Startside Denne artikel er senest opdateret februar 2024

	Dalmatinsk Landskildpadde Testudo hermanni hercegovinensis Underart af græsk landskildpadde?
Indholdsfortegnelse: Overskrifterne i artiklen ses i blokken til højre	Generelt om navngivningen, Den græske landskildpadde Testudo hermanni, Den dalmatinske landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis), Kendetegn, , Bugskjoldet, Inguinalskjoldet mangler som regel, Rygskjoldet, Nakkeskjoldet, Den 5. rygskjoldplade, Hovedet, Størrelse, Udbredelse, Biotop, Minerede arealer, Men, men: Udbrændte biotoper, Status, Seneste.

Generelt om navngivningen

Her kommer der først lidt om navngivningen (taksonomien/nomenklaturen) for arten græsk landskildpadde. Den dalmatinske landskildpadde er nemlig en græsk landskildpadde. (Spring det over, hvis du bare vil vide lidt om selve denne lille lokalform. (Det er en lokalform og ikke en anerkendt underart). Jeg kommer frem til den dalmatinske landskildpadde længere nede i artiklen.)

Når man interesserer sig for dyr og beskæftiger sig med dyrearter, kan man ikke undgå at bemærke, at der løbende sker ændringer i de latinske navne (nomenklaturen). Dette er indlysende i de tilfælde, hvor der gøres nye opdagelser af hidtil ukendte dyrearter. Den nye art skal selvfølgelig have et navn.

Der sker dog også hele tiden ændringer i de allerede foretagne opdelinger i arter og underarter som følge af fornyet gennemgang af materiale fra tidligere udførte undersøgelser. Sådanne ændringer sker også som følge af præcisering indenfor den biologiske og herpetologiske forskning.

Dette medfører, at der kommer nye latinske navne til, ligesom der byttes rundt på allerede uddelte navne.

Der følges også forskellige systemer, og der anvendes derfor også forskelligt grundlag/metode ved bestemmelse af arter og underarter. Det kan derfor nu og da være lidt svært at følge med , men man skal alligevel ikke lade sig irritere.

Den latinske navngivning er den eneste farbare vej, hvis man vil være sikker på, at man taler om og beskæftiger sig med det samme dyr. Dette gælder både indenlands i Danmark og selvfølgelig især internationalt.

Mange danske navne er iøvrigt upræcise, og der findes yderligere talrige eksempler på lokale "dyrehandlerpåhit" indenfor navngivning, der rent faktisk skaber usikkerhed og forvirring, indtil man får konstateret dyrets identitet og fundet den korrekte latinske betegnelse.

Samtidig med at interessen for skildpadder som bekendt er i stigning globalt, foregår der til stadighed herpetologiske undersøgelser og studier, både af allerede kendte arter og landområder, og efterhånden også i indtil for kort tid siden kun sparsomt kendte og sporadisk besøgte landområder.

Ikke mange krybdyrarter har dog gennemgået så store ændringer i nomenklaturen, som de europæiske landskildpadder

Den græske landskildpadde Testudo hermanni

Især den græske landskildpadde har været udsat for ændringer i navngivningerne. Efter at de 2 hidtil kendte og accepterede underarter i 1987 blev udsat for dels direkte navneombytning og dels ændring af navn, lå det indtil 2005 fast, at vestarten, der tidligere hed Testudo hermanni robertmertensi nu hedder Testudo hermanni hermanni og at østarten, som tidligere hed Testudo hermanni hermanni, nu hedder Testudo hermanni boettgeri. (Man skal altså lige være vågen, når man læser ældre skildpaddelitteratur, og erindre sig tidspunktet for denne ændring og navneombytning.)

Den enkle opdeling af den græske landskildpadde i 2 underarter så i 2022 ud til igen ved at være historie, idet der i året 2002 angiveligt er dukkede yderligere en tredje påstået underart op, nemlig: Den dalmatinske landskildpadde Testudo hermanni hercegovinensis.

Herefter skulle der være 3 underarter af græsk landskildpadde: 1) Testudo hermanni hermanni Vestarten. Nominatformen. Udbredelsesområde sydlige Frankrig til Norditalien, og den er yderligere til stede på Balearerne (Mallorca, Ibiza, mv.), Korsika og Sardinien. 2) Testudo hermanni boettgeri Østarten. Udbredelsesområde vestlige del af Tyrkiet (Balkan), Bulgarien, Rumænien, Syditalien, Sicilien, Sardinien, Grækenland og øvrige Balkan, i det tidligere Jugoslavien og i Albanien. 3) Testudo hermanni hercegovinensis. Den dalmatinske landskildpadde. Ikke anerkendt underart. Udbredelsesområde kyststriben langs Adriaterhavet i det tidligere Jugoslavien.

Dalmatinsk landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis)

Lille, men fuldvoksen dalmatinsk landskildpaddehan (Testudo hermanni hercegovinensis) på 13 cm. Kroatien.

Den Dalmatinske landskildpadde er faktisk ikke en nyopdagelse, men en genopdagelse. Der er tale om en genoplivelse af navnet på en græsk landskildpaddeunderart, som Werner beskrev og navngav i 1899 på grundlag af et eksemplar, som han havde indsamlet ved Trebinje i Herzegovina et par år forinden. Den gik imidlertid i glemmebogen, og blev gennem årene bare betragtet som en sædvanlig græsk landskildpadde af østarten.

I 2002 foretog Perälä fornyede undersøgelser, blandt andet af Werners fund. Resultatet heraf blev en uddybende bekræftelse af Werners opfattelse af, at der er tale om en selvstændig skildpadde. Perälä betragter den nemlig som en selvstændig art. Altså ikke engang bare en underart.

Kendetegn

Der er angivet en række særlige kendetegn, som skal bruges til at bestemme, at der er tale om en dalmatinsk landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis) og ikke en "almindelig" Testudo hermanni boettgeri.

Som det kendes fra de øvrige landskildpaddearter, er der også hos den dalmatinske landskildpadde tale om, at enkelte eksemplarer mangler et eller flere typiske kendetegn, eller at der på dyret optræder kendetegn fra en anden skildpaddeunderart Testudo hermanni boettgerii. I denne sitution må der foretages en samlet vurdering og bedømmelse af dyret. De vedtagne kendetegn følger herunder.

Bugskjoldet

Sammenhængende sorte farvebånd

Den dalmatinske landskildpdde har som regel to sammenhængende sorte bånd på bugskjoldet som det fremgår her ovenover af et foto taget af en dalmatinsk landskildpadde i Bosnien-Herzegovina. Østarten af græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) har derimod som regel den sorte farveaftegning siddende i usammenhængende "klumper" på bugskjoldet.

Farvebåndene er dog på den dalmatinske landskildpadde som regel isoleret til en selvstændig klat på hvert af de bageste bugskjolde(Analia). På eksemplaret ovenover mangler den ene sorte plet på det ene bageste bugskjold.

Her på denne dalmatiner er der ingen sorte aftegninger på bageste bugskjold (Analia). Vi er i Bosnien-Herzegovina.

Inguinalskjoldet mangler som regel

Den dalmatinske landskildpadde adskiller sig først og fremmest fra de andre græske landskildpadder (Testudo hermanni hermanni) og (Testudo hermanni boettgeri) ved som regel at mangle inguinalskjoldet.

Du finder det lille trekantede inguinalskjold, når du vender skildpadden på ryggen med bugen opad. Inguinalskjoldet sidder foran bagbenet på skildpadden mellem bugskjoldet (abdominalskjoldet) og sideskjoldet (marginalskjoldet). Den Dalmatinske landskildpadde mangler for det meste mindst det ene inguinalskjold, og som regel mangler begge to.

 

 

 

Bugskjoldet på den dalmatinske landskildpadde er vokset bagud og erstatter her inguinalskjoldet. Skambenet er som regel tvedelt. Denne tvedeling kan dog kun ses på et røntgenbillede.

Denne dalmatinske hun i Kroatien havde et inguinalskjold som en ordinær boettgeri.

 

På denne dalmatinske han (Testudo hermanni hercegovinensis) på billedet ovenover fra Bosnien-Herzegovina mangler inguinalskjoldene ganske rigtigt. Men de 2 sorte bånd på bugskjoldet er ikke sammenhængende. De er afbrudt i klumper som på en "almindelig" græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri). Så igen ingen regel uden undtagelser. Især indenfor dette område!

Rygskjoldet

Farveaftegningerne

Farveaftegningerne på rygskjoldet fremtræder skarpere og mere markante end på Testudo hermanni boettgeri. Den dalmatinske skildpaddes farver er i det hele taget mere tydelige og kontrastrige, ligesom de også er på vestarten Testudo hermanni hermanni.

Den 5. rygskjoldplade

Den femte og samtidig bageste rygskjoldplade skal ligne et gammeldags nøglehul. Som på dette foto. Jeg har nu ikke helt let ved at se denne skjoldplade som lignende et nøglehul. Men sådan skal det altså som regel se ud. (Foto taget i Kroatien.)

På denne rigtig pæne og velformede dalmatinske landskildpaddehun (Testudo hermanni hercegovinensis) på billedet ovenover bemærkes yderligere et af de angivne særkender for dalmatinsk landskildpadde: De 4 "forreste" rygskjoldplader (Vertebralia) er lige lange og lige brede. Nærmest kvadratiske. Bemærk bageste rygskjoldplade (den 5. rygskjoldplade). Den er betydeligt bredere end de andre rygskjoldplader, og den breder sig ud til siderne lidt som en vifte. (foto taget i Kroatien.)

 

Hovedet

Størrelse

Den dalmatinske landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis) er mindre end østarten af græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri), som den er direkte "nabo" til. Den er dog for det meste større end den lille vestart af græsk landskildpadde (Testudo hermanni hermanni).

Denne i størrelsen lille lokalform fra Dalamatien er ret efterspurgt, fordi den er mindre end den sædvanlige størrelse, som er den "normale" for Testudo hermanni boettgeri. Dalmatineren bliver normalt 14-17,5 cm stor. Men faktisk er den lidt større end græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni), og den har som regel næsten de samme klare farvetegninger som vestarten.

Den anses ikke så varmekrævende som de to anerkendte underarter af græsk landskildpadde, men den er jo også Europas nordligst forekommende landskildpadde. Der er som sagt ikke tale om en selvstændig underart. Navnet kan kun anvendes som betegnelse for denne lille, smukke, lokalform af græsk landskildpadde og ikke som navn for anerkendt underart.

Hannerne opnår en sædvanligvis en størrelse på bare 14-16 cm og en voksenvægt på kun 600-800 gram. Hunnerne opnår sædvanligvis en størrelse på bare 15,5 og 17,5 cm og en voksenvægt på kun 850-1100 gram. (Men større eksemplarer på op til 22 cm er altså fundet.) Der er altså tale om en ret lille landskildpadde.

Udbredelse

Navnet Dalmatien stammer fra romertiden, hvor dette smukke område før år 0 blev en romersk provins.

Dalmatien er udfyldt med rød farve på kortet til venstre, der gengiver romerrigets udstrækning ved Kristi fødsel.

Man ser iøvrigt tydeligt, hvorfra man fik navnet Middelhavet. Dette hav ligger faktisk midt i den verden, man kendte dengang.

Området Dalmatien indgår i dag i landene Kroatien, Bosnien og Herzegovina og Montenegro.

 

Det oplyses, at den dalmatinske landskildpadde findes på den sydlige del af den istriske Halvø og i en op til kun 20 km bred kystzone langs Adriaterhavet (jeg har dog fundet en enkelt biotop med flotte dalmatinske landskildpadder i Kroatien i en afstand af 35 km fra kysten!), strækkende sig gennem Bosnien-Herzegovina, Kroatien og Montenegro. Det vil sige gennem hele det landområde, der i sin tid blev navngivet Dalmatien.

Dens biotoper udøres af græsbevoksede arealer, maki og lyse egeskove. Den altbestemmende årsag til det smalle udbredelsesområde er eksistensen af det bjergrige bagland (bjergkæder), der rejser sig som en mur fra nord til syd. Bjergkæderne hedder Kapela, Velebit og Dinarerne.-

Klimaet i denne forholdsvis smalle kyststribe er det kendte middelhavsklima med med varme, tørre somre og med nedbør i september, og oktober måned. Der er forholdsvis milde vintre med temperaturer, der sjældent kommer under frysepunktet.

Bevæger man sig længere ind i landområderne bag denne mediterrane kyststribe, vil man bemærke, at klimaet her ændrer sig til barskt kontinentalt klima, og den dalmatinske landskildpadde findes ikke her.

Man må ikke opfatte den dalmatinske skildpadde som en blanding/krydsning/hybrid mellem Testudo hermanni boettgeri og Testudo hermanni hermanni. Den kan derimod betragtes som et slags "bindeled" mellem disse to andre underarter, et bindeled som har kunnet overleve i denne smalle kyststribe, der strækker sig så at sige fra det område, hvor man ikke længere finder vestarten, som tidligere blev fundet indtil den italienske grænseby Trieste, og østarten, som findes fra midt i Serbien og sydpå.

Biotop

Den dalmatinske landskildpadde er kendt for at leve i tørre og stenede biotoper. Jeg har da også fundet biotoper for Testudo hermanni hercegovinensis i Dalmatien, der var både tørre og særdeles stenede.

Ikke alene stenede således, at store dele af biotopen udgjordes af grundfjeld og herudover oversået med små og store sten, men også således, at området var gennemtrukket af stenhegn på kryds og tværs og med meget kort afstand..

Biotopen ovenover er ikke den tørre og stenede udgave, som ellers angives at være den type biotop, hvor man finder den dalmatinske landskildpadde. Habitaten her er den frodige og velbevoksede biotop med masser af krat og grupper af træer, som også foretrækkes af Testudo hermanni boettgeri. Selvfølgelig foretrækkes en frodig biotop også af den dalmatinske landskildpadde.

Men i Dalmatien er denne type biotop snart alle vegne helt og aldeles pløjet op og lagt om til landbrug. Især vinmarker. Og derfor bliver der simpelthen til sidst kun de tørre og stenede biotoper tilbage til de overlevende dalmatinske landskildpadder.

Minerede arealer

I Kroatien og i Bosnien-Herzegovina er der stadig mange og store arealer, som er dækket af landminer fra balkankrigen i begyndelsen af 1990erne. Der kommer af gode grunde ingen mennesker i de minerede områder.

Som overalt hvor menneskelig aktivitet er ophørt, har landskildpadderne retableret sig i disse områder. I de nu passerede nogle og tyve år er der opbygget velfungerende bestande i disse ret mange helt uforstyrrede områder. Dette har medført en hel uventet styrkelse af den ellers størkt svindende dalmatinske landskildpaddebestand.

Men, men: Udbrændte biotoper

Det forholder sig således, at der har udviklet sig en teori om, at man kan detonere landminerne, hvis man sætter ild til hele området og lader alt brænde væk! Hvis denne metode griber om sig, er det under alle omstændigheder slut med de dalmatinske landskildpadder her, der har brugt efterkrigsårene til at retablere sig og skabe levedygtige bestande i de minerede biotoper!

Status

Den dalmatinske landskildpadde anses for at være den mest udryddelsestruede af de græske landskildpadder. Den har som angivet et meget berænset udbredelsesområde, og den findes ikke længere i særlig stort antal i sine hjemstavnsbiotoper. I mange områder betragtes den ligefrem som værende helt forsvundet.

Som hovedårsag hertil anføres, at de store indsamlinger i 50erne, 60erne og 70erne til de Mellem- og Nordeuropæiske landskildpaddemarkeder i høj grad gennemførtes her langs Adriaterhavet på grund af den korte køreafstand til Østrig, Schweiz, Benelux, Tyskland, Danmark, osv.

For eksempel anføres det, at der i 1971 blev eksporteret 401.055 græske landskildpadder fra Jugoslavien (+ selvfølgelig et væsentligt højere uoplyst og uofficielt antal.) Selvfølgelig er det i dag helt umuligt at udrede, hvilke af disse landskildpadder, der kom fra Dalmatien, men der må af gode grunde have været mange imellem. Dalmatien ligger jo først for, når man kører til det tidligere Jugoslavien. Til gengæld må der sandsynligvis kunne identificeres dalmatinske landskildpadder her i Danmark blandt de få tilbageværende landskildpadder fra indførslerne dengang, der trods alt har overlevet.

Efterr en grundig gennemgang af Dalmatien i 2013 kunne jeg selv konstatere: Det kan bekræftes, at den dalmatinske landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis) er rigtig meget truet. Jeg fandt meget få biotoper med denne skildpadde, og i biotoperne var der typisk ikke ret mange individer at se.

Helt anderledes end de skildpaddemæssigt set talstærke oplevelser, jeg har haft i for eksempel Makedonien, Kosovo, Albanien og Nordgrækenland. Og senere i Serbien og vestlige Rumænien.

Der er ingen tvivl om, at den væsentligste årsag er det iøjnefaldende, efterhånden voldsomt effektive og intensivt drevne landbrug, der med stadig større og kraftige traktorer, plove og maskiner inddrager de tilbageblevne biotoper til dyrkning.

Især kunne jeg konstatere, at der voldsomt etableres mange nye og store vinmarker på bjergsiderne i de tidligere biotoper. Hertil kommer den sædvanlige indskrænkning og afsnøring af biotoper, der løbende sker på grund af den massive satsning på turisme. Der bygges overalt motorveje, landeveje, hoteller, restauranter, feriekomplekser og der anlægges campingpladser og golfbaner ("grønne ørkner") rigtig mange steder. De afsnørede biotoper er for små til at kunne huse velfungerende bestande af landskildpadder, der derfor forsvinder.

Endelig decimeres skildpadderne dagligt, ikke alene i trafikken som overalt på Balkan, men jeg fik oplyst, at senere på sæsonen står lokale familier igen ved vejsiden og falbyder indsamlede skildpadder til turisterne, som det også i sin tid skete i det tidligere Jugoslavien.

Desuden har hyrderne i Dalmatien efter sigende for vane at knuse skjoldene på de landskildpadder, de opdager i biotoperne, ud fra holdningen:"De spiser mine fårs og geders græs!"

Opblanding

Endnu er kendskabet til den dalmatinske landskildpadde ikke så udbredt, og for at forplumre billedet endnu mere skal det lige nævnes, at velmenende skildpaddeelskere og organisationer fra Østrig, Tyskland, Schweiz og Italien løbende genudsætter landskildpadder for eksempel i Dalmatien "for at styrke biotoperne", uden af gode grunde at have viden om oprindelsesbiotoperne for de nu genudsatte skildpadder (den klassiske faunaforbistring), og også uden at have anden viden om skildpadderne, end at de er "græske landskildpadder".

I privat hold sker der også løbende klækning af hybrider på grund af manglende kendskab til eller ligegyldighed overfor eksistensen af denne underart/lokalform.

Det oplyses, at den dalmatinske landskildpadde i hjemstavnsbiotoperne går tidligt i hi og kommer frem igen i løbet af februar måned. Dette passer med mine egne erfaringer. Mine dalmatinere begyndte som regel at grave sig ned for vinteren allerede i september måned.

Afslutning

Efter at jeg i 2002 ved læsning om genopdagelsen af den dalmatinske landskildpadde fik min opmærksomhed henledt på dette dyr, gik jeg selvfølgelig straks min bestand af græske landskildpadder igennem.

Jeg opdagede da, at der minsandten gik 2 dalmatinske landskildpadder mellem de andre. Ret små og meget kønne, sådan som det jo er karakteristisk for denne underart. Ovenikøbet en han og en hun.

De ynglede hos mig, som det også ses på foto af unge ovenover. Da jeg holder en del Testudo hermanni boettgeri, har jeg af frygt for krydsparringer senere skilt mig af med mine dalmatinske landskildpadder.

Seneste

Nu er nomenklaturen/taksonomien for den dalmatinske landskildpaddeunderart (Testudo hermanni hercegovinensis) som nævnt seriøst bestridt. Det kommer vi formentlig til at høre mere om!

Efter at jeg selv har set nærmere på disse små landskildpadder i Dalmatien (Kroatien, Montenegro og Bosnien-Herzegovina), er jeg også begyndt at tvivle lidt på, at der skulle være tale om en egentlig underart.

De angivne kendetegn, der adskiller den dalmatinske landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis) fra østarten af græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) findes i meget vekslende antal på de eksemplarer, jeg har set.

Det eneste kendetegn, der ligger fast, er den lille størrelse. Men på for eksempel den centrale/sydlige del af Peloponnes er de græske landskildpadder af østarten (Testudo hermanni boettgeri) også meget små. Dette har ikke i sig selv medført, at man har rubriceret dem som en anerkendt underart, selvom man har forsøgt det (Testudo hermanni peloponesica).

I Rumænien, Bulgarien og især i Makedonien, Serbien, og Kosovo bliver østarten af den græske landskildpadde (Testudo hernmanni boettgeri) til gengæld meget stor. Dette har endnu ikke medført, at man her taler om en særlig underart. Her er der med andre ord alene tale om varianter, der er størrelsesmæsigt er typiske for disse lokaliteter.

Jeg er af den opfattelse (som er den almindeligt anerkandte), at dalmatinsk landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis) ikke er en særlig underart, men er en lille variation/lokalform af den græske landskildpaddes østart (Testudo hermanni boetgeri).

Hvis denne lille landskildpadde er indvandret til det adriatiske kystområde postglacialt (efter istiden) for 8-10.000 år siden, som det angives at være tilfældet, er der vel i grunden også forløbet alt for kort tid, til at der kan være dannet en egentlig underart?

 

Startside