. ............

 

Startside Side 1 Side 2 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10

Side 11

Peloponnes (Grækenland)

Rejsefortælling fra KUGs Balkantour 2014

Onsdag den 23. april 2014

Solen brød igennem nattens skydække straks efter daggry. Vi besluttede at køre stik mod mod den opgående sols indbydende stråler og gennemsøge den østligste (lakoniske) af de 3 sydlige halvøer.

Tidlig morgen over den lakoniske bugt. Solen skær sig gennem skyerne. Der er helt og aldeles stille i by og på havn.

 

Spøgelsesskib på stranden

Undervejs østpå tidligt i den stundende dag måtte KUG pludselig gøre holdt! Jamen, se lige dernede! Hvad var dog det? På en strand øst for Gythio ligger er et uhyggeligt strandet skib. Det så helt uvirkeligt ud!

Spøgelsesskibet er i sin tid bygget på Frederikshavn Værft og Flydedok A/S. Det døbtes Klintholm og blev afleveret til en kaptajn P. N. Olesen. Skibet skiftede senere navn til Dimitrios. En dag dukker skibet så op her i bugten med en ulovlig last, angiveligt fra Tyrkiet. Skibet hedder nu Cornilia. Politi og toldvæsen er tilsyneladende tippet om transporten og pågriber skib og mandskab i rum sø. Skibet blev angiveligt efterladt som ankerligger, men havnede senere på stranden. Ingen har siden villet røre skibet. Stranden er iøvrigt kendt for at være søgt af havskildpadder (uægte carette/Caretta caretta), der graver deres æg ned i sandet her på strandbredden.

Biotop

Vi fortsatte østpå. Vi gennemgik en biotop uden at finde landskildpadder. Vi fortsatte til en ny lovende biotop (KUG kender selvfølgelig den præcise beliggenhed). Her gjorde vi en for mig særdeles overraskende opdagelse. Her i biotopen gik der bredrandede landskildpadder (Testudo marginata). Alle meget smukke. Både eksemplarer i vækst og helt udvoksede eksemplarer. Dette er jo i sig selv ikke sensationelt. Alle ved, at der lever bredrandede landskildpadder på Peloponnes. Men alle skildpadder var under 22 cm her i biotopen. Selv for længst udvoksede eksemplarer, hvor vækstringene var slidt væk var ikke større! Der var med andre ord tale om en dværgform!

Smuk lille marginatahan.

Indtil denne dag levede jeg i den vildfarelse, at der ganske rigtigt fandtes en dværgform af bredrandet landskildpadde. Men at der kun var kun een. Den, der lever udelukkende lever i et lille område på vestsiden af Taygethos bjergene på Mani Halvøen. Bour har i 1995 udskilt denne lille dværgform  til en særlig underart med navnet Testudo marginata weissingeri. Det bestrides imidlertid voldsomt, at der er tale om en taksonomisk anerkendelsesværdig underart.

Læs Dværgformen

Sikken en biotop! Og så udelukkende beboet af dværgform af bredrandet landskildpadde!

Men nu opdager jeg så, at der også lever dværgform af bredrandet landskildpadde et godt stykke øst for Gythio. Her befinder vi os langt øst for Thaygethos bjergene. "Weissingeriiland" på de vestlige skråninger af Thaygethos bjergene rummer altså ikke de eneste biotoper for disse små eksemplarer. En Testudo marginata weissingerii er ikke noget helt så enestående, som jeg hidtil troede. Navnet må vel i grunden bare anses som en slags synonym/talemåde for den dværgform, der lever i Thaygethosbjergene.

Lille marginatahan på 17 cm.

Som jeg andre steder har bemærket vedrørende biotoperne i "Weissingeriiland", er det heller ikke mangel på føde her i biotopen øst for Gythio, der kan begrunde, at skildpadderne ikke vokser sig op til den samme størrelse, som bredrandede landskildpadder normalt gør andre steder. Forklaringen på den mindre størrelse må søges i andre årsager. Hvilke?

Områdets struktur og beplantning var klassisk for en marginatabiotop. Og der var masser af urter her.

 

Rigtig flot bredrandet landskildpaddehun på 18 cm.

 

Meget smuk lille han på 17 cm

 

Herhenne sidder en meget flot bredrandet landskildpadde i den tynde morgensol.

 

Der er tale om biotopens største bredrandede landskildpadde. Hun er 22 cm i stokmål. Ingen af de andre bredrande landskildpadder her i biotopen kom op i nærheden af dette mål.

Foto af den fine bredrandede hun fra anden vinkel. Bemærk de gamle "udsvømmede" vækstringe i rygskjoldpladerne!

 

Det var en smuk og velfungerende bitop. Helt uforstyrret.

 

En rigtig pæn og fuldstændig lydefri bredrandet han på 19 cm.

 

Bugskjoldet på den pæne han.

Med eet var der ikke flere skildpadder at se. Vi finkæmmede hele området i yderligere 1 time. Men det var lukketid nu. Den slags sker ofte, når man færdes i nok så velbestykkede biotoper. Men der var mere på programmet. Vi ville gennemsøge hele den østlige lakoniske halvø! Og vi var først lige begyndt! Videre!

I de udstrakte appelsinplantager var det nemt at konstatere, at appelsinerne var modne nu.

Vejen gik igennem udstrakte landbrugsarealer. Især store appelsinplantager prægede billedet. Appelsinerne var modne nu. Der sås mange nedfaldne appelsiner rundt omkring, så det var da på høje tid at bjerge høsten. Appelsinplantagerne dyrkes effektivt med motoriserede redskaber, der bruges pesticider i massevis, så vi opgav helt at lede efter skildpadder her.

Der var firben overalt. Her Podarcis peloponnesiacus ponnesiacus

 

Som overalt på Balkan bygges der også over hele Grækenland nye kirker. Både store og meget små. (Vorherre har altid penge nok!) Kirkehuset støbes i beton i eet stykke (man behøver jo ikke at tænke på isolering). Herefter beklædes betonen med natursten (kalksten). Grækerne er ekstremt dygtige til at mure vægge op i natursten (se bare på kirken her). Muren rundt om kirkegrunden bliver også beklædt med natursten. Det bliver altsammen rigtig flot!

Som nævnt var vi nu i færd med at gennemsøge den østlige af de 3 sydlige halvøer på Peloponnes. Nemlig den såkaldte lakoniske halvø. Efterhånden blev de udstrakte landbrugsområder afløst af stenede og golde og grå bjergområder. Vi fandt ingen områder, der kunne mistænkes for at rumme bestande af skildpadder. Selvfølgelig søgte vi alligevel, men der var altså ingen.

Vi kom hele halvøen rundt. Vi sluttede helt nede i vandkanten mod syd i halvøens bund, før vi bakkede bilen rundt i sporet og vendte tilbage. Hernede gik bjergene og grundfjeldet helt ud i og forsvandt ned i det blå ocean. De store udvaskede, snavsede og trist udseende kalkstensformationer her så til forveksling ud som gamle forvitrede mislykkede støbninger i beton. Der skulle faktisk kikkes godt efter for at man kunne se, at der var tale om naturens egen kalksten.

-Men der var frøer! (Pelophylax kurtmuelleri). Sikken en koncert!!

 

Der holdes vagtsomt øje med fotografen (Pelophylax kurtmuelleri).

Den lakoniske halvø var dels så intensivt opdyrket, at der ikke var plads til skildpaddebiotoper og dels så gold, at der ikke var mulighed for skildpaddebiotoper. Men der var da også andre meget interessante dyr. Som for eksempel frøer. Vi vendte tilbage til Gythio og tog endnu en nat på det gode Hotel Aktaion.

"Torsdag den 24. april 2014

"-Og hvor solen brød som torden, frem bag Gythio havnens kaj!" I dag ville vi mod sydøst ned gennem Mani halvøen. Nye oplevelser ventede. Hurtig morgenmad og afsted.

Pang! "Men da sig rejste ved gry, den rosenfingrede dagning" (Homer). -En helt anderledes morgen end den i går. Denne morgen rullede ned ad bjergene på den anden side, hen over den lakoniske bugt og tændte den hede peloponnesiske powersun med et knald, da den ramte KUGs balkon på Hotel Aktaion.

Mani halvøen

Ruten blev lagt ned ad østkysten på Mani halvøen. Der var kun sparsom trafik. Som altid kørte vi i "søndagsbilisttempo", således at vi havde god tid til at finde lovende områder for testudotrekking undervejs.

Biotop

Biotop for bredrandet landskildpadde ved en lille bugt på østkysten af Mani

Vi gennemgik flere bud på skildpaddebiotoper uden held. I en lille bugt et stykke nede ad østkysten gennemsøgte vi en gammel olivenlund, der ikke havde set landbrugsredskaber i mange år. Her var der bid! Vi så en gammel slidt bredrandet landskildpaddehun på 22 cm. Det var mange år siden, at hun havde indstillet væksten. Altså en dværgform af bredrandet landskildpadde også her sydvest for Gythio. Øst for Thaygethos bjergene!

Her i en solplet går en gammel bredrandet landskildpadde.

 

Der er tale om en meget gammel slidt hun på 22 cm. Åbenbart en dværgform.

 

Det slidte bugskjold på den gamle hun. Se den store flåt ved højre bagben.

 

Det har altid imponeret mig, at flåter kan sidde fast sådan et sted!

 

Selvom der er tale om en meget gammel sag, er hun frisk og levende.

Vi gik rundt i denne biotop i flere timer. Der ledtes fuldstændig systematisk og intet blev overset. Der var en del af de karakteristiske skildpaddetrykspor på mange niveauer af bjergsiden. Men vi fandt ikke flere landskildpdder her. Men interessant var det under alle omstndigheder, at vi igen fandt dværgform af bredrandet landskildpadde uden for "Weissingeriiland".

 

Podarcis peloponnesiacus?

Der viste sig ikke flere skildpadder fremme i det fri, men biotopen var selvfølgelig fuld af liv. Firben, mv. Der var også alle de smukke blomster, som fylder det græske forår i april, og som er helt ukendte for charterturisterne, når de myldrer til Grækenland senere på sæsonen. Fordi de i chartersæsonen forlængst er væk igen.

Landevejen gennem biotopen rummede dette busstoppested.

Videre nu sydpå. Med afslappet tempo gled vi ned ad den smukke kystvej med bjerge på højre hånd og det blå ocean på venstre hånd.

Læs videre på Side 4

Startside Side 1 Side 2 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8

Side 9 Side 10 Side 11