Startside Denne artikel er senest ændret i januar 2023

	Testudo marginata weissingerii Underart af bredrandet Landskildpadde? -og andre dværgformer af bredrandet landskildpadde
Indholdsfortegnelse: Artiklens overskrifter ses i feltet til højre	"Weissingeriiland", Er det nu også en underart? Udseende og størrelse, Dværgformer iøvrigt af bredrandet landskildpadde, Ved Gythio, Ved Kotronas, Den helt sydlige del af den messinianske halvø, Ved Faneronemi, På sydsiden af bjerget Zanoura, Syd for Pylos.

"Weissingeriiland"

 

Vi zoomer ind nordligt på den midterste af de 3 sydlige halvøer på Peloponnes, nemlig Mani halvøen.

Her ligger de smukke Thaygethosbjerge, og på vestsiden af disse bjerge lever en større bestand af mindre bredrandede landskildpadder, der efter det oplyste aldrig bliver større end højst ca 25 cm (stokmål).
Bour har i 1995 udskilt denne lille dværgform til en særlig underart med navnet Testudo marginata weissingeri. Der er bestemt ikke enighed om dette, og det ligger fast, at der ikke er tale om en taksonomisk anerkendt underart.

Udbredelsesområdet for dværgformen Testududo marginata weissingerii er ekstremt lille.
Denne lille landskildpaddeform lever udelukkende på vestsiden af den lille bjergkæde Taygetos, og kun i det område af bjergkæden, der ligger på den allerøverste halvdel af Manihalvøen sydøst for Kalamata.

Der er tale om et areal, der strækker sig ca 25-30 km fra nord til syd og et lille antal kilometer mod øst fra havet ind i landet/bjergene. Området tager sin nordlige begyndelse nogle kilometer syd for Kalamata og slutter et godt stykke syd for Stoupa.
Der lever ikke skildpadder jævnt fordelt over hele området. ("Fladedækkende"). Biotoperne ligger spredt med vekslende og til tider ret stor indbyrdes afstand.

 

Weissingeriiland set nordfra

I modsætning til den sardinske underart Testudo marginata sarda (som heller ikke er taksonomisk anerkendt som underart) er Testudo marginata weissingeriis udbredelsesområde som nævnt meget begrænset, og idet der tillige henvises til dette områdes geologiske historie (herunder oplysninger om havoverfladeniveau) kombineret med indhentet viden om istidsklimaet der på stedet, antages populationen kun at være "ret få" tusinde år gammel.  

Er det nu også en underart?

Der er blandt herpetologer ikke enighed om, at der her er tale om en underart. Det hævdes blandt andet af Uwe Fritz, at den notorisk meget mindre størrelse hos alle udvoksede eksemplarer i det område på Peloponnes, hvor denne skildpadde lever, skyldes mere nøjsomme levevilkår, mv.

DNA-tests har ikke bekræftet, at der skulle være tale om en særlig underart. Tværtimod. I juninummeret 2006 af tidsskriftet "Marginata" er der en artikel, der refererer til en ny undersøgelse, der slår fast, at der bare er tale om dværgvækst på grund af golde, næringsfattige omgivelser, og at der følgelig ikke er tale om en gyldig underart.

Dværgmarginatahan(Testudo marginata weissingerii) på 20 cm ved Saidona på Peloponnes.

Jeg har selv i foråret 2007, 2008, 2010 og 2014 set mange fuldvoksne eksemplarer af denne dværgart i "Weissingeriland" i Thaygetosbjergene på det sydlige Peleponnes.  Der var tale om tydeligt gamle og udvoksede eksemplarer.

De var imidlertid allesammen endog meget små! Oplagt en dværgform! I deres biotoper var der her i april masser af føde. Så argumentet med, at de er forblevet små på grund af karrigt udbud af føde er ikke indlysende holdbart. Der må være en anden forklaring!

Ihvertfald er argumentet med golde livsforhold bestemt ikke holdbart. De weissingeribiotoper jeg har set, har faktisk allesammen været frodige med masser af mad. Til gengæld har jeg set kæmpestore marginataer i virkeligt næringsfattige biotoper andre steder, som for eksempel nord for Volos og på Olymposbjerget! Så reelt forholder det sig jo nærmest lige modsat!

Under alle omstændigheder ER der tale om en faktisk eksisterende dværgform. Herpetologisk anerkendt underart eller ej. I hele weissingeriområdet på Peloponnes finder du udelukkende marginataer af dværgstørrelse. Selv meget gamle eksemplarer forbliver dværge. "Almindelige", store Testudo marginata findes ikke her.

Så selvom der ikke er tale om en anerkendt underart, er navnet Testudo marginata weissingerii navnet på en en dværgform fra en bestemt lokalitet.

Benny Trapp skriver i Amphibien und Reptillien des Griechischen Festland, at antagelsen af, at der er tale om en selvstændig underart med dværgvækst, har bevirket, at der i de senere år er sket en massiv tysk indsamling af bredrandede landskildpadder i biotoperne på Peloponnes, hvor denne lille udgave af Testudo marginata forekommer.

Der er ganske rigtigt efterhånden ikke voldsomt mange tilbage, men jeg har dog stedse været i stand til af finde dværgmarginataer i området. Dog færre og færre ved hvert besøg.

Testudo marginata weissingerii ved Agio Nikolaos på Peloponnes.

At den massive forsvinden ikke har naturlige årsager, kunne jeg konstatere ved mit sidste besøg i Weissingeriiland i 2010. Udover at konstatere, at tidligere besøgte og dengang velbestykkede biotoper nu var helt tomme for weissingeriier, kunne jeg også i en enkelt biotop for eksempel konstatere, at der her kun levede ialt 5 eksemplarer.

Alle meget gamle og udslidte hanner med gamle skader på hovedet og lemmerne og store skader og defekter i rygskjoldene. Med andre ord helt værdiløse for "liebhavere". Hunner og pæne hanner var der ingen af. Om føje år er der ikke mere at komme efter. Så er de sidste eksemplarer sikkert væk.

Testudo marginata weissingerii ved Eleochori på Peloponnes.

Udseende og størrelse

Testudo marginata weissingerii er i form og udseende fuldstændig lig den almindelige "store" bredrandede landskildpadde Testudo marginata. Dog er farverne udsvømmende fra brunlige over i mørke koksgrå nuancer, og man ser ikke de klare distinkte farver og adskillelser i farvetegningerne fra sort til hvid, som der er tale om ved Testudo marginata. Jeg har heller aldrig på hannerne set bagskjolde lige så iøjnefaldende udkrænget, som det så udpræget ses hos nominatformen.

Der er faktisk ikke synlig forskel på den beskedne udkrængning af hunnernes og hannernes bagskjold hos Testudo marginata weissingerii. Skjoldfaconen er set ovenfra den samme "blommeformede" som på voksne hunner hosTestudo marginata.

Faconen er med andre ord ret plump, og faconen er ens for hanner og hunner. Der ses med andre ord ikke den "talje", som er almindelig hos den "store marginata".

Testudo marginata weissingerii er derfor ikke så flot i farver og farvetegning som Testudo marginata, og den er heller ikke så indtryks-/udtryksfuld i fjernkendingen/faconen, ligesom den mangler det unikke, imposante og markante udseende, der præger nominatformen. Men den er er en tiltalende underart.

Den normale størrelse for fuldt udvoksede, gamle eksemplarer er 23-25 cm, Jeg har dog i 2014 set et eksemplar af Testudo marginata weissingerii på 27 cm.

En flot gammel dværgmarginatahun på 20 cm ved Eleochori på Peloponnes.

 

Dværgmarginatahun med rygskjoldskade bakker ud af natteskjulet i et gammelt stendige.

På bjergsiderne er der mange steder i området en del meget gamle olivenlunde på terrasser opbygget af stendiger, som man tidligere så næsten overalt på Peloponnes. Jorden har ikke været behandlet i menneskealdre, så biotoperne er i et vist omfang ubeskadigede, og de er velfungerende.

En weissingeriihun ses her om morgenen på vej ud af hulen i et af stendigerne.

 

Her er en pæn Testudo marginata weissingerii hun under nedstigning ad et af de gamle stendiger.

 

En fin Testudo marginata weissingeriihan.

 

Testudo marginata weissingerii han en morgenstund i april.

 

Taygethosbjergene øst for Agio Nikolaos.

En Testudo marginata weissingerii laver trykspor i det halvtørre græs.

 

Gammel ramponeret weissingerii han. Man kan se, at der er rigeligt med føde her i biotopen.

Meget gammel fuldvoksen han på 21,5 cm. Der ER tale om en dværgform!

En defekt gammel han. Denne han har ovenikøbet et opsvulmet kæbeparti.

 

Testudo marginata weissingeri. En han på 17 cm. Den havde skader i rygskjoldet.

Jeg har ingen eksemplarer af Testudo marginata weissingerii i min skildpaddebestand. Når jeg holder den almindelige Testudo marginata, vil jeg ikke tillade mig, at der krydsparres mellem disse to typer af landskildpadder, underart eller ej. Selvfølgelig kunne jeg indrette en særlig biotop alene til denne lille charmerende dværgform, men det har endnu ikke været på tale.

Testudo marginata weissingerii hun på 18 cm

Dværgformer iøvrigt på Peloponnes af bredrandet landskildpadde Testudo marginata ("Weissingerier" udenfor Weissingeriiland)

Her foreviges en bredrandet landskildpaddehan på 17 cm i en biotop øst for Gythio på Peloponnes.

Indtil jeg i 2014 påny kørte Peloponnes igennem og undersøgte landskildpaddebiotoper, var jeg af den opfattelse, at der kun fandtes en eneste dværgform af Testudo marginata, nemlig den ovenfor beskrevne Testudo marginata weissingerii.

På turen i 2014 gennemkørte jeg de 3 sydlige halvøer på Peloponnes. Jeg konstaterede, at der på Peloponnes syd for en linje fra Gythio i øst til Pilos i vest åbenbart udelukkende lever dværgform af bredrandet landskildpadde Testudo marginata i biotoperne! Jeg fandt ingen Testudo marginata i normal størrelse. Kun dærgform.

Skildpadderne her kan man af gode grunde ikke kalde "Weissingerii", fordi de jo lever helt andre steder.

Men denne dværgform er der altså, og der er tale om ret mange biotoper med små voksne bredrandede landskildpadder. Og de landskildpadder, der lever her syd på, er udelukkende dværgform af bredrandet landskildpadde. Der lever ikke bredrandede landskildpadder i normal størrelse og heller ikke andre landskildpaddearter her, som for eksempel den grske landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri), der ellers lever på det øvrige Peloponnes.

Men jeg har (til nu, ihvertfald) til gengæld aldrig fundet dværgformer af bredrandet landskildpadde andre steder i Grækenland end her på den sydlige del af halvøen Peloponnes. Herunder ses eksemplarer af dværgform af bredrandet landskildpadde fundet i biotoper på Peloponnes udenfor Weissingeriiland.

Ved Gythio

Biotop ved Gythio på Peloponnes for dværgform af bredrandet landskildpadde. En klassisk marginatabiotop. Der var masser af urter her.

Rigtig flot lille bredrandet landskildpaddehun på 18 cm ved Gythio

 

Meget smuk lille han på 17 cm. Ved Gythio.

 

Bugskjoldet på en dværgmarginatahan på 17 cm

 

Her ses biotopens største landskildpadde. Hun er 22 cm i stokmål. Ingen af de andre bredrandede landskildpadder her i biotopen ved Gythio kom op i nærheden af dette mål. Bemærk de udsvømmede vækstringe, der indicerer eb ret høj alder (væksten er gået i stå for længe siden).

Ved Kotronas

Biotop for dværgform af bredrandet landskildpadde ved Kotronas i en lille bugt på østkysten af Mani

 

Gammel bredrandet landskildpaddehun på 22 cm ved Kotronas. Også dværgform.

Den helt sydlige del af den messinianske halvø

Ved Faneromeni

Gammel bredrandet landskildpaddehun på 22 cm. Dværgform. Ved Faneromeni.

På sydsiden af bjerget Zanoura

Biotop for dværgform af bredrandet landskildpadde på bjergsiden af Zanoura.

 

Dværgmarginatahan igang med at æde af løgplanten Urginea maritima.

 

På sydskråningen af Zanoura ses en gammel bredrandet landskildpaddehan på 24,5 cm. Dværgform.

 

Lille fuldt udvokset Testudo marginata han på 25 cm kravler langsomt op.

 

På den allersydligste vej på den messinianske halvø gik en gammel dværgskildpaddehun på 25 cm.

Syd for Pylos

Store strækninger af de sydvestlige bjergskråninger udgør een stor sammenhængende biotop for dværgmarginata.

Dværgmarginatahun på 24 cm

Lille unge på 6,5 cm i velfungerende biotop for dværgform af bredrandet landskildpadde. Vestlige del af den messinianske halvø.

"Portræt" af den lille unge af dværgform af bredrandet landskildpadde, som ses på foto ovenover dette

En gammel bredrandet landskildpaddehan (Testudo marginata) på 23,5 cm. Dværgform som alle de andre marginataer, som vi så på det sydlige Peloponnes. Den har intet farvepigment i rygskjoldpladerne og fremtræder helt gylden overalt. Alle rygskjoldplader er ubeskadigede og af "sædvanlig" tykkelse. Der er ingen af de sædvanlige tegn på brandskade. På dette eksemplar sås ingen "gamle rester" af en eventuel tidligere "øverste og oprindelig" hornbeklædning. Men brand må vel være årsagen?

Mine fundsteder for dværgmarginataer 2007- 2014.

I 2014 så jeg mange flere eksemplarer af dværgfom af bredrandet landskildpadde på Peloponnes udenfor Weissingeriiland, end jeg så indenfor dette område. Måske har de levet mere upåagtet de andre steder på det sydlige Peloponnes, fordi "jagten" kun satte ind i Weissingeriiland, da den lille dværgform herfra i sin tid blev kendt og beskrevet overalt og således kom på "mode".

Startside Bredrandet landskildpadde.