...............

 

Startside Side 1 Side 2 Side 4

Frilandsanlæg

Side 3

I blokken til højre ses overskrifter på denne side i artiklen Udvidelsen af anlægget i 2007. Den sidste udvidelse af frilandsanlægget i 2012, Dræn, Udførelsen af indhegningen, Beplantning, Anlæg til russiske landskildpadder vinteren 2014-15.

Udvidelsen af anlægget i 2007

Cassiopeja inspicerer den nye afdeling af anlægget.

I 2007 var der efterhånden lidt knebent med plads til alle skildpadderne i overnatningskasserne i drivhuset. Men der kunne vist lige knibes et lille drivhus på 3 kvadratmeter magen til ind ved siden af det gamle drivhus? Men så skulle der fjernes buske, og så ville det vel være mest harmonisk at lave en egentlig udvidelse af hele anlægget? Helle blev enig med mig i, at vi alligevel ikke brugte de par meter græsplæne, der lå nord for anlægget.

Hvis dette stykke blev inddraget, ville det også medføre, at der kom mere aftensol i anlægget. Den allersidste udvidelse af anlægget gik derfor i gang i oktober 2007, og stod færdig i november. Som tidligere nævnt er efteråret bedst egnet til at udføre mere omfattende anlægsarbejder i forbindelse med frilandsterrarier.

Til indhegning anvendte jeg som hidtil eternitplader, skåret ud i en højde på 50 cm. Faktisk er der tale om genanvendelse. Den oprindelige nordlige indhegning blev bare taget op og flyttet længere mod nord. Pladerne til forlængelsen af den østlige side kom fra det stykke, som nu blev "fyldt op" med det nye drivhus. Pladerne blev som sædvanlig gravet 10 cm. ned i jorden, og samlingerne af pladerne blev foretaget ved hjælp af skruer på lodretstående, trykimprægnerede lægter, der er gravet yderligere et stykke ned i jorden.

For at skjule eternitpladerne, plantede jeg som nævnt tidligere buketroser, buksbom og myrtegedeblad på  havesiden foran dem.

Denne gang er en del af indhegningen til det nye anlæg (den nordlige side) trukket helt frem til en flisekant, hvor der over en strækning på nogle meter på grund af fliserne ikke er mulighed for at plante foran pladerne.

Derfor skruede jeg af æstetiske grunde vandretliggende lægter foroven og forneden på de nedgravede, lodretstående, trykimprægnerede lægter og monterede  med lange skruer bedafgrænsninger på disse lægter som beklædning. For at lukke gabet mellem pladen og bedafgrænsningen ordentligt af foroven, overvejede jeg at anvende enten rafter, lægter eller runde stolper. Men jeg endte med at bruge høvlede terrassebrædder som "gelænder".

Den øvrige del af udvidelsen skulle efter planen som tidligere camoufleres ved at plante foran pladerne. Men da "She who must be obeyed" (Helle) så resultatet af min indsats ved flisekanten, dekreterede hun, at  hele den nye indhegning skulle udføres på samme måde med bedafgrænsning som beklædning på siden og terrassebrædt foroven. -Og jeg gav hende ret. -For det ser altså rigtig pænt ud.

På billedet ovenover ses eternitpladeindhegningen camoufleret af en bedafgrænsning af træ, der foroven er kantet af med terrassebrædder. Det nye drivhus anes til højre foran det gamle. Overalt i den nye del af anlægget strukturerer brune flinte/kalksten høje, niveauforskelle, synshindringer, mv.

Der er i udvidelsen anlagt yderligere en stenhøj fyldt op med jord. Den er forbundet med en tidligere stenhøj i det gamle anlæg ved en bro/underføring. (Som det også skete ved den forrige udvidelse for over 10 år siden.) Stenene er som nævnt brun flint/kalk, som blev samlet ved løbende ekskursioner til landmændenes stenbunker i løbet af  2007, således at de lå klar i haven til efteråret, da jeg gik i gang.

Når du er i gang med etableringen, opdager du, at der medgår 3-5 gange så mange sten til projektet, som du troede inden starten!

Rundt om stenhøjen er der som altid lagt flade sten på bunden af anlægget for at hindre græsset i at brede sig ukontrolleret og for at danne "radiatorer" til mikroklimaet. Stenene opvarmes af solen og akkumulerer varmen, som derefter afgives til omgivelserne.

Udvidelsen er ved at gro til, og anlægget fastholder positionen som den flotteste del af haven.

 

Flade sten i bunden af anlægget. (Men også enkelte store kontraststen.)

 

Denne (frostsikre) amfora forestiller jeg mig blev glemt af Platons tjenestepige 400 år før vor tidsregning.

 

Juni i frilandsanlægget i starten på udvidelsens tredje sæson. Roserne blomstrer ikke endnu.

 

Frilandsanlægget i august 2011.

Den allersidste udvidelse af frilandsanlægget i 2012. ("Sct. Hans udvidelsen")

Udvidelsen i 2012 har en imaginær antik ruin som tema.

Landskildpadder er som bekendt ikke "enkeltgængere", men de er faktisk sociale dyr.

Læs Holde en enkelt eller flere

Det betyder selvfølgelig ikke, at skildpadder derfor kan koncentreres i større antal på små arealer. Et frilandsanlæg kan i grunden vanskeligt blive for stort, når man tænker på pladsforholdene i landskildpaddernes hjemstavnsbiotoper. Så selvom jeg ved den sidste udvidelse i 2008 (igen) havde bestemt, at det var allersidste gang, der blev udvidet, så mente jeg alligevel i 2012, at en yderligere udvidelse af anlægget i endnu højere grad ville tilgodese mine landskildpadders krav på ordentlige pladsforhold. Desuden legitimerede dette synspunkt min indbyggede trang til at udbygge anlægget lidt mere. Jeg besluttede derfor at forøge skildpaddegårdens areal til ialt 100 kvadratmeter.

Det er selvsagt nemmest og mest tilgængeligt at lave så meget som muligt, inden der hegnes ind.

Nu kunne en sådan udvidelse jo foregå lige som mine tidligere udvidelser. Jeg har hver gang bare lavet mere af det samme, hvad angår sten, høje og beplantning. Det lykkes hver gang og bliver til et meget fint stykke natur. Det bliver under alle omstændigheder altid rigtig pænt.

Den gamle indhegning fjernes først, når udvidelsen er på plads og i orden.

Denne (helt bestemt sidste) gang skulle udførelsen imidlertid blive anderledes i strukturen, for at gøre anlægget endnu mere afvekslende og spændende. Og derved gøre hele haven endnu mere interessant at opholde sig i. Jeg besluttede derfor at have et egentlig tema for byggeriet. (Det er jo så moderne at have et tema!) Temaet blev minsandten en antik ruin fra Middelhavsområdet .

Ølandsbrud "garneret med brune kalk/flintesten som variation. De dækker fint af for uønsket græsvækst. Der bygges udenfor den bestående indretning, der først fjernes, når det hele er færdigt!

Der var nu også tale om at gøre en dyd af nødvendigheden. Min (heldigvis dog efterhånden stærkt forbedrede) diskusprolaps var en seriøs hindring for at slæbe rundt på de sædvanlige store, brune flinte/kalksten. Desuden tager det et vist tidsrum at finde og slæbe tilstrækkeligt mange sten hjem til biotopen, og når man endelig har besluttet sig, så haster det jo altid. Der bestiltes derfor i stedet en pallefuld ølandsbrud i det lokale sten/flisecenter. Den leveredes næste dag i indkørslen. Kunne køres ind på sækkevogn. Så det blev en nem opgave at gå i gang med at creere den spændende struktur i den nye udvidelse.

Efter færdiggørelse af ruinens "bygningsrester" monteres den nye indhegnings eternit på nedgravede stolper.

Jeg forestillede mig, at der her i biotopen foretoges en arkæologisk udgravning, hvorved der frilagdes interessante bygningsrester fra antikken. Ølandsbruddene blev dels stillet på højkant således, at der anes et omrids af fundamentet til et ukendt byggeri fra oldtiden. Desuden lagdes en del ølandsbrud fladt på jorden i forbindelse med dette fundament, og de udgør således en del af de nu fundne og udgravede ruiner. Samtidig har de den fine egenskab, at de forhindrer den med sikkerhed kommende græsvækst i at brede sig uønsket og uhæmmet.

Eternitpladerne er nu færdigmonteret. Der mangler så bare den udvendige beklædning af indhegningen.

De rødbrune ølandsbrud blev lagt med niveauforskydninger. Dels for at tilgodese skildpaddernes trang til at klatre og give dem den påkrævede motion, der styrker benmuskulaturen. Dels naturligvis af hensyn til det afvekslende udseende af udvidelsen. Det skal jo ikke ligne indkørslen til en carport i et parcelhuskvarter.

Dræn

Biotopen her i Næstved befinder sig i et område, der er skabt af den sædvanlige fede og tunge Sydsjællandske muld. Dvs en jordart, der er meget leret. Desuden ligger matriklen i et niveaumæssigt ret lavt område, og der står tit vand på jorden i forbindelse med de senere års massive og kraftige regnskyl. Og selvfølgelig står der også ofte vand på jorden i vinterhalvåret. Den væsentligste grund til dette findes, når man graver bare 1/2 meter ned i jorden. Her ligger der under hele matriklen en vandtæt membran af blåler.

Drænrørene blev selvfølgelig gravet ned i jorden under udvidelsen, inden færdiggørelsen af "ruinerne".

I det oprindelige anlæg har jeg derfor som tidligere beskrevet lagt et dræn i form af et rør med diameter på nogle få cm. Dette rør munder ud på et fliseareal, der meget pratisk er anlagt i et lavere niveau, end mit frilandsanlæg. Der findes en kloakrist her, og vand fra drænet forsvinder hurtigt og effektivt.

Men dette dræn er for lille til også at kunne "trække" det nye samlede areal på 100 meter, så der måtte suppleres. Jeg borede masser af huller i nogle nedløbsrør til tagrender, og gravede dem ned i jorden under udvidelsen. De fik også udløb til det nævnte fliseareal. Under en massiv gang dagsregn på 30 mm lige efter færdiggørelsen i juni måned 2012, viste det sig at fungere effektivt. Vandet strømmede fra drænene ud på fliserne, løb ned i kloaken og anlægget forblev frit for vandansamlinger.

Udførelsen af indhegningen

Eternitpladerne er 6 mm tykke og i normalbredden 120 cm. Jeg har savet dem i ud i højde på 50 cm. De er skruet på trykimprægnerede stolper og går 10 cm ned i jorden. Indhegningen er med andre ord 40 cm høj. Stolperne er 7x7 cm. De er gravet 70 cm ned og står urokkeligt fast i den tunge lerjord.

Her er beklædningen med trykimprægnerede brædder i fuld gang.

Den udvendige beklædning af indhegningen er foretaget med høvlede, trykimprægnerede brædder, som blev skruet på stolperne. Foroven monterede jeg en meget kraftig trykimprægneret planke, så nu har jeg tilført matriklen en havebænk på 25 meter!

De fine antikke fund er naturligvis omhyggeligt rengjort og genrejst på findestedet.

De arkæologiske undersøgelser har ikke kunnet fastslå, hvorvidt der er tale om resterne af et antikt tempel, et opgivet ortodokst kapel eller en forlængst forladt gedehyrdehytte. Som det altid har været skik ved udgravninger i Middelhavsområdet, er de fundne søjler rejst på højkant, for at anskueliggøre lidt af det oprindelige omrids af stedets spektakulære arkitektur. Efter regnbyger, anes tynde dampe langsomt stige til vejrs fra sprækker under det sammenstyrtede fundament. Var stedet et orakel for et par tusinde år siden? Under alle omstændigheder er her en del mystik. De fundne og blotlagte 2 søjler udgøres af hhv 1 ionisk og 1 korinthisk søjle. Er der måske tale om sammenskrabet "Mitbringsel" fra krigstogt (Alexander den Store)? Eller er der tale om, at en tyvagtig gedehyrde for et par tusinde år siden æstetiserede sin bolig med tyvekoster? Måske bliver gåden aldrig løst.

Anlægget nu med færdigbeklædt indhegning. Afrodite har straks godkendt udvidelsen og graver æg ned.

Beplantning

Nu vokser stedet hastigt til med spændende vegetation, og biotopen er endnu mere spændende og afvekslende for beboerne på begge sider af indhegningen. Desuden ses selve bygningsresterne hurtigt gro til med vinterhårdføre planter i form af hørpalmer, som jeg lod mig besnakke til at afprøve endnu engang! Der er tale om Trachycarpus fortunei, som er hentet fra Jylland, hvor de har stået i nogle år på friland i Karup i 20 graders frost om vinteren, og de angiveligt ekstremt frostsikre Trahycarpus takil og Trachycarpus nainital. Endvidere ses de meget frosttålende Agave neomexicana, Agave ovatifolia, Agave montana, og Agave parryi var. parryi. Der vokser også en særlig pinje Sciado verticillata, et mammutræ Sequoiadendron giganteum, samt buxbom, roser, lavendel, krisstorn, tjørn, osv. På KUGs balkanture har jeg oplevet en del velfungerende landskildpaddebiotoper bestående af flotte, lyse egetræsskove. Der er derfor også plantet et par små egetræer. De skal selvfølgelig holdes nede med saksen. Lidt vinterhårdføre figenkaktus giver den rigtigre balkanstemning. Opuntia phaeacantha mv.
Hvis/når en kommende fastlandsvinter får udryddet disse vækster, har jeg besluttet at lade "bygningsresterne" i ruinen gro til med brændenælder og skvalderkål. Så kan både skildpadderne og chefherpetologen få nem adgang til frisk salatbar hver dag.

Behørigt indpakket overlevede palmerne den hårde vinter 2012/13. Her den 23/11 2013 igen pakket ind til ny vinter

Straks da den gamle indhegning blev fjernet, og der blev fri adgang til udvidelsen for skildpadderne, gravede den bredrandede landskildpaddehun Cassiopeja 9 æg ned midt i gulvet til den nordlige ruins midtersal, og dagen efter gravede den bredrandede landskildpaddehun Afrodite ialt 10 æg ned i gulvet til selvsamme ruins vestfløj.

Den græske hun Cleopatra gravede samme dag æg ned i granitskærverne i bunden af udvidelsen. Se foto til venstre

-Så udvidelsens charmerende, rolige og indbydende omgivelser i den (meget historiske) hjemstavnsatmosfære taler altså også varmt til skildpaddernes (skjoldmøernes) vigtige og naturstyrede sysler og må betragtes som godkendt.

 

Rester af forskelligt "tømmer fra ruinerne" præger området. Nogle planker danner ligefrem en "skildpaddeviadukt".

Udover de pæne ølandsbrud er der til udvidelsen også anvendt gamle og slidte udgaver af forskelligt tømmer. Herved tilføres stedet yderligere afveksling i udseendet. Tømmeret er svindel. Det er udført i fiberbeton, men ligner til forveksling gammelt patineret træ. Og det holder fint de næste 1.000 år i alskens vejrlig.

Her ses en del "gamle tømmerstykker" i bunden af udvidelsen. Alt dette "træ" er udført i fiberbeton.

 

Udvidelsen tages i brug: -"Øjjj, her har jeg aldrig været!!"

 

Den færdige udvidelse står her færdig til Sct. Hans 2012. Vejret er det sædvanlige danske Sct. Hansvejr.

 

I august 2012 er det hele ved at gro pænt til.

 

Frilandsanlægget Sct. Hans aften 2013. Der er sandelig fundet et par søjler til. De er også rejst op.

Udseendet i juli 2013. En bredrandet landskildpadde ses grave æg ned foran i højen i midten af billedet.

 

Sct. Hans udvidelsen 2012 i juli 2015

 

Blomstrende vinterhårdfør opuntia i juli 2014

 

Januar 2016

 

August 2016
August 2017

Den russiske udvidelse vinteren 2014-15

Efter at have besluttet mig for at indskrænke min store bestand af landskildpadder og nu kun at holde europæiske landskildpadder fra Balkan, skilte jeg mig i løbet af 2011-12 af med mine russiske landskildpadder.

Men efter at have undværet Testudo horsfieldii i et par år, fik jeg i 2014 et tilbud fra en italiensk skildpaddeholder, som jeg ikke kunne afslå. Tilbuddet bestod af en stor gruppe meget store (20+) og smukke vildfangede russiske landskildpadder fra Tadjikistan. (Ifølge de skriftlige oplysninger "Last legal export from Tadjikistan 2011"). Skildpadderne er ganske rigtigt meget store og meget flotte, og de fortjener selvfølgelig et ordentligt miljø.

De skal selvfølgelig gå i deres eget anlæg. Der skal hos mig kun gå forskellige skildpaddearter i samme anlæg, som også lever i fællesbiotoper i naturen. Og russiske landskildpadder lever mig bekendt ikke i fællesbiotop med andre arter.

Der er spærret omhyggeligt og flugtsikkert af ind til det oprindelige anlæg, mens der udvides.

Et gammelt bestående anlæg (Kindergarten), der var indhegnet af 2 terrassebrædder lagt oven på hinanden, kunne bekvemt udvides og overlades til de russiske landskildpadder.

Udgravede græstørv (aht buxbombed og fliserække) lægges i bunke inde i udvidelsen. De bliver kernen i en jordhøj

Terrassebrædderne i det oprindelige anlæg er trykimprægnerede brædder af fyrretræ. De er 12 cm brede og 3 cm "tykke". Der købtes nye ind af samme slags, og så var det bare med at gå i gang. Selvom de oprindelige brædder er 13 år gamle, er de stadig helt fri for råd!

Der blev nu lagt et yderligere terrassebrædt ovenpå de 2 oprindelige, således at indhegningen herefter består af 3 terrassebrædder lagt oven på hinanden. Der er som i det oprindelige anlæg gravet trykimprægnerede brædder ned i jorden (1 stk på højkant), og indhegningen af terrassebrædder hviler på dem. Sikringen styrkes af, at der udenom anlægget sættes buxbom (også og især af æstetiske grunde). Rødderne fra buxbomplanterne og en foranliggende fliserække (for at forenkle plæneklipningen) hindrer/besværliggør dyrene i at grave sig ud.

Det samlede udvidede anlæg er kun af størrelsen 3,5 x 3,5 m, så det har ikke været nødvendigt at montere indhegningen på nedgravede stolper. Terrassebrædderne er så stabile og massive i forhold til de sædvanlige brædder, at man kan nøjes med at fæstne dem ovenpå hinanden. (Jeg har boltet dem sammen.) De forbliver, hvor de er lagt, når de først er skruet sammen i hele indhegningsfirkanten.


Den 15. oktober 2014: Færdig! Så skal det hele bare falde til i løbet af vinteren.

-Men det så nu alligevel lidt snollet ud! Kunne man byde 7 store landskildpadder sådan et lille anlæg? Og russere er som bekendt pladskrævende, hvis de skal trives optimalt. Nej, vel? Det var med andre ord nødvendigt at gøre russeranlægget større endnu!

Der blev leveret 3 kubikmeter harpet muld iblandet sand i husets indkørsel.

Et frilandsanlæg bør ikke bare være en indhegning på den flade jord. Der skal struktureres med grus, jord, sten og grene, mv, for at skabe den nødvendige afvekslnig. Dels aht æstetikken (anlægget skal jo være pænt at se på, også for besøgende, der ikke er skildpaddenørder), dels for, at skildpadderne ikke skal kunne se hinanden hele tiden. Ja faktisk for, at de slet ikke skal føle sig indespærrede. Desuden vil jordhøje virke som "scener", hvor skildpadderne løftes op i mere behagelig "sehøjde" for os tilskuere, og æglægningshøje er jo en nødvendig del af anlægget. Så der blev bestilt harpet muld iblandet sand.

Nu kom der mere format over dimensionerne.

 

Masser af jord skal der til.

 

Siderne boltes sammen. De 3 terrassebrædder på hver 12 cm i bredden giver en samlet højde på 36 cm. Det er lige i underkanten. Et brædt yderligere ville give en højde på 48 cm. Det er for voldsomt. Mener jeg. Så løsningen blev at montere en topprofil, der rager ind over terrassebrædderne i indhegningen. Denne topprofil er meget stabiliserende og er faktisk en flot afslutning på hegnet.

Færdigt arbejde 18 april 2015. Nu er russeranlægget på ialt 35 kvadratmeter.

 

24. juli 2015. Nu er det hele ved at gro til.

Jeg har til sidst plantet buxbom, myrtegedeblad, palmelilje, lavendel, rose, bjørnegræs, havtorn, enebær, efeu, ceanothus (en slags kristtjørn look-alike med små blade.) Der kommer senere nogle vinterhårdføre agaver. Jeg har sået nogle "vilde blomster"-blandinger. Af sig selv kommer allerede så småt skvalderkål, mælkebøtte, græs, mv. Græsset og skvalderkålen ædes allerede ihærdigt af russerne. Jeg har hentet drivtømmer på stranden og sten på markerne i løbet af vinteren.

Indvendigt i anlægget er der hele vejen rundt langs indhegningen lagt (tilpas nedgravet) et bælte af flade og affladede sten. Dels kommer der så ikke til at gro græs her (bortset fra i fugerne), og dels forhindrer dette bælte yderligere forsøg på flugt ved nedgravning under indhegningen (den slags har jeg faktisk aldrig oplevet hos nogen af de arter, som jeg holder, men for en ekstra sikkerheds skyld, så..)

Stiliseret tegning af indhegningen til russeranlægget. Brædderne er alle trykimprægnerede. Anlægget er nu på ca 35 kvadratmeter. En fin størrelse til 8 store russiske landskildpadder, når anlægget er afvekslende struktureret.

Det nye russeranlæg. Her går 10 voksne russiske landsildpadder. Der er støbt små damme af beton i anlægget.

Januar 2016

Sådan ser det ud i juli 2016. Naturen altså kan bare det der med at lave naturlige anlæg.

Kan flere arter af europæiske landskildpadder på sammen? Læs Bastarder

 

 

 

Læs videre på Side 4

Startside Side 1 Side 2 Side 4