........ ......

 

Startside Denne side er senest ændret i september 2016

Temperaturregulering

hos europæiske landskildpadder

 

Hermannihun forlader en kold morgen sit natteskjul og formentlige sted for vinterhi i Nordgrækenland.

Landskildpadder er som krybdyr vekselvarme, og deres kropsvarme styres som bekendt af den omgivende temperatur. I modsætning til pattedyr kan de ikke selv producere en temperatur uafhængigt af omgivelserne. For at opnå og vedligeholde den optimale funkionstemperatur skifter skildpadden derfor hele dagen mellem sol og skygge. Dette er basisviden for krybdyrholdere. Tilsyneladende er dette imidlertid en sandhed med modifikationer!

I bogen Griechische Landschildkröten skriver Manfred Rogner på side 48-50 med henvisninger til andre navngivne kilder, at hormonet Melatonin styrer skildpaddens årsur og også dens døgnur. Om morgenen skal der kunne konstateres en temperatur i skildpadden, som er højere end de omgivende temperaturer, og som er produceret af skildpadden selv efter hormonal indikation. Skildpadderne skal på samme måde i et vist omfang kunne styre temperaturreguleringen og opnå højere kropstemperaturer end betinget af omgivelserne i månederne april-juni, og igen i månederne september-oktober. Under vinterhi bliver kropstemperaturen på samme måde holdt over 0 grader af skildpadden selv, selvom det er frostvejr!

Sammenhold dette med Henrik Bringsøes spændende artikel i NHF-bladet nr. 3 i 2002 om Bredrandede landskildpadder udsat for stærk frost i Grækenland. Her fortælles blandt andet på grundlag af oplysninger fra Bernd Pitzner om 2 bredrandede landskildpadder, der var blevet overasket af frost på 12 minusgrader og var frosset fast til jorden. 14 dage senere så man dem parre sig i solen! Bredrandede landskildpadder kan godt grave sig ned, men de gør det ikke i samme omfang, som de andre europæiske landskildpadder gør. Især voksne bredrandede landskildpadder er tilbageholdende med at grave sig ned.

Bernd Pitzner udbygger emnet i en artikel i Radiata august 20216 og mener, på grundlag af erfaringer med især Testudo marginata, men også med Testudo hermanni boettgeri som om vinteren blev udsat for rigtig meget frost, at disse landskildpaddearter måske udvikler en form for frostvæske i blodet om vinteren. Skildpadder kan jo som vekselvarme dyr ikke selv skabe højere temperaturer i systemet, anfører han.

Sammenhold dette med Knud Jönssons artikel i NHF-bladet nr. 4 i 2006: Kort notits om Testudo marginata og lave temperaturer. Her berettes om et par marginataer, der overlevede et kort temperaturfald ned til minus 4,5 grader C.

En dansk skildpaddeholder har fortalt om en bredrandet landskildpadde, der i rigtig mange dage overlevede frosttemperaturer på konstant under minus 10 grader og ned til minus 22 grader.

Jeg har selv gjort en erfaring, der vinkler dette emne. Den 7. december 2005 om eftermiddagen forsvandt vores marginatahun Afrodite uopdaget ud i haven. Det var 5 grader C, overskyet og vindstille. Hele haven er omkranset af et op til 4 meter bredt hegn/buskads (vi holder af fugle), så da hun ikke umiddelbart var til at se derude, kunne jeg godt gætte, at hun havde gemt sig et sted i denne uoverskuelige og delvist uigennemtrængelige bevoksning.

Først den 9. december 2005 kl. 14:00 fandt jeg hende efter flere gange (også om aftenen i buldermørke med lommelygte) at have trawlet hegnet igennem og revet tøjet og hænderne i stykker.

Natten til den 9. december 2007 havde det været 2 graders frost, og hele den 9. december var temperaturen lige under frysepunktet. Grenene og bladene omkring hende var hvide af rimfrost. Marginatahunnen var derimod ikke dækket af rimfrost (hun har åbenbart kunnet holde en højere temperatur end de omgivende "vinterdøde!" emner!) Derfor lykkedes det at finde hende. Men hun var meget kold. Hun havde ikke prøvet på at grave sig ned. Bredrandede landskildpadder kan godt grave sig ned, men gør det som nævnt ikke i samme omfang som andre europæiske landskildpadder. Hun havde søgt ly under nogle stikkende vilde rosengrene og fyrrestammer og havde herunder skubbet sig ind under en klump efeu.

Hoved og lemmer var trukket så langt ind i skjoldet som fysisk muligt (især hovedet sad utroligt langt inde), og de sad så fast, at det på fundtidspunktet ikke var til at afgøre, om der var liv, og om hun i det hele taget havde overlevet. Jeg har aldrig før på en skildpadde oplevet så voldsom en indtrækning i skjoldet af hoved og lemmer. Det så ekstremt ud.

Hun blev staks sat ind i en kasse i køkkenet i 21 graders varme. Efter et kvarters tid begyndte hun at bevæge benene, når jeg prikkede til dem. Nu kom det spændende øjeblik. Var øjnene frosset til 2 små hvide isklumper? (Det berettes, at stærk frost som det første gennemfryser øjenvæsken på landskildpadder.)

Nej, der var ingen skade sket. Hun var sund, frisk og livlig!

Det ser altså ud til, at ihvertfald bredrandede landskildpadder kan overleve frostgrader i et vist omfang. Om dette også gælder de andre europæiske landskildpadder er da sandsynligt, men jeg har ikke hørt om det (endnu!). Jeg tror dog bestemt ikke, at man frivilligt bør udsætte sine landskildpadder for frost.

Bredrandet landskildpadde på Peloponnes. Frisk tiljordet efter netop overstået opgravning fra vinterhi.

Den schweiziske skildpaddesammenslutning SIGS oplyser i sin pasningsvejledning for den russiske landskildpadde, at man hos denne landskildpadde har påvist et stof, der virker som frostbeskyttelsesmiddel, og som forhindrer frostskader. Der oplyses desværre intet nærmere, heller ikke noget om navnet på stoffet.

Thorsten Geier skriver i sin bog Wintersrarre, at europæiske landskildpadder har en adækvat mængde Glycogen i blodet, og det fungerer som Kälteschutz (kuldebeskyttelse).

Under alle omstændigheder kan man nok anse Hypothalalamus som den indretning, der overordnet styrer også temperaturen i det omfang, dette sker udover den eksterne varmetilførsel. Hypothalamus er det væsentligste nervestyrende center i hjernen, som dirigerer de fysiologiske strømninger og herunder også legemstemperaturen. Det ligger fast, at der er tidspunkter, hvor den omgivende temperatur ikke svarer til skildpaddens forhøjede kropstemperatur.

Man mener desuden, at D3-vitamindannelsen ikke alene er afgørende vigtig for dannelsen af kalk og dermed udviklingen af skjold og knogler. D3-vitaminet er også afgørende for dannelsen af hormoner og for adfærdstyringen. Hvis skildpadden ikke får solskin nok, er tilførsel af kunstigt UV-lys altså meget vigtig, idet det er dette lys, der er afgørende for omsætningen.

Det antages ligefrem, at for eksempel skildpaddens indre ur på årsbasis er afhængig af hormoner, der er udviklet gennem tilførslen af D3-vitamin. Det vil sige styringen af, hvornår det er tid til at forberede sig på vinterhi, hvornår det er tid for vinterhi, hvornår det er tid at vågne igen, tid for forårsparringer, efterårsparringer, osv., og på døgnbasis, hvornår det er tid at stå op, solbade, gå til ro, osv. Altsammen afhængigt af hormoner, der er udviklet gennem tilførslen af D3-vitamin! Det har også betydning for reproduktionen, væksten, immunforsvaret, osv.

Der er tale om et afgørende samspil mellem D3-vitamin og dannelsen af "meddelelsesstoffet" melatonin i hjernen. Det er altså for eksempel ikke alene de dalende temperaturer og det aftagende lys, der forbereder skildpadden til, og er afgørende for den vellykkede overvintring. Processen er også hormonalt styret.

Læs Vinterhi.

Mens vi er ved transmitterstofferne, må man nok anse serotonin som lige så vigtigt for skildpadder, som for pattedyr. Det er altså ikke kun mennesker, der får problemer i vinterhalvåret, hvis der er knaphed på serotonin i hjernen.

 

 

Startside