.Balkantur 040m3x.jpg)
.
.Balkantur 146beskm3.jpg)
.
.Balkantur 1592korrbeskm3xx.jpg)
.Balkantur 1100korrbeskxm3.jpg){kind=small}
.
.Balkantur 617beskm3.jpg)
.
.
.Balkantur 1096beskxm5.jpg){kind=small}
.
.
 |
Grækenland Rejseberetning for 2006 |
| Vi fandt på turen: | Bredrandet landskildpadde Testudo marginata Græsk landskildpadde Testudo hermanni boettgeri |
I april 2006 skulle John og jeg igen til den skønne græske ø Skiathos efter hunde. Vi kørte igen for Danish Friends of Animals. http://www.dfas.dk/. Denne gang var lasten til Johns VW Caravelle 17 store hvalpe og 3 katte, heraf 1 enøjet hunkat. Igen foregik turen på E 47 til Hamburg og derfra på E 45 hele vejen Hamburg-Ancona. Vi kørte som sædvanlig om morgenen fra Næstved og overnattede igen i Irschenberg lige syd for München. Næste dag med Grækenlandsfærgen fra Ancona i Italien.Vi nåede ikke færgen fra ANEK-lines, som sejlede kl. 16.00. Vi tog så istedet færgen fra Minoan-lines, som sejlede kl. 17.00.
Der er ikke den store forskel på skibene. -Dog var restauranten på Minoanbådene dyrere end på ANEKskibene. Foran os i færgekøen holdt en ny tysk indregistreret Mercedes personbil tilkoblet en ny tysk indregistreret campingvogn. Pludselig skruede chaufføren de tyske nummerplader af begge køretøjer og skruede i stedet græske plader på, inden han kørte ombord. -Ser man det!
Vi forlod den store færge fra Italien den 29. april 2006 i Igoumenitsa på det østlige græske fastland lige syd for Albanien. Herfra kørte vi ad de små bjergveje langs Det Ioniske Hav sydpå mod Parga. Det småregnede hele dagen, og selvom vi holdt nogle gange undervejs og trawlede egnede skildpaddebiotoper igennem, så vi ikke andre dyr end de sædvanlige, omstrejfende, vilde græske hunde. Efter at have fundet et hotel i den pittoreske og turistede by Parga, kørte vi mod et flot naturområde ved navn Kalodiki ca. 10 km. øst for Parga.
Kalodiki
Da vi dagen efter kørte nordpå ad hovedlandevejen mod Igoumenitsa med det smukke vådområde Kalodiki på venstre hånd, besluttede vi at holde ind til siden og parkere i vejrabatten ind mod vådområdet. Her i dette vådområde findes en rig fauna af både pattedyr og krybdyr. Vi var selvfølgelig interesserede i at finde ud af, om der også skulle være skildpadder her.
Lige ved højre forhjul så vi den første landskildpadde i det våde græs. Det var en græsk landskildpaddeTestudo hermanni boettgeri. En stor hun, men desværre med en alvorlig skade bag på skjoldet. Fra klokken 13.35 til klokken 13.53 fik vi set 10 græske landskildpadder i alle størrelser. Alle inden for en afstand på 25 meter fra vejen og over en 150 meter lang strækning. De lå næsten lige så tæt i græsset, som hjemme i mit frilandsanlæg i Næstved.
Temperaturen var ca. 18 grader C, og det småregnede. Man kunne dårligt bevæge sig rundt i terrænet uden at synke dybt ned i jorden. Overalt piblede vandet op af jorden. Der er ingen tvivl om, at den tætte koncentation af skildpadder skyldtes væden/fugten. Det havde regnet i mange dage, og man kunne ikke bevæge sig længere ned mod vådområdet, der befandt sig 1/2 til 1 kilometer væk. Man sank uhjælpeligt i, og blev hængende. Skildpadderne var simpelthen søgt væk fra de vandgennemtrukne græsarealer rundt om vådområdet, og de havde "klumpet" sig sammen langs med hovedvejen.
Vi kørte videre til landsbyen Katavotra, som ligger en halv snes kilometer længere mod nord. Katavotra udgør den nordligst del af vådområdet. Da vi stoppede, var der igen en græsk skildpaddehun i græsset straks ved højre forhjul. Vi så flere flotte græske landskildpadder her. Blandt andet gik der en hun foran landsbyens kirkegård.
Den 30. april 2010 kikkede vi om eftermiddagen på vej hjem til Parga forbi vådområdet Kalodiki igen. Vi havde forinden forgæves afsøgt en række biotoper rundt om den store sø Amviakikos Kotpos. Der havde ikke været en eneste skildpadde at se, men vejret var sandelig heller ikke for godt. Det småregnede stadig. I tiden fra kl. 15.40 til kl. 16.10 så vi imidlertid her langs vejen til vådområdet igen en håndfuld græske landskildpadder i forskellige størrelser. 7 ialt.
Det var nu blevet den 1. maj 2006 og vi ville videre til øen Lefkas. På vejen dertil skulle vi da lige besøge vådområdet igen. Det var endelig blevet solskin og temperaturen var knapt 20 grader C. Her om formiddagen fandt vi igen en del græske landskildpadder her ved vådområdet.
Efter synet af de mange græske landskildpadder i alle størrelser i forårssolen her i denne biotop var det svært at rive sig løs og komme videre.
Mens jeg gik og fotograferede, kom en gammel mand (mindst lige så gammel som mig) med stok, og han ville meget forståeligt gerne vide, hvad jeg (nu igen) lavede på hans mark. Han talte tysk som sit eneste fremmedsprog. Da jeg fortalte ham, at jeg var meget interesseret i hans mange landskildpadder, sagde han til mig, at for hans skyld kunne jeg gerne tage dem allesammen. Og der var jo unægtelig virkelig mange. Jeg svarede, at så enkelt var det vist ikke, hvortil han råbte (mens han jog stokken hårdt ned i marken): "Dass ist mein Landwirtschaft! -Hier bestimme ich!"
Jeg gik herefter en sidste runde i denne tæt skildpaddebesatte biotop, før vi begav os mod Lefkas. Og så et par græske landskildpadder til.
Lefkas
Det er let at køre til Lefkas i bil. Øen er forbundet med fastlandet ved hjælp af en dæmning. Hovedbyen viste sig at være fuld af turister allerede nu. Iøvrigt var den rædselsfuld, så vi kørte videre sydpå til Nidri og fandt et lille billigt familiehotel. Nidri er osse en turistfælde, men meget hyggeligere.
Vi kørte rundt på Lefkas i nogle dage i sol og varme og ledte. Vi kunne skam godt finde ind og ud og rundt på øen, men vi fandt ingen landskildpadder. Der skal ellers være græske landskildpadder på Lefkas, men vi så som sagt ingen. Når man kommer ud af byerne, er Lefkas iøvrigt stadig interessant og forholdsvis uspoleret.
Skiathos
Efter nogle dage kørte vi videre mod Volos og sejlede dagen efter til øen Skiathos, hvor vi igen som aftalt skulle hente hunde og katte.
Vi havde som sædvanlig nogle gode dage på Skiathos. Vi boede igen i en hytte i Helens paradisiske have. Helen er drivkraften bag hundeinternatet på Skiathos.
Hvis man vil se hele øen, bør man leje en scooter/motorcykel. Bilerne kan ikke køre på alle de små grusveje. -Og så er det også rigtig sjovt med en tohjuler i varmt solskin! Vi returnerede derefter med færgen til Volos medbringende vores last af hunde og katte fra internatet. Vi nød aftenlivet på havnemolen i Volos og spiste grillet blæksprutte med tilbehør. Vi overnattede igen på hotel Aura. Den 7. maj 2006 kørte vi fra Volos mod færgen i Igoumenitsa.
Kalamanitsa
Undervejs til færgen i Igoumenitsa skulle vi lige som sædvanlig kikke lidt i biotopen Kalamanitsa på bjerget nord for Volos.
I denne fine marginatabiotop så jeg blandt andet en stor flot marginatahan, som havde været udsat for en alvorlig læsion. Hvad årsagen kan være, kan man jo kun gætte om.
Fra bjerget nord for Volos kørte vi direkte til Meteora. Vi passerede det iøjnefaldende naturfænomen i form af masivt høje sandstensklipper, der rejser sig lodret op i luften fra dalen med utilgængelige klostre ovenpå tinderne. Jeg besluttede igen, at her ville jeg bruge tid næste gang. Fra Meteora kørte vi ad "Dødens landevej" til Igoumenitsa og tog færgen fra ANEK-lines tilbage til Ancona i Italien. Herefter op gennem Europa på E 45 og E 47 med vores last af levende dyr. Hundene skal luftes hver 3.die time. Overnatning i motellet i Irschenberg.
Nogle dage senere var vi nået hjem til Danmark og skiftede den kortærmede T-shirt ud med en langærmet. Vi havde netop afleveret hundene i Frederikssund til de forventningsfulde nye familier og passeret Roskilde på vejen hjem til Næstved, da motoren satte ud. Bilen nægtede at flytte sig så meget som 1 meter længere. Herefter på fejeblad det sidste stykke. Det viste sig at være benzinpumpen, der var gået.Tjaeh, det kunne jo for den sags skyld være sket et par dage tidligere, da vi i Grækenland var på vej overbjergene til færgen i Igoumenitsa. -Med alle dyrene!
Igen en stor tak til John for behageligt og hyggeligt rejseselskab på en herlig tur!
