..............

 

Startside Side 1 Side 3

Fredning,

CITES,

Status i dag

Side 2

I blokken til højre ses overskrifterne på denne side i artiklen Døden på landevejen, Status på Balkan iøvrigt, Skildpadder på menukortet, Rovdyr, Sardinien, Status for den russiske landskildpadde, Status iøvrigt, Souvenirindustrien, Levende skildpadder som souvenirer.

Døden på landevejen

På landevejene i Grækenland ses tit maste og ihjelkørte landskildpadder ligge på kørebanen. En betragtelig del af den græske landskildpaddebestand omkommer hver eneste dag på vejene. Det hævdes, at ikke alene betragter nogle græske bilister det som en adspredelse under kørslen at kvase en skildpadde med bilens hjul. Unge "verdensmestre" skal også dyrke den "sport" at kaste skildpadder ud foran forbikørende lastbiler for at nyde lyden af skildpaddeskjolde, der knuses under lastbilens dæk. Det fortælles af onde tunger, at mange græske bilister næsten tager en risiko for sammenstød med modkørende biler med i købet i bestræbelserne på at få bilens hjul til at køre over firben, slanger og skildpadder.

Drama på vejen ved byen Drama i Nordgrækenland. Foran på kørebanen ses en græsk tragedie?

 

Ja, en forankørende bil har lige rejst et skafot på landevejen og henrettet en græsk landskildpadde!

En rigtig herpetologisk trafikulykke. 2 græske landskildpaddehanner har i deres dumhed formentlig været oppe at slås på kørebanen. En forankørende bil har fået et hjul henover den ene landskildpadde lige før vi kom til stedet. Den anden sidder betuttet tilbage.

Døden på landevejen.

 

Bilen blev parkeret som sikkerhedsmur for at beskytte den overlevende skildpadde og fotografen.

Jans bil er som sædvanlig parkeret, således at der er mulighed for at redde den vejbanekrydsende landskildpadde i  sikkerhed. Den slags kan man ikke i Grækenland uden at blive udsat for dytten, få fingeren og en roterende finger ved øret. -Det er jo bare en skildpadde, mand!

Kvast græsk landskildpaddehan på landevejen ved Kerkinisøen i Nordgrækenland.

 

På den lille vej bag Elevteri landsby ses en kvast græsk landskildpadde.

 

KUGs sædvanlige hindring af græsk tragedie.
Hurtigt et foto af 2 græskelandskildpadder ude på vejbanens asfalt
Hannen har som så ofte før jaget hunnen ud på asfalten
-Og så hurtigt ind i sikkerhed med Jer 2 forvildede fjolser!
Vi nåede det lige! Grækere på 4 hjul er nådesløse overfor skildpadder.

Der er iøvrigt i Grækenland en ekstrem mangel på forståelse for miljøet. Naturen bruges til fælles skraldespand. Overalt i naturen ligger der plastikflasker, emballage, husholdningsaffald, øldåser, flasker, olietønder, autobatterier, gamle møbler, madrasser, køleskabe, komfurer, bilvrag, bygningsaffald, osv, osv. Og det er altså en kulturelt anerkendt adfærd at behandle miljøet på denne måde! Hertil kommer en nærmest hadsk holdning til reptiler og padder. Slanger, (som man frygter helt sygeligt), skildpadder og frøer er uønskede skadedyr, og de skal bare væk!

Beskadiget græsk landskildpaddehun ved Panagitsa på peloponnes.

Der ses beskadigede landskildpadder overalt i biotoperne i Grækenland. I Albanien har jeg derimod ikke set en eneste beskadiget landskildpadde. I Bulgarien, Makedonien og Kosovo er beskadigede landskildpadder heller ikke så almindeligt forekommende. I Serbien har jeg set massevis af græske landskildpadder krydse landevejen, men jeg har aldrig set en eneste overkørt skildpadde. Er holdningen til disse dyr så forskellig på Balkan? Grækerne passer intensivt og fortjenstfuldt på de fine antikviteter fra antikken, som er nogle tusinde år gamle. (De betagende ruiner.) Men de originale græske antikviteter (de betagende græske landskildpadder), som er mange millioner år gamle, er grækerne ret ligeglade med!!

Snart vil skildpadderne kun have fred på kirkegården. -Hvis ikke holdningen ændres!

Status på balkan iøvrigt

Ødelæggelse af biotoperne i i de øvrige lande på Balkan i form af udvikling af turistindustri, infrastruktur og landbrug (intensiv landbrugsdrift og brug af pesticider) følger den græske udvikling i varieret tempo.

Dog ses biotoperne på halvøen Gallipoli i den tyrkiske del af Balkan nu (april 2010) at være stort set udslettet med indførslen af store, moderne og kraftige traktorer, der har givet landbruget et effektivt løft.

Tidligere pløjede man kun med mulæsler, der trak en pind gennem jorden. Nu er man i stand til at gennempløje alle jordarealer, også de meget stenede, til intensivt landbrug.

Gallipoli rummede førhen store mængder af mauriske landskildpadder. Under den 1. Verdenskrig ernærede for eksempel 2.000 krigsfanger på Gallipoli sig i månedsvis af landskildpadder, som de selv indfangede. Dengang spildte man ikke dyr mad på krigsfanger.

Her på Gallipoli sørger moderne og intensiv oppløjning for total fjernelse af skildpaddebiotoper.

I april 2012 så jeg i Prespa området i Makedonien begyndende målrettet biotopødelæggende aktivitet. Markstykker blev pløjet op, og der var aktivitet med at fjerne de små egeskove. Endnu var det besøgte område en velfungerende skildpaddebiotop, men når først frugtavlerne her på egnen alle bliver motoriserede, så er det nat med skildpadderne her. Ja, frugtavl! Den ene nyanlagte, kæmpestore og veltrimmede frugtplantage efter den anden afløser den anden her nord og øst for Prespa. I 2012 er den samlede makedonske æblehøst opgjort til 150.000 tons. Heraf er de 100.000 ton høstet i Prespa området. Produktionen og eksporten er stærkt stigende. Så på grund af områdets egnethed til æbleprodution her, forsvinder de gamle skildpaddebiotoper nu i samme hast som på Peloponnes, hvor man i mange år har pløjet op og inddraget landområderne til store vinmarker.

Omvendt pløjes der for eksempel i Albanien endnu med mulæsler. I Albanien er skildpaddebiotoperne (og skildpaddeskjoldene) endnu ikke beskadiget ret meget.

Foto fra biotop for maurisk landskildpadde på Sardinien. Her slutter biotopen. De næste par kilometer er den sandede skråning nu helt tilbygget med nye ferielejligheder (næsten alle tomme). Så kommer der lidt biotop igen, og så er der igen bygget (tomme) ferielejligheder. Så kommer der igen lidt biotop og igen er der så bygget til med tomme ferieleligheder. Der er anlagt de nødvendige veje, osv. På de mauriske landskildpadders biotoper er der også havudsigt. Og så vinder byggeriet. Der er gjort klar til nye tiltag. Om få år er "hullerne" (biotoperne) mellem byggerierne bygget ud, og så har man fået opført massive turistbyer. Så er biotoperne (naturen) væk. Og så er det slut med landskildpadderne. På samme måde som med skildpaddebiotoperne ved havet overalt i Middelhavsområdet (Albanien, Grækenland, Kroatien, Montenegro, osv, osv!)

Skovbrande er heller ikke ukendt på det øvrige Balkan, selvom de slet ikke er nær så udbredte som i Grækenland. I Makedonien så jeg for eksempel i maj 2012 i Makedonien nær ved Sopotnica i en lys egeskov en brandtomt på nogle kvadratkilometer.

Et større stykke af den skovklædte bjergskråning var helt udbrændt. Tilsyneladende sidste år. Enkelte urter havde allerede fået fat i skovbunden, og groede villigt i den sorte jord. Der lå også ubeskadiget egeløv fra sidste års løvfald. En tur igennem det afbrændte, triste og brandlugtende område afslørede helt overraskende, at der faktisk var et par helt uskadte overlevende eksemplarer af græsk landskildpadde her. Havde de gravet sig ned i den bløde skovbund under branden, eller var de indvandret bagefter?

Under den sorte udbrændte pinje havde en græsk landskildpadde gravet sig et lille skjul.

 

Der sås ydeligere en delvis nedgravet græsk landskildpadde i den sorte udbrændte skovbund.

Særligt om den dalmatinske landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis)

Dalmatinsk landskildpaddehun (Testudo hermanni hercegovinensis). Foto taget i Kroatien.

Den dalmatinske landskildpadde anses for at være den mest udryddelsestruede af de græske landskildpadder. Den har et meget begrænset udbredelsesområde på Balkan, og den findes ikke længere i særlig stort antal i sine hjemstavnsbiotoper. I mange områder betragtes den ligefrem som værende helt forsvundet.

Som hovedårsag hertil anføres, at de store indsamlinger i 50erne, 60erne og 70erne til de Mellem- og Nordeuropæiske landskildpaddemarkeder i høj grad gennemførtes her langs Adriaterhavet på grund af den korte køreafstand til Østrig, Schweiz, Benelux, Tyskland, Danmark, osv. For eksempel anføres det, at der i 1971 blev eksporteret 401.055 græske landskildpadder fra Jugoslavien (+ selvfølgelig et væsentligt højere uoplyst og uofficielt antal.) Selvfølgelig er det i dag helt umuligt at udrede, hvilke af disse landskildpadder, der kom fra Dalmatien, men der må af gode grunde have været mange imellem. Dalmatien ligger jo først for, når man kører til det tidligere Jugoslavien.

Efter en grundig gennemgang af Dalmatien i 2013 kunne jeg selv konstatere: Det kan bekræftes, at den dalmatinske landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis) er rigtig meget truet. Jeg fandt meget få biotoper med denne skildpadde, og i biotoperne var der typisk ikke ret mange individer at se. Helt anderledes end de skildpaddemæssigt set talstærke oplevelser, jeg har haft i for eksempel Makedonien, Kosovo, Serbien, Albanien og Nordgrækenland. Der er ingen tvivl om, at den væsentligste årsag er det iøjnefaldende, efterhånden voldsomt effektive og intensivt drevne landbrug, der med stadig større og kraftigere traktorer, plove og maskiner inddrager de tilbageblevne biotoper til dyrkning. Især kunne jeg konstatere, at der voldsomt etableres mange nye og store vinmarker på bjergsiderne i de tidligere biotoper.

Hertil kommer den sædvanlige afsnøring af biotoper, der løbende sker på grund af den massive satsning på turisme. Der bygges overalt motorveje, landeveje, hoteller, restauranter, feriekomplekser og der anlægges campingpladser og golfbaner rigtig mange steder. De afsnørede biotoper er for små til at kunne huse velfungerende bestande af landskildpadder, der derfor forsvinder. Endelig decimeres skildpadderne dagligt, ikke alene i trafikken som overalt på Balkan, men jeg fik oplyst, at senere på sæsonen står lokale familier igen ved vejsiden og falbyder indsamlede skildpadder til turisterne, som det også i sin tid skete i det tidligere Jugoslavien. Desuden har hyrderne i Dalmatien efter sigende for vane at knuse skjoldene på de landskildpadder, de opdager i biotoperne, ud fra holdningen:"De spiser mine fårs og geders græs!"

Hvordan ser det ud på Balkan lige nu?

På grundlag af mine årlige balkanrejser kan jeg konstatere:

Albanien: Der lever stadig store velfungerende bestande af græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri). Jeg har ikke fundet bredrandet landskildpadde Testudo marginata) i Albanien. Heller ikke maurisk landskildpaddeTestudo graeca ibera) der måske lever i den sydøstlige del af landet.

Bulgarien: De tidligere ret store bestande af græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri) og mauriske landskildpadder(Testudo graeca ibera) er voldsomt decimeret.

Grækenland: På den nordlige del af det græske fastland lever der stadig store velfungerende bestande af græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri), bredrandede landskildpadder (Testudo marginata) og mauriske landskildpadder (Testudo graeca ibera). På den sydlige del af det græske fastland og på Peloponnes, lever der ikke længere ret mange græske landskildpadder og heller ikke ret mange bredrandede landskildpadder. Dværgformen af bredrandet landskildpadde (Testudo marginata weissingerii) er næsten væk.

Kosovo: Der lever store velfungerende bestande af græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri) i Kosovo.

Kroatien, Bosnien-Herzegovina og Montenegro (Biotoper for dalmatinsk landskildpadde): Se "Særligt om den dalmatinske landskildpadde" ovenfor.

Makedonien: Der lever store velfungerende bestande af græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri) og maurisk landskildpadde (Testudo graeca ibera) i Makedonien.

Serbien: Der lever stor og meget tæt besatte bebestande af græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri). (Serbien er det land, hvor jeg har set de tætteste bestande af græske landskildpadder i biotoperne)

Tyrkiet (europæiske del): De tidligere ret store bestande af græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri) og mauriske landskildpadder(Testudo graeca ibera) er næsten udryddet her.

Det er ikke nok at frede arterne! Artsbeskyttelse kræver biotopbeskyttelse!

Skildpadder på menukortet (tortilophagia)

Skildpadder har alle dage været en del af menneskets fødevarevalg. For eksempel har udgravninger i Israel flere steder afsløret op til 400.000 år gamle knoglerester af skildpadder. Af dem fremgår det, at skildpadderne har været hamret i stykker og herefter brændt eller kogt til middagsbordet.

Men dette stoppede ikke i forhistorisk tid. I Asien er skildpadder stadig en væsentlig del af menneskets daglige kost.

Læs Side 3

Også i Europa har indtagelse af skildpadder været en selvfølgelig måde at stille sulten på. Meget kendt er det, at sumpskildpadder ihvertfald tidligere var meget efterspurgt under den katolske faste, fordi sumpskildpadder ikke regnes for kød i denne forbindelse. Men landskildpadder har også været meget på spisekortet i Europa.

Vedrørende Grækenland har jeg flere steder set beretninger om en fabrik, der indtil 1980erne producerede dåsemad af bredrandet landskildpadde. Den lokale befolkning samlede skildpadderne ind og afregnede stykvis med fabrikken på samme måde, som folk herhjemme sælger æbler til det lokale mosteri. Jeg har i flere år forsøgt at få konkrete oplysninger om denne fabrik. Vetter skriver, at den lå i Larissa.

Der er ikke mig bekendt lavet mere konkrete undersøgelser af skildpadder som madvare i Europa, bortset fra oversigten på nedenstående kort fra 1984, der viser omfanget af fortæring af landskildpadder i de enkelte landskaber i Bulgarien. Denne konsumption skal stadig foregå. Hvordan det iøvrigt ser ud med fortæring af landskildpadder i Europa i dag, er ikke rigtig klarlagt. Men det fortælles, at det stadig foregår i et vist omfang.

Fordelingen af skildpaddespisere i Bulgarien. (Beshkov, 1984).

I Schildkröten im Focus NR. 2/2011 berettes i en artikel om skildpaddebestanden i Bulgarien, at skildpadder fandtes på restauranternes spisekort indtil 1981.

I Bulgarien talte Jan og jeg i 2011 i Krumovgrad med en af de lokale indbyggere. Han fortalte, at alle i dette område da spiste skildpadder. Blandt andet fordi man havde den opfattelse, at indtagelse af landskildpadder skal være forebyggende mod kræft. Da så at sige alle bulgarere ryger voldsomt, er der måske ikke noget at sige til, at interessen for at spise "kræftforebyggende" skildpadder er stor i Bulgarien.

Skilt i Københavns ZOO den 29. april 2017.

I Bulgarien er der desuden fortsat være stor efterspørgsel på landskildpadder under den katolske faste. Udover den indsamling, som foretages af befolkningen på egen hånd, oplyses det, at landet hærges af "poachers" i form af grupperinger/ bander af blandt andet zigeunere/romaer, der systematisk indsamler skildpadder til fødevaremarkedet og den illegale handel iøvrigt.

Romalejr i Bulgarien.

Tjaeh, der bor 7 millioner indbyggere i Bulgarien. Hvis næsten alle bulgarere spiser bare 1 skildpadde om året, så er de helt udryddet om få år!

Freddy Gontier tog dette foto i 2013 i Bulgarien af et skilt, der forbyder spisning af landskildpadder

Rovdyr

Landskildpadderne på Balkan har som landskildpadder overalt på denne jord siden tidernes morgen været genstand for rovdyrs efterstræbelser. Ikke alene fra de mange prædatorer på landjorden, men også fra rovfugle.

I Bulgarien har Den Ægyptiske Ådselgrib Neophron percnopterus (se tegningen til venstre) kendt under navnet Faraos kylling landskildpadder på spisekortet. Rovdyrene og rovfuglene er også på hastig retur ligesom skildpadderne, men de kan stadig gøre indhug i skildpaddebestanden.

Dyreverdenens egne rovdyr har dog ingen betydning for skildpaddernes fortsatte beståen. Det er, som det altid har været, og som nævnt svinder antallet af rovdyr. (-Det er mennesket, der er problemet!)

Se foto til venstre, hvor en ornitolog tæller tømte (ind i mellem meget store) skildpadddeskjolde op ved en Ægyptisk ådselgribrede i Balkanbjergene i Bulgarien. (Tsvetomira Yotsova making notes after collecting of prey remains from a nest in Eastern Rhodopes, where the remains of 60 land tortoises were found.
© Ivaylo Angelov
)

Sardinien

Hvordan i himlens navn kan en sardinsk bilist overse en bredrandet landskildpadde på små 40 cm? Nej vel? Dette var en forsætlig henrettelse. Bilisten rejste simpelthen et skafot på landevejen! De knuste æg fortæller os, at der er tale om en hun.

Status for russisk landskildpadde

Da eksporten af græske (og mauriske) landskildpadder til Nordeuropa i begyndelsen af 1980erne blev standset på grund af den galopperende rovdrift, kastede man i stedet øjnene på den russiske landskildpadde. Den skulle nu fylde markedet op og erstatte de tidligere sydeuropæiske leverancer, og den har i dag formentlig større udbredelse i Danmark, end den tidligere mest kendte græske landskildpadde. Den russiske landskildpadde importeres stadig i stort omfang til Danmark. Ja, og den eksporteres faktisk i det hele taget i store mængder til hele verden. Landene fra den tidligere Sovjetunion har åbenbart stadig større behov for vestlig valuta end for at beskytte deres fauna.

Der er flere og flere skildpaddeholdere, der har held med at avle russiske landskildpadder, så man kan i dag helt lovligt erhverve sig eksemplarer uden som før at skulle øve rovdrift på naturen. Dette er dog tilsyneladende ikke nok til at stoppe de massive indsamlinger af russiske landskildpadder i deres oprindelige biotoper.

Således skriver David S. Lee i Bull. Chicago Herp. Soc. 45 (1):1-9, 2010  under overskriften Testudostan: Our Post-Cold War Global Exploitation of a Noble Tortoise at der siden 1970erne er eksporteret 1 million russiske landskildpadder alene til USA. Han anslår, at kun 1 til 2 % har overlevet.

Den russiske landskildpadde har i mange år været, og bliver stadig i stort omfang indsamlet i og eksporteret fra sine hjemlande. For eksempel i et antal på 1.097.300 i 1993 fra Kazakstan. Dette kan ingen naturlige bestande naturligvis holde til.

Nu er det iøvrigt sådan, at der ikke alene samles til bunke for at forsyne det vesteuropæiske og amerikanske kæledyrsmarked. Der samles også ind til brug for middagsbordene. Alle disse indsamlinger sker under total foragt for dyrevelfærd. Nogle af aktiviteterne er kendt af de lokale myndigheder. Nogle steder ses der gennem fingre med det fra officielt hold. Nogle steder foregår det helt og aldeles lysssky og skjult.

Under alle omstændigheder er store dele af disse aktiviteter dybt kritisable. Både indsamlingen og transporten videre frem til slutaftagerne er horribel. Skildpadderne samles i sække og net ligesom kartofler, som man ser på billedet til venstre fra Tortoise Protection Group.

De transporteres og opbevares i ugevis uden mad og drikke. Kun en mindre del af de stakkels, udpinte og stressede dyr kommer frem til salgsstederne i levende live. Dem, der med nød og næppe har overlevet, er stærkt svækkede, og en del af dem vil ikke overleve ret længe, selvom de nu herefter holdes og behandles optimalt.

I martsnummeret 2007 af tidskriftet Marginata ses en artikel om denne rovdrift.

Her drejer det sig om massiv indsamling i Kirgisistan af russiske landskildpadder.

Men denne gang var det ikke med henblik på salg til de store Vesteuropæiske skildpaddegrossister.

Skildpadderne var afhændet til en fin spiserestaurant, der har russiske landskildpadder på menukortet. Her blev forholdet opdaget, og skildpadderne blev genudsat.

Der var tale om en vognfuld på over 1000 eksemplarer. Skildpadderne var bare smidt på vognen, som var der tale om et læs kartofler.

Der er efter de tilgængelige oplysninger ingen tvivl om, at den russiske landskildpadde i grunden må anses for lige så truet som de andre europæiske landskildpadder. Men myndighederne i dens oprindelseslande er ikke særligt engagerede i landskildpadder, for at sige det mildt.

Men imodsætning til den græske og den bredrandede landskildpadde er den russiske landskildpaddes biotoper så enorme, vidtstrakte, ubebeboede, og ind imellem praktisk talt utilgængelige, at de ikke udsættes for den samme tilintetgørelse, som det er tilfældet i Middelhavsregionen. Desuden bevirker de store afstande, at de enkelte eksemplarer af den russsiske landskildpadde lever med en indbyrdes meget større afstand og spredning, hvorfor indsamling er et meget tidskrævende projekt. Dette hæmmer decimeringsraten en hel del.

Læs Rovdriften

Beslaglagte landskildpadder bestemt for spiserestaurant i Kirgisistan.

Det oplyses, at Kazakastan i 2001 havde en eksportkvote til EU på 30.000 eksemplarer af russisk landskildpadde. Uzbekistan havde samme år en eksportkvote på 40.000 eksemplarer. Dette viser, hvordan biotoperne hele tiden tømmes af kommercielle grunde. For et dyr med så lille en reproduktionsevne som den russiske landskildpadde (der lægges kun 1-3 æg i hvert læg, og der går 6-8 år før skildpadden kan reproducere sig), er dette under alle omstændigheder katastrofale tal.

Status iøvrigt

Souvenirindustrien

Rundt om Middelhavet har der til turisterne i rigtig mange år på de forskellige charterdestinationer i ret stort omfang været falbudt skildpader og skildpaddeskjolde.

I Tunis, Marokko, (og flere andre steder i Afrika), Syrien og Tyrkiet ses desuden masser af "skildpaddesouvenirs" til salg. Det drejer sig fortrinsvis om landskildpaddeskjolde forarbejdet til banjoer og ildpustere, mv.

I Marocco anslås det, at der hvert år aflives omkring 1.000 mauriske landskildpadder for at tilfredsstille efterspørgslen på skjolde til denne husflid. Især hunnernes skjolde er efterspurgte, fordi de er de største.

Den marokkanske lovgivning forbyder salg af levende landskildpadder, men det er ikke forbudt at fremstille og sælge de nævnte souvenirer i Marokko.

Derimod er det som bekendt kriminelt at tage sådanne souvenirer med hjem til EU-landende. (Samme regler, som for levende skildpadder).

 

Musikinstrumenter tildannet af mauriske landskildpaddeskjolde. Foto fra privat samling af skildpaddeskjolde.

Adam Andersen har fået fat i ovenstående instrument. Formentlig fremstillet af skjold fra en Testudo graeca marokkensis, som ses på foto nedenunder

Levende skildpadder som souvenirer

Souvenirerne i Nordafrika udgøres som nævnt desværre også af levende landskildpadder, der på turiststederne i Tunis og Marokko og nu og da i Ægypten af de lokale handlende udbydes for få danske kroner pr stk. I Danmark er der en voksende bestand af Testudo graeca graeca, og Testudo graeca nabeulensis, der som "Mitbringsel" kommer med charterturisterne hjem i kufferten.

Disse skildpadder kommer selvfølgelig helt ulovligt ind i Landet uden de krævede certifikater (når man altså ikke lige bliver taget i lufthavnen af myndighederne). Disse eksemplarer uden papirer ses løbende udbudt til salg i Danmark, men det er ikke alene ulovligt at indføre dem. Det er også ulovligt at sælge dem, og det er ulovligt at købe dem. Især Testudo graeca nabeulensis er iøvrigt en lille og køn underart af maurisk landskildpadde. Derfor falder mange for fristelsen, selvom de faktisdk godt ved, at det er ulovligt at købe sådan en skildpadde.

Mauriske landskildpadder koster ikke alverden på fortovene i Tunis og Marokko. Men det er altså ulovligt at købe dem og tage dem med hjem, selvom fristelsen er stor. Der er som regel tale om smukke, små landskildpaddeunderarter! Her ses salgsudstillinger af Testudo graca nabeulensis i Tunis. (Foto: Testudo)

 

Testudo graeca (og leguaner?) på fortovssalg i Marakech i Marokko.

Mange undskylder deres indkøb med, at de foretog et medlidenhedskøb, fordi de falbudte skildpadder helt åbenbart mistrivedes hos sælgeren på grund af vanrøgt. Men vær opmærksom på, at for hver gang, man køber 1 af disse skildpadder, hentes der mindst 2-3 nye fra naturen. (Høj dødelighed i indsamlings- og salgsleddet.) Vær også opmærksom på, at disse nordafrikanske mauriske landskildpadder er helt anderledes varmekrævende end de subtropiske mauriske landskildpadder, som ellers hidtil har været de almindelige i privat skildpaddehold i Europa. De får nemt løbende næser (RNS) og lungebetændelse.

Rene Ipsen tog dette billede af unge mauriske landskildpadder (Testudo graeca) på salgsudstilling i Agadir i Marokko. Prisen var 100 Dirham (ca 70 kr) pr stk.

Andreas Gamborg tog i februar 2016 dette foto i Rabat i Marokko. Der er mange flotte skildpadder her. Desværre er de fleste allerede syge pga opbevaringsforholdene. Foder og vand tænkes der heller ikke på. De skal jo bare lige overleve indtil de bliver solgt.

Læs videre på Side 3

Startside Side 1 Side 3