Side 4 Side 1 Side 2 Startside

Grækenland Rejseberetning 2007 Side 3

Nea Epidauros

På vejen videre nordpå gennem de smukke landskaber på Peloponnes passerede vi forbi Nea Epidauros. Her var der et sted, der så lovende ud, og vi skulle da så osse lige kikke lidt. -Igen Jespers forslag. Ganske rigtigt! Igen en fin biotop for bredrandet landskildpadde.

Det var igen solskin. Temperaturen var over 25 grader.

Her så vi en del fine bredrandede landskildpadder. Igen havde de allesammen større og mindre skjoldskader.

I det allerede her i april måned meget tørre græs sås de lange spor fra bredrandede landskildpdder, der havde færdedes her. Græsset var simpelthen trykket/lagt ned. Man skulle bare følge sporet. Så kom man frem til den skildpadde, der havde efterladt sporet i græsset.

Efter nogen tid rev vi os løs og fortsatte mod Korinth.

Korinth

Peleponnes er kun formelt en halvø. Efter at man i 1893 blev færdige med Korintherkanalen er Peloponnes jo reelt en ø. Allerede i oldtiden besluttede man sig for at grave en kanal her gennem den kun 6,3 km. lange Isthmustange. Kejser Nero tog det første spadestik i år 67 efter Kristus. -Ting tager tid!

Mens Jesper stod og ventede på, at der kom smalsporede tog, der kunne fotograferes, gik jeg på  skildpaddejagt langs kanalen. Det var nu blevet skyet og temperaturen var godt 20 grader C. Jesper havde selvfølgelig allerede set en marginata, så jeg vidste, at de var der. Der er ingen afspærring langs kanalen. Med lange mellemrum står der bare et rustent skilt med teksten "fare" på græsk og engelsk. -Det er da vist årets underdrivelse. Man skal se sig for, før man tager et skridt tilbage, når man fotograferer skildpadder her. Gad vide, om marginatahanner puffer rivalerne i kanalen, når de slås om hunnerne om foråret?

Biotopen her er en trist, gold og afsvedet græsmark med grusbunker, skærver og henkastede rester af byggematerialer og alskens skrammel, ligesom de fleste andre ubebyggede grunde/tomter nær byerne i Grækenland. Hvem skulle have troet, at der lever skildpadder sådan et frastødende og unaturligt sted? Men det gør der altså. Vi havde igen fundet en biotop for bredrandede landskildpadder. Den ligger på Peloponnessiden af Korintherkanalen.

Ved siden af lå vores hotel for natten.Et fornemt et! For eksempel havde værelset 2 store altaner. En mod vest og en mod øst. Sikken en udsigt!

Elefsina

 Den 26. april forlod vi Korinth, passerede Korintherkanalen  og kørte nu på det græske fastland mod Athen. Vi fulgte den smalsporede jernbanetrækning mod Athen og fandt fotomuligheder her langs vandet. Ved Elefsina foreslog Jesper, at vi lige undersøgte en bjergside for skildpadder.

Igen fandt Jesper en biotop for bredrandede landskildpadder! -Og jeg som troede, at han kun havde forstand på tog!

Temperaturen var ca. 25 grader C. Svag vind. Ved Elefsina begynder man at blive opmærksom på den enorme betydning skibsfarten har for Athens havneby Piræus.Den Saroniske bugt begynder her at blive præget af den voldsomme skibstrafik, ligesom der ses ankerliggere overalt. Der ses flere og flere værfter og flydedokker.

Den græske infame uvane med bare at lade tingene ligge og flyde i naturen, når man har tabt interessen for dem, ses her også at have bredt sig til søterritoriet. Der ligger gamle rustne skibsvrag overalt i bugten.Lige neden for bjerget lå et stort pasagerskib væltet om på siden med halvdelen af skroget synligt over vandet. Det havde tilsyneladende ligget der i årevis.Farven på vandet rundt omkring vraget viste, at der nu lækkede både fuelolie og andre miljøskadelige emner fra vraget.

Vi droppede Athen på grund af denne bys ekstreme færdselskultur. Nu havde vi kørt så langt uden skader på bilen, så det ville være ærgerligt, hvis den nu skulle påføres en eller flere vævefejl af trafikken i den græske hovedstad. Vi fortsatte nordpå.

Thiva

Under vores færd nord på passerede vi byen Thiva. Her fandt vi et sted, hvor Jesper kunne fotografere tog på hovedstrækningen Athen-Thessaloniki, og hvor jeg kunne slentre lidt rundt på et bjerg for at se , om der var skildpadder.Det var der.Det viste sig at være en fin marginatabiotop. Hele området foran bjerget var fladt og intensivt dyrket agerland.Men der kom vist aldrig nogen mennesker her på bjerget. Alle skildpadder havde nemlig flotte ubeskadigede skjolde!

Det var overskyet og blæsende. Temperaturen var ca. 24 grader. -Og for en gangs skyld så vi en skildpadde, der ikke var voksen.

Jeg fandt her ved Thiva en stor, flot bredrandet landskildpaddehan med det for hanner karakteristiske, meget udkrængede flotte bagskjold. Men den havde ved nærmere eftersyn kort hale. Altså var det en hun! Men den havde hornkegler på baglårene. Det har marginataer ikke. Hornkegler er det typiske særkende for mauriske labdskildpadder. Imidlertid skal du fra Thiva flere hundrede kilometer mod nord, før du finder mauriske landskildpadder. Men det er jo en hybrid?!

Da vi havde fået indtryk nok af tog og skildpadder ved Thiva, kørte vi til Haldiki på øen Evvia og fandt et rigtig godt hotel.Dagen efter skulle vi bruge tid på Evvia, hvor der er nok at se på for skildpaddeinteresserede folk.

Læs videre Side 4

Side 4 Side 1 Side 2 Startside