...............

 

Startside Denne artikel er senest ændret i juni 2017

Indvoldsorm

i landskildpadder

-Og andre parasitter (flagellater)

 

 

Bredrandet landskildpaddehun i Grækenland. Hun har sandsynligvis orm? Eller?

Indvoldsorm

Det er ikke ualmindeligt, at man konstaterer indvoldsorm (nematoder) hos europæiske landskildpadder. Både i form af de små hvide rundorm, trådorm (nematoder), mv, i op til 2 cm.s længde, og i form af hvide spolorm på op til 10 cm.s længde. Det ser drabeligt ud med de store spolorm i afføringen fra en landskildpadde, der selv måske ikke er større end 10-15 cm. De ligger selvfølgelig sammenfoldet, men der er dog tale om en imponerende størrelse i forhold til den skildpadde, der er vært for ormen. Sædvanligvis vil skildpadderne ikke på nogen måde synes at være generet af ormene.

I naturen er det mere reglen end undtagelsen, at landskildpadder (som så mange andre vildtlevende dyr) i et vist omfang er værter for indvoldsorm. Hvis skildpadderne iøvrigt er sunde og raske, er det derfor ikke noget, man behøver at anse som et problem, der bør forebygges ved ormekure.

Mange skildpaddeholdere giver rutinemæssigt deres skildpadde(r) en årlig ormekur. Man ser også i salgsannoncer som salgsargument, at skildpadderne har fået ormekur (ligesom med hunde og katte).

Rutinemæssige ormekure i profylaktisk (forebyggende) øjemed er efter min opfattelse ikke alene overflødige, men al medicinering beskadiger skildpaddernes immunforsvar. Også ormekure. Desuden stresser al doktorering skildpadderne, hvilket også kan aflæses på et efterfølgende nedsat immunforsvar hos skildpadden.

Skildpadder er som andre krybdyr meget sensible overfor medicin, og der er stor risiko for skader på lever og især nyrer ved medicinering. Det er derfor problematisk at belaste nyrer og lever med lægemidler, hvis ikke det er strengt nødvendigt. Det er ikke tilfældigt, at en del medikamenter mod indvoldsparasitter såsom fenbendazole og metronidazole er receptpligtige. Det kan faktisk foretrækkes at have en skildpadde med moderat ormebelastning, end med en skadet lever, da indvoldsorm faktisk er naturligt forekommende hos skildpadder.

Medicinering og altså også herunder ormekur, skal kun foretages, når det konkret er direkte lægeligt påkrævet. Man må aldrig medicinere landskildpadder rent forebyggende (profylaktisk).

Læs Bobler i næsen

Men hvis du har en skildpadde, hvor de hvide orm kommer ud som en stor levende hvid klump, er der grund til at handle. (Dette ses som regel kun hos skildpadder, der holdes indendørs året rundt.) Så vil en medicinsk indsats mod indvoldsorm selvfølgelig være påkrævet. Men efter overstået kur, er tilstanden ikke OK, før efter nogen tid.

Man skal for eksempel afstå fra at lægge en voldsomt ormeangrebet landskildpadde i vinterhi. Men har man medicineret mod orm, må skildpadden heller ikke lægges i hi umiddelbart efter kuren, fordi den er svækket af medicinen.

Hvis du har en skildpadde, der går i stå i væksten, eller måske ligefrem begynder at tabe sig, kan der være tale om et voldsomt ormeangreb.

Men hvis man ikke ser noget til store mængder orm i afføringen, anbefales det, at der afleveres en afføringsprøve til dyrlægen, der så kan konstatere, om der er tale om ormeangreb. Det vil være meget uheldigt at svække skildpadden yderligere med en ormekur, hvis den i virkeligheden har helt andre problemer!

Under alle omstændigheder er det nødvendigt at kontakte en dyrlæge, såfremt der skal medicineres mod orm. Ormemidler, som for eksempel den virksomme Panacur, kan kun købes på recept, og den udsteder dyrlægen.

Jeg har aldrig konstateret tilstedeværelsen af orm i mine egne landskildpadders afføring. Havens fugle bader meget i frilandsanlæggets små damme, og solsortene roder hele tiden efter regnorm i jorden i anlægget. Der er med andre ord rige muligheder for tilførsel af ormeæg for eksempel gennem fugleklatter.

At jeg ikke har bemærket noget til eventuel tilstedeværelse af orm i mine landskildpadder, er ikke det samme, som at de ikke har orm. Jeg ved det bare ikke. Konkret viden kræver aflevering af den nævnte afføringsprøve til dyrlægen, og det har jeg aldrig haft anledning til.

Mon mine bevoksninger af efeu i frilandsanlægget kan være forklaringen på, at jeg til nu aldrig har konastateret indvoldsorm i mine skildpadder?

- Læs nedenfor.

Bemærk i Rogner i Griechische landschildkröten 2005 et udsagn fra Longepierre et Grenot (Some effects of intestinal nematodes on the plant foraging behavior of testudohermanni hermanni in South France 1899) om, at landskildpadder målrettet fortærer enkelte toxistiske (giftige) planter for at bekæmpe tarmparasitter (nematoder).

Læs også Henrik Bringsøes meget interessante artikel i NHF-bladet nr. 3 i 2006: "Mærkværdige spisevaner hos landskildpadder."

Læs også Kirsten Sørensens oplysende artikel i NHF-bladet nr. 5 i 2006: "Græske landskildpadder æder fingerbøl -uden at blive forgiftet!"

Disse oplysninger er jo meget interessante. Mine landskildpadder spiser sporadisk af de efeu, der vokser overalt på stensætninger og trærødder i frilandsanlægget. Faktisk har jeg et par russiske landskildpadder, der jævnligt spiser efeublade. Efeu er kategoriseret som giftig. Skildpadderne spiser også af de giftige planter af arten sort natskygge, der som selvsåede dukker op i anlægget. De spiser dagligt meget voldsomt af de mange fredløs, der efterhånden gror overalt i anlægget. Fredløs regnes også som giftig.

Vil det sige, at det er fordi mine skildpadder af egen drift i afbalanceret omfang indtager toksiske (giftige) planter i frilandsanlægget, at jeg aldrig har konstateret indvoldsorm i deres afføring?

Læs Giftige planter

Mens vi er ved emnet skildpaddens føde, er det vigtigt at understrege, at skildpaddens føde er vigtig for skildpaddens tarmflora. Tarmfloraen er ikke blot afgørende for fordøjelsen. Tarmfloraen har også stor betydning for skildpaddens sundhed og immunforsvar. Er tarmfloraen til stede i den rigtige afbalancerede form, giver den slimhinderne i fordøjelsessystemet en god beskyttelse mod sygdomsangreb. Er balancen i uorden på grund af forkert føde, forkert eller for hyppig eller overflødig medicinering, opstår der alvorlige funkionsforstyrrelser, hvilket igen medfører svækkelse og sygdom hos skildpadden.

Græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) i Makedonien. Holder han selv sine orm nede?

Gerhard Jennemann har i Schildkröten im Focus nr. 4 i 2009 forfattet en artikel "Sind Regelmäsige Wurmkuren bei Landschildkröten Sinnvoll?" Konklusionen i denne artikel, der bygger på undersøgelser og forsøg, er meget klar: Profylaktiske ormekure ødelægger tarmflora, mv, og forringer skildpaddernes almene helbredstilstand. Han konkluderer også, at visse indvoldsorm sandsynligvis er en nødvendig del af skildpaddernes stofskifte. De må derfor ikke bare udryddes. Han insisterer iøvrigt også på, at såfremt man ikke holder sine europæiske landskildpadder udendørs om sommeren og lader dem gå i hi om vinteren om vinteren, gør man sig skyldig i dyrplageri!

Du er ikke i tvivl om, at skildpadden har orm, når du ser dette her!

Eksempel på Panacurbehandling

I sin tid modtog jeg en maurisk landskildpadde, der afleverede nogle 10 cm lange spolorm i afføringen sammen med store klumper og propper af små hvide orm. Jeg fik en recept på Panacur hos dyrlægen. Der var her tale om tabletter. (Panacur fås også i flydende form.)

Skildpadden vejede 1.200 gram. Jeg gav en 100 mg tablet hver dag til skildpadden i 14 dage. Så var afføringen fri for orm og rester af nu døde orm.

Det foregik på den måde, at jeg knuste tabletten og dryssede pulveret på en skive agurk, der straks blev ædt af skildpadden. Det samme kan man jo gøre med flydende Panacur.

Der kendes ikke til skader hos skildpadder ved overdosering med Panacur. Men det kan jo skyldes manglende indberetninger. Så vær alligevel lidt forsigtig med doseringen.

Flagellater

Europæiske landskildpadder kan også være vært for andre snyltere i tarmsystemet end orm, nemlig flagellater. Flagellater er små encellede piskeformede parasitter. Der er tale om eukaryote celler, der bevæger sig ved hjælp af en eller flere pisketråde eller flageller (heraf navnet). Visse dyreceller kan være flagellater, for eksempel sædceller.

Flagellater på gammel tavle.

Flagellater er kort sagt en amøbe, der angriber tarmsystemet. Europæiske landskildpadder kan nok få flagellater, men de er ikke tilbøjelige til det i samme omfang som leopardskildpadder, der er meget udsatte.

Der er erfaring for, at disse ubehagelige gæster især konstateres til stede i tarmsystemet, når man fodrer sine landskildpadder med frugt. Det skal være sukkerindholdet i frugten, der danner den fine grobund for udvikling og eksplosiv vækst af flagellater i tarmsystemet. Læs Foder

Hvis skildpaddens afføring er løs og tynd og stinker infamt, vil det normalt være tegn på angreb af flagellater. Igen en afgørende grund til fuldstændig at droppe frugt, når skildpadderne skal fodres.

En særlig flagellat Hexamita Parva røber sin tilstedeværelse ved at landskildpaddens urin fortykkes og stinker som ren ammoniak. Atter er leopardskildpadden den skildpaddeart, der er mest udsat for angreb.

Er der mistanke om flagellater, så afsted til dyrlægen. Det er uproblematisk at udrydde dem. Man anvender sædvanligvis det fra andre sammenhænge så velkendte middel Flagyl. Helbredelsen er hurtig og effektiv.

Unge græske landskildpadder i Nordgrækenland. De har måske indvoldsorm?

Der er mig bekendt ikke oplysninger om, at mennesker er blevet inficeret af indvoldsorm, flagellater, mv, fra landskildpadder. Så det mener jeg, at du kan se bort fra

Men et godt råd. For alle eventualiteters skyld (også bare etiske og hygiejniske) så husk at vaske hænder, hver gang du har håndteret dine landskildpadder.

 

 

 

 

 

 

Startside