...............

 

Startside side 2 Denne artikel er senest ændret i april 2017

Vinterhi

for europæiske landskildpadder

Side 1

Overskrifterne på side 1 ses i feltet til højre

Hvorfor er vinterhi nødvendig?, Vinterhi, vinterdvale, vintersøvn, "Evnen" til vinterhi kan ikke glemmes, Vinterhi er faktisk meget nemt!, Hvornår skal skildpadderne i hi? Sæsonen indledes, Hvad gør jeg? Russiske landskildpadder går i hi som de første, Skal tarmene tømmes helt inden vinterhi?, Skal hunnerne ikke have lagt alle deres æg inden vinterhi?, Mad og drikke under vinterhi?, Så er det tid!, Nattero, Hvad nu, hvis eftersommeren er så elendig, at skildpadderne lægger sig til at sove allerede i begyndelsen af september, eller helt undtagelsesvist i august?, Badning inden vinterhi?, Badning under vinterhi?, Nattefrost, Overvintringskasserne og indhold, Substratet/bundlaget i overvintringskassen, Flere skildpadder i samme kasse? Fugtigt substrat, Små hvide prikker på skildpadden, PHA, Hvide øjne ("Nachwinter Syndrom"), Hvor og hvordan skabes de ydre rammer? Vinterens løbende skildpaddecheck, Kan man lægge sine skildpadder i hi, når de ikke holdes udendørs? Akut afbrydelse af vinterhi, Foråret kommer, Der skramles i kasserne allerede meget tidligt, Så er det tid igen.

I feltet til højre ses overskrifterne på side 2

 

Køleskab til vinterhi, Køleskabet laver pludselig frost, Slukket for køleskabet/vinterhiet afbrudt, hvad nu?, Præcis hvornår kommer skildpadderne i hi og op igen? Oversigt over perioden for vinterhi siden 1993, Varigheden?, Meget kort opsummering, Sideløbende forsøg og erfaringer, Skal ungerne ikke også i hi?, Minihi, Sideløbende forsøg og erfaringer, Vinteren 2007-08, Vinteren 2009-2010, Vinteren 2010-11, Vinteren 2011-2012, Vinteren 2013-2014, Efteråret 2014, Pas på regnvand, Akut vinterhi, Findes der nemmere løsninger på vinterhi?, A) Udendørs, NB, B) Indendørs.

I denne artikel gennemgås min gennem mere end 25 år gennemprøvede og vellykkede metode for vinterhi af de 4 arter af europæisk landskildpadde

Vinter i frilandsanlægget i februar 2004.

Hvorfor er vinterhi nødvendig?

Lad mig straks slå fast, at vinterhi er det eneste naturlige for de europæiske landskildpadder, som siden tidernes morgen har levet og fortsat lever i naturen deres hjemstavnsbiotoper nord for Middelhavet. Hvis du vil undgå at lægge dine landskildpadder i vinterhi, skal du i stedet anskaffe dig tropiske landskildpadder. (Populære tropiske landskildpadder er for eksempel Leopardskildpadder Geochelone pardalis, Sporeskildpadder Geochelone Sulcata og hængselskildpadder Kinixys billiana.)

Tropiske landskildpadder skal af gode grunde holdes i fuld varme året rundt, men europæiske landskildpadder har et genetisk krav på at komme i vinterhi. Selvfølgelig er det for omsorgsfulde mennesker ikke nogen rar tanke, at de landskildpadder, som man ved elsker sol og varme, skal tilbringe lang tid i kulde og mørke, når de lægges i hi. Men her må man huske på, at europæiske landskildpadder netop ikke er tropiske landskildpadder, der skal holdes under konstante høje varmegrader året rundt.

Vinterhi er den strategi, som de europæiske landskildpadder selv gennem millioner af års evolution har udviklet for at komme optimalt gennem vinteren i det område på denne Jord, som de nu engang har valgt at leve i, og derfor fuldt ud har tilpasset sig. Det er derfor helt malplaceret at have medlidenhed med skildpadder i vinterhi, og derfor hellere vælge at "skåne" dem for dette.

Mange velmenende personer har den fejlagtige opfattelse, at man da bør skåne sine europæiske landskildpadder for vinterhi, nu man holder dem i fangenskab, og derfor kan give dem den mulighed for at "slippe", som de ikke har i naturen, og "som de givetvis selv ville foretrække, hvis de havde valget."

Denne opfattelse er ikke alene naturstridig, den er faktisk også skadelig for skildpadderne. De andre landdyr på denne Jord (og for den sags skyld for eksempel også fisk), der lever i køligere eller sågar arktiske egne, udvandrer jo heller ikke til troperne for at slippe for vinteren, selvom de gennem millioner af år har haft , og stadig har muligheden.

Hvis europæiske landskildadder ikke får lov til at komme i vinterhi under deres opvækst, bliver den nturlige biorytme forstyrret, og det vil i de flest tilfælde forårsage, at der dukker vækstproblemer op. Når skildpadderne holdes vågne året rundt, vil væksten øges unaturligt og metabolismen (stofskiftet) bliver ikke stabiliseret. Som regel betaler skildpadderne regningen med nedsat immunforsvar, sygdomsangreb og i alleryderste konsekvens med deres liv.

Under alle omstændigheder forholder det sig sådan: Europæiske landskildpadder, der ikke kommer i hi, men som i stedet holdes varmt og i fuld aktivitet året rundt, "brænder deres lys i begge ender". Og de vil indenfor et enkelt kalenderår nemt indtage mere end dobbelt så meget føde, som i naturen. Desuden er adgangen til det rigtige foder i form at næringsfattigt, fiberrigt ukrudt vanskelig om vinteren. Mange forfalder derfor til at fodre med skadeligt supermarkedsgrønt.

Det siger sig selv, at man her finder en af forklaringerne på de mange deforme, skævtvoksede landskildpadder med bygningsfejl i form af bukler, pyramidespidser og/eller Tobleronetoppe i rygskjoldpaderene, og alt for brede lyse vækstringe mellem skjoldpladerne og med papegøjenæb, man ser rundt omkring. Hvis du ikke lægger dine europæiske landskildpadder i hi, så hold i det mindste fastedage i vinterhalvåret, og giv kun det rigtige foder! Og sørg for fugtigt miljø i terrariet også om vinteren!

Læs Vækst. Bundlag.

Manglede vinterhi medfører også tit ændret adfærd i løbet af året.

Læs Vintertræthed og sommertræthed

Der er ingen tvivl om, at europæiske landskildpadder genetisk er gearet til en hvileperiode, hvor hele organismen tilpasses, renoveres og forberedes på næste års genstart. For eksempel er vinterhi også af betydning for modningen og dermed kvaliteten af æg og sædceller.Vinterhi er i det hele taget vigtig for skildpaddernes fertilitet.

Læs Parringen.

Den årsrytme, som skabes af vinterhi, medfører også, at parringsperioden "puffes på plads", og bliver ens for hanner og hunner (brunstsynkronisation). Hvis europæiske landskildpadder skal have den naturlige mulighed for at formere sig år efter år, er vinterhi afgørende nødvendigt.

Hvis europæiske landskildpadder ikke får lov til at gå i hi, vil man tit erfare, at deres biologiske ur gør dem sløve om vinteren, hvor de kan sove i lang tid, og de kan også finde på at kompensere for det manglende vinterhi ved at sove/grave sig ned om sommeren.

Læs Vintertræthed

Landskildpadder skal ikke bare "opbevares" uden for mange dyrlægebesøg og dødsfald. -De skal holdes som i naturen!

Men man må være klar over, at naturen bruger vinterhiet til at skille sig af med svagelige eksemplarer. Det vil den også gøre hjemme hos dig! De helt svagelige skildpadder overlever ikke vinterhiet. Svageligheden kan udover forkert fodring og for hurtig opvækst, fejlpasning og sygdom selvfølgelig også skyldes alderdom. Men en sund og rask landskildpadde kan sagtens gå i hi, selvom den er 70 år gammel eller meget mere. -Det er tilfældet hos mig. Hvis mine gamle landskildpadder ikke fik lov til at gå i vinterhi, ville de iøvrigt ikke være blevet så gamle.

Svageligheden kan som nævnt tit føres tilbage til fejl og mangler ved skildpaddens pasningsforhold. Eksempelvis har jeg set en beretning om en skildpadde, der døde i vinterhi. Ejeren lod dyret obducere for at få opklaret dødsårsagen. Obduktionen viste, at vinterhiet blot havde fremskyndet det dødsfald, der ellers ville have været indtruffet. Nemlig fordi skildpadden havde sygelige forandringer/skader på de indvendige organer, formentlig på grund af fejlagtig fodring og pasning fra de de tidlige leveår. Den ville derfor under alle omstændigheder ikke have levet ret meget længere. Ejeren havde købt skildpadden i en dyreforretning, og her havde hun fået totalt forkerte pasningsvejledninger og fodringsanvisninger.

Hvis dine skildpadder skulle dø under vinterhi, kan du ret sikkert regne med, at de ville være døde under alle omstændigheder. Bare en smule senere.

Det er efterhånden en almindelig gjort erfaring, at forkert passede og forkert opfodrede landskildpadder næsten alle får et kort liv, vinterhi eller ej!

Kort sagt: Hvis skildpadderne står af i vinterhi, er det altså ikke pga vinterhi, men som regel pga tidligere forkerte pasningsforhold og forkert opfodring.

-Hvis du følger min metode, så er det den, som jeg (og mine skildpadder)med gode resultater har brugt i over 25 år. Så hold du dig bare til den.

Tiljordet græsk landskildpaddehun (Testudo hermanni boettgeri) har netop (den 17. april 2010) gravet sig op fra overstået vinterhi i Nordgrækenland. Bemærk at jorden stadig sidder fast på skjoldet.

Også hos tropiske landskildpadder er det iøvrigt almindeligt med hvilepauser. Her deles årets gang nogle steder op af massiv regntid og/eller det modsatte i form af sæsoner med ekstreme temperaturer og tørke, osv. Også her må skildpadderne undgå ubehagelighederne ved at gemme sig væk på den ene eller anden måde. De "livsfjendtlige" årstider overleves ved at skildpadderne graver sig ned eller skjuler sig bedst muligt for at gennemleve perioden for eksempel i den form for "sommerdvale", der kaldes æstivation.

Landskildpadders hvilepauser er bestemt en væsentlig medvirkende årsag til deres lange livslængde, hvadenten der er tale om europæiske landskildpadder eller tropiske landskildpadder.

Vinterhi er altså ikke noget onde, der skal overstås helst så kort som muligt. Vinterhi er en nødvendighed for europæiske landskildpadder!

 

Græsk landskildpadde graver sig op efter vinterhi i Makedonien. Dette skete den 19. april 2012

Evnen til vinterhi kan ikke "glemmes"

Europæiske landskildpadders trang og evne til at gå i vinterhi er genetisk indbygget i dyrene. Den sidder i dyret nærmest som et program. Den er opstået gennem evolutionen, og den dirigeres/styres af omverdenen og miljøet i form af temperaturforhold, fugtighed, dagslysets længde og udbudet af føde, mv. Evnen til at gå i vinterhi er ikke kunstigt oplært/tillært, og derfor ikke noget, som skildpadden kan "glemme", hvis den i et enkelt eller i mange år ikke får lov til at komme i hi. Også selvom en europæisk landslidpadde aldrig har været i hi, kan den problemfrit lægges i hi, bare man følger "forskrifterne".

Jeg havde en gammel maurisk han, som ikke kom i hi i de 40 år, som den tilbragte hos sin tidligere ejer. Fra jeg fik den i 1993 blev den hvert år lagt i hi sammen med mine andre eruropæiske landskildpadder. Der var ikke tale om nogen som helst omstillings/indlæringsperiode. Den fandt selv ud af det med det samme, fordi den selvfølgelig blev holdt sammen med og på samme måde, som alle mine andre landskildpadder. Den døde i 2012 af alderdom. Den blev omkring 100 år gammel. Dispositionen for vinterhi i en europæisk landskildadde er altså genetisk bestemt og ikke tillært!

Tiljordet maurisk landskildpadde (Testudo graeca ibera) har netop gravet sig op efter overstået vinterhi. Vi er i Bulgarien den 15. april 2011.

Jeg har også i sin tid med held lagt et par nordafrikanske mauriske landskildpadder, formentlig fra Marokko, i vinterhi nogle år i træk. Det var for at afprøve et udsagn fra Brian Highfield om, at Testudo graeca graeca fra Marokko kan lægges i hi, hvis de er "100 % healthy". Altså er evnen til at gennemleve vinterhi som nævnt ikke tillært, men genetisk! Disse nordafrikanske skildpadder (og deres forældre og forældre igen, osv.), som jeg her lagde i hi, havde jo nok aldrig prøvet det før. Det gik godt, men jeg gør det nu aldrig mere!

Du skal altså ikke være tilbageholdende med at lade dine europæiske landskildpadder gå i vinterhi, selvom de ikke har fået lov til at gøre det tidligere. Evnen til at gennemgå et vinterhi skal ikke først opøves! Men lad mig dog også slå fast, at lader man sine skildpadder gå i vinterhi, skal man have respekt og forståelse for, hvad man foretager sig i så henseende. At lade sine skildpadder gå i vinterhi, må aldrig blive noget man gør, uden at have erhvervet den nødvendige forståelse og indsigt, og uden at have sat sig ind i de naturlige fremgangsmåder herfor. -Men det er nu nemt nok.

Vinterhi, vinterdvale, vintersøvn

Det er faktisk misvisende at sige, at skildpadderne "sover vintersøvn".

Skildpadder sover ikke under deres vinterhi. Skildpaddernes vinterhi er en slags kold vinterstivhed. Der er mere præcist formuleret tale om kuldestivhed. Det rigtige danske ord for skildpaddernes tilstand om vinteren er vinterhi. Nogle pattedyr, som for eksempel egern, sover en slags vintersøvn. Andre pattedyr, som for eksempel pindsvin og bjørne, ligger i dvale. Den overvintringsmetode hos pattedyr, som mest minder om skildpaddernes hi, er pattedyrenes dvale, men der er kropstemperaturerne til forskel. Pattedyr sænker ikke kropstemperaturen under dvalen på samme måde som skildpadder i hi.

Under landskildpaddernes vinterhi skrues systemet helt ned. Hjertet slår kun 1 slag i minuttet. Denne vinterro/hvile er skildpaddernes passive reaktion på kulde, hvor skildpaddens fysiologiske stofskifte hæmmes og med tiden helt nulstilles, såfremt kulden fortsætter.

Allerede ved en krops/funktionstemperatur på under 20 grader begynder skildpadden at sænke forbrændingen, idet fordøjelsesenzymerne nedsætter deres effektivitet. Fordi forbrændingen nulstilles i skildpadden, taber den sig næsten ikke under vinterhiet. (Den må højst tabe sig 10 % under vinterhiet.)

Pattedyr er nødt til at æde sig tykke og fede, for at have tilstrækkeligt med brændstof/materiale til at kunne holde (den nedsatte) forbrænding kørende, når de sover under vinterdvalen. (Pindsvin taber for eksempel 25-40 % af deres kropsvægt under deres dvale.) Derfor tror mange, at skildpadder på samme måde også skal æde voldsomt og rigeligt, inden de går i hi. Dette er en kæmpe fejltagelse, og denne fejltagelse er skyld i mange uventede dødsfald under vinterhi. Blandt andet vil forspiste og opfedede skildpadder være meget udsat for PHA. Europæiske landskildpadder skal IKKE opfedes inden vinterhi. Denne velmenende misforståelse hos uerfarne skildpaddeholdere (og ditto rådgivere) har slået mange landskildpadder ihjel. Mere herom senere.

Vinterhi er faktisk meget nemt

Din indsats består alene i at sætte dig ind i begrebsverdenen og skaffe dig indsigt i, hvad der sker i forbindelse med skildpaddernes vinterhi. (For eksempel ved at læse på denne side.) Du skal herefter bare være praktisk, eller få hjælp af en, der er det, og indrette de nødvendige overvintringsforhold med de nødvendige temperaturforhold. Det kan du også læse om her. Selve overgangen til vinterhi og gennemførelsen af vinterhiet styres og reguleres af naturen, og klares af skildpadderne selv. Det vil sige, at du i grunden stort set bare er tilskuer til alt det komplicerede og mærkværdige, der nu sker. Læs videre og se hvordan du gør, og hvordan det foregår.

Mine europæiske landskildpadder tilbringer hele sæsonen i mine frilandsanlæg her i Næstved. Nætterne tilbringes med enkelte undtagelser i overnatningskasserne i drivhusene og mistbænkene til frilandsanlæggene og i mistbænkene til vuggestuerne.

Læs Drivhus og mistbænk. Og læs Vuggestuer

Det er i overnatningskasserne, at man om efteråret direkte kan aflæse skildpaddernes automatiske omstilling til vinterhi. Det er nemlig her, at skildpadderne for det store flertals vedkommende skruer vægen ned, og gradvist begynder at "småsove", dvs. ligge ubevægelige.

Hvornår skal skildpadderne i hi?

Inden du læser videre om, hvad der sker, og hvad du gør, har du måske lige brug for at vide, hvornår vinterhi kalendermæssigt afvikles. Du finder min årelange datoliste længere fremme i denne artikel. Læs på side 2

Sæsonen indledes (hvad sker der?)

De europæiske landskildpadders omstilling til vinterhi sker ikke pludselig fra den ene dag til den anden! Det er en proces, der forgår henover flere måneder! I løbet af september måned og ind i oktober måned begynder skildpadderne helt af sig selv at forberede sig til vinterhiet. Faktisk falder spisetrangen allerede lidt efter lidt fra midten af august måned. (Du skal derfor ikke blive urolig, hvis du konstaterer mindre vægttab i slutningen af august måned og senere. Det er helt efter bogen!)

Aktiviteten aftager. Skildpadderne bliver gradvist langsommere i deres bevægelser, og de spiser som nævnt mindre og mindre.

Ja, de spiser mindre og mindre! Det er en udbredt misforståelse, at europæiske landskildopadder ligesom dvalende pattedyr skal æde sig tykke og fede, "for at have noget at tære på" under vinterhi! Tværtimod. De skal altså IKKE kræses med ekstra foder i denne periode. Har de ædt voldsomt op til vinterhi, kan der i løbet af vinterhiet opstå en uønsket og skadelig forbrænding som er kendt under navnet PHA. (Læs mere om PHA senere i denne artikel).

De kommer mindre og mindre frem fra/ud af deres overnatningskasser. Nogle af skildpadderne begynder så småt at blive liggende i overnatningskasserne hele døgnet, og flere og flere af dem slutter sig til denne adfærd. (Nogle få foretrækker at forsøge på at grave sig ned i anlægget.) Lige så stille holder skildpadderne øjnene lukkede konstant, og dermed er de på vej ind i "vintersøvnen" (som altså ikke er en søvn!) I løbet af denne periode tømmes tarmen næsten. Dette er en logisk følge af, at der spises mindre og mindre. Til sidst spises der slet ikke, men tarmfunktionen fortsætter lige så stille, indtil den også til sidst hører op.

Denne adfærdsændring udløses først og fremmest af exogene (ydre) faktorer, der fuldstændigt styres af naturen, idet lyset for hver dag bliver tyndere, solen står lavere og lavere på himlen, dagene bliver kortere, det bliver koldere, og alt dette reagerer skildpadderne på, således som de gennem tiderne altid har gjort i naturen. Det danske efterår kommer bare en god måneds tid tidligere, end det gør på for eksempel Balkan. Men skildpadderne reagerer på efteråret med samme naturlige adfærd, som var det hjemme hos dem selv.

Der er nok ingen tvivl om, at den stærkest virkende ydre faktor på skildpaddens omstillingsproces til vinterhi er det kortere dagslys. De dalende temperaturer om efteråret har selvfølgelig også betydning. Jeg har iøvrigt bemærket, at skildpadderne er fuldt aktive ved de samme lave temperaturer om foråret, som om efteråret udløser, at skildpadderne trækker stikket ud og lægger sig til hvile hele døgnet. Men der er i det hele taget tale om et afgørende samspil mellem D3-vitamin og dannelsen af "meddelelsesstoffet" melatonin i hjernen. Det er altså for eksempel ikke de dalende temperaturer og det aftagende lys alene, der forbereder skildpadden til, og som er afgørende for den vellykkede overvintring. Hormoner er meget vigtige som styringsredskaber..

Der er også tale om, at endogene (indre) faktorer omstiller skildpadderne til vinterhi. Skildpaddernes årshjul er lagt fast gennem evolutionen, og man ser, at skildpadder, der ikke får lov til at komme i hi, men som holdes for fuldt blus og varme og med foder hele vinteren, ikke desto mindre kan finde på at skrue vægen ned, blive sløve og lægge sig til at sove.

Læs Vintertræthed

Skildpaddernes endogent fremkaldte sløvhed er især styret af hypofysens udskillelse af hormoner. Ved vinterhiets begyndelse vil leveren være lidt til meget forstørret af fedt og glukogen. Dette er, som det skal være, og bør ikke søges undgået ved direkte at sulte skildpadderne sidst på sæsonen, men i modsætning til vinterdvalende pattedyr må landskildpadder absolut ikke fedes op, for at give dem noget at "tære på" og "stå imod med" under vinterhiet! Dette kan igangsætte en uønsket og utilsigtet forbrænding (PHA) under vinterhiet, som kan ende fatalt (dødeligt) for skildpadden! Mere herom senere.

Da omstillingen til vinterhi som ovenfor beskrevet er en løbende temperaturstyret og lysstyret proces, må man ikke tage sine skildpadder ind i "overgangsterrarier" indendørs i eftersommeren og i efterårsmånederne, for at de ikke skal "fryse unødigt", inden de senere i efteråret lægges i hi. Dette vil ende fatalt! Skildpadderne skal bestemt heller ikke anbringes i indendørs "overgangsterrarier", når de tages op af hi, inden de sættes ud i frilandsanlægget.

Hvad gør jeg?

Midt i september vejede jeg tidligere skildpadderne og sammenholdt deres vægt med vægten fra den dag i foråret, hvor jeg tog skildpadderne op af vinterhi. Samtidig så jeg hver skildpadde nøje efter og vurderede dens tilstand, idet kun sunde og raske landskildpadder må gå i hi. Meningen var så den at tage et eventuelt svækket eksemplar ind i varmen, inden den indledte omstillingsprocessen til vinterhi. På denne måde ville jeg undgå, at skildpadden gennemløb de hormonale og kemiske ændringer, der bærer den gennem vinterhiet, når den alligevel ikke skulle lægges i hi. Dette er rettidig omhu, såfremt man er lidt usikker på det hele.

Selv har jeg droppet dette for flere år siden, da det heldigvis aldrig har været aktuelt at holde skildpadder tilbage fra vinterhi på grund af deres tilstand. Desuden ser jeg jo jævnligt mine skildpadder i løbet af sæsonen, og jeg ville for længst inden vinterhisæsonen være opmærksom på, hvis der var en enkelt skildpadde, der ikke havde det så godt.

Russiske landskildpadder går normalt i hi som de første.

Russere vil tidligere i hi, end de andre europæiske landskildpadder! Den 25. september 2014 gravede en russisk hun (Testudo horsfieldi) sig ned for vinteren i bundlaget i mistbænken i russeranlægget. Hun blev gravet op igen med hånden og lagt ind i overnatningskassen til de andre. Dagen efter gravede hun sig ned igen. Det samme gjorde yderligere 4 hunner og 2 hanner i løbet af de næste dage. Så fik de allesammen lov til at forblive nedgravet, mens jeg overvejede næste skridt (forblive nedgravede her i mistbænken for vinteren?). Tilbage i overnatningskassen lå de resterende 2 russiske hunner og "sov" døgnet rundt. Mine overvejelser af næste skridt blev senere afgjort af massive regnmængder.

Læs Sideløbende forsøg og erfaringer i dennne artikel Side 2

Russere vil som nævnt tidligere i hi end de andre europæiske landskildpaddearter. Her mellem trærødder under nogle tuer af bjørnegræs gravede en ca 20-årig russisk han sig ned for vinteren allerede den 19. august 2016. Selvom vejret var lunt og tørt efter årstiden! Nattemperaturerne lå langt over 10 grader C. Det er altså især det svindende lys (længden på dagslyset), og ikke nødvendigvis temperaturen, der er mest afgørende for trangen til at gå i vinterhi. Selvom temperaturen i dagene herefter bare steg og steg, og det blev den varmeste sensommer i mange år, forblev skildpadden nedgravet. (Og jeg lod den blive liggende). Foto taget den 11. september 2016.

Læs Sideløbende forsøg og erfaringer i dennne artikel Side 2

Som tidligere nævnt er der enkelte skildpadder, der ikke nøjes med at forberede sig på vinterhiet i overnatningskassen, men som ønsker at grave sig ned i frilandsanlægget udenfor drivhuset for at gå i dvale under åben himmel, ligesom i deres hjemstavnsbiotoper. (typisk er der her tale om russiske landskildpadder, lidt sjældnere græske landskildpadder og næsten aldrig bredrandede landskildpadder). Hvis en europæisk landskildpadde først har gravet sig ned i slutningen af sæsonen, graver den sig erfaringsmæssigt ikke op igen samme efterår, selvom der bagefter skulle komme en periode med varme solskinsdage. Den forbliver nedgravet til næste forår. Hvis der ikke er fast bund i drivhus eller mistbænk, graver de sig hellere end gerne ned her.

Det er også altid de russiske landskildpadder, der er de første til at grave sig ned for vinteren. Op til en måneds tid eller mere før de andre europæiske landskildpadder. I deres hjemstavnsbiotoper (de vidstrakte stepper i Asien) går de også tidligere i hi, end de øvrige europæiske landskildpadder gør på Balkan. (Dalmatinske landskildpadder er dog ofte lige så tidligt på den med trangen til vinterhi som de russiske landskildpadder.)

Det er sandsynligvis især længden af dagslyset og ikke vejret og temperaturen, der er afgørende for de russiske landskildpadders "beslutning" om at gå i vinterhi. Jeg har bemærket, at mine russiske landskildpadder begynder at grave sig ned til vinterhi allere i september måned (undtagelsesvist allerede i august), også selvom der skulle være tale om en august/september med solskin og med varme temperaturer nat og dag. Dette bekræftes af oplysninger fra en erfaren skildpaddeholder, der holder russiske landskildpadder i Cotes d`Azur i Sydfrankrig. Hans skildpadder graver sig ned for vinteren lige så tidligt, selvom det som bekendt på dette tidspunkt stadig er sommer dernede i Sydfrankrig. Du skal ikke være bange for, om russiske landskildpadder "nu osse kan tåle, at ligge så længe i vinterhi?" Det kan de altså sagtens. I deres hjemstavnsbiotoper kan deres vinterhi vare rigtig længe. Herunder også fordi deres sommerdvale på grund af den ekstreme varme mange steder ofte går direkte over i vinterhi.

Så er der lukket af for overnatningskassens indgangshul.

Når en skildpadde har gravet sig ned for vinteren i mit frilandsanlæg, er der flere fremgangsmåder for mig. Hvis jeg har opdaget nedgravningen og ved præcist/kan tydeligt se, hvor skildpadden har gravet sig ned, gør jeg det, at jeg graver dem op igen om aftenen og lægger dem ind i overnatningskassen. Dette kan godt gentage sig næste dag. Heldigvis graver de sig som regel ned på de samme steder, så det er som regel forholdsvis let at finde dem. Hvis/når dette graveri fortsætter, og vi endnu ikke er så langt fremme i efteråret, at de fleste af de andre landskildpadder er stillet om til vinterhi og sover hele døgnet i overnatningskasserne, vælger jeg en af overnatningskasserne til at huse disse gravelystne eksemplarer. Herefter lukker jeg indgangshullet til denne kasse af med en forplade af krydsfiner. Så er disse skildpadder nødt til at blive her, og de kan ikke længere gå udenfor og grave sig ned og forsvinde i anlægget for resten af vinteren.

I 2013 var november måned usædvanlig lun. Så sent som den 13. november 2013 kunne man i den tynde middagssol se Bastiane, m fl, komme ud gennem kattelemmen til drivhuset og lade sig lune op i den tynde middagssol (foto til venstre).

De allerfleste af de andre skildpadder "sov" dog uanfægtet videre inde i deres overnatningskasser i drivhusene og mistbænkene. Temperaturen var 6 grader udenfor og 11 grader indenfor i drivhuset. -altså ingen vinterhi endnu. Vi venter til alle "sover".

I årenes løb er det gentagne gange sket, at en eller flere skildpadder har haft held til at grave sig ned på uopdagede steder. De er med andre ord forsvundet sporløst. Jeg har i denne situation undladt at grave efter dem i eftersøgningsøjemed.

Hvis man gaver efter nedgavede landskildpadder uden at vide, hvor de befinder sig, vil man let forstyrre anlæggets struktur, fasthed af jord, placering og fordeling af sten, osv. Herved har man måske ved gravningen utilsigtet bevirket sådanne ændringer i strukturen, at skildpadden (hvis man ikke finder den) ikke er i stand til at grave sig op/frem næste forår. Der kan også ved denne gravning være sket en sådan ændring i jordens/bundlagets sammensætning, at den ikke fundne skildpadde bliver kvalt. Heldigvis er mine forsvundne skildpadder hidtil dukket op igen af sig selv om foråret efter vel overstået vinterhi.

Mine voksne marginataer har aldrig prøvet at grave sig ned. Voksne marginataer menes ikke at være særligt tilbøjelige til at grave sig ned, heller ikke i deres hjemstavnsbiotoper. Jeg har dog i april måned i Grækenland set en voksen marginata med fuldstændig tiljordet skjold. Den havde netop gravet sig frem efter vinterhi. Jeg har derimod set mine halvstore bredrandede unger grave sig ned. Mine yngre græske landskildpadder graver sig gerne ned i anlægget. Mine russiske landskildpadder er meget insisterende på at grave sig ned om efteråret.

Når skildpadder har gravet sig ned for vinteren, bliver de selvfølgelig meget jordindsmurte at se på, når man graver dem op igen. Jorden er jo tung og våd om efteråret. Man skal ikke gøre noget ved skildpadderne for at fjerne jorden, når de er gravet op igen. Det er skildpaddernes natur og fremgangsmåde at grave sig ned i jorden for vinterhi. Om efteråret er jorden også meget våd i skildpaddernes hjemlande. Skildpadderne tager absolut ikke skade af, at der sidder jord på dem, når de senere bliver lagt i kasser under vinterhiet, hvadenten jorden er fugtig eller ej. Så det er ikke tidspunktet at stresse skildpadderne med vask og rengøringsforsøg.
I deres hjemstavnsbiotoper er der ingen, der graver skildpadderne op af jorden om efteråret og vasker dem, før de graver dem ned i jorden igen!

Selv så sent som den 10. oktober kommer ungerne frem i solen i vuggestuerne.

Når/hvis endnu flere skildpadder nu også begynder at grave sig ned i frilandsanlægget for vinteren, og det endnu er for tidligt at lægge skildpadderne i hi, fordi nogle af dem endnu er lidt aktive, og fordi det stadig er lidt varmt (de to ting hænger sammen, og der må jo heller ikke være for varmt i udhuset, hvor de skal være for vinteren), lukker jeg kattelemmene til drivhusene af. Herefter kan skildpadderne ikke længere gå ud i det fri i anlægget. Fra nu af er de nødt til at blive indenfor i drivhuset, indtil den dag oprinder, hvor de alle bliver lagt i kasser køleskabet og udhuset.

Det er ubetænkeligt at lukke dem inde, for på dette tidspunkt er de alle holdt op med at spise. Herefter bliver alle skildpadderne af gode grunde i drivhusene og i kasserne inde i drivhusene, mens temperaturen yderligere falder. I denne periode tømmes tarmene sædvanligvis næsten helt hos skildpadderne.

Jeg er tit blevet spurgt om, hvornår man holder op med at fodre. Jeg holder sådan set ikke op med at "fodre". Jeg sørger for, at der hele tiden er foder til stede. Det er derimod skildpadderne selv, der lige så stille langsomt holder op med at æde.

Urolige skildpaddeholdere har også spurgt, om der er noget galt, fordi nogle af deres skildpadder lægger sig til at sove/graver sig ned allerede i august, og andre af deres skildpadder stadig er lysvågne i oktober. Der er skam ikke noget galt. Nogle af mine landskildpadder lægger sig til at sove/graver sig ned allerede i august/september. Andre er stadig vågne og går ind imellem stadig lidt rundt i oktober/november.

Efteråret 2014 var meget lunt. Så sent som den 18. oktober 2014 kunne man se disse 2 græske landskildpadder udendørs i anlægget i færd med de sidste efterårsmanøvrer. Klokken var 13:15, det er ikke solskin, men tørvejr. Temperaturen var 15 grader C!

Den 2. november 2014 var der stadig liv i nogle af skildpadderne. De fleste sov i overnatningskasserne inde i drivhusene, men i den tynde, lune sol sås en enkelt bredrandet landskildpaddehun gå en langsom inspektionstur i frilandsanlægget. Temperaturen var 15 grader C! Ikke vinterhi endnu!

Den 7. november 2014 var det 12 grader varmt. En bredrandet landskildpaddehan gik sen efterårspatrulje i anlægget. Strålevarmen fra den slørede sol kunne stadig varme tilstrækkeligt op. Der var stadig nogle landskildpadder tilbage, der ikke havde lagt sig til at sove hele døgnet. Ikke vinterhi endnu!

Den 10. november 2015 Kl 11:00 var det kuling, småregn og 13 grader varmt! I dag var det Alexis, der lige skulle ud i det fri og vende anlægget i det lune efterår. Enkelte af de andre landskildpadder blev liggende inde i drivhusene med både åbne og lukkede øjne. Ikke vinterhi endnu!

Igen den 24. november 2014 kom Alexis ud i den svage sol. Ikke vinterhi endnu!

Rekorddatoen for sen udgang blev sat den 25. november 2014. Ikke vinterhi endnu!

Skal tarmene tømmes helt inden vinterhi?

Det har man hidtil været fuldstændig overbevist om, og det har været (og er faktisk stadig) et regulært dogme hævet over enhver diskussion, at sådan forholder det sig. Af gode og let forståelige grunde har man betragtet det som risikabelt, såfrem skildpadden skal ligge i mange måneder med større eller mindre mængder rådnende føde i fordøjelsessystemet.

Flere og flere sammenholdte erfaringer tyder dog på, at tarmene faktisk ikke tømmes 100 % inden vinterhiet, hvis skildpadden får lov til selv at bestemme det. Jeg selv har for eksempel flere gange fundet afføring i overvintringskasserne i op til flere måneder efter at skildpadderne er lagt i hi. Så her har skildpadderne først skilt sig af med en del af afføringen under hiet. Jeg har hørt fra andre erfarne landskildpaddeholdere, at de har gjort de samme erfaringer.

Selv efter vel overstået vinterhi har jeg oplevet, at nogle skildpadder starter sæsonen med at skille sig af med en nu fastpresset klump/pølse af ligesom overtrukket afføring, der har befundet sig i skildpaddens tarmsystem under hele vinterhiet. Denne overvintrede afføring var næsten indtørret efter at have tilbragt 6 måneder i skildpadden og havde en hvidlig/grålig belægning. Se foto nedenunder.

Frisk udskidt indtørret afføring efter netop overstået vinterhi.

Noget tyder jo på, at skildpadderne er i stand til at tømme tarmene (helt eller delvis?) senere under vinterhiet, hvis dette ikke er sket forinden. Og det ser jo også ud til, at skildpadderne kan komme gennem vinterhiet med uudskilt afføring i systemet. I hjemstavnsbiotoperne sker det da også, at temperaturen i vinterhalvåret kan suse fra forholdsvis høje plusgrader til frostgrader indenfor 1 døgn. Her er der bestemt ingen skildpadder, der når at få tømt tarmene , inden det hele stopper. Alligevel overlever de i bedste velgående. Naturen er selvfølgelig i stand til at håndtere uventede begivenheder, der jo altid indtræffer.

Bidmon skriver i Schildkröten im Focus nr. 1, 2009, at han flere gange har set græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri æde kløver og vejbred i slutningen af oktober måned, og derefter direkte grave sig ned for vinteren. Han antager følgelig, at dette sene måltid herefter har en tarmpassage på 4-5 måneder.

Men derfor skal man nok ikke satse det hele ved bare at lægge skildpadderne i hi uden videre! Det sikreste er jo under alle omstændigheder at lade skildpadderne gennemføre den naturlige, hormonstyrede omstillingsproces, som de er gearet til. Herunder den naturlige (delvise?) tømning af tarmene. Men det er da betryggende, at naturen åbenbart holder et sikkerhedsnet under skildpadderne i løbet af vinterhiprocessen, selvom tarmene ikke er tømt. Måske er det ligefrem ønskværdigt for skildpaddens genopstart næste sæson , at tarmene ikke er helt tomme? Læs mere senere her i artiklen under overskriften: Badning inden vinterhi?

At skildpadden skal have tømt tarmen inden vinterhi, er med andre ord igen en af de alt for mange urigtige myter om skildpaddehold, der alene bygger på logisk tænkning hos folk uden egentlig viden og personlig erfaring på området. Og som fortsætter med at florere, fordi det lyder så rigtigt, og fordi så mange bare skriver af efter hinanden.

Man vil iøvrigt aldrig være i stand til at konstatere, om skildpadden har tømt sine tarme. Og behøver altså som skrevet ovenfor heller ikke at vide det!

Du kan også opleve, at en skildpadde afleverer en mere eller mindre fugtig eller somme tider helt flydende hvid omgang fra halen lige efter, at den er kommet op af vinterhi. Det er bare urinstof. Så den kan altså også overvintre i hi med en større portion urin i systemet!

Skal hunnerne ikke have lagt alle deres æg inden vinterhi?

Det skal du normalt heller ikke reflektere over. Voksne europæiske landskildpaddehunner bærer hele livet konstant mange æg på forskelligt udviklingstrin. Så der vil normalt altid være æg i hunnen, som overvintrer i hendes krop. Du vil derfor ikke kunne undgå at lægge skildpaddehunner i hi, som "ikke har fået lagt deres æg". Der findes mange teorier og øvelser, der går ud på at tvinge hunnen til at lægge sine æg inden vinterhi. Hele dette område er retteligt et livsfarligt og skadeligt kvaksalveri, omend det er meget velment! Lad hunnerne være!

Læs Parringen

Mad og drikke under vinterhi?

Ja, det lyder som et underligt spørgsmål, men faktisk får jeg det stillet tit! Men det siger sig selv, at skildpadden er ude af stand til at spise og drikke under vinterhi, hvor hjerterytmen er reduceret til kun et enkelt slag i minuttet, og hvor skildpadden er sat helt på "Stand by". Skulle man mekanisk kunne få noget i skildpadden, (hvad man heldigvis ikke kan), ville det være direkte skadeligt, idet den er helt ude af stand til at omsætte det, fordi systemet er sat fuldstændig i stå! - Du skal derfor overhovedet ikke bekymre dig om vand og mad til skildpadden, før den igen tages op af vinterhi! Dehydrering imødegås ikke ved at lade skildpadden drikke vand, (hvad den jo heller ikke kan), men ved at lade skildpadden overvintre i fugtigt bundlag.

Så er det tid!

Mine skildpadder kommer i hi, når dagtemperaturerne udendørs konstant er etcifrede.

I slutningen af oktober/begyndelsen af november/i løbet af november er temperaturen så langt nede udendørs, at temperaturen i mit udhus er under 8-10 grader C. I drivhusene og mistbænken er der nu kun lave etcifrede temperaturer. På dette tidspunkt har skildpadderne i deres overnatningskasser næsten allesammen lukket øjnene og har indledt "vintersøvnen". De, der endnu ikke har lukket øjnene, har skruet vægen så langt ned, at det er at sammenligne med en påbegyndt "vintersøvn". De ligger stort set stille hele døgnet uden at røre sig ret meget.

Skildpadderne er nu meget stive i leddene, og deres bevægelighed er meget nedsat. Når du løfter dem op, er de nærmest "helt væk". Så er det tid for vinterhi! Nu bærer jeg en ad gangen skildpadderne ind i vores udhus, hvor jeg vejer hver skildpadde og lægger den i overvintringskassen enten i udhuset eller i køleskabet, der også står i udhuset. Al vintersøvn foregår med andre ord i udhuset.

I vinterhalvåret ligger mine skildpadder i hi i udhuset. I sommerhalvåret lever de i frilandsanlæggene. Med andre ord er der hos mig tale om "udendørs" hold af skildpadder hele året.

"Nattero?"

Når skildpadderne er lagt i overvintringskasserne, er de ikke nødvendigvis rolige og "falder i søvn som artige børn" lige med det samme! Faktisk kan mine landskildpadder pusle og skramle i kasserne i op til en måned, efter at de er lagt ned ind i kasserne for vinteren. Hvis du kikker til dem, vil du bemærke, at deres øjne kan være helt åbne. Især hvis temperaturen midlertidigt er "høj" (6 grader eller derover). Det sker der altså ikke noget ved. Det er faktisk helt normalt og også naturligt nok. Der sker jo i denne situation under alle omstændigheder et miljøskift, som de lige skal tilpasse sig. Når jeg lægger skildpadderne i plastikkasserne for vinteren, lægger jeg dem ovenpå bundlaget, der som nævnt består af af fugtig kokosmuld.

Nogle af skildpadderne bliver liggende ovenpå bundlaget hele vinteren. Nogle trækker hoved og alle lemmer ind i skjoldet. Nogle lader hoved og ben blive ude. Andre skifter lidt på placeringen af ekstremiteterne i løbet af vinteren. Nogle graver sig ned i bundlaget og senere op igen og senere ned igen. Altsammen i "søvne". Efter nogen tid kan man se nogle ligge med åbne øjne. Ved senere eftersyn er er de lukkede igen. Åbne øjne og senere lukkede øjne og forskellige bevægelser i løbet af vinteren er med andre ord ganske almindelige og ikke tegn på, at skildpadden er ved at "vågne". Der er ingen grund til uro, og skildpadden skal bare fortsat have absolut ro.

Som nævnt "sover" skildpadderne ikke under vinterhi. Men deres livsfunktioner er meget stærkt nedsat. Du vil løbet af hele vinteren med mellemrum kunne høre skrabende lyde fra deres overvintringskasser. De bevæger sig skam ind imellem, selvom de ikke er "vågne"! Du vil også mange gange i løbet af vinterhiet se skildpadder, der direkte optræder, som om de er vågne. Altså går lidt rundt og har helt åbne og "vågne" øjne. Det er imidlertid, som det skal være! Lad være med straks at tage skildpadderne op af den grund. De "sover" snart igen! Sådan kan de også opføre de sig i løbet af vinterhi i naturen.

Hvad nu, hvis eftersommeren er så elendig, at skildpadderne lægger sig til at sove allerede i begyndelsen af september, undtagelsesvist allerede i august?

Det ændrer intet. Jeg følger fuldstændig den sædvanlige procedure, dvs. de får lov til at sove i overnatningshusene indtil nattefrosten melde sig. Også selvom denne periode bliver længere end normalt. Herefter bliver de lagt i hi, som ovenfor beskrevet. Også selvom de i realiteten har indledt en form for "minihi" allerede i september. Til næste forår kommer de op af hi til samme tid. Det betyder bare, at den tidsmæssige længde af vinterhiet forlænges. Det har til nu ikke givet problemer. Vinterhi kan udstrækkes længere end du tror!

I denne artikels side 2 finder du en liste med de præcise datoer, hvornår jeg siden 1993 har lagt mine europæiske landskildpadder i vinterhi. Scroll ned til overskriften Præcis hvornår kommer skildpadderne i hi og op igen

Vores ganske banale, sporadisk isolerede udhus, hvor skildpadderne lægges i hi.

Badning inden vinterhi?

Som det fremgår, bader jeg ikke skildpadderne, inden jeg lægger dem i hi. Et varmt bad ville efter min opfattelse bevirke en uhensigtsmæssig reaktivering af skildpadderne og gribe ind i de hormonale og kemiske ændringer under deres omstilling til vinterhi. Et koldt bad er meningsløst. Lad være med det.

Badning før vinterhi er et af de mange velmenende, men skadelige skildpaddepåhit, som er udtænkt af behjertede mennesker. Det fortælles videre og beskrives på hjemmesider og i skildpaddebøger som et videnskabeligt dokumenteret faktum, at en europæisk landskildpadde skal skal bades inden vinterhi, for at den kan tømme tarme.

I midlertid er der ikke tale om videnskab. Der er tale om et velmende og i grunden logiske resultater af ren tankevirksomhed. Men virkeligheden er (også her) altså anderledes end den fine teori. Det er faktisk både unødvendigt og ødelæggende for skildpaddens mulighed for at komme helskindet igennem vinterhiet, såfremt den bades inden vinterhi. Det er bestemt ikke tidspunktet at belaste skildpaddens tarmflora og tarmsystem. (Vand optages jo af skildpadden gennem skildpaddens kloak.)

Det er optagelsen af vand gennem kloaken, der refleksmæssigt udløser en tømning af endetarmen på skildpadden. Når skildpadden ellers er varm.

I naturen er der ingen, der går rundt og putter skildpadderne i vand, før de skal i vinterhi. Jeg tvangsbader iøvrigt heller ikke mine skildpadder på andre tider af året.

Læs Badning og vand.

De enkelte skildpadder, der om efteråret selv når at grave sig ned i min skildpaddegård uden at blive opdaget, bliver forresten da heller ikke badet og skyllet rene for jord, inden de glider ind i vinterhiet.

I bogen Testudo Häufig gehaltene Arten 2006 skriver Thomas og Sabine Vinke i afsnittet om vinterhi, at det er et næsten uudryddeligt dogme, at landskildpadder skal have tømt tarmen inden vinterhi ved hjælp af varme bade. De anfører, at dette faktisk slet ikke er muligt, og ej heller ønskværdigt. Der er ved at være enighed blandt de fleste europæiske landskildpaddeholdere om, at badning af landskildpadder inden vinterhi i grunden er direkte skadeligt og sandsynligvis skyld i en del "uforklarlige dødsfald" under vinterhi.

Hvis man tvangsbader sine landskildpadder rutinemæssigt hele året, skal man afstå fra at lægge dem i hi. Deres tarmflora er ikke på toppen som følge af badningen. Og hvis man ikke tvangsbader sine landskildpadder rutinemæssigt hele året, skal man heller ikke bade dem, inden man lægger dem i hi. Man når så måske lige at beskadige skildpaddernes tarmflora.

Jo hyppigere man tvinger skildpadderne til at slippe afføringen, jo sværere bliver det for landskildpadderne at komme igang igen næste forår efter overstået vinterhi. Skildpadderne har åbenbart brug for en rest afføring i tarmen, for til næste forår at kunne få tarmfloraen hurtigt i sving igen.

Ikke så sjældent har ægteparret Vinkes voksne Testudo marginata og Testudo hercegovinensis afleveret afføring allerede i opvågningsfasen næste forår. Alle deres dyr kommer hurtigt igang om foråret. Derimod skranter de dyr, der om efteråret har været igennem en hestekur med tvangsbade. Ægteparret henviser yderligere til Bidmon side 117-136.

Mange erfaringer peger i samme retning, som påvist af ægteparret Vinke. Hvis man tvangsbader sine skildpadder, skal man være tilbageholdende med at lægge dem i hi. At skildpadder, der tvangsbades, tilsyneladende har problemer med at overleve vinterhi, er for mig at se en kraftig indikator på, at tvangsbadning det hele taget svækker skildpaddens almene sundhedstilstand.

Badning under vinterhi

Ja, jeg er faktisk blevet spurgt om, hvordan jeg bader mine landskildpadder under vinterhi! Det siger vist sig selv, at dette af gode grunde ikke er tilfældet. Det savner enhver saglig begrundelse og vil kun blive en belastning for skildpaddernes heldige gennemførelse af vinterhi. I naturen er der jo heller ingen, der i vinterhalvåret forstyrrer overvintrende skildpadder ved at grave dem op og bade dem.

Nattefrost

Hvad nu, hvis der kommer nattefrost i overgangsperioden, inden jeg tager skildpadderne ind i udhuset? I en af overnatningskasserne i drivhuset, i selve drivhusrummet, i overnatningskassen i mistbænken og i overnatningskassen i en af vuggestuerne har jeg hvert sted monteret en føler/sender til et trådløst termometer. De tilsvarende displays hænger inde i huset, hvor jeg døgnet rundt kan aflæse den aktuelle temperatur for de pågældende steder. Her hænger også displayet til yderligere en føler/sender, der viser den aktuelle udendørstemperatur.

Det har vist sig, at temperaturen i overnatningskasserne om natten ligger adskillige grader højere, end temperaturen i selve drivhusrummet. Temperaturen i drivhusrummet ligger kun en lille anelse over udendørs temperaturen. Selv i tilfælde af nattefrost på ned til 3-4 grader har der været frostfrit i overnatningskasserne i drivhuset. For eksempel aflæste jeg natten til den 2. november 2006, at der var nattefrost på 5 minusgrader C. I drivhusrummet var temperaturen på minus 1-2 grader. I overnatningskasserne i drivhuset var der plus 2 grader C. Der er ingen tvivl om, at det er tilstedeværelsen af landskildpadder i overnatningskasserne, der holder temperaturen så overraskende højt. Frost er noget der skal undgås, når der er tale om europæiske landskildpadder. Men vist ikke helt så fatalt, som man skulle tro!

Læs Temperaturregulering

Men nattefrost i den størrelsesorden, som man erfaringsmæssigt kan risikere om efteråret i danmark, anser jeg som følge af det ovenfor gengivne ikke som et reelt problem for mit skildpaddehold. Skulle vejrudsigten varsle ekstremt lavere temperaturer, eller skulle temperaturen uventet begynde at komme under de nævnt 5 frostgrader (typisk om natten), vil jeg bare bære de sovende skildpadder ind for natten i kasserne i udhuset. Længere er den jo ikke!

Før jeg etablerede drivhuse, stod overnatningskasserne af træ (magen til dem, der ses på billedet fra drivhuset) i det fri i skildpaddegården (Ja, helt i det fri!). Ved varsler om nattemperaturer ned til frysepunktet eller let frost, lukkede jeg indgangen til overnatningskasserne til, og lod skildpadderne blive, hvor de var. Ved udsigt til endnu lavere minus temperaturer (fra minus 1 grad C. og nedefter) lagde jeg skildpadderne ind i udhuset for natten, og satte dem ud igen næste dag, hvis vi endnu var først på sæsonen. Det skete kun omkring 1 gang hvert tredje år.

I mange år overvejede jeg at montere et varmepanel i drivhus og mistbænk. Det blev ikke til noget, bortset fra et forsøg med en Tropic 2000 i vinteren 2007-08. Mere herom senere. Jeg har det bedst med at lade naturen styre tingene i det væsentlige, således at jeg bare er sikkerhedsnet, hvis temperaturforholdene skulle opføre sig ekstremt. Jeg sætter pris på størst mulig enkelhed. Hvis først jeg begynder at blande mig i efterårets omstillingsproces med bedrevidende tilførsel af varmegrader (under forkerte forhold og på forkerte tidspunkter?), er det bestemt ikke sikkert, at jeg forbedrer nogetsomhelst. Muligheden for at komplicere forløbet er bestemt til stede. Man behøver jo da heller ikke at ændre på noget, der har fungeret driftsikkert og upåklageligt her hos mig i årevis. ("If it´s working, don´t fix it"!) Igen skal man lige erindre, at forløbet er det samme for skildpadderne på Balkan. Dernede starter det blot nogle måneder senere. Der er som bekendt ikke monteret kunstige varmekilder på de skjulesteder, hvor skildpadderne tilbringer vinteren i for eksempel Grækenland. Og der kan det da osse blive koldt:

Bernd Pitzer, der er herpetolog og bosat ved foden af Olympusbjerget i Grækenland, hvor han beskæftiger sig med græske og bredrandede landskildpadder, har for eksempel beskrevet vinteren i disse biotoper således:

"Omkring midten af oktober slutter sommeren temmelig brat. I slutningen af oktober falder den første sne på de højere dele af Olympusbjerget. I november bliver det igen lidt varmere, og ind i mellem ser man endnu skildpadder. I december er der nogen sol, men det er ret koldt. I januar og februar har vi ned til 10 graders frost om natten i højde med havets overflade. I marts kommer foråret!"

For den 23. december 2000 skriver han: "Udendørs temperatur minus 1 grad. Det sner. Vi får hvid jul!"

Læs også Henrik Bringsøes artikel om de ekstreme 2-cifrede kuldegrader, russiske landskildpadder udsættes for om vinteren i deres hjemstavnsbiotoper i NHF-bladet nr. 1, 1997 og hans tankevækkende artikel i NHF-bladet nr. 3, 2002 om oplysninger fra ovennævnte Bernd Pitzer: Testudo marginata udsat for stærk frost. Her fortælles blandt andet om 2 bredrandede landskildpadder, der var blevet overrasket af frost på 12 minusgrader og var frosset fast til jorden. 14 dage senere så Pitzner dem parre sig i solen!

Læs Sanser og adfærd

Frilandsanlæg julen 2014

Europæiske landskildpadder er altså ikke alle uvant med rigtig vinterkulde, og i nogle af hjemstavnsnbiotoperne bliver det faktisk koldere end i Danmark! I Makedonien, hvor der lever rigtig mange græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri, er der ofte nogle steder over 30 graders frost om vinteren i skildpaddernes biotoper i lavlandet.

I det iskolde forår/forsommer 2010 monterede jeg varmelamper i drivhusene til det store frilandsanlæg. Ikke i mistbænkene. Men de blev ikke tændt om efteråret. Kun om foråret. Meningen var jo ikke at få skildpadderne til at spise og starte metabolismen op her om efteråret, når naturen er i gang med det modsatte. (Og de spiser, når de får varme. De holder op med at spise, når varmen langsomt svinder.) Det svindende dagslys og de dalende temperaturer er nogle af katalysatorerne for den hormonelle omstilling, og jeg ville forplumre processen, hvis jeg pludselig lagde dette kunstige varmeelement (substitut for solen) ind, som trækker stik imod naturens gang. Lamperne blev efter juni måned 2010 ikke taget i anvendelse før den iskolde april måned 2013.

Læs Drivhus og mistbænk

Overvintringskasserne

Spånplade?

Jeg har i udhuset tidligere brugt en overvintringskasse af spånplade. Den var 80 cm lang, 50 cm bred og 22 cm høj. Den var forsynet med låg. Den var stærk i konstruktionen. Den brugtes til mine største landskildpadder. Det var typisk bredrandede landskildpadder, der overvintrede i den. Der kan ligge 5 - 6 store landskildpadder her i denne kasse.

Spånpladekassen med 5 store skildpadder

Krydsfiner, Pap?

I mange år havde jeg endvidere en overvintringskasse af solid og kraftig krydsfiner og en overvintringskasse af særdeles solid, tyk, massiv og kraftig pap, der begge stod ovenpå spånpladekassen. De fungerede skam fint, men de var ikke holdbare og rummelige nok. Efterhånden jog skildpadderne benene igennem væggene på papkassen, selvom de massive sider var næsten 1 cm tykke. Evnen til at holde på og tåle fugtigheden fra bundlaget var heller ikke tilstrækkelig god, hverken i spånpladekassen eller i papkassen. Også selvom der var lagt en "membran" i form af voksdug i bunden og op ad siderne i kassen. Der måtte være noget mere hensigstmæssigt materiale til dette brug. Ihvertfald end pap.

Smartbokse!

er navnet på de plastikkasser på hver 30x20x20 cm, som jeg herefter valgte. Jeg valgte den på foto nedenunder viste model, fordi den kan holde til skildpaddernes ind imellem særdeles stærke kraftudfoldelser. Selv under hi kan den "sovende" landskildpadde lukke så meget kraft ind i "de hydrauliske stempler" (benene), at den kan splitte det meste ad. (Flamingo ville for eksempel være et uheldigt valg. Skildpadden kan arbejde sig direkte igennem siderne af en flamingokasse i løbet af få timer). Desuden lukkes låget på smartboksen let, men samtidigt så effektivt, at skildpadden ikke kan presse låget op. Ydermere kan plastikkasserne holde til og på på det fugtige bundlag, der skal være i kassen under vinterhiet, således at skildpadderne ikke hydrerer.

Der er som nævnt låg på plastikkasserne. Lågene kan klemmes sikkert fast, og der er boret lufthuller i lågene. Kasserne er valgt i sort udgave, for at holde lys borte fra indholdet. Låget er også lystæt. I hver kasse kan der lige præcis være en stor, voksen, bredrandet landskildpadde, en meget stor og fuldvoksen græsk landskildpadde eller 2-3 mindre landskildpadder. Jeg har købt mine smartbokse i byggemarkeder.

Ovenpå spånpladekassen stod de sorte plastikkasser hele vinteren.

Flamingokasser?

Det er en nærliggende tanke at anvende flamingokasser. De dur bare ikke til at overvintre skildpadder. En flamingokasse er faktisk mange gange mere blød, svag i strukturen og forarbejdningsvenlig end den jord, skildpadder graver sig ned i udenfor i naturen. Flamingo holder ikke ret længe, når en landskildpadde bearbejder den med benene. I løbet af vinterhi udføres jo en del bevægelser af skildpadderne, også "i søvne". Flamingokassen bliver hurtigt til granulat. Drop i det hele taget flamingo til landskildpadder, hvis det ikke er beskyttet imod skildpadddens ben.

Substratet/bundlaget i overvintringskassen

Her er der mange muligheder. I naturen graver skildpadderne sig jo ned for vinteren i sand, grus, jord, blade og blandinger heraf, så disse materialer vil aldrig være forkerte.

Hos mig: Den store overvintringskasse af spånplade blev tidligere fyldt 1/3 op med substrat/bundlag bestående af høvlspåner, klippet strå (hakkelse), grannåle og ahornblade, blade fra blommetræer og bøgeblade, som ligger tykt overalt i indkørsel og på fortovet hos mig om efteråret.

Det har i mange år været godt latin i den anerkendte viden om landskildpadders vinterhi, at man ikke må bruge egeblade til overvintringssubstrat på grund af garvesyreindholdet. Det lyder så overbevisende rigtigt, at jeg selv tidligere har troet på det.

Imidlertid har jeg mange steder på Balkan om foråret set græske landskildpadder grave sig op fra vinterhi, som de har tilbragt i et tykt lag egeløv på bunden af en lys egeskov. Så også dette dogme er (som så meget anden "viden" om skildpadder) nok kun et resultat af logisk tænkning og ikke noget, der bygger på erfaring.

Måske hæmmer garvesyren ligefrem skimmeldannelse på skildpadden, hvis den ligger meget fugtigt. Og virker decinficerende for bakterier og vira? Faktisk spiser landskildpadder egeløv -også i mit frilandsanlæg, så helt så giftigt er det vist ikke for skildpadder! Se foto nedenunder.

Et tørt egeblad smager åbenbart bedre end frisk forårsgrønt. April måned i Makedonien.

Desuden bestod mit substrat af lidt spagnum og isoleringsoblater af skumplast (dem, der ligner franske kartofler). (Men du kan bruge mange andre emner som substrat. Det drejer sig bare om at finde et materiale, der kan holde på fugten.)

Kokosfiber fås i utallige fabrikater. Her er et udsnit.

I smartboksene anvendte jeg i de første år det samme substrat som jeg brugte i spånpladekassen. Det har vist sig at være rigtig udmærket, også i plastikkassserne. De seneste år har jeg jeg imidlertid anvendt kokosfibre/cocopeat som substrat/bundlag. Dette materiale har i årevis været brugt i for eksempel regnskovsterrarier, hvor man har brug for et bundlag, som er nemt og behageligt at arbejde med, som kan gøres fugtigt, og som kan holde meget længe på fugten. Jeg bruger det også som bundlag i mine små indendørs terrarier til landskildpaddeunger.

Det fungerer fremragende som bundmateriale i overvintringskasser til landskildpadder. Det fås som knastørt materiale, pakket i stænger/bricks. Det lægges i vand og svulmer op til et 4-6 gange større rumfang. Kokosfiber holder fugtigheden rigtig godt. Normalt hele vinteren. Jeg bruger kun Kokosmulden "ren". Jeg tilsætter/iblander altså ikke andre emner, som for eksempel jord, grus, spagnum, blade, osv. Jeg drysser heller ikke blade hen over skildpadderne, når de er lagt i kassen oven på kokosmulden.

Tykkelsen af bundlaget i kasserne er kun 5-6 cm hos mig.

Jeg kan ikke afvise, at det kokosmuld, som du køber i supermarkeder, byggemarkeder og Ikea, mv, (det er jo beregnet til planter) er direkte tilsat gødning. Nogle gange står det direkte på indpakningen, at der er tilsat gødning. Nogle gange gør det ikke, selvom det er tilfældet!

Jeg har flere gange i en snæver vending uden problemer anvendt kokosmuld fra supermarkeder. Men vil du være på den helt sikre side, så hold dig udelukkende til kokossubstrat til reptiler, som jo ikke er tilsat gødning.

Det forholder sig jo sådan, at skildpadderne graver sig ned i den fugtige kokos. Når de opholder sig dernede, absorberer de fugt gennem huden og gennem kloaken. Det er jo ikke til at vide præcis, hvilken slags ammoniak, mv, som tilsat gødning indeholder. Måske vil skildpadden optage skadelige og giftige stoffer gennem den gødede kokos. Så...

Kokosmuld uden tilsat gødning køber du blandt andet her: http://exotiskedyr.dk/

Jeg er fra vinteren 2013-2014 gået over til udelukkende at anvende smartbokse til de skildpadder, der ikke bliver lagt i hi i køleskabet (der ses til højre på foto). Jeg har således også droppet den store spånkasse, der blev anvendt til en håndfuld af de største landskildpadder. Den var efterhånden ret gennemtrukket af fugt fra det fugtige substrat. Ideen med kassen er skam OK, men holdbarheden var alligevel begrænset i min udgave.

Under låget i hver smartbox har jeg lagt et stykke bomuld (et halvt viskestykke), der forhindrer skildpaddens rygskjold i at blive "rubbet" mod undersiden af låget og således få skrabemærker i rygskjoldpladerne, hvis skildpadden skulle være urolig under vinterhiet (hvilket er det sædvanlige i perioder).

Når skildpadderne er lagt ned i kasserne, bevæger de sig som regel langsomt rundt en dags tid eller mere, til dels med lukkede øjne, indtil de falder til ro. Somme tider kan der dog gå op til en uge eller sågar 14 dage, før skildpadderne falder til ro. Så du skal ikke blive urolig, når du hører, at de bliver ved med at skrabe i kassen i op til nogle uger. Man må huske på, at de jo lige har været udsat for et miljøskift ved at blive lagt i overvintringskassen.

Nogle af skildpadderne graver sig ned i substratet. Nogle bliver liggende ovenpå substratet. De kan i løbet af de mange måneders vinterhi flere gange grave sig op og ned uden at "vågne". Hvis temperaturen ændres, prøver de nemlig som i naturen instinktivt at grave sig længere ned, for at kompensere for temperaturfaldet, og omvendt. Du skal altså ikke blive ængstelig, fordi du pludselig ser en landskildpadde ligge ovenpå substratet. Du skal derfor ikke dække skildpadderne til, selvom de ligger ovenpå substratet i overvintringskassen. De graver sig selv ned (og op) efter behov, selvom de er "bevidstløse". Hvis skildpadden har en vis størrelse, kan dens ubevidste aktiviteter under vinterhiet faktisk bevirke, at låget afsætter små afskrabningsstriber i skildpaddens rygskjold. For at undgå dette, har jeg som nævnt lagt et stykke bomuldsklæde under låget.

I løbet af vinteren ses det ind imellem, at snart én skildpadde, snart en anden, har åbne øjne. Dette har ingen betydning. Næste gang man kikker i kassen, er øjnene lukkede. Faktisk opfører landskildpadder sig i hi meget forskelligt. Nogle ligger med hoved og lemmer vidt udstrakt, nogle har ekstremiteterne trukket delvist ind, og nogle har det hele trukket ind. Nogle har hovedet trukket ekstremt langt ind, næsten til midten af kroppen!. Især når temperaturen er meget lav, er hovedet trukket langt ind i kroppen. Men de fleste skifter mange gange mellem de nævnte positioner i løbet af vinteren. Der er aldrig konstant og fuldstændig ro hos skildpadder i hi vinteren over.

Flere skildpadder i samme kasse?

3 store græske landskildpaddeunger (2 Testudo hermanni boettgeri og 1 Testudo hermanni hermanni) i samme kasse. Kassen skal i køleskab, og har derfor intet låg. Afstanden mellem hylderne i mit køleskab har jeg nemlig lavet således med de løse hylder, at en af disse overvintringskasser (klodskasser) lige akkurat passer ind mellem hylderne. Skildpadderne har derfor ingen mulighed for at møve sig op af kassen og ud.

Jeg har aldrig haft problemer med at lægge flere overvintrende skildpadder i den samme kasse. Skildpadderne ligger i temperaturer så lave, at de i det store hele er "helt væk". De lave temperaturer medfører også, at skildpaddernes muskler er stive, at deres bevægelsesevne er stærkt hæmmet. De kan flytte sig langsomt rundt i løbet af vinteren, men de evner ikke rigtigt at registrere omgivelserne, heller ikke tilstedeværelsen af andre skildpadder.

Fugtigt bundlag/substrat

Som nævnt er det vigtigt, at skildpadderne ikke dehydrerer under vinterhi. Substratet i kasserne gør jeg fugtigt, inden skildpadderne kommer i kasserne, og jeg holder det konstant fugtigt vinteren igennem. Jeg vandede tidligere substratet med mellemrum i løbet af vinteren med en lille børnevandkande, for at holde den rigtige fugtighed. (Efter at jeg er gået over til at anvende kokosfibre til substrat i mine vinterhikasser, har jeg erfaret, at kokosfibre faktisk holder fugten fint vinteren over uden yderligere vanding. Eller højst en enkelt supplerende vanding i 1 eller 2 af kasserne). Det er ikke nok at spraye bundlaget. Det fordamper for hurtigt, og fugten når ikke ind i selve substratet. Kokosfiberen skal være gennemfugtig, men der må ikke stå vand i bunden af kassen.

Jeg har genbrugt substratet i mange år. Når skildpadderne er taget op af hi om foråret, lader jeg bare kasserne stå med indhold. Herefter tørrer det ud. Når sæsonen for vinterhi nærmer sig, hælder jeg vand i substratet igen, og så er vi klar til næste runde.

Substratet i de russiske landskildpadders kasse holdt jeg tidligere mere tørt, end hos de andre landskildpaddearter. Med årene har jeg skiftet opfattelse, og de russiske landskildpadders overvintringsmiljø er nu fugtigt i samme omfang som de andre landskildpadders. Det er en almindelig antagelse, at det er vigtigt for hold af russiske landskildpadder, at de altid holdes tørt. Således også i vinterhi. Mine erfaringer viser, at russiske landskildpadder dehydrerer på samme måde og i samme omfang, som andre landskildpadder ville gøre, hvis de ligger i vinterhi i tørt miljø! Så de russiske landskildpadder behandles nu fuldstændig som de andre europæiske landskildpadder, når de lægges i vinterhi hos mig. Man har da også nu konstateret, at der er fugtigt i de dybe gange, som de russiske landskildpadder graver sig ned i hjemme i deres biotoper på de centralasiastiske stepper.

Bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) i smartboks, hvor låget er fjernet. I 2008 var bundlaget endnu ikke kokosmuld.

Overvintringskasse (smartbox) med påsat låg. 6 lufthuller i låget. Bomuldsklæde under låget for at forhindre slidspor i skildpaddens rygskjold, når den stemmer sig op på alle fire.

Russisk landskildpaddehun (Testudo horsfieldii) ligger klar til vinterhi i smartboks. Bundlag fugtig kokosmuld.

Gammel Bredrandet landskildpaddehun i smartboks. Bundlag fugtig kokosmuld.

 

Græsk landskildpaddehun klar til vinterhi i smartboks. Bundlag fugtig kokosmuld.

Små hvide prikker på skildpadden

Hvis substratet er for vådt, dannes der let skimmelsvamp. Denne svamp viser sig i form af mange små hvide punkter på 0,5-1,5 cm. Disse prikker dannes typisk på bugskjoldet, der jo ligger direkte på fugten, under hovedet og rundt om halsen, på forbenene, rundt om benene og på de øvrige dele af kroppen, der ikke omgives af skjoldet. Jeg har set det nogen gange i årenes løb. I de første år fjernede jeg det ved at pensle med Atamon. Nu tørrer jeg det bare af med køkkenrulle eller "støver det af" med en tør pensel. Hvis man ikke foretager sig noget, forsvinder det iøvrigt af sig selv, når skildpadden tages op af hi og sættes ud i frilandsanlægget. Jeg betragter det som harmløst. Masser af skildpaddeholdere oplever dette hver vinter, når de overvintrer deres skildpadder i vinterhi.

Marie Dahl tog fotoet ovenfor af de omtalte hvide prikker på en skildpadde i vinterhi. De er uskadelige og skal bare børstes væk!

De små hvide prikker sidder meget løst på skildpaddens skjold og lemmer. De kan bare børstes af. Hvis man ikke foretager sig noget (for ikke at stresse skildpadden) er de iøvrigt hurtigt helt væk af sig selv i løbet af meget kort tid, efter at skildpadden er taget op.

Den hvide skimmelsvamp ses også i form af "spind"-formede mønstre. Men kan stadig bare børstes af.

Dehydrering

Det er vigtigt, at skildpadderne ikke dehydrerer under vinterhiet. Jeg lægger skildpadder i hi i ret fugtigt substrat, for at de ikke skal dehydrere i løbet af vinteren (masser af "uforklarlige" dødsfald i vinterhi skyldes, at skildpadderne er dehydrerede, fordi folk i deres velmenende omsorg lægger dem tørt og godt).
Også på dette punkt er skildpadder avancerede i deres beredskab. Mangler de væske i løbet af vinterhi, absorberer de bare fugt gennem huden og kloaken fra omgivelserne. Voila! Således kan de altså godt tage på under vinterhi.
Det er da rigtigt, at dyr i vinterdvale (som for eksempel bjørne) derimod taber sig meget kraftigt under vintersøvnen.
Men skildpadder går som nævnt andetsteds ikke i dvale. Skildpadder går i hi!

Hvis skildpaddens øjne er indsunkne, så er skildpadden dehydreret. Du kan i så fald vælge at tage skildpadden op af vinterhi. Du kan også vælge at hælde ekstra vand i bundlaget/substratet, såfremt det er blevet (for) tørt. I løbet af kort tid (24-48 timer) vil øjnene være på plads igen. (Er de ikke det, er det selvfølgelig straks op af hi med skildpadden!) Skildpadder i vinterhi absorberer fugt fra omgivelserne. Dette foregår direkte gennem huden, og også gennem kloaken. Mange undrer sig voldsomt, hvis deres skildpadder tager nogle gram på under vinterhi. Her har du forklaringen på dette mysterium. Vægtøgningen skyldes, at skildpadden har absorberet fugt fra omgivelserne!

Du kan læse mere om dehydrering i artiklen Bobler i næsen.

En skildpadde, der taber sig under vinterhi, taber sig ikke, fordi den forbrænder fedt ligesom dvalende pattedyr. Den taber sig typisk, fordi den mister væske/dehydrerer. Hvis en landskildpadde taber sig mere end 10 % i løbet af vinterhi, og dens omgivelser alt andet lige ser ud til at være tilstrækkeligt fugtige, er det klogest at tage den op af hi. Vægttab under 10 % er uproblematiske. Vægttab over 10 % behøver ikke altid at være ubetinget risikable, men man bør bestemt lige vurdere skildpadden og omgivelserne, inden man eventuelt lader den forblive i hi. Hvis man er sikker på, at vægttabet i det væsentligste "bare" skyldes dehydrering (og det kan jo løses ved at tilføre vand), er der ikke den samme grund til akut alarm, som hvis mistanken falder på andre årsager.

PHA

Det er som nævnt ovenfor vigtigt for dvalende pattedyr, at de forinden vinterdvalen har ædt sig tykke og fede, således at de velpolstrede kan gennemleve/overleve vintersøvnens forbrænding, der tærer voldsomt på huldet. Derimod forbrænder landskildpadder stort set intet fedt eller andet under vinterhi, fordi metabolismen/stofskiftet er nulstillet, og landskildpadder skal derfor absolut ikke inden vinterhi spise andet og mere end ellers, fordi de skal i hi. Tværtimod.

De sidste 1-2 måneder inden vinterhi indsstiller skildpadden da også (direkte modsat pattedyrene) langsomt sin indtagelse af føde, hvis omstillingen til vinterhi ellers forløber naturligt.

Hvis landskildpadden har for mange proteiner og fedtstoffer i systemet, når den går i vinterhi, risikerer man dødsfald, fordi en masse giftstoffer (urinsyre) hobes op i blodet på grund af den nedsatte/nulstillede metabolisme.

Herudover kan man hos overfede og/eller "forspiste" landskildpadder erfaringsmæssigt let risikere, at der på grund af de alt for mange proteiner og fedtstoffer i systemet igangsættes en uønsket og unaturlig forbrænding. Det er derfor, man skal reagere, såfremt et vægttab overstiger 10 %. Mange dødsfald under vinterhi finder deres forklaring lige her.

Denne selvigangsatte, unaturlige og ret farlige forbrænding/metabolisme kaldes PHA. (Post Hibernal Anorexi.) Den kan man straks konstatere ved at iagttage bugskjoldet. Hvis der her konstateres unaturlige røde farveaftegninger, er der ret sikkert tale om PHA.

PHA har intet at gøre med, om tarmene tømmes helt eller delvist inden vinterhi ! Det er, som beskrevet andre steder i denne artikel ikke så vigtigt, om skildpadden får tømt sine tarme helt eller delvist inden vinterhi, som man troede tidligere. Og som mange stadig tror og hævder.

Hvis den røde farve opdages, når den endnu levende skildpadde tages op af vinterhi, så varm skildpadden hurtigt op ved at tage den direkte ind i stuetemperatur, lad den få adgang til en varmelampe og lad den drikke så meget som muligt. Hvis den bare får drukket hver dag i nogle dage, er den faktisk reddet! Hvis den røde farve konstateres på et tidspunkt under selve vinterhiet, så forholdes på samme måde. Op af hi med det samme, ind i varmen og masser af vand at drikke! Her er en af de medicinsk begrundede situationer, hvor et dagligt længerevarende bad (i lunkent vand) undtagelsesvist er direkte påkrævet af helbredsmæssige grunde. Landskildpadden drikker vandet og optager også vandet gennem kloaken (selvom den ikke drikker). Ellers anses tvangsbadning af europæiske landskildpadder for at være ødelæggende for deres helbred.

Læs Badning og vand.

- PHA er ikke en sepsis, dvs ikke en infektion eller blodforgiftning, og derfor ikke symptom på en infektion. Der skal altså ikke injiceres eller på anden måde indgives antibiotika! Ved PHA vil man ikke finde spor efter inficerende bakterier i blodet, såfremt man tager en blodprøve! Et bugskjold, der er misfarvet på grund af en infektion (blodforgiftning) er ikke rødt som på fotoet foroven til venstre! Et bakterieinficeret bugskjold er som regel meget mørkerødt og nærmest lilla i farven! Det hævdes (blandt andet i Schildkröten im Focus 1/2014), at PHA for det meste konstateres hos skildpadder, der har overvintret i køleskab. Jeg har i årevis overvintret europæiske landskildpadder både i køleskab og (de fleste) udenfor køleskab. Jeg har personlig aldrig oplevet PHA. Heller ikke hos de skildpadder, der har ligget i vinterhi i køleskab.

Det anføres også, at overvintring ved helt lave temperaturer lige over over nulpunktet mindsker risikoen for PHA. Dette fordi skildpaddens metamorfose er sat næsten helt på stand by ved så lave temperaturer. Der kræves ved de mindst muligt tolererbare temperaturer næsten ingen ilt og bruges næsten ingen energi. Stofskiftet udskiller næsten ingen skadelige affaldstoffer. På grund af det sparsomme åndedræt udskilles ikke megen fugtighed fra udåndingsluften.

Hvide øjne ("Nachwinter Syndrom")

For mange år siden havde en af mine meget gamle græske landskildpaddehanner efter overstået vinterhi hvide belægninger, der dækkede begge øjne. Jeg skyllede med kold kamillete, og efter nogle dage var det væk. I 2012 oplevede jeg det igen. Der var tale om en gammel dalmatinsk hun. Hun glippede selv belægningen af med øjenlåget. Jeg selv har kun oplevet disse 2 tilfælde. Men det er ikke særlig sjældent.

I Tyskland beskrives fænomenet som "Nachwinter Syndrom", og det angives, at der er tale om udkrystalliserede mineraler, der har lejret sig i øjnene som følge af fugtigheden i det substrat, der har været anvendt under vinterhiet. Det fortælles, at det faktisk forsvinder helt af sig selv. Det er jo også min erfaring, at det er harmløst.
Der kan også være tale om, at det såkaldte "tredje øjenlåg" (en delvis transparent hudfold) er gledet ned over øjeæblet, og bliver siddende. I så fald er det af sted til krybdyrkyndig dyrlæge, fordi der formentlig er tale om sygdom i indvendige organer, for eksempel nyrerne.
Hvide belægninger i øjnene iøvrigt kan i det hele taget være forårsaget af nyreskader og andre alvorlige sygdomme, så et dyrlægebesøg er som altid tilrådeligt, hvis man er det mindste i tvivl.

Da jeg tog denne dalmatinske landskildpaddehun op af vinterhi marts 2012, havde hun begge øjne helt overtrukket med et hvidt lag. Der var tale om "Nachwinter Syndrom". Jeg ilede ind i huset efter mit kamera, men det ville hun ikke vente på. Hun havde energisk glippet med øjnene i ventetiden, så alt hvad der var tilbage af belægningen, var denne lille rest.

Marie Dahl tog i april 2015 dette foto af et tilfælde af Nachwinter Syndrom på sin græske landskildpadde. Øjet var helt overtrukket af en hvid belægning, der forsvandt i løbet af et døgn

Hvor og hvordan skabes de ydre rammer?

Som nævnt foregår mine landskildpadders vinterhi i udhuset her i parcelhushaven. Strategien ved ved at overvintre landskildpadder i hi i Danmark er at finde eller skabe omgivelser, hvor temperaturen kan holdes frostfrit og gerne (helst) 4-6 grader C døgnet rundt vinteren over.

Når jeg opsumerer, hvordan skildpaddeholdere i hele Nord- og Mellemeuropa overvintrer deres skildpadder, ser det således ud: Nogle er så heldige at bo i eller have adgang til gamle/ældre huse med kælderrum og herunder gamle viktualierum, hvor temperaturen konstant ligger i ovennævnte område. Nogle bruger gamle roekuler eller kartoffelkuler eller udgravede rum under udhuse, hvor temperaturne også er ideelt lave. Nogle anvender lysskakter, hvor de anbringer skildpadderne og fylder løv ovenover. Nogle anvender murede og lukkede garager. Nogle lader skildpadderne grave sig ned i drivhus eller mistbænk. Nogle overdækker skildpaddernes overnatningskasser med jord og løv eller halmmåtter, når skildpadderne om efteråret har lagt sig til at sove døgnet rundt der. Nogle anbringer skildpadderne i lukkede kasser fyldt med løv, mv., hvorefter de graver kassen ned i haven. Mulighederne er altså rigtig mange.

Jeg har for mit eget vedkommende ingen kælder eller andre lokaliteter med faste lave temperaturer. Jeg har ikke andre steder at vende mig hen, end til vores delvist isolerede udhus. Her står mine overvintringskasser. Der står også et køleskab, mere herom senere. Jeg har monteret et ganske almindeligt elvarmepanel med termostat på væggen. Dette varmepanel tænder, når rumtemperaturen synker under 4 grader, og det slukker igen, når det har varmet rumtemperaturen op på 6 grader. Det vil sige, at skildpadderne "sover" til ind i foråret på en temperatur af 4-6 grader C. Dette er faktisk rigtig fint! Som det fremgår senere i denne artikel, har man i Bulgarien målt en gennemsnitstemperatur på 4,3 til 6,1 grader C i de vinternedgravede skildpadders overvintringshuler i jorden. El-panelerne kan ses på foto ovenfor i afsnittet om overvintringskasserne.

I de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper er vintertemperaturerne selvfølgelig ikke ens. Heller ikke for samme art eller for den sags skyld underart. Nogle steder er der hård frost og sne i lange tider, andre steder når temperaturen sjældent helt ned i nærheden af frysepunktet. Hvis skildpadderne har gravet sig ned i jorden, er der selvfølgelig en "buffervirkning", således at temperaturerne ikke svinger voldsomt og hurtigt. Faktisk er temperaturen under jordoverfladen forbløffende stabil. Det ser ud til, at de europæiske landskildpadder i deres hjemstavnsbiotoper overvintrer/går i hi under temperaturforhold, der spænder fra temperaturer plus/minus frysepunktet og op til omkring 12 grader C. Så dette er det interval, du skal ramme ind i, hvis du vil lade dine skildpadder gå i vinterhi.

På den ene side skal man undgå, at skildpadderne får frost. På den anden side må temperaturen ikke så gerne stige til over 10-12 grader, for så må man påregne, at skildpadderne "vågner". Det oplyses fra kompetent hold, at skildpaddens forbrænding langsomt går i gang ved temperaturer på over 8 grader C.

Europæiske landskildpaddeholdere har i årevis gjort den erfaring, at temperaturintervaller 4-6 grader C er optimalt til vinterhi for europæiske landskildpadder. Det er samme er min erfaring fra de sidste over 25 år!

Temperaturerne i mit udhus har som udgangspunkt sådan set ikke mulighed for at blive dramatisk lave. Vores store kummefryser står her, og så længe den kører, afgiver den varme. Den afgiver fortsat faldende svag varme til rummet efter termostaten har slukket den. For en sikkerheds skyld har jeg udover det ovennævnt elpanel monteret endnu et elpanel forbundet med en ekstremt præcis Danfosstermostat. Denne termostat er indstillet til at tænde panelet, såfremt rumtemperaturen skulle falde til 1 grad C. Den danner således sikkerhedsnet under rumtemperaturen. Denne sikkerhedsforanstaltning har endnu aldrig aktiveret sig selv, og har således aldrig været i brug. Men jeg har installeret den af samme grund, som der findes brystvorter på mænd: For en sikkerheds skyld!

Jeg afprøver den rutinemæssigt om efteråret, for lige at konstatere, om den stadig virker. Jeg har monteret en temperaturføler/sender her med display inde i huset, så jeg her fra kan følge den aktuelle temperatur i rummet i udhuset. El-panelerne kan ses på foto i afsnittet ovenfor om overvintringskasserne.

Vinterens løbende skildpaddecheck

I sin tid tog jeg skildpadderne op i løbet af vinteren og vejede dem på en vægt i udhuset. I starten af vinterhiperioden ca 1 gang om måneden. Senere i perioden hver 14. dag, og til allersidst i vinterperioden hver uge. De vågner ikke af det. Jeg vejede dem i samme rum, hvor kasserne står, så temperaturen er ens.

Med årene er jeg holdt op med at veje skildpadderne under afviklingen af vinterhiet. Jeg indskrænker mig nu til at se til enkelte udvalgte skildpadder en enkelt gang eller 2 i løbet af vinteren. Jeg prikker herunder lige til et af lemmerne for at se, om skildpadden stadig er i live.

Men hvis du ikke er øvet med at lægge dine europæiske landskildpadder i hi, er det nok en god idé at veje skildpadderne med mellemrum i løbet af vinteren for at følge lidt mere med.

I løbet af vinteren og især i slutningen af denne, kan man i de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper opleve halvvarme solskinsdage, der så igen afløses af rigtige vinterdage. På disse dage kan det ske, at en landskildpadde, der ellers er i hi, dukker op i solen. Når vinteren vender tilbage, forsvinder landskildpadden igen og dukker først igen op i det rigtige varme forår. Men dette skal du ikke prøve at efterligne. Du må ikke i ængstelse over den lange vinterhi på op til 1/2 år afbryde skildpaddernes vinterhi. Det vil næppe ende lykkeligt, hvis du lægger skildpadderne tilbage efter en midlertidig opvarmning. Har du taget en skildpadde op af hi, skal den blive oppe i varmen og fodres, mv, indtil foråret kommer. (Læs senere i denne artikel om længden af vinterhi.)

Kan man lægge sine skildpadder i hi, når de ikke holdes udendørs?

Overgangen til vinterhi er en hormonalt styret proces, som katalyseres af det faktum, at dagene bliver kortere, lyset bliver tyndere for hver dag, temperaturen falder gradvist, og især af, at nattemperaturerne ændrer sig. Man antager, at skildpadden så småt begynder omstillingsprocessen, når nattemperaturerne kommer under 10 grader C.
-Det er med andre ord lidt af et projekt at lægge sine skildpadder i hi, når de går indendørs. Nogle har held med det, men jeg har ikke videre erfaringer med det, og kan derfor ikke rådgive ordentligt i den situation. Også aht muligheden for at kunne lægge sine europæiske landskildpadder i vinterhi på betryggende måde, er udendørs hold af europæiske landskildpadder at foretrække.

Akut afbrydelse af vinterhi

Måske vælger du i løbet af vinteren at at tage en skildpadde op af vinterhi. Det kan der være mange grunde til. Men især bliver det aktuelt ved en eller flere af de følgende situationer:

Du har for eksempel konstateret et foruroligende stort vægttab. Eller du har konstateret begyndende røde farvetegninger på bugskjoldet, og formoder, at skildpadden har PHA. Måske reagerer skildpadden nærmest ikke, når du banker på eller prikker til benene for at se, om der er liv. Måske virker benene slappe, dinglende og kraftløse. (Også i vinterhi skal der være fasthed og styrke i benene, og skildpadden skal udføre en slags (langsom) afværgereaktion, når du trækker i benene.) Eller du har bemærket, at skildpadden har ligget i overvintringskassen med næbbet konstant vidt åbent. Det antages, at skildpadder giver udtryk for stærk smerte ved at holde næbbet vidt åbent konstant.

Læs Sanser, intelligens og adfærd.

Der kan være tale om en skildpadde, som du opdager har været udsat for uventet frost på det sted, hvor du overvintrer den. Måske finder du i solen på en tidlig forårsdag en skildpadde, der nåede at grave sig ned i anlægget om efteråret, uden du opdagede det, og som nu har gravet sig frem igen i den tro, at det er stabilt forår ligesom hjemme på Balkan. Du tør måske ikke lægge den ind i kasserne til de andre, der stadig er i hi, og du tør heller lade den blive ude i anlægget, fordi der endnu er længe til det danske forår. Den må så håndteres som de ovennævnte skildpadder.

Hvad gør man så?

Når beslutningen om at afbryde vinterhiet er truffet, og grunden til din afgørelse er begrundet frygt for skildpaddens tilstand, behøver du ikke at forhale processen ved gennem flere dage langsomt at hæve temperaturen. (Tværtimod!) Det skriver mange ganske vist. Men det er min opfattelse, at denne fremgangsmåde skyldes overdreven forsigtighed og velmenende gætteri om, hvordan "optøningen" sker mest skånsomt for skildpadden. Mange svækkede skildpadder, der har alvorligt behov for hurtigst muligt at få genstartet kropsfunktionerne, mistes givetvis her. Især hvis de har fået frost! Nu drejer det sig ene og alene om at få "kickstartet" skildpaddens vigtige livsfunktioner!

Hvis en landskildpadde tages op af vinterhi og ikke straks får fuld varne og optimale omgivelser, kan det i uheldigste fald ende med lungebetændelse, mv. Hvis øjnene forbliver lukkede i dagevis, og hvis der kommer bobler og slimdannelse i næsen, så må du nok hellere kontakte dyrlægen.

Efter min erfaring kan man roligt tage skildpadden op af den kolde overvintringskasse og lægge den direkte i stuetemperatur. Læg den ikke under, men ved siden af en varmelampe. Efter 1-8 timer vil skildpadden selv være kravlet ind under varmelampen af egen drift. Stil en stor flad skål med vand, således at skildpadden kan drikke og bade af egen tilskyndelse, og således udligne eventuel dehydrering. Læg frisk foder frem. Straks efter at være varmet op af varmelampen plejer skildpadden at spise og drikke. Ihvertfald senest indenfor 1-2 døgn.

Lad skildpadden få absolut ro. Ikke noget med at lægge den ind under varmelampen, fjerne den fra varmelampen, tage den op, flytte rundt på den, prøve at få den til at æde, prøve at få den til at drikke, osv. Al denne uro stresser skildpadden. Hvis den i forvejen er svækket, så svækkes den yderligere på grund af stress, og så får du den slet ikke igang med de nødvendige og vigtige livsfunkioner. Resultatet kan du nemt gætte dig til.

Foråret kommer

I slutningen af marts/begyndelsen af april er temperaturen udenfor steget så meget, at der nu er op til 11-13 grader i mit udhust, og skildpadderne begynder langsomt at røre på sig. Og på enkeltstående solskinsdage dage før da, hvor varmen i udhuset stiger brat (op til ca. 14 grader), skramles der faktisk også en del i nogle af kasserne. Udhuset er ikke særligt isoleret, og derfor kan en solskinsdag hurtigt banke varmen i udhusrummet i vejret i en fart. Et elpanel er fint til at holde temperaturen oppe, når det fryser udenfor om vinteren, men det kan jo omvendt ikke holde temperaturen nede, når solen får magt. Dette kræver et særskilt airconditionanlæg, og i så fald vil jeg hellere anskaffe (yderligere) et køleskab.

"Vinterhiet varer lige til påske!" (Billedet til venstre.)

Det er altid de russiske landskildpadder, der først får åbnet øjnene konstant, og begynder at bevæge sig, også selvom der ikke er tale om særskilt varme solskinsdage. Der er ingen tvivl om, at det er det biologiske ur, der tikker. Lysforholdene er nemlig uændrede, fordi kasserne er lukket til, og der er ikke rigtigt noget vindue i udhuset.

Alligevel kommer der liv i skildpadderne.

Der skramles i kasserne allerede meget tidligt

Men skildpadderne får lov til at skramle videre i kasserne, indtil det er så meget forår udendørs, at de kan komme op af hi. Ofte starter skramleriet i kasserne sporadisk allerede i slutningen af februar og i begyndelsen af marts. Der kan enkelte år derfor godt gå op til halvanden måned på denne måde. Det sker der ikke noget ved. Temperaturerne er stort set fortsat så lave, at livsprocesserne ikke bevæger sig meget over stand by. Der skal derfor af gode grunde ikke fodres og den slags.

Skildpadderne kan sagtens have åbne øjne og bevæge sig rundt, men så længe temperaturen dog ikke er højere, end den er, sker der erfaringsmæssigt ikke noget ved det. Nogle dage efter at de har skramlet, ligger de ubevægelige igen, så har de åbne øjne og flytter sig lidt, så ligger de stille med lukkede øjne igen, osv. Hvis jeg tog dem op, ville jeg jo være nødt til straks og konstant at levere det varme stabile forår, som de vågner op til i deres hjemstavnsbiotoper. Og det kan jeg jo ikke før tidligst til april måned. Så ikke noget med at åbne for kasserne, så de får lys, osv. Med andre ord: Ikke forstyrre, før skildpadderne skal op og ud!

Så er det tid igen

Jeg lader dem derfor blive i kasserne uden liige at se til dem, og der forbliver de (der fodres selvfølgelig heller ikke), indtil den dag kommer, hvor temperaturen udenfor er steget til 13 grader C i skyggen, og det samtidig er solskinsvejr. Jeg taler naturligvis om temperaturen i skyggen i det fri. Alså ikke i drivhusene! Der må heller ikke være lovet nattefrost. Hvis vejrudsigten desuden lyder rimelig for de næste dage, bliver alle skildpadderne denne dag taget op, vejet (så jeg kan notere mig vægttab), og sat ud i anlæggene for resten af sæsonen. Dette er hidtil med få undtagelser normalt allertidligst sket i den første halvdel af april måned. Du kan se de præcise datoer gennem årene i min oversigt i skemaet i denne artikels side 2.

Hvis du tager skildpadderne op af hi og ikke sætter dem direkte ud i et frilandsanlæg, men først lader dem gå inde i stuetemperatur, er situationen en anden. Du kan nu først sætte dem ud meget senere. Bemærk den vigtige tommelfingerregel. Nemlig den der siger, at der skal være mindst lige så varmt der, hvor skildpadderne sættes hen, som der de kommer fra. Det vil sige, at nu skal vi et godt stykke hen i maj måned, før skildpadderne kan sættes ud. (Når skildpadderne kommer op af vinterhi, er der jo et stykke op til de 13 grader. Når de sættes ud fra stuetemperatur (ca 20 grader), er der jo et stykke ned til de 13 grader, så i denne situation må de højere udendørs temperaturer afventes.!)

vinterhi side 2

Der er ingen særlige foranstaltninger eller andre tiltag, der skal iagttages, når skildpadderne bliver sat ud i det fri. For eksempel bader jeg ikke skildpaddderne efter vinterhi. Nu skal de bare så hurtigt som muligt igang med at fungere. Derfor skal deres tarmsystem selvfølgelig ikke beskadiges ved badning, inden de overhovedet har fået systemet startet op. Skulle de alligevel have brug for vand, står det selvfølgelig som altid vand klar til selvbetjening, hvis skildpadderne selv føler behovet.

Læs Badning og vand

Der er selvfølgelig vand i dammene i anlægget, hvis de har behov for vand. Jeg har aldrig set, at de har badet og eller drukket umiddelbart efter overstået vinterhi, men skildpadder skal altid have adgang til vand. Mange skildpaddeholdere oplyser, at de bader deres skilpadder, når de tager dem op af hi. Det har jeg som nævnt aldrig gjort.

Udsætningen foregik tidligere ved, at jeg satte skildpadderne ud i drivhusene og mistbænkene, for at de langsomt kunne tilpasse sig, og senere selv finde ud i anlægget i det fri. Nu sætter jeg dem direkte ud i solen i frilandsanlæggene. Det vil så også sige, at de skildpadder, der ligger i hi i køleskabet, også tages fra en temperatur på 4-6 grader, og sættes ud i solen, hvor kropstemperaturen i løbet af meget kort tid er varmet op på 35-37 grader! Dette bekræfter mine gode erfaringer med at sætte skildpadder direkte ind i varmen i tilfælde af nødvendig akut afbrydelse af vinterhiet, som ovenfor beskrevet.

Jeg sætter altså skildpadderne direkte ud i solen. Ikke noget med langsom opvarmning gennem længere tid, som mange tror. Jeg har om foråret i naturen i flere forskellige lande set græske landskildpadder grave sig op fra vinterhi af den kolde og fugtige jord. De lagde sig straks direkte i den varme forårssol og lod sig varme helt igennem. Herefter (efter nogle timer i den varme sols bagende stråler) var de klar til sæsonen.

Skildpadderne finder selv ind gennem kattelemmene til deres overnatningskasser i drivhusene om aftenen. De har altså på ingen måde "glemt" indretningen af deres biotop under vintersøvnen.

Under alle omstændigheder kommer skildpadderne op til, og bliver sat ud i højere temperaturer, end dem de kommer fra. I bunden af skildpaddegårdene kommer temperaturerne i solen nemt op over 30 grader C på sådanne forårsdage, hvor der er 13 grader C i skyggen. Skildpaddernes kropstemperaturer bliver selvfølgelig væsentligt højere på grund af solens strålevarme. Det er vigtigt, at det er solskin på skildpaddernes første forårsdag i det fri. Dette booster dem for alvor i gang til sæsonen.

Som nævnt skal der være mindst lige så varmt der, hvor man sætter skildpadder hen, som der, hvor de kommer fra. Det er jo ikke noget problem, at temperaturen er 13 grader C, når skildpadderne kommer fra vinterhitemperaturer på 4-6 grader C. Det er noget andet, hvis skildpadderne skal sættes ud i det fri fra stuetemperaturer. Så skal temperaturen i frilandsanlæggene/vuggestuerne jo være væsentligt højere end de 13 grader C og mindst på niveau med stuetemperaturen, nemlig ca 20 grader C.

Derfor kommer mine små 1-års unger, der ikke kommer i vinterhi som de større skildpadder, som regel først ud i det fri for resten af sæsonen i maj måned. Jeg sætter dem ud hen ad middagstid, når temperaturen er højest. Hvis du ikke har haft dine landskildpadder i hi, kan du derfor nok først sætte dine skildpadder ud i maj måned, hvor temperaturerne udenfor på gode dage korresponderer med temperaturerne indenfor i stuen.

At temperaturen falder meget om aftenen og natten, efter at skildpaddene er sat ud i anlægget, gør intet. Det gør temperaturen jo allerede den første nat ude. Det gør den som tidligere nævnt også hjemme i Grækenland. Temperaturen i Grækenland (og Balkan i det hele taget) kører faktisk op og ned om foråret med et spænd på 20 grader (frysepunktet og op til 20 grader C til middag) indenfor 24 timer.

Nogle af skildpadderne spiser allerede den første dag, de er ude, andre spiser først efter nogle dage. Nogle af hannerne prøver straks at parre sig som det allerførste. Fælles for dem alle er, at de ganske kort tid efter udsættelsen er ekstremt livlige og aktive. Der er ingen tvivl om, at europæiske landskildpadder lader voldsomt op under vinterhiet.

Så starter sæsonen, og der spises friske mælkebøtter!

Læs videre på side 2

Startside

 

 

Læs videre på side 2

Startside