................

 

Startside Side 1 Side 3 Side 4

Frilandsanlæg

Side 2

I blokken til højre ses overskrifterne på denne side i artiklen

Stiklinger, Sten, Rustikke krukker, Trærødder, Bundlag, Æglægningshøj, Kalk, Dræn, Beplantning, Giftige planter, Planter af hensyn til skildpaddernes udseende, Hvilke planter findes i mit frilandsanlæg?, Vand, Vanding af anlægget,Varmelamper og UV-lys, Myrer, Resultatet af dine anstrengelser, Hvornår sættes skildpadderne ud i frilandsanlægget?

 

Frilandsanlæg giver rolige (ustressede) og livsglade skildpadder med stærkt immunforsvar. Og glæde ved at have have.

Stiklinger

Jeg har anvendt en masse stiklinger til hække og anlæggene og til isolærplanter/buske i selve anlæggene. Hvis du bare vil købe den slags i planteskolen, kan du springe det næste over.

Her er opskriften på stiklinger af myrtegedeblad og buxbom. Samme opskrift har jeg brugt på de fleste andre buske, der står i min skildpaddegård: I april (til nød lidt ind i maj) klippes en kvist på 20-30 centimeters længde. De nederste 2/3 af kvisten frigøres fuldstændig for blade og sideskud.I den resterende øverste grønne tredjedel nippes det yderste af topskuddet. Den nederste nu vegetationsløse 2/3 stikkes ned i jorden, der hvor du ønsker, at denne plante skal gro op. Jeg bruger et gammelt grillspyd til at lave hullet til dette formål. Der vandes grundigt. Den øverste grønne tredjedel af stiklingen forbliver over jorden. Jorden omkring stiklingen holdes konstant fugtig ved at vande jævnligt i den kommende måneds tid. Herefter har planten slået rødder og er i fuld vækst. Resten går af sig selv.

Carporte er gode i anlægget. Til skygge, søvn og til at tørre parringsinsisterende hanner af.

Sten

Det betyder utroligt meget for frilandsterrariet, at det struktureres med store sten. (-Du skal bruge mange flere sten, end du tror!) Man skal i høj grad tilgodese skildpaddernes genetisk indbyggede trang til at klatre. Alle europæiske landskildpadder elsker at klatre, og de er forbavsende dygtige til det, selvom de tilsyneladende ved et hurtigt øjekast faktisk ser ud, som om de slet ikke er konstrueret til det.

De russiske landskildpadder Testudo horsfieldii er rene akrobater, og de kan kravle op ad og over sten og trærødder (og indhegninger), som man ville have forsvoret, at de kunne passere. De bredrandede landskildpadderTestudo marginata kommer ind på 2. pladsen. De klatrer også særdeles godt. Herefter kommer de græske landskildpadder Testudo hermanni og de mauriske landskildpadder Testudo graeca. Men de er skam også rigtig  gode bjergbestigere.

Læg kalksten. Der kommer spiselige urter af sig selv, og snart ser der ud som hjemme i Grækenland!

Endvidere har store sten en vigtig funktion som ”radiatorer”. De varmes i dagens løb op af solens stråler, og afgiver langsomt denne akkumulerede varme, efterhånden som temperaturen synker om aftenen og natten. Dette betyder meget for mikroklimaet.

Denne effekt har åbenbart også betydning for hunskildpaddernes udvælgelse af stedet for gravning af æglægningsgruben. Jeg har erfaring for, at de steder i anlægget, der vælges af skildpaddehunnerne til dette formål, også er steder, hvor der er nedfældet store sten i jorden. Hunnen har tilsyneladende instinktivt fornemmelse for stenenes radiatoreffekt, når hun udvælger sit nedgravningssted.

Der klatres gerne højt op for at finde det helt rigtige sted at solbade.

Sten er ikke bare sten. Igen afhænger det hele af, hvad du vil. Du kan  foretage valget således, at der stringent kun anvendes sten af en bestemt struktur, type og farve, som for eksempel kalksten, sort granit eller rød granit. Granit fås i både sprængte og tilhuggede udgaver og kan suppleres med knust granit i samme farver og i forskellig størrelse. Her skal du henvende dig til specialfirmaer, plantecentre og anlægsgartnere (der også kan udføre arbejdet for dig, hvis du ønsker dette).

Der findes endvidere stenpladser, mv., hvor du selv kan afhente dine materialer. Du kan endelig vælge naturens egne udgaver i form af kampesten og marksten. Men du kan ikke blande alle slags sten i en pærevælling. Der er en stor æstetisk forskel på at bygge en stenhøj eller bare lave en stenbunke, selvom arbejdet er det samme.

Skildpaddernes indbyggede trang til at klatre bør tilgodeses. (Regnvejr ingen hindring!)

Kampesten og marksten kan leveres fra en grusgrav med lastbil, men de er også lette at finde i de stenbunker, som bønderne de fleste steder i Danmark har liggende rundt om på markerne.

Hvert år sanker (samler og fjerner) bønderne som bekendt markerne rene for de sten, som i istiden er ført til Danmark fra de nordskandinaviske fjelde. På nærmest uforklarlig vis arbejder de sig hele tiden op gennem jorden på de dyrkede marker og lægger sig til rette oven på jorden, hvor de hindrer brug af landbrugsredskaber. Disse indsamlede sten lægges i store bunker i udvalgte hjørner på markerne med henblik på senere bortkørsel. Her kan man altid gøre gode fund.

Selv har jeg fortrinsvis anvendt granitsten og store rustikke brune kalk/flintesten fra sådanne stenbunker til mit anlæg. (Brune flinte-/kalksten er almindeligt forekommende i Sydsjælland. -De findes også i for eksempel Albanien. Derfor tiltaler de mig.) Det er selvfølgelig rigtigst/bedst at spørge om tilladelse nede på gården, inden man tager nogen sten. (I modsat fald er der jo sådan set tale om tyveri.)

Endelig kan man også efterhånden købe store kampesten og pyntemure i naturtro udførelse i kunststof og glasfiber. De er NÆSTEN lige så pæne som naturens egne produkter, og de koster en villavej. Men man slipper da for at ødelægge sin ryg med tunge løft! Men, ærligt talt, så er det da lige lovlig kunstigt? Og plastik patinerer mildt sagt ikke godt!

En gennemført strukturering af anlægget opfylder skildpaddernes indbyggede klatrebehov.

Somme tider klatres der MEGET højt op. Det gør skildpadderne også i deres hjemstavnsbiotoper!

Flade sten er også vigtige i anlægget. Hvis man vil hindre udvalgte afsnit i anlægget i at gro til med græs, er flade sten den oplagte løsning. Flade sten er også særdeles anvendelige til kreativt udførte niveauspring, pladser og særlige konstruktioner. Som kampestenene er de endvidere gode radiatorer for solens stråler. De har derfor væsentlig indflydelse på temperaturforholdene og på mikroklimaet i frilandsterrariet.

Flade sten er meget anvendelige, når man vil lave små grotter og gennemføringer/tunneller til skildpadderne. Sådanne indretninger bruges til ly for sol og regn og til overnatning i de varme måneder. De er også meget brugt af ikke parringsvillige hunner, der her kan ”tørre hannen af". Husk, at de ikke må laves så dybe, at man ikke i påkommende fald kan nå ind til skildpadderne med hånden.

Ja, de er altså meget dygtige klatrere

Selvom skildpadder af tryghedsgrunde foretrækker skjul, der ikke er meget større end dem selv, ja nærmest slutter tæt om skildpadden som et futteral, så bør en sådan "carport" eller "garage" være større og ihvertfald noget højere end anlæggets største skildpadde. Når skildpaddens skjold/rygskjold gnider mod stenen, slibes skjoldet svagt. Da skjoldpladen kun består er en fingernegltynd hornplade, er der ikke meget at slibe af. Hvis hornpladen slides/slibes igennem, vil skildpadden erfaringsmæssigt let blive udsat for farlige svampe- og sygdomsangreb, idet den rene benplade nu er helt blotlagt.

Derfor må du aldrig anvende støbte fliser af beton/cement til dette formål! Disse fliser sliber som sandpapir, og indholdet af beton/cement har vist sig at være meget sundhedsskadeligt for skildpadden, når det gnides direkte ned i benpladen på skildpadderyggen. Jeg har set hule plantesten af beton anvendt til carporte i frilandsanlæg for landskildpadder. Det er en hurtig og nem løsning i den rette størrelse, men det er altså helt defekt at anvende det. Skildpaddens rygskjold bliver for let slidt ned.

Sten, vand og planter skaber miljø og trivsel.

Flade natursten finder du også i de nævnte stenbunker på markerne, både i form af granit og i form af sandsten. Ellers kan de købes i form af tilhuggede/sprængte granitsten eller i form af for eksempel Ølandsbrud og Nexøsandsten, mv. De fås i byggemarkeder og flisecentre. Flade sten er velegnede som underlag for faste fodringspladser. Det vil sige steder, hvor du lægger de urter, som du dagligt giver skildpadderne som tilskud til de vækster, som i forvejen gror i anlægget. Skildpadderne lærer hurtigt, at de altid kan finde mad her. (Det er dog også vigtigt for sysselsætningen af skildpadderne, at de ikke bare har en foderplads, men at de også er nødt til at bruge tid på fodersøgning i anlægget i øvrigt.)

Flade sten er også velegnede som trædesten. Hvis du har trædesten placeret i dit anlæg, især i områder med højere vegetation, undgår du uforvarende at komme til at jokke på en sagesløs skildpadde. Planteskoler sælger også støbte og tildannede flade sten under navnet trædesten. Kiloprisen er betragtelig!

Bredrandede landskildpadder (Testudo marginata) i frilandsanlægget. Han og hun. September 2006.

Rustikke krukker til frilandsanlægget

Måske er du typen, der under alle omstændigheder ønsker nogle krukker i frilandsanlægget. Det kan jo være praktisk at kunne flytte rundt med nogle af planterne, herunder problemfrit at kunne tage eksotiske vækster ind om vinteren. Det kan også være nødvendigt at hæve spiselige planter (som for eksempel sukkulenter) ud af skildpaddernes rækkevidde. Dem kan de jo ikke lade være med at sætte til livs, hvis de får mulighed for det. Dette kan selvfølgelig altid gøres ved at udføre særlige bygningstekniske foranstaltninger ved hjælp af sten. Og det bliver flot. Men det kan også hurtigt og nemt laves ved hjælp af en krukke. Men det er jo ikke alle fabriksfremstillede krukker, som behager synet i et frilandsanlæg.

Jeg anvender blandt andet naturligt udseende "krukker" af rustikt udseende. Jeg støber dem selv i form af egnede "potter" som på billedet nedenunder. Støbeformen er for hver enhed et dertil gravet hul i jorden. Så får hver "krukke" et unikt og individuelt udseende.

Den nedgravede krukke efter endt støbning.

Støbeformen graves som nævnt i jorden. Hvis der ønskes bund i krukken, dækkes bunden af jordhullet med et lag beton på nogle centimeters tykkelse. I midten anbringes en gammel plastikurtepotte eller andet cylinder- eller kegleformet, der kan skabe den indvendige del af krukken. Hvis der laves bund i krukken, stikkes midt i bunden for eksempel en grenstump (som på foto herover) et stykke ned i jorden, således at der friholdes et hul i bunden af den færdigstøbte krukke. Derpå fyldes nu beton i området mellem jord og plastikpotte. Det hele dækkes over, således at støbningen ikke tørrer for hurtigt.

Efter endt hærdning (en uges tid) graves krukken fri. Jeg har herefter penslet nogle af krukkerne med jernvitriol for at give et rødbrunt naturstenagtigt udseende. Jernvitriol købes hos materialister, og i byggemarkeder sælger man det i bøtter til bekæmpelse af mos i græsplæner. Hvis man ikke pensler med jernvitriol, vil krukken med tiden blive overgroet af mos på grund af indholdet af spagnum. Dette giver jo også et særdeles naturligt udseende, men der skal ventes nogle år!

Færdig! Støbt af 2 dele grus, 1 del spagnum og 1 del cement.

 

Farvet med jernviriol. Krukken er her i udgaven med bund. Så kan den anbringes uafhængigt af bundlaget højt og for sig selv.

Udgave uden bund, således at plantens rødder kan få kontakt med anlæggets jord.

 

Rustik krukke uden bund med blomstrende vinterhårdfør opuntia

 

Denne krukke er støbt i blandingen 1 del cement til 3 dele spagnum! Mere rustikt kan det vist ikke blive. Den er ikke smurt med jernvitriol. Jeg er spændt på at se, hvordan den patinerer!

Trærødder

Trærødder og store, tørre, grene er en oplagt del af det kreativt indrettede frilandsanlæg. Begrundelsen for  anvendelsen er den samme som for anvendelsen af store sten.

Nemlig at tilgodese skildpaddernes klatretrang, at tilgodese oplagte æstetiske hensyn (trærødder er som bekendt meget dekorative), og at etablere synsmæssige hindringer for skildpadderne.

Russiske landskildpadder er drevne klatrere!

Trærødder og det, som tyskerne så præcist kalder "Altbaum", har jeg kun fundet ganske lidt af i skovene. Formentlig fordi mange af skovens gæster straks slæber den slags hjem til brændeovnen, når de ser det. Mange har også sankekort. Derimod har jeg fundet en del skyllet op på stranden. Det har også den yderligere effekt, at den slags "drivtømmer" som regel er blevet smukt poleret under opholdet i vandet. Endvidere har det trukket salt, så det er ganske holdbart. Og så begrunder det sunde "træfindespadsereture" langs vandet. Men meget prosaisk så finder man en del anvendeligt træ på genbrugsstationerne, hvor folk afleverer haveaffald. Der er som regel et hjørne af genbrugspladsen, der er indrettet til modtagelse af træstød, mv. Her kan der faktisk gøres fine fund!

Trærødder og sten giver mulighed for at skildpadderne får styrket benmusklerne!

Bundlag

I de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper består "bundlaget" som bekendt af jord, sand, grus, sten og grundfjeld. Alt sammen mere eller mindre blandet. Jord, grus og sten kan du under alle omstændigheder trygt bruge.

I anlægget har jeg anvendt forskellige slags ”bundlag.” Jeg har som så mange andre ikke bare kunnet indrette mit frilandsanlæg direkte ovenpå havejorden og ellers bare fordele jorden fra haven efter ønske i anlægget. Jorden i min have udgøres af ekstraordinær fed lerjord. Tør er jorden hård som beton. Våd er jorden tung, tæt, massiv og klæbende. Derfor har jeg måttet hente meget jord ude fra. Jorden i nogle af højene består af almindelig muldjord (leveret af vognmand), som er blandet med grus i forholdet 3:1. I mine 2 æglægningshøje er der anvendt blomstermuld (genbrug fra krukker og højbede i havens øvrige drift), som er blandet med grus i forholdet 4:1. Her på det seneste har jeg også anvendt harpet muld, blandet med grus i forholdet 4:1 og almindelig muldjord, blandet med grus i forholdet 3:1.

Gruset er almindeligt bakkegrus, som jeg har hentet efter behov i en gammel grusgrav. Man kan bruge alle slags grus. Også det såkaldte stabilgrus. Her er der bare forskellige størrelser småsten i. Men det er der jo også meget ofte i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper, så det er udmærket.

Husk at en æglægningshøj af gode grunde skal have hældning mod syd. Den gravide hun er instinktivt opmærksom på, at her kommer den bedste strålevarme fra solen til at sørge for optimale udrugningstemperaturer. Højen bør selvfølgelig bygges op ved hjælp af kampesten.

Flere steder i anlægget har jeg lavet områder med et tykt lag groft strandgrus. Du kan også bruge knust granit. Dette købes i byggemarkeder, havecentre og på stenpladser.

Akvariegrus er også fint, men så bliver det altså meget dyrt. Groft bakkegrus er anvendeligt. Men undgå sand. (Bortset fra strandsand, hvor sandkornene er slebet runde). Dansk sand indeholder sædvanligvis kvarts. Kvarts er meget skarpt og vil derfor beskadige skildpaddernes øjne, når det havner der. Og det vil det uvægerligt gøre på et tidspunkt.

Jeg har også for år tilbage for afvekslingens (og afprøvningens skyld) i områder af anlægget lagt et tykt lag tørrede grannåle, ligesom jeg et sted havde lagt pinjebark/barkflis, og et sted var der udlagt træflis. I løbet af få år formuldede disse materialer, og områderne fremtræder nu som den udmærkede jord, det hele er blevet til. Man kan altså godt anvende disse nedbrydelige emner til bundlag, men de beholder kun udseende og struktur kortvarigt og midlertidigt.

NB! Når du lægger jord ud og fylder jord på til høje i anlægget, så er det en god ide at lave højen 10-20 % højere end ønsket. Så meget falder den erfaringsmæssigt sammen allerede den første vinter. Under alle omstændigheder er det godt at have jord liggende klar til at fylde efter med hen ad vejen. Jorden pakker lige så stille tættere med tiden.

Sollune grannåle er skønne at grave sig ned i for en græsk landskildpadde.

Æglægningshøj

Læs mere om indretning af de vigtige æglægningshøje i Æglægning.

Underføringer og tunneller giver afveksling for skildpadderne og for tilskuerne.

Kalk

Videre er der som nævnt rundt om i anlægget afsnit, der er dækket med et tykt lag meget groft strandgrus. I nogle af disse ”ørkenområder” har jeg hældt rigeligt med granuleret faxekalk ud. Der er tale om den kvalitet, der i akvarieforretninger sælges som bundlag til saltvandsakvarier. Bor man i kørselsafstand fra et kalkbrud (som for eksempel netop Faxe Kalkbrud), kan man også hente et par spandfulde knust kalk her. Når kalken er fordelt rundt i anlægget, går skildpadderne rundt og spiser på eget initiativ kalk i de mængder, som de behøver.

Europæiske landskildpadder kan efter min opfattelse ikke få for meget kalk. Jeg lægger iøvrigt også hønseæggeskaller fra husholdningen i anlægget. De ædes også gerne. Især af skildpaddehunnerne. Sepiaskal er meget brugt af skildpaddeholdere som kalktilskud. Det er givetvis fremragende, men mine skildpadder har næsten aldrig villet æde det udendørs. Hverken unger eller voksne.

I anlægget lever der en større bestand af vinbjergsnegle. De lever kun nogle få år (men formerer sig konstant), og afleverer derpå deres kalkholdige tomme skjolde til dekoration overalt i frilandsterrariet. Disse sneglehuse udgør et fint supplement af kalk til skildpadderne, der gerne æder dem.

Der er meget kalk i jorden i middelhavsskildpaddernes hjemstavnsbiotoper. Der er også meget kalk i de urter og græsser, som udgør skildpaddernes føde i deres oprindelseslande. Der må derfor også gerne være meget kalk i jorden og i de planter, der vokser i biotopen her i Næstved, og som dagligt ædes af skildpadderne her.

Desuden er der en ekstra gevinst. En solskinsdag i maj var jeg væk hele dagen. Da vi kom hjem, kunne vi straks se, at der i en af højene havde været gravet, idet kalkstene et sted var ”vendt”  ned i jorden. Jeg gravede samme sted med en plastikske. Der lå 11 marginataæg. Havde det ikke været for kalkstenene, havde jeg aldrig opdaget nedgravningen.  Europæiske landskildpaddehunner er så omhyggelige med tildækningen af æglægningshullet, at man normalt ikke har mulighed for bagefter at konstatere, at der har været gravet.

Et andet år var jeg bortrejst i 4 majdage. Da jeg kom hjem, kunne jeg takket være den udspredte kalk se, at jorden havde været vendt 2 steder. Det ene sted fandt jeg 10 marginataæg. Det andet sted fandt jeg 4 hermanniæg.

Læs Kalk, Æglægning.

Travlhed på foderpladsen. Der er lige lagt friskt ukrudt.

Beplantning

Beplantningen er selvfølgelig også en meget væsentlig del af anlæggets struktur og udseende. Små og store buske giver skygge rundt omkring i anlægget, således at landskildpadderne i løbet af dagen hele tiden kan veksle mellem sol og skygge og på den måde opnå og fastholde deres optimale funktionstemperatur  på 35-37 grader C.

Skildpadde, trærod, brun kalksten, blomstrende nåletræ og lille dam.

I modsætning til pattedyr kan skildpadderne jo som bekendt ikke danne varmen selv, men må anvende solen som varmekilde og afbalancere den opnåede kropstemperatur ved at søge skygge med mellemrum. Det er med andre ord livsvigtigt, at der udover sol også gives skildpadderne mulighed for skygge.

Du sætter bare lidt planter. Resten klarer naturen selv!

Udover skygge giver beplantningen også læ, hvilket forbedrer miljøet for skildpaddene. Beplantningen har den samme funktion i anlægget som store sten og trærødder, idet den har en væsentlig æstetisk opgave, og den danner synsmæssige hindringer for skildpadderne, der på denne måde ikke kan se hinanden hele tiden. En del af beplantningen bør bestå af buske og planter, som skildpadderne ikke vil/kan spise, således at disse vækster ikke gnaves i bund af skildpadderne og forsvinder. Det er disse blivende planter, du arbejder på med saksen for at skabe og fastholde anlæggets kønne udseende.

Også ved valget af planter må du finde ud af, hvad du i grunden vil. Vil du have en fornem ”japansk” eller ”alpin” have med de rigtige sten og planter, og på denne måde give dit frilandsterrarium til skildpadder et ubestrideligt imponerende og fornemt præg, eller vil du prøve at lave det mere ”naturligt"? (Naturligt som i hjemstavnsbiotopen kan det selvfølgelig aldrig blive i det danske klima.)

Spiselige planter og blade overlever kun over nåhøjde.

Jeg finder det også rigtigst, blandt andet af hensyn til fodersøgningen, at en del af beplantningen består af spiselige urter, således at der i anlægget hele tiden er et forrådskammer, der supplerer og danner variation og afveksling til de urter, som (næsten) dagligt lægges ind til skildpaddernes fortæring. Og som sørger for, at der er mad til skildpadderne på de dage, hvor du enten er bortrejst eller af den ene eller anden grund er forhindret i at hente noget udefra.

Beplantningen er et område, hvor din personlige smag og kreativitet har store udfoldelsesmuligheder. Du kan selvfølgelig uden problemer sætte  planter i anlægget, som du enten kender og ved (eller som du får at vide) kan klare det danske klima. Du kan også tilstræbe en hjemstavnsbiotopisk korrekt beplantning og må så være indstillet på at beskytte den på forskellig måde mod den danske vinter. Herunder er det nødvendigt at tage en stor del af disse middelhavsplanter ind om vinteren. Du kan selvfølgelig også kombinere disse plantetyper. Du bestemmer selv!

Men husk! Det hele gror og gror, og på kort tid er anlægget groet voldsomt til overalt, medmindre du konstant er til stede med beskærersaksen, mv. Udover indlysende æstetiske grunde til løbende regulering, må der aldrig opstå tilgroede områder, som du ikke umiddelbart kan inspicere. Sidst i september måned 2014 forsvandt en af mine halvvoksne marginataer sporløst. Havde den gravet sig ned for vinteren? Jeg kunne ikke finde steder i anlægget med spor af frisk nedgravning, og skildpadden har en vis størrelse. (Jo større en marginata er, jo sjældnere graver den sig iøvrigt ned!) Jeg tog derfor anledning til at klippe et krat op ad en stenhøj væk. Jeg havde længe villet gøre dette. Midt inde i krattet sad den forsvundne marginata. Med andre ord: Hav aldrig utilgængelige og uigennemskuelige områder/beplantninger/krat i skildpaddegården, hvor skildpadderne kan forsvinde sporløst!

Eksotiske planter udendørs i mit anlæg

Jeg havde tidligere i en årrække nogle store agaver og forskellige kaktus, som blev taget indenfor om vinteren. De pyntede voldsomt i anlægget. Efterhånden blev de for store, og det blev for omfattende, idet jeg ikke har særligt hensigtsmæssige vinteropbevaringsforhold for den type planter. Desuden fik jeg dårlig ryg. Så det måtte desværre droppes.

Fra årtusindskiftet og op igennem årene havde jeg løbende sat "frosttålende" og "vinterhårdføre" eksotiske vækster i form af hørpalmer Trachycarpus fortunei og vinterhårdføre opstammende Yuccapalmer Yucca rostrata på stammer, mv, i anlægget. De stod der hele året. Palmerne blev svøbt ind i kokosmåtter om vinteren. Yuccaerne klarer sig selv.

Se foto til venstre

Som bekendt er det altid farligt at færdes på en planteskole. Planteskoler er rendyrkede pushere overfor folk, der kan lide at se tingene gro og udvikle sig i haven. Og dermed i havens mest prominente område: Frilandsanlægget!

Selvfølgelig lod jeg mig besnære af postulatet om, at hørpalmer ikke har problemer med at gro på friland i Danmark. De voksede skam også flot hver sommer og trivedes rigtig godt. Og pyntede selvfølgelig efterhånden en hel del! Men i de 2 hårde vintre 2009/2010 og 2010/2011 blev de aflivet af frostvejret.

Derfor: Der bliver ikke plantet flere af den slags. (Troede jeg selv på!)

Tilbage i anlægget af eksotiske planter stod i efteråret 2011 kun 2 vinterhårdføre yucca palmer Yucca rostrata.

Se foto til venstre

Men hvis de osse stod af, skulle det også være slut med dem.

 Nu skulle der kun findes planter i anlægget, som kan holde til at være der hele året, og som derfor med sikkerhed står flot grønne (og blomstrer) i det tidlige forår!

 

Det er ikke interessant at gå rundt om brune og livløse skeletter langt ind i det sene forår og forsommeren med en bøn på læben og håbe på, at der snart viser sig et lille grønt skud et eller andet sted på sådan et trist fugleskræmsel.

Men det gik selvfølgelig anderledes! Som det fremgår af linket nedenunder, prøvede jeg igen med hørpalmer i 2012. De har til nu overlevet vintrene, og de vokser stadig fint! Yuccaerne klarer sig stadig.

Se Frilandsanlæg 3

Gul Thuja, bjørnegræs, palmelilje, kristtorn, liguster. Og marginata og hermanni.

 

I frilandsanlæg ser man tit, at skildpadderne gerne går ud i regnvejr om sommeren!

Min vinterhårdføre figenkaktus vokser konstant og sætter flere store ører.
Hidtil har den tilbragt vinteren i drivhuset (den kan sagtens tåle en del frost, men den er ikke glad for fugt). Men nu er den blevet så stor, at jeg i 2016 aftalte med min ryg, at den bliver stående hele året (og således også om vinteren), hvor den står. I efteråret 2016 trak jeg så bare en gang fleece hen over den.
I 2017 sætter den så ikke "bare" en enkelt blomst af gangen. Nu kommer der både 2 og 3 blomster om dagen!
Hvis den ikke stod i sin krukke, ville skildpadderne have udryddet den på få minutter

Giftige planter

Lad mig starte med at berolige en lille smule. Det ser nemlig ud til, at du ikke behøver at være overdrevent ængstelig for, at der skulle dukke planter og urter op i anlægget, som er farlige for skildpaddernes helbred.

Læs Giftige planter.

Her ses til højre en "baggrundsvæg" af efeu. Skildpadderne er ikke særligt interesseret i denne plante.

Planter af hensyn til skildpaddernes udseende (Blankt skjold)

Man læser rundt omkring om skildpaddeejere, der gnider deres skildpadders skjold ind med olie, vaseline eller lignende for at give dyrene et flottere og mere skinnende udseende. Det må man aldrig gøre! Du må hverken smøre skildpaddeskjoldet med produkter fra olieindustrien (raffinaderierne) som for eksempel parafinolie og vaseline, eller med plante/madolier. Heller ikke olivenolie, selvom tanken jo er nærliggende. Lad i stedet naturen sørge for pæne skildpadder i dit anlæg.

Læs Blankt skjold

Gode læfyldte pladser bliver altid fundet til den nødvendige solbadning.

Det er faktisk således, at skildpadder i naturen for det meste har et friskt skinnende, glat og "rent" skjold. Lige så almindeligt er det, at skildpadder i fangenskab har et trist, snavset og støvet udseende. Det blanke udseende, som skildpadderne har i deres hjemstavnsbiotop, skyldes, at skildpadder i naturen på deres daglige vej vej passerer gennem vegetationen, og derved hele tiden bliver støvet af og gnedet rene af de strå og blade (ofte med svagt planteolieindhold), som de presser sig igennem. Hvis du holder dine skildpadder indendørs, vil de derfor altid se støvede og triste ud.

Hvis du i et vist omfang lader dit frilandsanlæg gro lidt til ved naturens egen hjælp, vil du opdage, at dine skildpadder får et meget flottere og renere udseende, end hvis du lader det fremstå mere veltrimmet og bart. Planterne bliver skildpaddernes automatiske rensningsanlæg. Desuden får skildpadderne på denne måde adgang til en masse naturlig og sund føde. Denne løsning foretrækker jeg af gode grunde. Mine frilandsanlæg ser "naturlige" ud, men tro endelig ikke, at det kræver mindre pasning end et velfriseret anlæg. Du skal løbende trimme med saksen, hvis anlægget ikke skal blive til en uigennemtrængelig jungle.

Sådan går en græsk landskildpadde Testudo hermanni boettgeri gennem den polerende vegetation i Grækenland.

Hvilke planter findes i mit frilandsanlæg?

Man kan til hver en tid købe spændende og flotte planter på planteskolerne, men man kan faktisk skaffe sig mange dekorative planter for ingen penge. En del fine, klimarobuste og velegnede danske buske og træer findes sjældent/aldrig på planteskoler (for eksempel sandtorn og havtorn). I mit anlæg står forskellige træer . De giver læ og tegner anlæggets profil. Jeg beskærer dem selvfølgelig løbende, for at de ikke skal blive for voldsomme og skygge unødigt for solen. Jeg beskærer dem også for at understøtte og fremhæve/skabe særlige profiler.

Træer og buske

Jeg har i mit frilandsanlæg Asketræ, Egetræ, havtorn, hvidtjørn, kristtorn, kristtorn rønnebær, og en hel del buske. De har fortrinsvis sået sig selv), og jeg har så bare bevaret dem (Selvsåede planter har en stærk vilje og evne for at gro lige på det sted, de har sået sig selv, og det kan man da roligt belønne.)

Disse træer og buske er ikke sat/har ikke fået lov til at stå som foder til skildpadderne. Alene som strukturplanter og som skyggegivere. Faktisk kan de fleste af dem slet ikke spises af skildpadderne (i det omfang, skildpadderne overhovedet kan nå bladene på dem). Derfor bevarer frilandsanlægget sit udseende, fordi væksterne ikke dagligt forsvinder ned i skildpaddemaverne. Og det er også tanken med det.

 

For eksempel Kristtornen holdes kraftigt nede som tæt busk med beskærersaksen og er som følge heraf forblevet en kun 40 cm høj busk, der til gengæld er et par meter bred! Præcis som man ser det overalt på Balkan, hvor gederne holder denne plante nede.

Der står efterhånden en del opstammede sandtorn/havtorn rundt omkring i anlægget. De er hentet i nedlagte grusgrave (overhugning af rodskud) og andre lignende steder. De ligner næsten til forveksling oliventræer. Det er selvfølgelig en af grundene til, at de findes i anlægget. De formerer sig iøvrigt livligt ved underjordiske udløbere på mange meter.

Egetræer og asketræer ses meget hyppigt i skildpaddebiotoperne på Balkan, så disse træer er en selvfølge i anlægget hos mig.

Af buske findes der mange forskellige. De giver også læ og struktur til anlægget. Ligeledes giver de som tidligere nævnt skyggefulde steder til skildpaddernes brug for vekslende ophold i sol  og skygge. De fleste kan som med træerne ikke spises af skildpadderne. Som træerne skal buskene løbende trimmes og beskæres. I modsat fald ender anlægget som et stykke uigennemtrængeligt maki. Det ville være flot, men ikke tilskuervenligt.

Rundt omkring i anlægget står der således stedsegrønne buske i form af forskellige slags cypres, enebær, hebe, taxgran, thuja, osv.

 

 

Af løvfældende buske findes der i mit frilandsanlæg blandt andre berberis, brombær (bladene). Hos mig smider brombær busken faktisk ikke bladene om vinteren. Brombær vokser i skildpaddernes biotoper på Balkan. Brombær er en fin foderplante, og den spises også gerne af skildpadderne så højt de kan nå.

Endvidere står der buxbom (som til dels er stedsegrøn), kvæde, liguster, myrtegedeblad, (som til dels er stedsegrøn), ribs (bladene) som gerne spises af skildpadderne på samme måde som brombærbladene).

Og der står rose og vild rose, solbær (bladene), som gerne spises af skildpadderne, stikkelsbær, syrisk rose.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Brombærrene er taget i naturen, således at de er forsynet med torne, som de jo er på Balkan.

Man kan købe brombær i handelen, men her har man betænksomt avlet tornene væk på disse planter!

Og så er de jo ikke "ægte".

 

De fleste af de ovennævnte buske er oprindeligt lavet af stiklinger som ovenfor nævnt. For eksempel står der også en opstammet buskparadisæble, som er lavet af en stikling, som jeg tog fra en moderplante, der iøvrigt stadig står smukt ved Susåen i Næstved.

Denne busk kunne jeg bare ikke holde mig fra.

Også den holdes i særlig struktur og udseende med løbende beskæringer med den uundværlige saks.

 

Palmeliljer (de er vinterhårdføre!) blomstrer hvert andet år.

Af urter og græsser vokser der mange forskellige i anlægget. Nogle af væksterne er sat der af mig. (For eksempel er jeg nok en af de få haveejere, der har hentet den fine foderplante skvalderkål udefra og plantet den hjemme helt og aldeles frivilligt.)

Andre er kommet af sig selv. Der kommer hele tiden nye arter til, ligesom andre igen forsvinder. Nogle spises særdeles gerne af skildpadderne, andre rører de aldrig, hvad så grunden end er (giftige eller bare ikke interessante?).

Jeg har blandt andet sat bjørnegræs, (ædes normalt ikke af skildpadderne. Lavendel (lavendel er oplagt, idet det jo er en middelhavsplante. Den ædes ikke af skildpadderne, og de lader den i det hele taget være i fred). Palmelilje (nogle af de friske skud ryger i skildpadderne). Sedum (fint foder. Sedum ædes meget gerne af skildpadderne. Sedum er en sukkulent).

Der findes som bekendt mange forskellige sukkulenter. En af mange er for eksempler er den fine Sct Hansurt). Tidsel (mange arter). Trædemos. Og mange flere.

 

 

 

 

 

 

Af sig selv er der kommet forskellige græsser. Bellis (spises gerne af skildpadderne). Almindelig brunelle (har kønne blå blomster, og den ædes gerne af skildpadderne). Bynke (spises kun sjælden af skildpadderne, men er fint foder) forglemmigej. Fredløs (spises gerne af skildpadderne, selvom den regnes for giftig). Vikke. Rejnfan. Nælde (både brændenælder og døvnælder ædes gerne af skildpadderne). Vejbred (Fremragende skildpaddefoder), og mange flere. En masse selvsåede agerpadderokker præger også anlægget.

Agerpadderokke indeholder store mængder kisel og hele 15 % kalk. Den er derfor særdeles velegnet som foderplante for europæiske landskildpadder, og den spises meget gerne af skildpadderne. Jeg finder, at padderokke i høj grad hører hjemme i anlægget. Den groede også her på jorden for mange millioner år siden, da skildpadderne også vandrede rundt her. Den hører med andre ord i høj grad sammen med skildpadderne. Det er iøvrigt agerpadderokke, der udgør store dele af kullagene fra den tid.

 

 

I krukker, hvor skildpadderne ikke kan nå dem, har jeg vinterhårdføre agaver og kaktus, herunder opuntia (Figenkaktus).

Hvis de ikke er udenfor skildpaddernes nåhøjde, bliver de spist helt i bund. Derfor står de i krukker.

Disse særlige planter sættes ind i drivhusene om efteråret, når skildpadderne er lagt i vinterhi.

Om foråret sættes de ud igen, inden skildpadderne tages op af hi. De kan sagtens tåle frost, men de kan ikke tåle den fugtige danske vinter.

Derfor er drivhusophold om vinteren løsningen for dem.

Græs bør ikke dominere anlægget. -Og det kommer det let til, hvis du ikke holder marginataer (marginataer græsser som får), og ikke passer på. Mange har i ramme alvor sået græs i deres nyetablerede frilandsanlæg. På ingen tid har græsset taget magten, og har fuldstændig overgroet anlægget. Du behøver sandelig ikke at så græs. Græs kommer skam hurtigt i anlægget helt af sig selv.

Hvis man ønsker større områder med græs, bør man sørge for at holde det nede ved klipning, og kun lade enkelte tuer beholde deres facon. Græs holder nemlig længere på fugtigheden end andre vækster. Og fugt er ikke noget, der bør bevares i et anlæg beregnet for europæiske landskildpadder. Desuden fungerer naturlovene jo således, at efter en regnbyge køler større græsarealer anlægget ned, når den megen fugt i græsset fordamper. Kulde/kølighed er selvsagt ikke noget, vi direkte tilstræber i vores frilandsanlæg til landskildpadder. Skulle græsset nu alligevel have taget magten, er der ikke andet tilbage, end at luge og grave det væk fra ende til anden.

Hos mig sørger skildpadderne for reguleringen af græs og lignende i frilandsanlægge (balkananlægget)t. Når græsset er ved at blive for dominerende, stopper jeg fodringen helt. Marginataerne fortsætter som hele tiden med at græsse, men når der ikke er ret meget andet foder til stede, begynder mine græske landskildpadder også at græsse engageret. Snart er græsset i hele anlægget klippet smukt ned (en æstetisk fornøjelse at se på), og jeg kan begynde at fodre igen. Det samme gælder mine russiske landskildpadder i russeranlægget. Mange hævder, at russere ikke spiser græs. Det gør de så sandelig, når der ikke er andre muligheder for mad!

Gammel russisk landskildpaddehun (Testudo horsfieldii) æder græs i frilandsanlægget.

Så smukt kan græs præsentere sig i et frilandsanlæg, når du overlader klipningen til dine europæiske landskildpadder. Altså er tilbageholdende med at fodre i perioder, så skildpadderne selv må gå på fodersøgning i hele anlægget.

(Den ultimative, uetiske og politisk helt ukorrekte og uforsvarlige løsning, men rigtig nok effektive løsning, er at vande med Round Up i oktober/november måned, når skildpadderne er gået i hi/har forladt anlægget. Så er græsset væk næste forår. Men det er al anden urtevegetation også, der hvor du har vandet!)

Som det fremgår, er et frilandsanlæg et dynamisk foretagende, hvor det meste hele tiden videreudvikles af naturen selv.

I et indendørs terrarium går ens anstrengelser konstant ud på at få vegetationen til bare at holde sig i live og trives.

I et udendørs terrarium er problemet det modsatte. Planterne udvikler sig hele tiden massivt og vokser hurtigtigt i alle retninger og højder. Der skal derfor hele tiden arbejdes på anlæggets beplantning. Ellers forsvinder skildpadderne fuldstændig i et vildtvoksende krat.

Du kan sagtens plante en masse spiselige urter i anlægget. Dem finder du her: Foder og her Foderliste

Men du må se i øjnene, at de selvfølgelig bliver spist, og derfor ikke bidrager alt for meget til anlæggets udseende. Medmindre der er tale om et meget stort anlæg med ikke så mange skildpadder.

Du kan selv samle frø og så mange af dine urter. Du kan også plante urterne enkeltvis. Du kan også skære dem ud i blokke (som f eks skvalderkål), og sætte dem i dit anlæg. I plantemarkederne (og tit i supermarkederne) finder du iøvrigt tit frøblandinger til flotte blomsterenge. En del af disse blomster spises gerne af skildpadderne. Andre lader de være i fred. Der findes også i handelen frøblandinger direkte målrettet landskildpadder.

Læs iøvrigt også Giftige planter

Den tidlige morgensol vækker en græsk landskildpadde, der har overnattet i en carport.

Selvom anlægget her i Næstved fremtræder som noget, naturen selv for en stor dels vedkommende selv har hittet på, og selv holder ved lige, så kræves der løbende pasning, for at det hele ikke skal ende i uoverskueligt vildnis. Man kan ikke se, at der bliver klippet, studset og håndluget næsten dagligt. Men man kan med det samme se, hvis dette ikke bliver gjort. DET SKAL HELE TIDEN PASSES! -Jeg betragter og behandler anlægget som et stykke tilpasset natur.

Vand

Alle dyr skal have adgang til vand. Dette gælder også landskildpadder. Selvom de for det meste får deres væskebehov dækket gennem indtagelsen af planter og urter, har de ind imellem behov for at drikke. Og bade!

Læs Badning og vand

Man kan sætte flade skåle (for eksempel urtepotteunderskåle) med vand ind i anlægget, og så er den klaret. Man kan også være kreativ indenfor dette område og sørge for, at vand bliver en integreret del af anlæggets kønne udseende.

Hermanni og marginata drikker af en lille dam i anlægget.

Jeg har støbt lavvandede damme af beton (cement). Den ønskede størrelse er gravet ud, og støbningen er foregået på stedet.

På den måde fremkommer der damme med en hel naturlig indpasning i anlægget. Husk at der ikke må være dybere, end at landskildpadderne kan gå tværs igennem dammen med hovedet over vandet. Cementen (almindeligt cementpulver, som f eks Portland) blandes med grus eller sand i forholdet 1-3. Tykkelsen på støbningen ligger på 3-5-8 cm. Jo større dam, jo tykkere betonlag. Jeg bruger ingen jernrør eller net til forstærkning af støbningen for at forhindre senere revnedannelser, mv. Det er ikke nødvendigt til damme på mindre end 1 kvadratmeter. Jeg anvender alene ovennævnte blanding, som jeg former med hænderne.

Efter endt støbearbejde er cementen straks penslet med jernvitriol. Man kan pensle, inden betonen er tør, men også vente til senere. Hvis man pensler, mens betonen er våd, kan man samtidig med penslen give betonoverfladen et pænt rustikt udseende. Der går nogle timer, før den klippeagtige brune farve er dannet. Folk, der har prøvet at anvende jernvitriol mod mos i græsplænen, fortæller, at hvis man spilder noget af det på betonfliser, forsvinder farven aldrig nogen sinde.

De har ret! Derfra har jeg ideen. -Og jernvitriol skaller aldrig af. Jernvitriolen giver som nævnt cementen et naturligt, rødbrunt udseende. Jernvitriol fås som pulver, der røres op i vand, inden du pensler med det. Jernvitriol købes hos materialister, og i byggemarkeder sælger man det i bøtter (mange forskellige mærker) til bekæmpelse af mos i græsplæner.

Cement/beton kan være så porøs, at vandet i de små damme siver hurtigt igennem. I så fald kan det være en god ide at pensle med vandglas, som er farveløs. Men se lige først, om vandet forsvinder for hurtigt i dammen. Vandglas fås i byggemarkederne.

Lille dam i vuggestue nystøbt og penslet med jernvitriol. Nu mangler den bare at blive fyldt op med vand.

Dammen skal støbes med jævnt faldende sider. Når vandet fryser om vinteren (is udvider sig) vil isen herefter bare skubbe sig op og ud over kanten, og dammen  frostsprænges ikke. Desuden kan vandet nemt og hurtigt fejes ud af dammen med en kost. Det er nemlig vigtigt, at vandet skiftes forholdsvis tit. Hvis ikke vandet udskiftes regelmæssigt, bliver det til bakteriesuppe. Og du har hurtigt en effektiv fabrik for myggelarver og derefter myg i myriader i haven.

Den nye dam i russeranlægget er ca 60X 40 cm stor og 7 cm dyb. Den er udført efter det sædvanlige koncept: Der er udgravet et hul på stedet, og derefter er betonen lagt i og formet med hænderne. Et brædt er lagt hen over støbningen og ved hjælp af et Waterpas ovenpå brædtet, der drejes rundt over støbningen, er kanterne lagt nogenunde "i Water". Herefter penslet med jernvitriol og nu fyldt op med vand. Så venter vi bare på, at bredderne skal gro til og blive helt naturlige!

Året efter ser dammen sådan ud. Den integrerer sig helt af sig selv. Og sådan fortsætter det. Det bliver pænere og pænere med årene!

Udover at tilgodese skildpaddernes naturlige behov for vand, vil små damme i anlægget tiltrække andre dyr og tilføre haven yderligere spændende liv i form af fugle, frøer, guldsmede, mv. Der er endvidere alle muligheder for at etablere små vandfald og indrette vandløb, osv.

Man behøver jo ikke at gå helt ud i dammen for at drikke og køle af.

Vanding af anlægget

Højene i skildpaddegården tørrer meget hurtigt ud. Hvis vi om sommeren kommer ind i en længere periode uden nævneværdig regn, sprinkler jeg mine frilandsanlæg 1-2 gange om ugen. Dette sker selvfølgelig om aftenen, efter at skildpadderne har lagt sig til ro. Det viser sig iøvrigt tit, at skildpaddehunnerne graver æg ned dagen efter, at jeg har vandet anlægget.

Varmelamper og UV-lys

Jeg har ikke varmelamper og UV-lys i mine frilandsanlæg. Jeg får nu og da stillet spørgsmål om dette, men varmelamper og UV-lys er som bekendt noget, man er nødt til at anvende i indendørs terrarier til landskildpaddehold, fordi solen ikke kan hentes indenfor. Varmelamper og UV-lys er altså indretninger, som skal søge at erstatte solen så meget, dette nu er muligt (det er det selvsagt ikke). Udenfor i det fri behøver jeg ikke at prøve på at erstatte solen med UV-lys. Den er der jo! Udenfor lader jeg solen selv passe sit arbejde uden at tage tilløb til supplerende foranstaltninger, som jo ikke eksisterer andre steder i naturen.

Myrer

Der kan selvfølgelig dukke myrer op i et frilandsanlæg. Som regel betyder det ikke noget, at der færdes et par enkelte myrer i anlægget, men er der mange (et større myrebo), kan skildpadderne tilsyneladende føle sig generet af dem.

Jeg gør i denne situation det, at jeg om aftenen (når skildpadderne er "gået i seng") med en vandkande gennemvander stedet med myredræbende væske (myrepulver rørt op i vand, fås i byggemarkeder og hos materialister). Næste morgen er denne væske for længst trængt ned i jorden og er væk, og man ser ikke mere til myrerne.

Men husk! Det hele gror og gror, og på kort tid er anlægget groet voldsomt til overalt, medmindre du konstant er til stede med beskærersaksen, mv. Udover indlysende æstetiske grunde til løbende regulering, må der aldrig opstå tilgroede områder, som du ikke umiddelbart kan inspicere. Sidst i september måned 2014 forsvandt en af mine halvvoksne marginataer sporløst. Havde den gravet sig ned for vinteren? Jeg kunne ikke finde steder i anlægget med spor af frisk nedgravning, og skildpadden har en vis størrelse. (Jo større en marginata er, jo sjældnere graver den sig iøvrigt ned!) Jeg tog derfor anledning til at klippe et krat op ad en stenhøj væk. Jeg havde længet villet gøre dette, men nu var anledningen der. Midt inde i krattet sad den forsvundne marginata. Med andre ord: Hav aldrig utilgængelige og uigennemskuelige områder/beplantninger/krat i skildpaddegården, hvor skildpadderne kan forsvinde sporløst!

Resultatet af dine anstrængelser

Et varieret anlagt frilandsterrarium, hvor skildpadderne på grund af synsmæssige hindringer ikke hele tiden kan se hinanden, vil give skildpadderne en rolig tilværelse i trygge omgivelser. Du vil få at se, hvordan skildpadderne afslører sig som vanedyr med meget faste rutiner. Skildpadder er nemlig vanedyr og renlivede tryghedsnarkomaner.

Om morgenen ses dyrene komme frem på næsten samme tidspunkt for det enkelte dyrs vedkommende. Nogle kommer  tidligt ud hver dag. Nogle kommer sent. Det er næsten altid den samme skildpadde, der viser sig som den første, ligesom det næsten altid er den samme, der går sidst ind om aftenen og ”lukker leddet.” Hver skildpadde afpatruljerer hver dag stort set sine egne faste ruter/spor i anlægget i roligt tempo og har sine egne udvalgte og foretrukne solbadningspladser. Man lærer derfor hurtigt, hvor man normalt kan finde den enkelte skildpadde i anlægget. Skildpaddernes trang til et liv under uændrede forhold i trygge omgivelser med faste daglige rutiner medfører, at du ikke må ændre på anlæggets indretning i tide og utide.

Læs Døgnets rytme

Landskildpadder er ikke husdyr eller tamdyr. Landskildpadder stammer fra den vilde natur, selvom de holdes i fangenskab. Men selvom vi holder dem i fangenskab, er det ikke ensbetydende med, at vi kan holde dem som fanger. Hvert af dyrene har behov for et minimum af bevægelsesfrihed. Hver skildpadde skal have så meget plads, at dyret føler, at det har sit eget territorium. I modsat fald traver skildpadden konstant hvileløs frem og tilbage og frem og tilbage. Kun hvis der er plads nok, udviser skildpadden sit naturlige adfærdsmønster.

Så er det ellers bare med at komme i gang! -Frilandsanlæg kan selvfølgelig anlægges hele året, men bedst er efterårsmånederne. Så er det hele ”faldet på plads” og klar til sæsonstarten om foråret.

-Og skildpadderne bliver ikke forstyrret og stresset i sommersæsonen. Desuden kan du bruge sommeren på at nyde dine skildpadder. Glæden ved at se dem trives og udfolde sig naturligt i naturlige omgivelser overgår mange gange glæden ved indendørs hold, hvor man tilmed konstant føler dårlig samvittighed over de forhold, man tilbyder sine dyr.

Rigtig god fornøjelse!

Du vil aldrig fortryde dit anlæg. Du skal bare huske, at anlægget vil aldrig blive, som du havde tænkt dig. Naturen tager selv fat, og anlægget bliver faktisk meget flottere!

Hvornår sættes skildpadderne ud i frilandsanlægget?

Når først man er i rutine med at holde sine landskildpadder i frilandsanlæg om sommeren og lægge dem i hi om vinteren, giver det næsten sig selv, hvornår skildpadderne tages op af hi og sættes ud i frilandsanlægget.

Læs Vinterhi.

Men hvornår og hvordan finder man det rigtige tidspunkt, når landskildpadder skal sættes ud i frilandsanlæg fra indendørs terrarier, hvor de holdes ved stuetemperatur?

Jeg bruger altid den tommelfingerregel, at der skal være mindst lige så varmt, der hvor man sætter europæiske landskildpadder hen, som der er, der hvor de kommer fra. Når landskildpadder  skal ud i det fri fra stuetemperatur, skal temperaturen udenfor derfor være i nærheden af 20 grader. Og det skal være solskin! Derfor vil udsætningstidspunktet som regel tidligst vise sig i maj måned. Når skildpadderne så er sat ud, skal de blive ude døgnet rundt for resten af sæsonen.

At temperaturen falder, efter at skildpadderne er sat ud i anlægget, gør intet. Det gør temperaturen jo allerede den første nat ude. Det gør den også hjemme i Grækenland. Den kører faktisk her op og ned om foråret med et spænd på over 20 grader indenfor 24 timer. Jeg har i bjergene i Grækenland i april set på skildpadder i dagtimerne med temperaturer på ca 20 grader. Næste morgen tidligt var der rimfrost i græsset. Det generer ikke skildpadderne, når bare de får lov til at følge med temperaturen op og ned. -Det risikable er at tage dem ind og ud. Europæiske landskildpadder tåler skam kulde uden problemer. Det er de pludselige temperaturspring/forandringer, de ikke kan tåle.

Her er gudegodt at være, når man er græsk landskildpadde!

 

 

 

Læs videre på Side 3

Startside Side 1 Side 3 Side 4