtigste, således at de er mest udslagsgivende for mængden af befrugtede æg næste sæson.

Kort sagt: Man kan ikke med den indtil nu tilgængelige viden helt troværdigt besvare spørgsmålet, om hvor lang tid, der forløber mellem parring og æglægning, og opstille et konkret dato/tidsskema for, hvornår en skildpaddehun har termin!

Jeg tror, at det mest afgørende for tidspunktet for hunnens æglægning faktisk er de ydre forhold. Rette temperaturer, luftfugtighed og især konsistens og fugtighed i den jord, hun har til rådighed for nedgravning af æggene.

Uwe Dost skriver i Griechische Landschildkröten 2006, at han har bemærket, at der i kølige forårsmåneder er dårlige befrugtningstal. Dette mener han taler imod opfattelsen af efterårsparringernes vigtighed, ligesom han mener, at det modsiger eksistensen af sædgemme.

Jeg har dog haft en græsk landskildpaddehun gående alene uden samkvem med hanner i 4 år fra jeg modtog hende, før hun pludselig og uventet lagde æg, hvoraf halvdelen var befrugtede. Den forrige ejer havde haft hende gående alene i 1-2 år. Før da havde hun gået i en større flok af græske landskildpadder.

Til gengæld kan jeg bekræfte oplysningerne om dårlige befrugtningstal, når forårsmånederne har været kølige. I 2015 var april, maj og juni måned langt koldere end normalt. Ligeså i 2016. Fertiliteten af de i æg, der blev lagt i løbet af somrene 2015 og 2016 viste sig at være på næsten det halve af det normale!!

Vinterhi et problem mht æg?

Mange er ængstelige for at lægge deres landskildpaddehunner i hi, for "hvis hun nu ikke har fået lagt alle sine æg?" Man må vist konkludere, at det er umuligt at undgå at lægge sine voksne landskildpaddehunner i hi med æg.

Iøvrigt har jeg set mange røntgenbilleder af skildpaddehunner. Det viser sig, at landskildpaddehunner konstant indeholder æg på alle udviklingstrin.

Så mon man ikke i virkeligheden kan sige, at der året rundt (bortset fra stilstanden under vinterhiet) i hunnen dannes, udvikles og overtrækkes æg med kalk, som en konstant løbende proces? Med andre ord forholder det sig med stor sikkerhed således, at en voksen landskildpaddehun, der lever i områder, hvor der også lever hanner, er drægtig konstant. Når hun har lagt de kalkovertrukne æg, er de næste æg allerede undervejs i flere stadier, og de yngste er i gang med at modne i folliklen.

Jeg har selv oplevet en enkelt gang, at en hermannihun har lagt et fint æg dagen efter, at hun var taget op af vinterhi!. Nogle af mine gode venner, som også holder europæiske landskildpadder på friland, har flere gange oplevet, at europæiske landskildpaddehunner har lagt æg få dage efter, at de er taget op af vinterhi. Disse æg har nødvendigvis været helt færdigdannede og overtrukne med kalk, inden vinterhiet begyndte? Eller trækker de kalk over ægget under vinterhi?

Nogle fortæller, at deres græske landskildpaddehun straks efter overstået vinterhi presser et eller 2 knuste æg ud gennem kloaken. Måske er det nødvendigt hurtigst muligt at slippe af med æg, det ikke alle er lige vellykkede mht kalkovertrækning under vinterhi?

2 bredrandede landskildpadder efterårsparrer dybt inde i et krat på Olymposbjerget i Grækenland

Kurmageri i biotop ved Nea Efesos i Nordgækenland

"Hov, pludselig var der minsandten en lækker dame!"	"My place or Your place?"
"Glem fotografen! Se på mig!"	"Sikken en sød lille fod, du har der!"
"Nej, bliv nu her! Jeg er slet ikke ude på noget!. "	"Stop, Stop! Det er alt for varmt til at løbe sådan!"
"Men jeg er meget hurtigere end dig, som du ser!"	"Ok, så løber jeg da bare lynhurtigt højre om dig!"
"Hør nu! Jeg har altså kun reelle hensigter!"	"-Og kunne man så få lidt privatliv her, fotograf!"

De 2 græske landskildpadder parrer sig nu uforstyrret inde i krattet i biotopen ved Nea Efesos i Nordgrækenland.

Plads til æggene i hunnen

En landskildpaddehun kan op til hvert læg rumme rigtig mange store æg. En landskildpaddehun er indesluttet i et hårdt og fast skjold, der ikke på nogen måde kan give efter og/eller udvide sig.

Skildpaddehunnen kan derfor ikke løse problemet med den stigende mængde æg ved at "få mave på", som gravide pattedyrhunner gør.

Hvordan kan en "gravid" landskildpaddehun rumme så mange æg, der jo ovenikøbet bliver overtrukket med kalk, og derfor ikke kan klemmes uden at gå i stykker? Jo, man har faktisk konstateret, at landskildpaddehunners vævsmasse er i stand til at kunne komprimeres ekstremt meget! På denne måde gives der plads til æggene.

Penisfremfald

Landskildpaddehanner har ind imellem penisfremfald. Det er ikke en sygdom.

Læs Penisfremfald.

Overgangsalder?

Nej, landskildpadder har ingen overgangsalder! Landskildpadder er principielt fertile fra kønsmodningen og derefter resten af livet. Lige til det sidste! Dette gælder både hanner og hunner.

Meget gammel og slidt græsk landskildpaddehan i fuld gang med parringen af af en gammel hun. Som nævnt ovenfor er der ingen aldersgrænse for fertiliteten hos landskildpadder!

Startside