................(

 

Startside Denne artikel er senest opdateret juni 2021.

Foder

til europæiske landskildpadder

 

Indholdsfortegnelse: I feltet til højre kan du se overskrifterne til afsnittene i denne artikel

Mælkebøtter er tip top foder! -Og det gælder ukrudt i det hele taget!

 

 

Tobleronetoppe/Pyramidespidser/Bukler i skjoldet, Biotopernes fodertilbud, Supermarkedsgrønt og grønthandlergrønt, Frugt og bær, Resultatet af for kraftig og forkert fodring, Gigt, Særligt om kål, Særligt om Oxalsyre, Salat, Tobleronespidser, Frugt og bær (gigt), Kalcium/fosfor forholdet er vigtigt!, Økologiske grøntsager, No Go, Særligt om agurk, Men derimod, Kornprodukter, Rodfrugter, Ingen tilberedning/forarbejdning af foderet, Dette skal du give:, Fastedage, Animalsk foder, Kannibalisme, Ja, ja, men hvad skal skildpadderne fodres med? Foderlanters indhold af protein og fedt, Jamen alligevel, Liste med fotos over egnet foder fra naturen (med fotos af planterne), Brombærblade, Kattegræs, Forårsblomster, Liste over nogle stueplanter som egnet foder (med fotos af planterne), Liste over nogle urter fra haven som egnet foder (med fotos af planterne), Mælkebøtter, Kræsne skildpadder, Pas på, hvor du plukker, Jamen alligevel!, Du kan heller ikke altid regne med zoologiske haver, Officielle pasningsvejledninger, Fodring i frilandsanlæg, Giftige planter, Vinterfoder, Agrobs Pre Alpin, Landskildpaddefoder i handelen iøvrigt, Et par forløbige undtagelser, Nural Grassland, Testudo Herbs Adult, Derimod, Mazuri, Tørret plantefoder, Frossent foder, En græstørv (Græs også om vinteren), Kalk og vitaminer, Fodring udenfor om sommeren, Særligt om foderet i den russiske landskildpaddes naturlige biotoper, Skildpadden "spiser ud i luften", Indtagelse af småsten, mv, Landskildpadder spiser afføring, Beton/cement som fødeemne, Svampe (D-vitamin?), Fodring hele året, Fugtige omgivelser.

 

"En skildpadde er nem at holde. Den går bare rundt på gulvet, og den skal bare have et salatblad engang imellem! -Den elsker også lidt banan og æble!"

Sådan som som i bjælken ovenover var den gængse opfattelse af skildpaddehold og skildpaddefodring tidligere, og derfor er millioner af europæiske landskildpadder gennem årene desværre lige så stille afgået ved døden i Europa. Selvom de fleste ved ordentlig pasning stadig kunne have levet i bedste velgående. Landskildpadder bliver jo meget gamle.

Og iøvrigt hører en skildpadde ikke til på gulvet! Enkelte eksemplarer overlever mirakuløst i mange år, men har haft en trist tilværelse, og udseendet er bestemt ikke smukt. Men det ved de pågældende ejere jo nok ikke!

De endnu få overlevende eksemplarer fra ovennævnte rædselspasning er for det meste ulykkelige skæbner, som hovedregel misdannede med knopper/toppe i skjoldet, papegøjenæb og anden dårligdom udvendig og indvendig og i bevægeapparatet.

Desværre er denne ovennævnte for skildpadderne så skadelige opfattelse af pasning og foder endnu ikke helt udryddet, så her i denne artikel kommer de vigtige oplysninger om det rigtige og livsvigtige foder for europæiske landskildpadder.

Foderplanen i denne artikel er den 100 % rigtige og dækkende for de 4 europæiske landskildpaddearter.

For tropiske landskildaddearter kan kostvejledningen i denne artikel om proteinfattigt, men fiberrigt foder også bruges for eksempel til leopardskildpadder (Geochelone pardalis) og for sporeskildpadder (Geochelone sulcata).

Der kommer en egentlig liste over det rigtige foder længere fremme i artiklen. Du kan også hurtigt finde den her: Foderliste

-Og så er det iøvrigt mere end uheldigt, at mange dyrehandlere har deres salgsklare skildpadder gående på knastørt bundlag i varme, tørre, lukkede terrarier uden skjulesteder, og hvor der bare ligger salatblade til foder.

Denne metode kopieres selvfølgelig af køberen, hvis køberen ikke ved bedre, og en trist fremtid for skildpadden med pyramidedannelser i skjoldet og andre misdannelser, mv, er således på forhånd programmeret her!

Tobleronetoppe/pyramidespidser/bukler

Hvad er meget kort årsagen til disse grimme, unaturlige, sygelige skjolddannelser/misdannelser/tilvækster?

Det korte svar:

A. Forkert fodervalg, især foder med alt for højt indhold af protein og energi (det vil sige for eksempel grønsager), og for ringe tilførsel af kalk.

B. Mangel på fugtighed (for tørt miljø), dehydrering eller/og både A og B i forening.

Bredrandet landskildpaddehan med højt hvælvet og helt åleglat skjold uden bukler, spidser eller "tobleronetoppe" i rygskjoldpladerne. Dette er det optimale udseende for rygskjoldet hos alle arter af landskildpadder.

Man fodrer ikke sine landskildpadder bare for at holde dem i live i et par år og således tro, at så er alt er i orden, og herefter antage, at senere "uforklarlige" dødsfald er naturens orden.

Den rigtige ernæring er en altafgørende faktor for landskildpadders sundhed, udseende, vækst, livslængde og formering. Det rigtige foder er derfor meget (som i meget) vigtigt!

Her følger en længere, begrundet og meget gennemargumenteret gennemgang af det nødvendige foder til europæiske landskildpadder. Hvis du finder denne gennemgang alt for omfattende, kan du bare springe den over, og scrolle direkte ned til foderlisterne.

Typisk tør landskildpaddebiotop i Grækenland i april måned, mens vegetationen stadig er grøn. Her vokser kun ukrudt. Bestemt ingen grønsager, bær og frugt. Og det har der aldrig gjort!

Biotopernes fodertilbud

I de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper omkring Middelhavet og videre langt ind i Asien findes der overhovedet ikke saftige grønsager og salat, som vi kender det fra supermarkedet eller grønthandleren.

Der findes i skildpaddernes hjemstavnsnatur kun næringsfattige, men vitaminrige, mineralrige, fiberrige og meget kalkrige græsser og urter. Og faktisk kun om foråret/forsommeren.

I løbet af det sene forår og sommeren tørrer al vegetation ud. Men den indtørrede vegetation spises stadig af skildpadderne. Der er jo ikke andet at æde. (Derfor æder europæiske landskildpadder gerne tørrede urter, som for eksempel tørrede vejbred og tørrede mælkebøtter. De er vant til den slags foder!) Indholdet af kalk og mineraler er det samme, selvom urterne er tørre, og indholdet af fibre er faktisk forøget ved tørringen.

Det er altså den slags føde, som disse skildpadders mave-tarmsystem gennem evolutionen har tilpasset sig. Og det er derfor den føde, der er det optimale foder for europæiske landskildpadder!

Hjemstavnens 100 % naturlige kost er selvfølgelig det mest tilrådelige foder til vores planteædende europæiske landskildpadder. Når landskildpaderne har overlevet i naturen igennem uoverskueligt mange år uden petindustriens og skildpaddeholdernes mange (velmente, men som regel desværre skadelige) opfindelser, fødepåhit og og kosttilskud, skyldes det af gode grunde den kost i naturen, som skildpadderne gennem tiderne altid har kendt.

De planteædende europæiske landskildpadders system er gennem evolutionen i naturen tilpasset til kun rigtigt at kunne udnytte langsomt fordøjelige kulhydrater (herunder for eksempel cellulose) fra græs og hø. De næringsfattige og fiberrige urter, som svarer til de urter, der altid har vokset i skildpaddernes hjemstavnsbiotoprper, er dem vi alene skal fodre vores skildpadder med!

Den europæiske landskildpaddes tyktarm er betydeligt længere end tyndtarmen. Cellulosen omsættes ved hjælp af mikrofloraen i den lange tyktarm.

Det drejer sig ikke om, hvad skildpaderne elsker at spise. De æder hjertensgerne næsten alt grønt, som man kan finde på at tilbyde dem. Det drejer sig derimod om, hvad deres fordøjelsessystem er gearet til at omsætte!

Supermarkedsgrønt og grønthandlergrønt

"Supermarkedsgrønt" og "grønthandlergrønt" (og således også hjemmedyrkede grønsager og salat) kender de europæiske landskildpadders system ikke fra "Skaberens hånd", og de lærer det kun at kende, hvis mennesker i deres velmenende uforstand fodrer dem med det! Og så elsker de det med det samme!

Det gælder følgelig også "lækre salatblandinger" fra grøntsagsdisken! Supermarkedsgrønt findes som bekendt ikke i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper i naturen. Supermarkedsgrønt og grønthandlergrønt er som bekendt målrettet fremavlet og har et alt for stort proteinindhold.

-Og lad være med at fodre med det , for skildpadderne tåler det faktisk ikke særlig godt. Selvom de elsker det. De dør sandelig ikke inden for de første år, men de vokser alt, alt for hurtigt. Og indholdet er i det hele taget belastende for skildpaddens fødevareomsætning! Mere herom følger!

Det går også ud over skildpaddernes indre organer, og deres udseende bliver helt forkert! Supermarkedsgrønt indeholder alt for megen og forkert næring! Skildpadderne spiser det som bekendt hellere end gerne, men det er altså ikke en påvisning af, at så er det helt i orden at fodre med det!

"Mine skildpadder får da tit kål, salat og gulerødder. Det sker der da ikke noget ved", lyder det rundt omkring. Jo, det gør der! Men den løbende forandring af skildpaddens udseende er så beskeden, at man ikke opdager det, før skaden er uoprettelig! Nogle opdager det faktisk aldrig, og er således helt uvidende om, at deres skildpadde fundamentalt har det skidt og ser helt "forkert" ud.

Det er rigtigt, at der dyrkes grøntsager i de lande, der udgør de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper. For eksemplel også i Grækenland, så der "vokser da også grøntsager der, hvor skildpadderne kommer fra", har flere sagt til mig. Men det gør der bestemt ikke i skildpaddernes biotoper i naturen, hvor skildpadderne lever, og det har der aldrig gjort! Der er forskel på de områder i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper, hvor naturen endnu er uberørt, og hvor skildpadderne lever, som de har gjort i millioner af år, og så de steder, hvor mennesket er trængt ind og har ændret alt og dyrket jorden op og er begyndt at avle produkter, der ikke tidligere voksede naturligt her.

Skildpadderne lever jo ikke i gartnerierne og på de dyrkede marker i Grækenland og i de andre subtropiske lande, hvor de europæiske landskildpadder kommer fra. Skulle en strejfende skildpadde undtagelsesvist dukke op i et gartneri eller på en dyrket mark i disse lande, betragtes den erfaringsmæssigt desværre som skadedyr med deraf følgende omgående og ubarmhjertige konsekvenser for det arme dyr! Den når ikke at spise sig mæt der, før den for altid er forhindret i at komme igen.

"Desværre" er supermarkedsgrønt så billigt og nemt tilgængeligt, at det for "dovne" skildpaddeholdere er umådeligt fristende at købe dette hjem som foder til de europæiske skildpadder. Det er ikke forbundet med ulejlighed lige at lade et salathoved og et par gulerødder, osv, ryge ned i indkøbskurven, nu man alligevel er ude at handle. -Og så har man allerede sørget for foderet og slipper for at bruge tid på at søge i naturen. Men købegrønt er som nævnt slet ikke sund kost for europæiske landskildpadder.

Omkring menneskers bosættelser og huse og på de utallige selvskabte lossepladser i naturen (seriøs renovation og genbrug er ikke dagligdag på Balkan) ses alle slags fødevarerester, herunder frugt, grønt, kød, osv. At forbipasserende skildpadder måtte ses kaste sig over disse rester, er selvfølgelig ikke et argument for, at så er alt jo godt, fordi den slags jo findes "i naturen".

(For den utålmodige læser: Der kommer en egentlig liste over det rigtige foder længere fremme i artiklen. Du kan også finde den her: Foderliste )

Senere på sæsonen er vegetationen (som altså kun består af ukrudt) helt afsvedet i de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoer. Kun buskene er stadig grønne (Olymposbjerget i Grækenland i september måned).

Alle europæiske landskildpadder er 100% vegetarer, og de skal kun have, og de må kun få plantekost. Foderet skal være fiberrigt, men protein- og æggehvidefattigt, kulhydratfattigt, kaloriefattigt, ja generelt set meget næringsfattigt. Til gengæld skal det være rigt på vitaminer, mineraler og kalk.

-Det vil sige ukrudt!

-Så det er jo nemt at finde det rigtige foder!

Økologiske grøntsager

Det er en udbredt misforståelse, at økologiske grønsager "selvfølgelig" er sundt foder for europæiske landskildpadder. MEN! Økologiske grøntsager er nøjagtig lige så usunde for skildpadderne, som de andre grønsager. Faktisk mere! Indholdet af næringsstoffer såsom protein/æggehvidestoffer, mv, er som regel endnu større i økologiske grønsager, og derfor er disse "kraftige" økologiske grønsager helt uanvendelige som skildpaddefoder.

Bredrandede og græske landskildpadder på foderpladsen . De æder løs af noget af det bedste ukrudt/landskildpaddefoder, som du kan lægge frem for dine europæiske landskildpadder: Mælkebøtter! Men der skal altså også varieres med andet ukrudt.

Resultatet af for kraftig og forkert fodring

Grøntsager og ”supermarkedsgrønt” er som nævnt i det store og hele meget uanvendeligt foder til europæiske landskildpadder. Supermarkedsgrønt er naturligvis bare en samlebetegnelse. Grønsagerne er selvfølgelig lige så elendigt foder, hvis de er hjemmedyrkede!

På mange givne foranledninger: Bemærk, at denne artikel altså alene omhandler foder til de 4 arter af europæiske landskildpadder.

Denne artikel omhandler ikke foder til de talrige andre arter af for eksempel tropiske landskildpadder, der for manges vedkommende gerne må få såvel mange slags supermarkedsgrønt som forskellig frugt! Nogle af arterne sågar suppleret med animalsk føde! (Som for eksempel rødfodet skovskildpadde. Derimod må de tropiske landskildpaddearter leopardskildpadde og sporeskildpadde kun få det samme næringsfattige foder som europæiske landskildpadder.)

Så du skal lige sikre dig, hvilken art landskildpadde, der er tale om, inden du vælger foder. Foderplanen er bestemt ikke den samme for alle de mange forskellige arter af landskildpadder! Det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken art landskildpadde, der er tale om.

Ukendt som det er for den europæiske landskildpaddes fordøjelsessystem, er supermarkedsgrønt (og salatblandinger) og derfor også grønthandlergrønt som nævnt også til dels direkte skadelig føde for de europæiske landskildpadder.

Supermarkedets grønsager i form af for eksempel salat, ærter, bønner, majs (som ikke er en grønsag, men en kornsort), peberfrugter, broccoli, bønnespirer, gulerødder, grønkål, hvidkål, osv, er alt for proteinrige, og fodrer man med dem, vil det medføre en alt for hurtig vækst, hvorved der dannes skævtvoksede, misdannede og flade skjolde med bukler og spidser i skjoldpladerne, brede vækstringe, deforme knogler, papegøjenæb, osv. Kaldet kyphose.

Kyphose

er altså et resultat af denne forkerte fodring

(Desuden er meget af det grønt, man køber, faktisk dyrket og sprøjtet med sundhedsskadelig kemi fra producenten).

Gigt

Yderligere et resultat af ovennævnte forkerte fodring er gigt!

Mængden af affaldsprodukter i skildpaddens system øges desuden voldsomt, såfremt skildpadden indtager det proteinrige, næringsrige og ind imellem fedtholdige foder fra supermarkedernes grøntsagsafdeling. Når der ikke længere er plads i nyrerne til at behandle tilførslen af de skadelige urater, ophobes de krystallinske affaldsstoffer andre steder i blodet og i organismen.

Skildpadden får rent ud sagt gigt! "Urinsyregigt". Det er derfor afgørende vigtigt at fodre korrekt med den rigtige føde. Supermarkedsgrønt er no go. Skildpadderne elsker det, men det gør det bestemt ikke til korrekt føde!

På samme måde får europæiske landskildpadder gigt af at indtage frugt og bær. Og ved at æde animalsk foder. Alt som beskrevet flere steder i denne artikel!

Læs blandt andet også om gigt her Bobler i næsen

Frugt og bær

Frugt og bær er ligesom supermarkedsgrønt helt uegnet som foder for europæiske landskildpadder.

De europæiske landskildpadders fordøjelseskanal er tilpasset fiberrig, men næringsfattig næring. Maden er flere dage undervejs i tarmen og forsyner i det langsomme tempo i fuldt omfang skildpadden med de tilstrækkelige mængder vitaminer, næringsstoffer, calcium og fibre.

Når skildpadden optager frugtsukker fra frugt og bær, begynder det at gære på grund af den lange passage. Dette beskadiger tarmfloraen og befordrer desuden opblomstring af parasitter, som ernæres af frugtsukker, og derfor nu finder masser af næring.

Samtidig uddrager parasitterne vigtige næringsstoffer, som så ikke mere kan optages af skildpadden. Følgerne er forskellige sygdomme og i sidste ende døden. Det kan lyde absurd, men parasitter til overmål er dødelige, hvis ubehandlet.

Jo større anfald, jo færre næringsstoffer bliver der tilbage til skildpadden, og parasitterne fører til en tarmobstrution. De forstopper tarmen, og resultatet er en kvalfuld død. Også en en ormekur på dette voldsomt angrebne stadium kan bringe skildpadden i livsfare. Selvom parasitterne ganske vist bliver slået ihjel, kan den store mængde føre til tarmobstruktion.

Med andre ord: Frugt og bær går slet ikke som foder til europæiske landskildpadder!

Ikke alene skaber frugt den samme ekstreme væksthastighed hos skildpadderne som grønsagerne, men sukkerindholdet giver som nævnt optimale muligheder for angreb af flagellater (parasitter i tarmsystemet).

Desuden opstår/dannes der gasser i fordøjelsessystemet, når skildpadden forsøger at omsætte den indtagne frugt.

Problemet er, at skildpadderne som nævnt elsker netop den slags føde, og derfor tror mange, at det så lige er den rette føde for skildpadderne.

Det er IKKE tilfældet. Affaldsstofferne fra frugt og bær ophobes desuden som nævnt i landskildpaddernes blod og organer, fordi nyrerne ikke er udviklet til at nedbryde dem i tilstrækkeligt omfang. Frugt og bær som føde giver således europæiske landskildpadder gigt.

Læs blandt andet om gigt her Bobler i næsen

Læs Vækst Indvoldsorm

NB! Jordbær er derfor heller ikke sundt foder for europæiske landskildpadder (nej, der vokser ikke vilde jordbær i de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper!).

Men selve jordbærplanten og dens blade er meget fint foder for disse dyr

Frugttræer og urter og buske med bær findes bestemt ikke i de europæiske landskildpadders naturlige og uspolerede hjemstavnsbiotoper.

Selvfølgelig kan det ske, at en landskildpadde forvilder sig ind i beboede og eller dyrkede/kultiverede områder, hvor der som følge af den menneskelige tilstedeværelse og aktivitet kan være plantet et enkelt eller flere frugttræer. Eller forskellige vækster med bær. Eller vinstokke.

Naturligvis vil en landskildpadde ikke kunne stå for fristelsen til at begynde at æde nedfaldsfrugt, bær og vindruer, som den i denne situation kommer i nærheden af. Men fordi man skulle opleve dette syn, er det selvfølgelig ikke noget holdbart argument for at kunne fastslå, at frugt, bær og vindruer, mv, er en del af landskildpadders naturlige foder. Men postulatet ses ikke desto mindre tit anført rundt omkring.

(Der kommer en egentlig liste over det rigtige foder længere fremme i artiklen. Eller læs her: Foderliste )

Særligt om Kål

Kål er som nævnt også "supermarkedsgrønt".

Om kål kan yderligere bemærkes, at det generelt set er alt for næringsrigt (herunder for meget protein/æggehvidestoffer og især kulhydrater).

Kål er kalkrigt, men anses alligevel samtidigt for at være ødelæggende for skildpaddens optagelse af kalk. Og især grønkål indeholder oxalsyre, som bremser kalkoptagelsen.

Desuden er alle slags kål og især grønkål goitrogent. Dvs at kål indeholder stoffer, der sætter fordøjelsen (herunder skjoldbruskkirtlens indsats) delvist ud af spillet. Det goitrogene indhold infiltrerer nemlig jodoptagelsen i skjoldbruskkirtlen. (Hvis man koger kål, forsvinder den goitrogene virkning, men resultatet er jo noget udkogt splat, som man ikke må byde sine skildpadder!)

Det goitrogene indhold betyder desuden, at fodring med kål i større omfang med tiden kan medføre lever- og nyreskader.

Grønkål indeholder også (somme tider ret store mængder) nitrit. (Nu vi taler om goitrigent: Rucola salat er altså også goitrogent. Det samme er broccoli. Disser vækster kan kun derfor også kun bruges som foder i begrænset omfang).

Ja, jeg ved sandelig godt, at rigtig mange fodervejledninger (ofte til alle slags landskildpadder generelt) desværre fortæller, at der kan fodres med forskellige slags kål. Det er da også rigt på kalk og indeholder (bortset fra grønkål) ikke så meget oxalsyre. Men til europæiske landskildpadder kan kål altså bestemt ikke anbefales. Det er stadig alt for næringsrigt. Og så er det altså goitrogent!

Du skal også gøre dig klart, at masser af grønsager, som for eksempel spinat, persille, tomater, rabarber og mange flere, indeholder oxalsyre. Oxalsyre nedbryder blodcellernes kalciumindhold. Der dannes kalciumoxalat.

Sådan forholder det sig hos pattedyr. Det gælder vel også reptiler? Oxalsyre saboterer som udgangsunkt skildpaddens mulighed for at opbygge knogler og skjold, ja det medvirker ligefrem til at knoglerne nedbrydes? Men læs alligevel senere her i artiklen om oxalsyre.

Ja, jeg ved det godt, der findes også oxalsyre i mælkebøtter, men i mælkebøtter neutraliseres oxalsyren som bekendt af det store kaliumindhold! Iøvrigt må mælkebøtter ikke være hovedfoderet i længere tid. Der skal selvfølgelig fodres varieret. Læs iøvrigt meget mere senere her i artiklen om oxalsyre.

Denne triste skæbne er resultatet af opfodring med alt det foder, som europæiske landskildpadder jo elsker, men altså ikke må få: Supermarkedsgrønt og frugt, mv. (Foto Auffangstation Achen)

Særligt om spinat

Spinat er jo også "supermarkedsgrønt"

Spinat indeholder volsomt meget kalk, og så skulle det jo være fint foder.

Men spinat indeholder også oxalsyre, som binder kalken, og derfor forhindrer skildpadden i at optage det, og således kunne bruge det.

I tilgift indeholder spinat et højt niveau af calciumoxalat krystaller, som medvirker til dannelsen af nyresten.

Noget af calciumoksalatet er tilstede i form af nåleformede krystaller, kaldet rafider, og når det konsumeres i større mængder kan det irritere huden og beskadige slimhinderne i mund og svælg.

Så selvom spinat ikke er giftigt som sådan, og små mængder ikke kan forventes at forårsage større skader, begrænser det optagelsen af kalk. Desuden skabes der irritation i de indvendige organer. Så drop spinaten helt!

Særligt om Oxalsyre

Her følger lidt om dette specielle emne. (Kan selvsagt springes over).

Når vi taler foder til europæiske landskildadder er planternes indhold af oxalsyre et diskuteret emne. Rundt omkring frarådes det da også kraftigt at fodre med forskellige navngivne planter, fordi de indeholder oxalsyre, og derfor anses for farlige for skildpadderne.

Oxalsyre forekommer naturligt i mange planter, i nogle vækster faktisk i høje koncentrationer. Mange planter, som vi mennesker siser, og også nogle, som skildadderne gerne æder, indeholder denne syre.

3D struktur af oxalsyre ses til venstre

Oxalsyre hører til de såkaldte "organiske syrer". Kemisk set har den sumformlen H₂C₂O₄. Andre navne: Ethandisyre. Saltene af oxalsyre benævnes oxalater eller ethandioater.

Syren har fået navnet fra kløverplantegruppen Oxalis (Surkløver). Indenfor deres metabolisme (stofskifte) danner forskellige planter selv plantens indhold af Oxalsyre. Mængden er selvfølgelig afhængig af plantearten. Nogle arter laver meget oxalsyre, andre slet ingen. Men mængden er også afhængig af stadiet for plantens udvikling, og også afhængig af ydre omstændigheder, som for eksempel næringsforsyningen.

Oxalsyre findes i alle dele af planten, men overvejende i stængler og blade. I tørrede planter aftager indholdelt af oxalsyre med tiden.

Nogle planter med indhold af oxalsyre (flere af disse arter er også af andre grunde no go for skildpadder, som det fremgår andre steder i denne artikel): Rabarber (stort indhold af oxalsyre), skovsyre, skræppe, syrefamilien, pileurt, japanpileurt, surkløverfamilien (ikke i almindelig kløver), amerikanske agavearter, aloe, Opuntia, begonier, spinat, grønkål, nasturtium, middagsblomst, karse, stenurt (sedumarter), persille, tomat, mælkebøtte, rødbede, selleri, gulerod, broccoli, bladbede/sølvbede, hvidmelet gåsefod, stolthenrik-gåsefod, bedeslægten, koriander, rævehaleamarant, ærter (også bælgen), sibirisk vinterportulak, mælde, m fl.

Mange oxalater er mere eller mindre uopløselige i vand. Calciumoxalat hører til disse vanskeligt uopløselige salte. Når en organisme optager oxalsyre, sker det som regel i form af vandopløselige kaliumoxalat

I kroppen spalter kaliumoxalat sig i frie kalium- og frie oxalat-ioner. Disse går i forbindelse med de tilstedeværende calcium-ioner og danner det vanduopløselige calciumoxalat. Dette oxalat udkrystalliseres.

Hvad medfører dette?

A. For høje doser af oxalsyre danner hos pattedyr umiddelbart væsentlige irritationer/skader i mave- tarmsystemet.

Hos reptiler mangler tilsvarende påvisninger faktisk!

B. Oxalat er under mistanke for at være "kalkrøver" i organismen. Som ovenfor nævnt danner de vandopløselige oxalatforbindelser, frem for alt kaliumoxalat, det vanduopløselige calciumoxalat, som ikke længere kan otages af organismen.

Calciumoxalat krystallerne oplagres hovedsageligt i nyrerne og urinvejene. Mindre mængder vaskes ud med urinen. Større ansamlinger fører derimod til nyresten, mv. Dette er kendt fra mennesker. Her viser undersøgelser, at nyresten indeholder 50% - 70% calciumoxalat. Formodentlig forholder det sig på samme måde hos skildpadder?

Dette smukke dyr med åleglat og højt hvælvet skjold har jeg udelukkende fodret op med ukrudt (mælkebøtter, skvalderkål, tidsler, græs, osv). "Ja, men min skildpadde vil ikke spise andet end salat og kål!", siger utroligt mange skildpaddeholdere. Jo, når de ikke bliver tilbudt andet, så spiser de tilsidst altså gerne ukrudt! Man skal bare være tålmodig. Til sidst falder skildpadden til patten og æder. Der kan godt gå op til flere uger. Det sker der intet ved! Landskildpadder kan klare sig utroligt længe uden foder!

Skildpadder har som alle hvirveldyr først og fremmest brug for calciumcarbonat (kalk) til at opbygge knogler og bendannelser. Men det stopper ikke her. For calcium behøves mange andre steder i kroppen. Det har central betydning for nervebeskeder, muskelkoncentrationer, blodrensning, og enzymatiske aktiviteter. Calcium er af stor betydning for mange kropsfunktioner. Kort sagt: Uden calcium (kalk) fungerer kroppen slet ikke.

Hvis skildpadden ikke får tilført den adækvate mængde kalk , sker der det, at den for at sikre sig, at der er tilstrækkelig med kalk "for hånden", lader kroppen yderligere som nødværge hente kalk tilbage fra den allerede indlejrede kalk i knogler og bendannelser! Her kommer oxalsyre problemet frem.

Skildpaddernes egen regulering

Erfaringer viser, at de fleste landskildpadder faktisk er ret gode til selv at kunne undlade indtagelsen af planter, der indeholder egentlige giftstoffer. Læs Giftige planter

Men det viser sig, at når det ikke drejer sig om direkte giftige planter, men mere om planter, der "bare" indeholder skadelige stoffer, der får alvorligere konsekvenser for skildadden ved indtagelse i større omfang, så antages det af de fleste, at skildpaddernes evne til selv at kunne regulere fødeindtagelsen positivt måske er mere begrænset her.

De kan fint selv regulere for eksempel kalkoptagelse, men når det drejer sig om doseringen af planter, der indeholder skadelige substanser som for eksempel oxalsyre, svigter evnen til at kunne regulere indtagelsen, mener mange. Hvis planten "smager godt", så fortsætter indtagelsen ofte, uden at skildpadden instinktivt "holder måde".

Når der er tale om for eksempel rabarber, er der dog i biotopen her hos mig ingen tøven. De ædes aldrig, og denne erfaring er da også den almindelige hos skildpaddeholdere. Formentlig er oxalsyreindholdet her så højt, at skildpadden straks bliver advaret.

Men ellers antages det af rigtig mange, at der almindeligvis kan opstå problemer med oxalsyre i skildaddernes foderplanter.

Jeg bemærker dog, at for eksempel de mange forskelige sedum planter, herunder stenurt, gerne ædes af skildadderne. De fleste har højt oxalsyreindhold. De har imidlertid også højt indhold af kalium, og det må vist antages, at den store tilstedeværelse af kalium udligner oxalsyrens kalciumødelæggende tilstedeværelse i planterne.

Bemærk:

Nu når vi taler om stenurt, så er Bidende stenurt Sedum acre med de gule blomster, som også vokser i mange europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper, iøvrigt en helt igennem alvorlig giftplante på et helt andet niveau. (Sedum ses på billedet til venstre).

Bidende stenurt ædes imidlertid også gerne af skildpadderne uden iagttagelig påvirkning af skildpaddens sundhed!

Forklaringen kan vel alene være, at hvad der er giftigt for pattedyr, ikke altid også er giftigt for reptiler? Læs giftige planter

Men tilbage til oxalsyre som problem

Forholder det sig faktisk således, at væsentlig tilstedeværelse af kalium i skildpadden sætter den i stand til at udskille oxalater bundet til kalium og opløst i vand, hvor oxalater ellers udfælder kalciumioner til uopløseligt oxalat? Hvorefter oxalaternes skadelige virkning på denne måde forsvinder?

Erfaringsmæssigt har for eksempel mælkebøtter i mange år udgjort hovedfoderet overalt hos mange skildpaddeholdere, uden at der er iagttaget nogen form for skader. Mælkebøtter indeholder som bekendt ikke uvæsentlige mængder oxalsyre, men også kalium!

Opuntia (figenkaktus) ædes som bekendt også gerne og uden forbehold af landskildpadder, når de fodres med det. Opuntia indeholder væsentlige mængder oxalsyre, men de indehoder også kalium! Mig bekendt har ingen skildpaddeholdere bemærket problemer hos skildpadderne som konsekvens af fodring med opuntia. I skildpaddernes hjemstavnsbiotoper vokser opuntia mange steder i den fri natur, og de ædes gerne af skildpadderne her.

Forholder det sig i det hele taget sådan, at skildpadderne (sådan som det som det ser ud til at være tilfældet ved egentlige giftige planter) faktisk selv kan regulere indtagelsen af planter, der indeholder oxalsyre?

Når der er tale om for eksempel rabarber, kan skildpadderne jo som nævnt sagtens holde sig helt væk fra spisningen og alene bruge de store blade til skjul og skygge.

Et yderligere eksempel på en oxalholdig urt, som landskildpadderne erfaringsmæssigt helt holder sig fra at sætte næbbet i, er skræppe. En sjælden gang går en enkelt af mine skildpadder amok, og æder løs af en skræppe. Det sker der åbenbart ikke noget ved.

(Skræppe ses på billedet til venstre)

Flere andre af de ovennævnte oxalsyreholdige planter holder skildpadderne sig erfaringsmæssigt også fuldstændig fra.

Men når der er tale om en del andre planter med oxalsyre, som skildpadderne rent faktisk æder, viser det sig tilsyneladende, at disse planter indeholder kalium, der opvejer den skadelige effekt af oxalsyre, og derfor godt kan ædes af skildadderne uden problemer. Og det gør de så, fordi de åbenbart kan finde ud af det.

Og så er der jo de plantearter, som rent faktisk indeholder oxalsyre, men som ikke indeholder kalium, og som alligevel for nogles vedkommende spises af skildpadderne. Som åbenbart tåler dem uden skader på knogler, mv. Og det ved skildpadderne åbenbart godt?

Så måske er oxalsyre i skildpaddernes foderplanter ikke det det store probblem, som det gøres til? Eller?

Salat

Salat hører med under betegnelsen supermarkedsgrønt! Og er altså til manges overraskelse faktisk ret skadeligt foder. -Alle slags salat!

Altså ikke bare den evindelige icebergsalat, men også hovedsalat, krølsalat, hjertesalat, osv, (ja, faktisk også roumainesalat/julesalat og rucolasalat!). Ikke alene er indholdet alt fornæringsrigt til landskildpaddens fordøjelsessystem, men Kalcium:fosfor forholdet i salat er helt forkert og direkte skadeligt for skildpadden.

Mere om det ernæringsmæssigt vigtige indbyrdes forhold mellem disse 2 grundstoffer senere. Salatblandinger fra grøntsagsafdelingen dur derfor som nævnt heller ikke, og det gør middagsbordets uspiste salatrester i salatskålen selvfølgelig heller ikke!

Rucola salat (foto til venstre) er langt ude i familie med mælkebøtte, og det anbefales blandt andet derfor rundt omkring af mange som godt foder til europæiske landskildpadder.

Der kan imidlertid sættes spørgsmålstegn ved rucola som foder!

Rucola er som nævnt ovenfor desværre goitrogent, og kan kun derfor kun bruges som foder i begrænset omfang.

At det er goitrogent betyder som ovenfor nævnt, at rucola indeholder stoffer, der sætter fordøjelsen (herunder skjoldbruskkirtlens indsats) delvist ud af spillet.

Det goitrogene indhold infiltrerer og blokerer nemlig jodoptagelsen i skjoldbruskkirtlen.

Så regelmæssigt hovedfoder må rucola aldrig blive!

Masser af europæiske landskildpadder fodres hver eneste dag helt eller delvist med supermarkedsgrønt. "De elsker det!" "De vil ikke have andet!" osv, osv. (Landskildpadder er ganske rigtigt ekstreme vanedyr. Har de først vænnet sig til et bestemt foder, får man dem erfaringsmæssigt kun til at æde andre foderemner, hvis de i lang tid -ofte op til flere/mange uger- overhovedet ikke tilbydes andet!)

Og det faktum, at skildpadderne elsker et bestemt slags foder, betyder som bekendt ikke, at det så er lige det foder, de skal have. Børn elsker for eksempel også candy floss, flødeis, pommes frites, osv. Det betyder jo ikke, at så skal de også fodres op på det

Efter nogle få år ser man desværre resultatet af den forkerte fodring af landskildpadderne (toppede og buklede rygskjoldplader, mv), og udseendet kan desværre ikke ændres nu!

(Der kommer en egentlig liste over det rigtige foder længere fremme i artiklen. Du kan også finde den her: Foderliste )

Desværre et ret almindeligt udseende! Helt forkert opfodret græsk landskildpadde.

Tobleronespidser

Det antages efterhånden med ret stor sikkerhed, at bukler, toppe, spidser eller ligefrem "tobleronespidser" i landskildpaddens rygskjoldplader ikke alene hidrører fra supermarkedets proteinrige og næringsrige salat og grønsager, mv, men også skyldes, at landskildpadden er vokset op i alt for tørt miljø, således at skildpadden i lange perioder har været mere eller mindre dehydreret. (Måske har de uundværlige varmelamper i indendørs også hold også en del af skylden!).

Læs Bundlag Læs Varmelamper

Det må nok antages, at de euroæiske landskildpadder med bukler i rygskjoldet, som også ind i mellem (undtagelsesvist) ses i naturen (dog aldrig så voldsomt og slemt som i fangenskab), er vokset op i tørkeperioder og i knastørre områder.

Bemærk Overfodrede, fejlernærede og for tørt holdte russiske landskildpadder er (i modsætning til andre landskildpadder) ikke tilbøjelige til at danne de velkendte Toblerone-toppe/pyramidespidser i skjoldpladerne.

Men de andre deformiteter udvikles på samme måde hos de russiske landskildpadder ved forkert fodring og pasning. Desuden er overfodrede russiske landskildpadder ofte så fede, at der ikke er plads til hoved og ben under skjoldet.

Morten har taget dette billede af en forkert opfodret russisk landskildpadde.

En voksen europæisk landskildpadde vil typisk have en skjoldtykkelse på ca. 3,5 mm.

En skildpadde, der på grund af for hurtig vækst har opnået "tobleronespidser" og andre misdannelser i skjoldet, vil typisk have en skjoldtykkelse på op til flere cm! Dette alt for tykke skjold vil til gengæld være ekstremt porøst, mørt og skrøbeligt.

Læs Vækst

Husk igen, at Gulerødder er også supermarkedsgrønt

Det er derfor heller ikke "sundt" for europæiske landskildpadder! Der er faktisk alt for megen næring/protein i gulerødder, når det drejer sig om foder til skildpadder.

Og gulerødder indeholder en meget høj procentdel oxalsyre og kalium! Dette gælder også den grønne gulerodstop.

Det hævdes af nogle, at rå gulerod er et godt middel mod orm hos pattedyr, men der er ikke evidens for, at dette ( i fald det er rigtigt) også gælder for reptiler.

Alle grønsager fra supermarkedet og grønthandleren er af gode grunde ukendte i de europæiske ladskildpadders magre og tørre hjemstavnsbiotoper, så skildpaddernes fordøjelsessystem kender dem ikke. Og de er altså allesammen uegnede som foder for landskildpadder. De indeholder alt for megen næring, blandt andet i form af masser af protein/æggehvidestoffer. Nogle af grønsagerne er direkte skadelige, som for eksempel tomater (garvesyreindhold). Grønsagerne indeholder ingen mineraler af betydning og stort set ingen kalk. Masseproducerede grøntsager indeholder ikke nær så megen kalk som urter, der er opvokset på naturlig vis uden brug af kunstgødning. Og i den lille smule kalk, der er i disse kulturplanter, er kalk:fosfor forholdet skadeligt.

De europæiske landskildpadders eneste rigtige foder er med andre ord udelukkende "vilde" urter, græsser og planter fra naturen. -Altså igen som sagt ukrudt!

Et gammelt foderråd, der desværre stadig dukker op, er franskbrød opblødt i mælk. Skildpadderne elsker det, men dette foder er helt uantageligt (protein- og kulhydratbombe!), og er den sikre vej til at påføre skildpadden nyreskader!

Roser er fint skildpaddefoder. Både blomsterne og bladene. Bemærk iøvrigt Treos (bredrandet landskildpaddehan) glatte skjold uden bukler i rygskjoldpladerne.

"Ja, men min skildpadde elsker supermarkedsgrønt!"

Selvom børn elsker candy floss, slik, is og pommes frites, betyder det jo som bekendt ikke, at man herefter roligt kan fodre sine børn op på disse fødeemner.

Husk at sukkerrig og vandrig kost i form af frugt og bær vælter tarmfloraens balance hos europæiske landskildpadder. Der dannes ugunstige og uønskede bakterier i massevis. PH-værdierne ændres voldsomt. Tarmenes slimhinder beskadiges. Immunforsvaret svækkes. Føden nærmest suser igennem skildpadden.

Parasitter og indvoldsorm får ubesværet adgang til skildpaddens indre og formerer sig eksplosionsagtigt. Afføringen kommer ud som først meget våd, blød, splattet og efterhånden som diarre´ Men denne opfordring gælder bestemt IKKE for europæiske landskildpadder! Ingen frugt og grøntsager til dem!

Det hævdes tit, at det jo ikke kan være så skadeligt at give en grønsag eller en bid frugt engang imellem. Men hvorfor i himlens navn skulle man dog gøre det. Når man bestemt ikke gør skildpadden nogen tjeneste ved at tilbyde den slags foder, som deres fordøjelsessystem ikke er tilpasset, hvorfor så overhovedet gøre det, heller ikke bare engang imellem. Heller ikke til jul!

Du glæder måske dig selv ved at gøre det, men du gavner og glæder jo ikke skildpadden (skildpadder har som bekendt reptilhjerne/krybdyrhjerne, og de har derfor ingen følelser)!

Hvis du fodrer dine skildpadder med forkerte foderemner, sker der som nævnt hurtigt en misdannelse af skildpadderne, og deres liv forkortes væsentligt. Du skal ihvertfald heller ikke uden videre lægge dem i hi. De vil formentlig ikke vågne igen, men lide en ynkelig død i løbet af vinteren.

De allerede opståede uheldige og grimme ændringer i skjoldets udseende ændres ikke, selvom man begynder at fodre skildpadden rigtigt. Udseendet ændres desværre aldrig.

Men hvis skildpadden nu holdes rigtigt og stadig vokser, vil spidserne/buklerne blive mindre og mindre påfaldende i den store sammenhæng. På (forhåbentlig) helt gamle eksemplarer vil der desuden ske den samme "nedslidning", som der sker med vækstringene. De glattes faktisk lidt ud.

Uh, uha! Denne russiske landskildpadde har fået snacks og godbidder i form af ærter, gulerødder, salat, frugt, bær, osv! Resultatet er som sædvanlig: Mange cm brede, lyse vækstringe, frøøjne, papegøjenæb, slappe muskler, mv. Havde der været tale om en græsk landskildpadde, havde der desuden været de sædvanlige, grimme pyramidespidser i rugskjoldpladerne!

Af supermarkedsgrønt kan i absolut nødstilfælde med forsigtighed anvendes -og kun til voksne/udvoksede skildpadder- kinakål, blomkål, grønkål, spidskål (men husk lige på, at kål og især grønkål er goitrogent, jfr ovenfor!), hovedsalat, krølsalat og rucolasalat. (Rucolasalat er som tidligere nævnt goitrogent, så også forsigtig fodring med det). Salaterne er alle næsten fri for fiberindhold, kalcium/fosfor forholdet er forkert, og de er derfor også af denne grund meget ringe som foder.

Disse foderemner må kun gives i meget få dage!

Du kan altså ikke bare gå over til at fodre med disse ting om vinteren, når der i en periode ikke kan skaffes ukrudt. Hvis du fodrer unge skildpadder mere end få gange med dette foder, vil skildpaddernes udseende ændres lige så stille i (uoprettelig) trist retning (bukler i rygskjoldene)!

Man kan iøvrigt bare fodre hele vinteren med for eksempel Pre Alpin eller tørret ukrudt. Der er også altid brombærblade at finde om vinteren. Det vil altid hurtigt kunne skaffes, selvom man ikke lige har det liggende.

Eller også bare lade være med at fodre, indtil man har det rigtige foder! Landskildpadder kan faktisk klare sig i ugevis uden mad.

Problemet med supermarkedsgrønt er, udover det alt, alt for høje næringsindhold, blandt andet også, at dyrkningen i dag prioriteres med det flotte udseende for øje.

Supermarkedsgrønt drives op på ingen tid i kunstigt næringssubstrat i drivhuse under kunstigt lys og resultatet bliver derefter. For eksempel er indholdet af nitrat i de forskellige typer salat og især i icebergsalat meget højt!

(Der kommer en egentlig liste over det rigtige foder længere fremme i artiklen. Eller læs her: Foderliste )

Susan Talbot fotograferede denne helt forkert opfodrede russiske landskildpadde

Kalcium:fosfor forholdet er vigtigt!

Det defekte i skildpaddesammenhæng er desuden, at kalcium:fosfor forholdet er forkert i supermarkedsgrønt. (I det omfang, der overhovedet er kalk i disse planter.) Det bedste forhold er omkring 5:1.

Men i supermarkedsgrønt og især i salat er forholdet meget mindre, og det kan nemt være lige modsat. Hvis forholdet er forkert "smutter fosforen ind i knoglerne" og tager kalkens plads, når benet vokser. Dette er meget problematisk for dannelsen af skildpaddens skjold og knogler, og resultatet bliver den sygelige tilstand, der kendes som rakitis

Fodring med salat og andet supermarkedsgrønt giver deformt skjold og bløde knogler! -Og alt for hurtig vækst!

Hvis du ikke har adgang til det rigtige foder, så lad hellere dine skildpadder helt undvære foder, indtil du kan skaffe det rigtige. Sunde og raske Landskildpadder kan sagtens klare sig i 14 dage og op til 1 måned uden mad! Fejlernærede skildpadder kan derimod ikke rettes op! En dansk landskildpadde dør ikke af sult. Den dør erfaringsmæssigt af det modsatte!

Økologiske grøntsager

For en sikkerheds skyld igen igen: Økologiske grøntsager er nøjagtig lige så usunde for skildpadderne, som de andre grønsager. Indholdet af næringsstoffer såsom protein/æggehvidestoffer, mv, er som regel endnu større i økologiske grønsager, og derfor er disse "kraftige" økologiske grønsager helt uanvendelige som skildpaddefoder.

No Go (Som nævnt stort set alle slags supermarkedsgrønt og grønthandlergrønt)

Nogle få eksempler på uanvendeligt supermarkedsgrønt:

 

 

 

 

-og no go er iøvrigt også alle de andre grønsager fra grønsagsafdelingen i supermarkedet -og fra grønthandleren! -og hjemmedyrkede! -også økologisk! Liste over de allerfleste no go grønsager kommer her :

Artiskok, asie, asparges, aubergine, avocado, batat, bladselleri, blomkål, broccoli, bønner, fennikel, græskar, grønkål, gulerod, hvidkål, jordskok, kartoffel, kinakål, kinaradise, kålrabi, majroe, majs, pastinak, peberfrugt peberrod, porre, radise, roe, romanisalat, rosenkål, rucolasalat (tvivlsom, se ovenfor under salat), alle former for salat, ræddike, rødbede, rødkål, savoykål, selleri, spinat, squash, sukkerrør, tomat, yams, ærter.

Alle løgplanter anses desuden for at være direkte giftige.

Udover at indeholde alt for voldsomme mængder af næringsstoffer, er de forskellige slags kål, broccoli og rucola som nævnt også goitrogent.

"Nu dør de altså ikke af at få købegrønt engang imellem!" lyder den sædvanlige indvending. Nej det gør de da bestemt ikke (lige med det samme), men udseeendet bliver efterhånden derefter. Og livslængden forkortes væsentligt.

Det drejer sig jo ikke om at holde skildpadder således, at man lige akkurat undgår at slå dem ihjel. Det drejer sig om at holde skildpadder således, at de får det sunde og raske liv, de fortjener. Og forbliver smukke med flotte skjold.

Særligt om agurk

Agurk er jo også købegrønt, men kan sådan set godt gives til de europæiske landskildpadder en sjælden gang. (De elsker det.) Agurk indeholder stort set kun vand (95 % af indholdet er vand) og er blandt andet derfor ikke foder (for eksempel manglende fiber).

Agurk kan anvendes i en snæver vending, hvis man er bange for, at skildpadden skulle være dehydreret. Det kan også bruges, hvis der skal lokkes medicin i skildpadden. Men foder er det ikke.

Petra har rundet de 130 år! Hun har altid gået ude i det fri om sommeren og har ligget i vinterhi om vinteren. Og hun har altid kun spist ukrudt. Hun har aldrig fået grønsager, frugt, "snacks" og andet uhensigtsmæssig foder!

Men derimod go:

Europæiske landskildpadders foder hedder på godt dansk: Ukrudt!

-mere om ukrudt senere!

Kornprodukter

Korn og kornprodukter må da være fint foder til europæiske landskildpadder, tænker mange. Det er jo rene naturprodukter. For eksempel havregryn. Der er som bekendt masser af fibre i gryn, og det indeholder slet ingen fedt!

Nej! Det er den direkte vej til misvækst og nyreskader! Havregryn indeholder alt for meget protein (op til 20 %) og eksplosivt meget kulhydrat (Ca 60 %). Korn er ganske vist et naturprodukt, men det er et forædlet naturprodukt, og alle forædlede naturprodukter er for proteinrige og kulhydratrige, mv. Det har faktisk været meningen med at forædle dem.

For god ordens skyld bemærkes igen, at også majs er en kornsort. Derfor dur majsprodukter heller ikke.

Det allerbedste og iøvrigt allernemmeste og allerbilligste foder er nu engang (gentager igen, igen) det foder, som skildpadderne udelukkende har haft adgang til i millioner af år i naturen: Ukrudt!

Rodfrugter

Rodfrugter af alle slags (kartofler, selleri, mv.) er som nævnt også grønsager (supermarkedsgrønt). De er meget næringsrige og fyldt med proteiner, stivelse, osv.

Det burde derfor være overflødigt at nævne, at rodfrugter som for eksempel kartofler, rødbeder, gulerødder, osv, er helt uegnede som foder til europæiske landskildpadder.

Som med det meste andet supermarkedsgrønt, spiser skildpadderne dem gerne, men på samme måde som med andre grønsager, er det ikke ensbetydende med, at så kan man bare fodre løs med disse foderemner, der ligesom anden supermarkedsgrønt er en belastning for skildpaddens udseende og helbred!

Ingen tilberedning/bearbejdning af foderet.

Men ud over at fodre forkert med frugter og bløde grønsager (nej, stadig heller ikke gulerødder, de er ikke "sunde" for skildpadder, de er proteinbomber), er mange også tilbøjelige til at  skrælle, klippe, hakke og mose foderet til deres dyr. Tro mig, den service ydes ingen steder i naturen.

Hold straks op med det. Urterne gives altid hele til skildpadden.

Altså ingen tilberedning af foderet. Ikke noget med at pille bladene af og klippe stråene over og alle de andre omsorgsfulde påhit, der let griber velmenende skildpaddeholdere, der vil gøre alting så godt som muligt. (Skildpadderne har klaret sig selv uden hjælp i 250 millioner af år, så det kan de fortsat sagtens!)

Sørg desuden for tilstedeværelsen af andre sunde og nødvendige emner, som skildpadderne gerne bider i, som for eksempel hønseæggeskaller, kalksten, sepiaskaller, sneglehuse, osv.

Skildpaddens næb skal selvfølgelig bruges for at blive slidt naturligt. Derfor skal næbbet bruges til det, naturen har bestemt det til: At gennembide tørre, seje, hårde fødeemner og kalk.

Så slipper du også for at skulle klippe skildpaddens næb. Du skal heller ikke skylle foderemnerne, inden de gives til skildpadderne. I naturen sidder der sand og jord på urterne, og det er med til at slibe næbbet.

Ja, mange skyller nænsomt ukrudtet, inden de giver det til skildpadderne. Tjaeh, den service ydes bestemt ikke i naturen, så det er altså ikke nødvendigt

I april er græs og urter ved at tørre ud her ved Thiva i Grækenland.

Se på det flot hvælvede skjold, som den naturligt opfodrede bredrandede landskildpadde har på billedet herover fra Thiva. -Og se så på det fejlopfodrede fangenskabseksemplar af bredrandet landskildpadde på samme størrelse på billedet herunder. Det flade skjold er kun 5 cm højt!

Fejlopfodret stor marginata på 32 cm. Flad som en pandekage. Den er kun 5 cm høj (som de omgivende stykker ølandsbrud!) Havde den under opvæksten fået det rigtige foder, mv, ville den have været en flot stor skildpadde med højt og smukt, glat, hvælvet skjold (som en bowlerhat).

Dette foder skal du give (Der kommer en omfattende foderliste længere fremme!):

I skildpaddernes hjemstavnsbiotoper vokser et væld af næringsfattige og fiberrige  blomster- og græsengsvækster, som er til stede i store mængder om foråret, men som tørrer ud i løbet af sæsonen.

Denne kost har skildpadderne tilpasset sig 100 % gennem evolutionen, og deres fordøjelsessystem er derfor nøje og præcist indstillet på at håndtere netop den slags foder. Tarmfloraen er derfor sat sammen med henblik på optimal nedbrydning af denne magre, fiberrige urtekost.

Derfor er den rigtige kost i dit skildpaddehold tilsvarende næringsfattige urter, som du selv henter i naturen. De har også den behagelige egenskab, at de (i modsætning til det flotte, men uanvendelige købegrønt) er gratis. 

Den europæiske landskildpadde er udstyret med en lille muskuløs mave og med en meget lang tarm. Den meget lange tarmkanal viser særdeles tydeligt (lang tarmkanal = vegetar, kort tarmkanal = rovdyr), at de europæiske landskildpadder er deciderede vegetarer. 

Den schweiziske skildpaddekyndige dyrlæge Dr. med. vet. U. Eggenschwiler bemærker:

"Se på tarmen, så ved du, hvad dyret spiser"

Tarmlængde i procent af kropslængden:

Slange: 65 %

Krokodille: 150-193 %

Landskildpadde: 330 % 


Europæiske landskildpadder må slet ikke få hunde- og kattemad, selvom dette for længst forældede kostråd stadig meddeles videre af ikke alene nogle dyrehandlere, men også ind imellem af enkelte dyrlæger!

De må heller ikke få det bare en gang imellem. (Også hvad angår kostvejledninger er der mange gamle, skadelige og usunde råd indenfor skildpaddehold, der desværre endnu ikke er udryddet.)

En stak mælkebøtter er afholdt og godt landskildpaddefoder.

De europæiske Landskildpadders fordøjelsessystem er udelukkende indrettet på forbrænding af den flora, der er tilgængelig gennem de vekslende årstider i skildpaddernes naturlige habitater.

Det vil sige langsomt voksende, proteinfattige planter, der er vokset op på kalkrig og næringsfattig, tør, stenet og grusholdig  jord. Planterne er derfor yderst kaloriefattige, og indeholder i modsætning til danske urter meget lidt vand.

Og selvfølgelig indeholder de hverken gødnings- eller sprøjtemiddelrester eller andre skadelige stoffer. Til gengæld er disse vækster rige på mineralstoffer, sporeelementer, vitaminer, kalk, fibre og ballaststoffer.

Solafsveden vegetation i september måned i landskildaddernes hjemstavnsbiotoper. Bredrandet landskildpaddehan (Testudo marginata) på Olymposbjerget i Grækenland.

Føden er som regel op til 14 dage eller mere (nu og da meget mere) om at passere gennem skildpaddens fordøjelsessystem. Tidsforbruget afgøres alt andet lige af arten af den føde, som skildpadden har indtaget. 

Det er beregnet (Rogner 2005), at ved en kropstemperatur på for eksempel 28 grader C vil en portion hovedsalat passere gennem fordøjelsessystemet i løbet af 3-8 dage.

Spiser den samme skildpadde græs eller tidsler, der er tungere at fordøje, kan passagen af denne føde under de samme betingelser vare 16-28 dage.

Er der tale om hø, varer processen endnu længere.

(Derfor er skildpadderne nødt til at lægge en længere fasteperiode ind inden vintersøvnen, således at mave/tarmsystemet kan blive delvist (men ikke helt) tømt inden vinterhi.)

Den rigtige føde er særdeles vigtig for skildpaddens tarmflora. Den er nødvendig, for at kunne forarbejde det rå og groft itubidte plantemateriale, som kommer ned i tarmene. Tarmfloraen er specialiseret til at omsætte denne fiberrige føde, der også meget består af udtørrede planter og urterig hø.

Hvis skildpadden ikke hjemme hos dig har adgang til den her beskrevne kost, kan den fejlernæring, som skildpadden i så fald udsættes for, bevirke en forkert og for hurtig vækst med de hermed forbundne misdannelser og skønhedsmæssige og helbredsmæssige problemer.

Til gengæld er det også rart at vide, at tarmindhold med fiberrig kost er uegnet som næringsgrundlag for tarmparasitter og orm. Væksten af disse uønskede "gæster" hæmmes, og den fiberrige kost virker uddrivende, således at parasitterne udskilles med afføringen.

Velformet græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) i Pineos floddeltaet i Nordgrækenland. Der er ingen grønsager her!

Tarmfloraen er ikke blot afgørende nødvendig for fordøjelsen. Den har også stor betydning for skildpaddens immunforsvar.

Er tarmfloraen til stede i den rigtige afbalancerede form, giver den slimhinderne i fordøjelsessystemet en god beskyttelse mod sygdomsangreb.

Er balancen i uorden på grund af forkert føde, forkert eller for hyppig medicinering, forkert eller ubegrundet ormekur, tvangsbadning, osv, opstår der alvorlige funktionsforstyrrelser i skildpaddens organisme, hvilket igen medfører svækkelse og sygdom hos skildpadden.

Man skal altså ikke give rutinemæssige ormekure, osv. Profylaktisk (forebyggende) medicinering er ikke spor godt.

Al medicinering svækker iøvrigt skildpadden!

Så er der lagt mælkebøtter frem på foderpladsen!

Fastedage

Hvis du ikke lægger dine skildpadder i hi om vinteren, er det klogt (nødvendigt) at indføre fastedage om vinteren (normalt ikke om sommeren, læs mere om dette længere nede i artiklen).

Især, hvis der er tale om skildpaddeunger. Husk, at i naturen spiser en skildpadde af gode grunde ikke noget, mens den er i hi. Hvis du derimod fodrer en skildpadde dagligt, også om vinteren, vil den indenfor et kalenderår indtage næsten dobbelt så megen føde som i naturen. 

Her har du så også en forklaring på alle de misdannede skildpadder, man ser i fangenskab rundt omkring. De får simpelthen alt for megen mad.

I fangenskab er det aldrig et problem at skildpadderne ikke får mad nok. Ingen -som i ingen-landskildpadder i dansk fangenskab dør af sult! Problemet er det stik modsatte.

De får næsten allesammen alt for meget at spise! -Men det tror velmenende skildpaddeholdere ikke på. "Den skal da have noget at spise!" Nej!! Landskildpadder skal ikke absolut spise hver dag, ligesom pattedyr!

For eksempel skildpaddeunger skal kun tage yderst sparsomt på, især om vinteren. I vinterhalvåret må ungerne faktisk godt/meget gerne holde den samme vægt i nogle uger af gangen. 

Der sker heller ikke noget, hvis de taber sig lidt, bare de ellers er sunde og raske.  (De kan godt finde på, at skrue vægten lidt ned om vinteren, hvis de ikke kommer i hi.)

I naturen fordobler europæiske landskildpaddeunger vægten i det første år (Fra 10-20 gram til 20-40 gram). Det er jo bestemt ikke ret meget.

Men prøv at tilnærme dig denne lave vækstrate med dine unger. Så vil du opleve, hvor svært det faktisk er.

Man kan ikke firkantet sige, hvor mange fastedage om ugen, der er påkrævet, for at skildpadden kan holde tilstrækkeligt igen med vægtforøgelsen. Måske ingen, måske er det nok med 1 enkelt fastedag, men ofte kan det være nødvendigt med op til 4 fastedage om ugen. Det afhænger af forholdene og den enkelte skildpadde. Du bliver måske nødt til at bruge en lille vægt, indtil du finder den rigtige rutine. Når du har indført fastedage, kan du på fodringsdagene bare give skildpadderne, hvad de kan spise.

Husk igen, at skildpadder skal ikke som pattedyr spise hver dag for at skabe og opretholde en forbrænding, der døgnet rundt kan vedligeholde en kropstemperatur på 35-37 grader. De får varmen fra omgivelserne. Den føde skildpadder indtager, bruges i det store hele alene til vækst, og skildpadder dør ikke af ikke at vokse i perioder. 

Kun ca 10 % af landskildpaddens forbrænding bruges til andre kropsfunktioner end vækst. Skildpadder er ikke pattedyr. Skildpadder er reptiler, og derfor skal vi tænke anderledes, end vi er oplært til, når det drejer sig om daglig pasning af pattedyr. Europæiske landskildpadder kan som nævnt faktisk uden problemer klare sig i langt over 14 dage uden mad!

På fastedagene kan du lade varmelampen brænde i samme antal timer som altid, hvis du foretrækker det (især hvis den indeholder din kilde til UV-lys).

På fastedagene får skildpadderne selvsagt intet at spise, og nogle lader varmelamperne forblive slukket på fastedagene. Nogle slukker også for UV-lyset, således at alt er "mørkt og stille" på disse dage.

Du kan dog godt også lade UV-lyset være tændt, selvom der er slukket for de andre lamper.

Når du slukker for lys og varme, svarer det en smule til de dage, hvor solen ikke skinner i deres hjemstavnsbiotoper. På overskyede dage i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper vil der jo stadig komme en smule UV-lys ned gennem skyerne.

At slukke for varmelamperne ind imellem er måske under alle omstændigheder nok ikke nogen dårlig ide, hvis man går ind på teorien om, at varmelampernes hårde udtørring af skildpaddens rygskjold kan være medvirkende til dannelse af de grimme toppe i skildpaddens rygskjoldplader.

Læs Varmelamper

Når du slukker for varmelampen, nedsættes metabolismen (forbrændingen) i de dage, hvor den er slukket. (Og det hæmmer jo så væksten, hvilket er positivt.)

Skørtidsel/svinemælk er fint foder, også for mine halvstore unger. Bemærk de flotte, glatte skjolde!

Animalsk foder (No go!)

Det er almindeligt kendt, at europæiske landskildpadder i deres hjemstavnsbiotoper nu og da æder af animalske foderemner, som de tilfældigt falder over.

For eksempel en regnorm, en snegl (også pga kalken i sneglehuset), bænkebidere, en død bille, tager nogle bid af et ådsel af pattedyr, af reptil eller af padde, mv.

Dette er måske årsagen til, at man i gamle pasningsråd kan læse, at europæiske landskildpadder foruden grønt skal have animalsk kost. Det skal de IKKE! Europæiske landskildpadder er altså som nævnt entydigt vegetarer. De har lang tarm. (Kort tarm = kødæder, lang tarm = planteæder).

Også i frilandsanlæg herhjemme ses den samme tilbøjelighed (selvfølgelig, et frilandsanlæg er jo natur) til at indtage animalsk foder, der tilfældigt måtte dukke op i anlægget.

I de serbiske Karpater så jeg i 2015 en stor græsk landskildpadde gnave i indvoldene på en død hare. Dette ses engang imellem i naturen. Men det betyder altså ikke, at så er det den slags foder, som europæiske landskildpadder skal have!

Mange europæiske landskildpadder er i tidens løb blevet voldsomt fejlfodret med animalsk foder. At skildpadderne falder for fristelsen, når de ser animalske foderemner i naturen, er ikke straks legitimation for, at så skal de sandelig også have det! Selvom børn elsker candy floss, fodrer vi heller ikke vores børn op på dette foderemne!

I Serbien så jeg denne græske landskildpadde, som havde fundet en død og indtørret slange på vejen. Den var i gang med at æde af den.

Det må som nævnt stærkt frarådes at anvende animalsk materiale som foderemne til europæiske landskildpadder i fangenskab. Flere steder i litteraturen (bøger, artikler, pasningsvejledninger, mv,) fremgår det fejlagtigt, at man skal fodre europæiske landskildpadder ikke alene med salat og grønsager, men det foreslås også at supplere vegetarkosten med skrabet oksekød, mv, og for eksempel hunde- og kattemad.

Dette må i dag betragtes som forældede (og helbredsskadelige) oplysninger, der forhåbentlig på et tidspunkt forsvinder ud af litteraturen (og fra rådgivningen fra "fagfolk"). Både salat, grønsager, kød fra tobenede og firbenede pattedyr og fra padder og andre reptiler og hunde- og kattefoder saboterer skildpaddens sundhed og vækst.

En eller to gange om året ser jeg en skildpadde spise en have- eller vinbjergsnegl i vort frilandsanlæg. Da det sker så sjældent, gør jeg selvfølgelig intet for at forhindre det. Og de gange jeg ikke ser det, kan jeg jo af gode grunde ikke hindre det.

Men husk: Planteædere (herbivores) er ikke gearet til at forbrænde større mængder af mættet fedt eller større proteinmængder. Resultatet er udover misdannede skjold også skader på de indvendige organer, såsom lever- og nyreskader! Og gigt!

Alice tog dette foto af en russisk landskildpadde i færd med at indtage en dræbersnegl.

 

Flemming Blanksø Justesen tog dette foto af en af sine græske landskildpadder, der har fundet en indbydende regnorm i frilandsanlægget!

Alle arter af den europæiske landskildpadde er helt igennem planteædere (herbivore) men forsmår som nævnt ikke en snegl eller regnorm engang imellem! Tværtimod spiser de som nævnt disse foderemner med stor appetit. I deres hjemstavnsbiotoper ses de som nævnt også at indtage dyreådsler. Så helt vegetarisk synes de jo så ikke at være. Der har derfor været usikkerhed og diskussioner om skildpaddernes rette foder.

Man kan absolut ikke, som det så ofte sker bare henvise til, hvad skildpadderne æder i deres hjemstavnsnatur. Skildpadderne deltager ikke i diskussionen. De spiser bare, hvad de falder over.

Men selvom man ser en skildpadde æde en snegl, skal man dog ikke direkte fodre sine europæiske landskildpadder med snegle! Der lever ganske vist snegle i de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper, men snegle er ikke særligt udbredt. Mange arter mangler helt. Dette hænger sammen med de stedlige klimatiske forhold. Der er som bekendt varmere og mere tørt.

Hvad sker der dog ved, at en europæisk landskildpadde æder en snegl?

Jeg har altid taget det roligt, for det sker ikke så tit her hos mig.

Men hvis man sætter det biologiske fokus på, så forholder sig jo sådan, at hvad der er livsnødvendigt for snegleædende tropiske skildpaddearter, i det mindste er problematisk for europæiske landskildpaddearter.

Den koncentrerede ladning dyrisk æggehvide, som den europæiske landskildpadde indtager ved at æde animalsk protein, herunder snegle, er faktisk meget vanskelig at optage for skildpadden.

Det kan løbende ikke forhindres, at dine skildpadder i frilandsanlægget nu og da får øje på en snegl og æder den.

Lige så lidt kan det hindres, at skildpadden på samme måde "falder over" en regnorm eller nogle insekter og æder dem.

Det kan nok ikke være det store problem.

Problemet bliver først massivt, når/hvis mængden af animalsk protein bliver for stor i skildpaddernes føde. Og det sker for eksempel, hvis der findes et større antal snegle i frilandsanlægget.

Preben Tønning tog dette foto af en bredrandet landskildpadde (Testudo marginata), der er i færd med at æde en snegl i skildpaddeanlægget. Vi er mange skildpaddeholdere, der har erfaring for at skildpadderne i frilandsanlægget lige snupper en snegl engang imellem. Både nøgensnegle og snegle med hus.

Som beboere af tørre egne i naturen kan landskildpadder koncentrere urinsyren kraftigt i systemet for at spare på vandet. Præcis derfor må landskildpadder ikke, hvor gerne de end vil, æde dyrisk æggehvide. Alt ifølge dyrlæge Kornelis Biron i Düsseldorf.

Animalsk protein, som indtages i større omfang forårsager umådeholden ansamling af giftige substanser, som herefter bliver aflejret som urinsyrekrystaller (urat) i skildpaddekroppen. Der dannes blæresten og visceral gigt. Altså urataflejring i legemshulerne og i organerne såvel som smertefuld leddegigt.

De mange følger af gigt forklares af Biron: "Skildpadden lammes og indstiller fødeoptagelsen. Gennem tilstopning af af nyrerne med urinsyrekrystaller bliver nyrerne forstørret og mister deres funktionsevne. Skildpaddens blod bliver ikke længere renset for giftige substanser, og dyret dør til sidst.

Et typisk tegn på dette er lammelse i bagbenene. Skjoldet hviler på lemmerne og forårsager slidskader i huden. Dette kommer af, at de forstørrede nyrer trykker på en nerve, der sørger for bevægelsen i benene.

Gigt og nyresygdomme lader sig ikke rigtigt udbedre. En manifest gigt er desværre ikke mere til at helbrede. Der kan kun i et vidst omfang gives lindrende midler.

Et yderligere problem opstår ved skildpaddernes indtagelse af snegle i form af de store slimmængder, der afsondres af sneglen, og som sætter sig i næbbet. Munden kan klæbe sammen og åndedrættet kan hindres. For unge skildpadder kan denne situation ende fatalt!

Kannibalisme

Kannibalisme er ikke kendt blandt europæiske landskilpadder. Men jeg har en enkelt gang overværet, at en 5 år gammel russisk landskildpadde bed en bredrandet unge på 2 år i hovedet, så det blev ødelagt, hvorefter den russiske landskildpadde begyndte at æde den bredrandede unge fra en ende af.

Dette er således også et eksempel på, at størrelsesforskellen på de landskildpadder, du holder sammen, højst må være 50 % og på det uheldige i at holde flere arter sammen!

  Ja, ja, men hvad skal skildpadderne præcist fodres med? (Der kommer en omfattende foderliste længere fremme!)

Nemlig: For eksempel mælkebøtter! -Bemærk de flot hvælvede, glatte rygskjold uden bukler i rygskjoldpladerne.

Hvad angår fodringen tilstræber jeg selvsagt at ramme det samme næringsfattige koncept med det rigtige kalcium:fosfor forhold, som skildpadderne er indrettet på fra naturens hånd. Det vil sige kalcium:fosfor i forholdet mindst 2:1 og meget gerne op til 5:1. Denne type foder finder jeg let:

-Jeg er nemlig så heldig, at jeg bor kun få hundrede meter fra åbne marker og grøftekanter. Herfra henter jeg i sæsonen dagligt først og fremmest mælkebøtter (Ja, mælkebøtter indeholder ganske rigtigt oxalsyre, men den negative virkning heraf ophæves af det store kalkindhold i denne plante).

Men mælkebøtter må ikke blive hovedfoder. Der skal selvfølgelig fodres varieret.

Herudover forskellige andre urter (ukrudt) alt afhængig af, hvor langt vi er henne på sæsonen, nemlig:

Burrer, døvnælder, fladstjerne, fredløs, høgeskæg, høstborst, katost, kongepen, svinemælk (skørtidsel), tidsler, snerle, stenbræk, tvetand, vejbred, vikke, osv. Desuden klipper jeg en masse græs i græsplænen.

Græs er "second to none!" Græs har det rigtige kalcium:fosfor indhold, og det er det mest proteinfattige og fiberrige landskildpadefoder, som tænkes kan.

Bredrandede landskildpadder æder meget gerne græs. Græske og russiske rører det kun, når der absolut ikke er andet grønt at spise, men så spiser de altså også gerne af det!

Hav tålmodighed! -Og græs kan du jo finde allevegne! Hav en saks med og en pose med, når du går tur. Eller grav en græstørv op og sæt den ned til skildpadderne, når du kommer hjem!

Når jeg slår græsplænen, tømmer jeg opsamlingskurven i frilandsanlægget. Skildpadderne kaster sig over det velduftende, friskklippede græs, og der er foder her til mange dage!

Så er der friskklippet græs fra plænen! Og så bliver der ædt

Alle europæiske landskildpadder æder græs. Især hvis der holdes tilbage med at lægge andet foder ind til skildpadderne. Også russiske landskildadder æder græs.

Mange ejere af russiske landskildpadder hævder, at det er "fuldstændigt umuligt" at få denne landskildpaddeart til at æde græs. Det er det altså ikke. Det gør den skam gerne, især hvis man ikke giver andet foder. Mine russiske, græske og bredrandede landskildpadder æder græs med begærlighed, fordi de gennem årene har vænnet sig til det.

Gammel russisk landskildpaddehun (Testudo horsfieldii) æder det græs, der kommer af sig selv i frilandsanlægget.

Brombærblade er også godt, og de kan som bekendt findes ikke alene meget sent på sæsonen, men også hele vinteren. Hindbærblade er fint foder. Løvtræsblade er godt foder. Især helt friske bøgeblade om foråret.

Skvalderkål er en fin foderplante. Den gror i forvejen i frilandsanlægget (plantet af mig for mange år siden), så den behøver jeg ikke at hente. Den er iøvrigt indført til Danmark som lægeplante i middelalderen af munke, der plantede den ud i klosterhaverne. I dag er den almindelig forhadt, idet den ikke er til at udrydde, hvis den først er dukket op i haven.

Mælkebøtter på foderpladsen kan samle skildpaddebestanden på et øjeblik!

Foderlanters indhold af protein og fedt

Urterne i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper, og de næringsfattige, hjemlige urter, som anbefales på denne side, ligger på den rigtige side af grænseværdierne i nedenstående skema. Nogle af dem ligger endog meget fint.

Grønsagerne fra supermarkedet og grønthandleren dumper allesammen voldsomt her.

Men disse grænseværdier skal ubetinget overholdes, ligegyldigt hvilket foder man vælger til sine landskildpadder. For eksempel, hvis du i en dyreforretning får anbefalet dåser med landskildpaddefoder eller falder over poser med tørrede urter, vinterfoder, så kik lige på varedeklarationen vedrørende næringsindholdet. Kik især efter 2 vigtige værdier:

A. Altid under 10 % protein

B. Altid under 3 % fedt

Protein/æggehvidestoffer: Under 10 %
Fedt: Under 3 %
Kulhydrater (Sukkerarter, mv.): Under 5 %
Fibre, mv: Over 20 %

I hjemstavnsbiotoperne tørrer vegetationen ud i løbet af sæsonen, og skildpadderne spiser gerne tørrede urter. Med andre ord, så må ukrudtet gerne være tørt. Men det må ikke være råddent (ensilage).

Jamen alligevel!

Ja, jeg har da HØRT (og set) om enkelte landskildpadder, der hele deres liv skal have fået al den usunde kost, der tænkes kan. Og som alligevel har opnået og bevaret et flot udseende.

Men jeg må så bemærke, at der her er tale om helt enestående og spektakulære undtagelser. Den slags findes jo til alt. Ligesom der jo også findes mennesker, der bliver over 90 år, selvom de har røget hele deres liv. Undtagelser bekræfter som bekendt reglen, men skaber den bestemt ikke!

Roser er som tidligere nævnt godt skildpaddefoder. Både de farvede kronblade og de grønne blade på grenene.

Liste over egnet foder fra naturen (med fotos af planterne)

For nemheds og overskuelighedens skyld ses her nedenfor en billedforsynet liste over ukrudt og vilde planter, som du kan hente i den danske natur (du kan også plante dem i dit frilandsanlæg). Planter, som alle er prima foder for europæiske landskildpadder.

Og den omhandler altså kun de danske planter i den vilde danske natur (tager altså ikke stilling til udenlandske planter og indkøb fra planteskoler eller handelen iøvrigt til havebrug, mv), der også kan spises af europæiske landskildpadder uden problemer.

Agertidsel (Cirsium arvense)

Almindelig fuglegræs (Stellaria media)

Brombærblade (Rubus)

Brunelle (Prunella)

Brunelle

Brændenælde (Urtica dioica)

(skildpadderne brænder sig ikke)

Burre (Arctium)

Bøg (Fagus) Kun i maj måned! Ellers for meget garvesyre.

Cikorie (Cichorium intybus)

Døvnælde (Lamium album)

Elm (Ulmus)

Fladstjerne (Stellaria)

Fløjlsgræs (Holcus lanatus)

Græs (Poaceae) (kan nedfryses)

Hassel (Corylus avellana) (kun bladene) Gives sparsomt,

da bladene indeholder lidt garvesyre

Hindbær (Rubus idaeus) (kun bladene)

Horsetidsel (Cirsium vulgare)

Humle Sneglebælg (Medicago lupulina)

Hybenrose (rosa rugosa)

Hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris)

Høgeskæg (Crepis)

Høgeurt (Hieracium)

Høstborst (Leontodon autumnalis)

Jordbær (Fragaria) (Kun bladene)

(kan nedfryses)

Katost (Malva)

Kattehale (Lythrum salicaria)

Kongepen (Hypochoeris)

Marietidsel (Silybum marianum)

Morbær (Morus) (Ikke frugterne)

Mælkebøtte eller løvetand (Taraxacum)

(kan nedfryses)

Rose (Rosa)

Rød Tvetand (Lamium purpureum)

Skovsalat (Mycelis muralis)

Skvalderkål (Aegopodium podagraria)

Snerle (Calystegia)

Snerle (Convolvulaceae)

Snerre (Galium)

Solbær (Ribes nigrum) (Kun bladene)

Stenbræk (Saxifraga) (mange arter)

Stivhåret Borst (Leontondon hispidus)

Stokrose ( Alcea rosea)

Svinemælk (Sonchus oleraceus)

Tidsel (Carduus)

Tjørn (Crataegus)

Tusindfryd (Bellis) Fodre begrænset

Vedbend Ærenpris (Veronica hederifolia)

Vejbred Bredbladet (Plantago major)

(kan nedfryses)

Vejbred Smalbredet (Plantago lanceolata)

(Kan nedfryses)

Vin (Vitis vinifera) (kan nedfryses)

(Kun bladene, ikke druerne)

Æble (Malus domestica) (kun bladene, sparsomt)

(kan nedfryses)

Æselfoder (Onopordum acanthium)

 

Ovenstående oversigt er som nævnt kun en nem og enkel oversigt over de vilde planter i den danske natur, der er egnede som foder, og som er sunde og risikofri at æde for skildpadderne. Med andre ord er der tale om en en positivliste.

Jeg har ikke fundet det hensigtsmæssigt at lave en liste over de mange urter i den danske natur, som landskildpadderne ikke må tilbydes som foder. Det vil sige en direkte negativliste over giftige og uegnede urter. Den ville blive utrolig omfattende. For mange urters vedkommende vil man iøvrigt kun kunne sige, at de indeholder forskellige navngivne gifte, men man ved faktisk ikke, om de så også er giftige for skildpadder.

Der findes en app, der nemt og hurtigt genkender og navngiver planter og urter, når du er på fodersøgningstur i naturen: https://www.plantsnap.com/

Hvis du vil gå mere i dybden med emnet foderplanter og derfor også ønsker en negativliste, altså oplysninger om "alverdens" mindre egnede, uegnede, skadelige og direkte giftige planter, så finder du her et link til en særdeles omfattende side www.thetortoisetable.org.uk

Du skal dog lige være opmærksom på, at denne fine side behandler alle de mange hundrede arter af landskildpadder (tortoises) under eet, uanset art og oprindelsesland eller biotop. Alle land skildpadder slås her sammen under eet. Men en tortoise er jo ikke bare en tortoise. De forskellige arter kræver vidt forskelligt foder. Der er faktisk stor forskel på menyen for de forskellige landskildpaddearter.

For eksempel er egentlige grønsager som bekendt uegnede som foder til europæiske landskildadder, men de er udmærket foder til mange tropiske landskildpadder. På samme måde forholder det sig med frugt og bær til for eksempel rødfodet skovskildpadde. Så ikke alle på denne side godkendte foderemner kan uden videre bruges til at fodre dine europæiske landskildpadder med.

Det forholder åbenbart også sådan, at Tortoise Table kun meddeler, hvad man ved er giftigt for pattedyr. Men landskildpadder påvirkes ikke af de samme giftstoffer, som pattedyr (mennesker). Hvad angår Tortoise Table er denne fremragende side da også således redigeret, at den blot slår fast, når en plante er giftig, og derefter som følge heraf afviser den pågældende pante som egnet til skildpaddefoder. Tortoise Table har imidlertid agiveligt ikke undersøgt, om planten ikke bare er giftig, men om den nu også er giftig for reptiler og dermed skildpadder.

Og ja, europæiske landskildpadder må godt få brændenælder. De har ingen smertereceptorer på tungen, og har derfor ingen problemer med at æde brændenælder. Til gengæld kan man ind imellem se dem "klø sig" på forbenene bagefter, fordi de har smertereceptorer mellem skællene på benene.

Dette ses for eksempel i mit frilandsanlæg. Her vokser en gruppe brændenælder. Skildpadderne rører dem ikke! De kan ikke nå de nederste blade. Og de kan ikke lide at "gå stænglerne ned" for at kunne komme til bladene, fordi de brænder sig på benene, hvis de prøver. Men når jeg plukker disse brændenælder og lægger dem på foderpladsen, så ædes de lystigt af skildpadderne!

Brombærblade (også om vinteren)

Brombærblade ædes begærligt. Og så kan de findes i naturen hele vinteren!

Kattegræs

Som nævnt rummer listen ovenfor vilde planter i naturen.

Kattegræs findes som sådan ikke i naturen, da det faktisk ikke eksisterer som botanisk art, men kun som produktnavn i butikkerne.

Men da der tit spørges om egnetheden af kattegræs som skildpaddefoder, nævner jeg det lige her. Det sælges i dyrehandelen i potter og bakker og som frøblandinger, man selv kan dyrke.

Hvad er kattegræs? Der er for det meste tale om forskellige blandinger af korn. Især byg, havre og hvede. Især som helt unge planter er det faktisk udmærket skildpaddefoder. Du kan iøvrigt købe kornet selv i fodervareforretninger til helt andre lave priser. Så kan du så det selv i bakker, og således selv lave frisk grønt til dine skildadder.

Forårsblomster

Selvom jeg som nævnt ikke har villet lavet en stor negativliste, skal jeg dog lige bringe en undtagelse. Om foråret er der endnu ikke så meget ukrudt (bortset fra græs, som jo er udmærket). Derfor er det fristende at gribe til de friske forårsblomster, som myldrer op af jorden. Det er bare no go! Løgplanter er som udgangspunkt gigtige for skildpadderne!

Det frarådes derfor stærkt at fodre skildpadderne med løgplanter i form af forårets væld af tulipaner, erantis, vintergækker, påskeliljer, pinseliljer, hyacinter, osv.

Læs Giftige planter

Mange er ængstelige for, at nålene på for eksempel tidsler kan beskadige skildpaddernes munddele, når de æder bladene. Der er ingen problemer her. Nålene er ikke noget problem, og skildpadderne er ligeglade med dem. (I naturen æder landskildpadderne også gerne tidsler og sågar kaktus med den største foragt for nålene, ligegyldigt hvor store piggene er.) Brændenælder er som nævnt ovenfor heller ikke noget væsentligt problem for skildpadden.

Liste over nogle stueplanter som egnet foder (med fotos af planterne)

Hvis du ikke lige skal ud i naturen, kan du i stedet hurtigt botanisere lidt i hjemmets udvalg af potteplanter. Her nedenfor er en meget lille oversigt med fotos over risikofri foderplanter fra stuen. Det er også en positivliste, hvor du med hensyn til de enkelte nævnte planter kan være tryg med hensyn til egnetheden. Men jeg vil ikke anbefale, at stueplanterne anvendes til hovedfoder, eller at der fodres med dem i væsentligt omfang.

Planternes indhold er iøvrigt som regel ret proteinrigt og fiberfattigt.

Du skal nok være opmærksom på, at nyindkøbte stueplanter kan være sprøjtet mod insektangreb og svampeangreb fra gartneriet. Der anvendes også forskellige kemikalier til dyrkningen, herunder til at forkorte stængler under væksten ("stråforkorter").

Der har som regel også været anvendt særlige vækststoffer og kemisk fremstillede gødninger, som er giftige for skildpadder. Mange stueplanter bliver også sprayet med et kemisk produkt (for eksempel Bladglans), der skal give bladene et flot, blankt udseende.

Nyindkøbte stueplanter skal derfor helst "i karantæne" i mange måneder, før du bør fodre med dem.

Aspidistra (Aspidistra)

Bananpalme

(Musa paradisiaca)

Hibiscus (Hibiscus)

Kaktus (Ikke hovedfoder)

(Nålene er altså slet intet problem for skildpadderne!)

Som for eksempel

Figenkaktus (Opuntia)

Novemberkaktus eller julekaktus (Schlumberga) (Ikke for meget)

Påskekaktus (Rhipsalidopsis)

(Ikke for meget)

Laurbærblade (Laurus nobilis)

Paletblad (Coleus)

Sukkulenter (ikke hovedfoder)

Ikke alle sukkulenter, men for eksempel

Agave (Agave)

Aloe vera (Aloe Vera)

Gasteria (Gasteria)

 

(Ikke en sukkulent)

Væddeløber

(Chlorophytum comosum)

 

Kaktus og sukkulenter kan give diarré, og mange arter indeholder noget oxalsyre, som afkalker skjoldet . Kaktus og sukkuleter må derfor ikke anvendes til hovedfoder, men kun som tilskudsfoder.

Men læs mere om oxalsyre foran i denne artikel.

Mange er ængstelige for, at nålene på for eksempel kaktus kan beskadige skildpaddernes munddele, når de æder bladene. Der er som nævnt ingen problemer her. Nålene er ikke noget problem, og skildpadderne er ligeglade med dem. I naturen (og hjemme hos mig) gnaver europæiske landskildpadder sig ubesværet gennem kaktus med store pigge. Selv 3-5 cm lange pigge på figenkaktus. De er ligeglade med torne og pigge.

De lever for eksempel også i naturen ubesværet i meget tætte brombærkrat (også hjemme hos mig). I deltaområdet sydøst for Olymposbjerget måtte vi på KUG-touren i sin tid bruge til formålet indkøbte rosensakse for at klippe os ind til de græske landsskildpadder, der i september måneds hede lever hele døgnet i sikkert skjul inde i brombærkrattene uden at komme ud i det åbne land.
Landskildpadder er ikke små svage pus, som skal have hjælp til at klare det, som de i naturen altid selv har ordnet uden vores velmente (men ofte skadelige) assistance!

Skildpadderne spiser iøvrigt gerne både blade, stængler og blomster fra de vækster, som de kan lide. Især er de vilde med gule og røde blomster.

Læs også Giftige planter

Liste over nogle urter fra haven som egnet foder (med fotos af planterne)

Du kan også i en snæver vending finde mad til dine europæiske landskildpadder i haven. Her er igen en positivliste. Nedenstående urter fra den dyrkede have kan du trygt tilbyde dine skildpadder.

Først et par sukkulenter fra haven

Husløg (Sempervivum)

Sct. Hansurt (Sedum)

Her følger nogle egnede krydderurter fra haven (Ikke alle krydderurter er nemlig egnede)

Basilikum (Ocimum basilicum)

Brøndkarse (Nasturtium officinale)

Koriander (Coriandrum)

Rosmarin (Rosmarinus officinalis)

Timian (Thymus)

Læs også Giftige planter

Urterne er ved at tørre ud i april i Kalogria på Peloponnes. Friskt grønt kommer først igen om et år.

Mælkebøtter

Europæiske landskildpadder er kræsne og individuelle i deres valg af foderemner. De planter, som den ene skildpadde altid foretrækker, bliver ofte undgået af den anden skildpadde, som har andre yndlingsplanter. Men een ting er de alle enige om: Mælkebøtter er lige sagen! Og mælkebøtter er skam fint foder! (Ja, som tidligere nævnt: Mælkebøtter indeholder ganske rigtigt oxalsyre, men den negative virkning heraf ophæves af det store kalkindhold i denne plante).

Man kan iøvrigt ikke undgå at lægge mærke til, at skildpadderne har en stor forkærlighed for de urter, der indeholder "mælkesaft". Det vil for eksempel sige netop mælkebøtter, tidsler, skovsalat, og mange flere.

Jeg er som nævnt så heldig at bo ved store grønne områder og marker, hvor det er nemt at hente mælkebøtter. Jeg kan derfor meget komfortabelt kombinere den daglige hundeluftertur med indsamling af mælkebøtter, mv.

Når jeg samler mælkebøtter i naturen tager jeg med den ene hånd om toppen (rosetten). Med den anden hånd skærer jeg med en kniv roden over et stykke nede på pæleroden. Når der høstes på denne måde, holder mælkebøtten sig frisk i længere tid.

Jeg lægger de hele rosetter inclusive rod ind i anlægget til skildpadderne. Og lader dem blive liggende i dagevis, indtil de er helt væk. Nogle af skildpadderne spiser gerne roden, nogle aldrig. Især gamle rødder, der har ligget længe og nu er tørret ind, er meget attraktive for flere af skildpadderne.

Men husk. Udelukkende mælkebøtter går altså ikke. Der skal selvfølgelig også fodres med andre urter! (Varieret kost).

Også de små landskildpaddeunger i det indendørs terrarie er vilde med mælkebøtter om foråret. Nu er det rart med andet end Pre Alpin. (Bredrandede, græske og russiske landskildpaddeunger.)

Brændenælder

Brændenælder er glimrende foder.

Du vil opdage, at skildpadderne spiser dem uden problemer. Det skyldes, at deres tunge og svælg ikke har smertereceptorer. De føler derfor ikke smerten fra nålegiften.

Til gengæld vil du tit bemærke, at de efter overstået spisning sidder og gnider sig på forbenene. Her har de nemlig smertereceptorer!

Og du vil også opdage, at mange skildpadder ikke æder brændenælder som friske. Hvis de gror i skildpaddernes frilandsanlæg ses det tit, skildpadderne slet ikke rører dem.

Når de lægges til skildpadderne som afplukkede, ses det som regel, at skildpadderne først æder dem efter et par dage, hvor de har ligget og tørret lidt.

Brændenælder kan fint tørres.

Har du ikke mulighed for at komme afsted efter mælkebøtter og græs hver dag, så fortvivl ikke! Jeg har erfaring for, at en plastikindkøbspose med friskplukkede mælkebøtter, græs og andet ukrudt godt kan holde sig en uges tid, når den hænger på en krog i min vores åbne carport. Og brændenælder må som nævnt gerne være "gnmle".

Iøvrigt spiser skildpadderne også gerne ukrudtet, selvom det er blevet mere eller mindre vissent. -De er jo vant til visne og udtørrede urter hjemme i biotoperne! I hjemstavnsbiotoperne tørrer vegetationen ud i løbet af sæsonen, og skildpadderne spiser gerne tørrede urter.

Igen: Ukrudtet må gerne være tørt. Men det må ikke være råddent (ensilage). Nu er det ikke således, at bare man giver det rigtige foder, så kan man bare fodre løs. Man kan altså godt overfodre sine skildpadder med alle slags foderemner, også de rigtige. Læs vækst

Skalderkål er tip top foder. Men normalt spiser skildpadderne først skvalderkål, når der ikke er andet!

 

Til europæiske landskildpadder er mælkebøtter og græs som bekendt alletiders proteinfattige og fiberrige foder. Men skvalderkål er ligesågodt!
Her kaster de små unger sig over en frisk portion svalderkål. Små skildpaddeunger spiser hvadsomhelst grønt, så det er nu, de skal tilvænnes de rigtige ting. Voksne landskildpadder er jo meget kræsne og meget svære at vænne til nye foderemner! (Roserne foroven i billedet er kunstige og alene anbragt i terrariet for synets skyld.)

Kløver er en livret for europæiske landskildpadder. Men kløver er faktisk ikke "næringsfattig kost fra naturens eget spisekammer". Kløver er fra naturens hånd meget proteinholdig. Der er også indhold af oxalsyre. Så du bør ikke lade dig friste af de flotte kløver, som du finder på dine ture på markerne i naturen, hvor du leder efter ukrudt til dine skildpadder.

Men herudover er kløver i dag i Danmark ved målrettet dyrkning faktisk forfinet til en kulturplante, og som alle kulturplanter er den blevet til en endnu voldsommere proteinbombe end fra naturen af! Så kløver fra egentlige kløvermarker må absolut frarådes!! Desuden indeholder kløver (og især hvidkløver) lettere organfjendtlige stoffer, herunder kumarin, som er antikoagulerende og let giftigt for lever, nyre og lunger. -Så fodrer du alligevel med kløver, så gør det særdeles sparsomt!

Sukkulenter i frilandsanlægget trækker som en magnet, når de kommer indenfor skildpaddernes rækkevidde! Her ædes i en ruf en vinterhård figenkaktus (Opuntia).

Kræsne skildpadder

Skildpadder er på alle områder ekstreme vanedyr. Også hvad angår kosten. Har en skildpadde vænnet sig til et bestemt foderemne, er det tit vanskeligt at vænne den til et andet foder. ("Min skildpadde vil ikke spise dette eller hint foder!" lyder det meget rundt omkring. Eks: "mine er kræsne, de nægter at røre brændenælder, tidsler, roser græs, blade fra træer og fra hindbær, osv).

Jo, det vil den godt, men ikke så længe, den stadig har adgang til sit velkendte foder. Hvis man giver en anden slags foder end den tilvante, kan der gå mange dage, ofte uger, før den "falder til patten", og spiser det nye foder. Her er det om at vise, hvem, der er mest viljefast. Dig eller din skildpadde. (Landskildpadder tager iøvrigt ikke skade af at sulte i op til flere uger). Problemstillingen er generel mht alle slags foder, og er især kendt ved overgang til fodring med Pre Alpin, hvis skildpadderne ikke er vænnet til dette foder som unger.

Pas på, hvor du plukker!!

Det er ikke helt ligegyldigt, hvor du plukker dit ukrudt til dine skildpadder! Tidligere måtte det absolut frarådes at plukke foderplanter i vejsiderne på grund af faren for blyforurening. I dag kører den motoriserede tafik stort set kun på blyfri benzin. Det skulle således ikke af den grund længere være nødvendigt at holde sig fra ukrudtet i vejkanten. Det må dog nok antages, at det stadig ikke er her, man finder helt uforurenet foder.

Men før du går i gang med at samle ind, så bemærk lige, om der i om rådet kan være risiko for andre miljøgifte. Som for eksempel pesticider. Er der tale om et sted, hvor man måske kunne finde på at sprøjte for ukrudt eller insekter?

En af mine venner oplevede dette her: En flot stor og gammel græsk landskildpaddehun døde uventet. Han lod den derfor obducere. Det viste det sig, at skildpadden havde spist plantegift. Han havde haft for vane at samle ukrudt i en kolonihaves hække. Det havde han gjort alle de år, han havde haft skildpadder, og han havde aldrig skænket det en tanke, at det var en risiko. Men så gik det galt! Han samlede som sædvanlig ukrudt en aften, samme aften kom den store skildpadde ud og spiste stort set op, og dagen efter var den død!

Mange kommuner sprøjter overraskende meget i naturen. Kampen mod den invasive plante Bjørneklo føres også ved hjælp af sprøjtegifte. Og det er, som om en del kommuners tekniske forvaltninger mener, at denne kamp også legitimerer massiv sprøjtning overalt i kommunen mod hvad som helst! Du bør heller ikke plukke på jernbanearealer og på jernbanedæmninger. Jernbanerne forsikrer, at de ikke sprøjter som tidligere. Men...

Jamen alligevel!

"Nu er jeg efterhånden helt forvirret!" siger mange. "Andre steder får man oplyst/ser man , at min skildpadde godt må få/skal have frugt og salat, mv! Så der er åbenbart delte meninger!"

Nej! Det er der ikke fagligt og sagligt!

Der findes skam landskildpadder, der har frugt og proteinrige grønsager på menuen! Men der er her tale om for eksempel tropiske landskildpadder, der som bekendt findes i mange store og små arter. Der sker tit løbende en sammenblanding af foderanvisninger for europæiske landskildpadder og andre arter af landskildpadder.

For eksempel, når ukyndigt personale i dyrehandlen roder landskildpaddearterne og foderanvisningerne sammen. Når jeg besøger en dyrehandel ser jeg da også tit, at man (formentlig pga ukendskab til det rette foder) har lagt salatblade og andet supermarkedsgrønt i terrarierne med europæiske landskildpadder. Dette ser man sågar også tit på de mange reptilmesser, der afvikles rundt omkring. Og sågar også i zoologiske haver! Det er meget forståeligt, at usikre købere tror, at europæiske landskildpadder så skal have den slags foder.

Mange uerfarne skildpaddeinteresserede, der googler på nettet, gør sig heller ikke altid klart, at man skal skelne mellem arterne, når man søger oplysninger om foder. Man skal være helt sikker på navnet på den skildpaddeart, man læser om, eller på et foto ser æde salat, frugt, mv.

Desværre ses der også tit fotos på nettet af europæiske landskildpadder, der af uvidende holdere har fået serveret frugt og supermarkedsgrønt. Disse fotos dokumenterer ikke det rigtige foder til europæiske landskildpadder! De dokumenterer forkert pasning af skildpadderne! Så her bidrages også til forvirringen.

I denne artikel om det rigtige foder beskrives alene foder til europæiske landskildpadder. Og de tåler altså ikke proteinrigt supermarkedsgrønt og frugt, hvis de skal beholde det rigtige udseende og bevare helbreddet!.

Det er altså sådanne, helt glatte skjolde, som den græske landskildpadde bør have! De er opvokset på kalkrig bund og har udelukkende levet af sparsomme mængder af ukrudt, græs og brombærblade fra spredte krat i biotopen. De har bestemt aldrig fået "snacks" engang i mellem af alt for velmenende mennesker.

Du kan heller ikke altid regne med Zoologiske haver!

Jeg får tit henvendelse fra folk, der har været på besøg i en zoologisk have (også Københavns Zoo), og jeg får så lige at vide, her har man set en eller flere europæiske landskildpadder blive fodret med frugt og grønsager, og disse skildpadder ser da faktisk pæne ud, så hvordan hænger det nu sammen? Så kan det jo ikke være så galt?

Jo, det er!

Grunden til, at man i zoologiske haver tit ser for eksempel europæiske landskildpaddder blive tilbudt forkert foder i form af grønsager og frugt mv, skyldes faktisk uvidenhed, (forkert instruktion) hos den pågældende dyrepasser. ("Det har vi altid fodret med her i parken, og det er skildpaderne da ikke døde af!"). Nogle landskildpadder skal gerne have grønsager og lidt frugt. Det må de europæiske landskildpadder jo ikke få. Men man kan i mange zoologiske haver bemærke, at alle arter af landskildpadder desværre får samme slags foder. Nogle steder holdes europæiske landskildpadder sammen med andre arter af landskildpadder, og så får alle skildpadderne jo samme slags foder!

Zoologiske haver avler og opdrætter mig bekendt normalt ikke rutinemæssigt landskildpadder. De skildpadder man ser i haven, når man kommer på besøg, er som regel nogle, som haven har erhvervet sig som voksne eller halvvoksne og/eller har fået tilbudt/foræret, eller har fået i pleje.

Det udseende, som skildpadderne har, er derfor ikke erhvervet under opvækst i den zoologiske have, hvor man nu ser dem. Så det eventuelt pæne udseende skyldes ikke den zoologiske haves aktuelle foderplan. Når man kommer på besøg et års tid (eller flere år) senere, er disse skildpadder iøvrigt ofte skiftet helt ud med andre/er borte/væk igen. Jeg har i de sidste 40-50 år set meget vekslende bestande af blandt andet græske landskildpadder i Københavns Zoo. Nogle år så jeg mange (især i sin tid i en af de tidligere ormegårde), nogle år var der slet ingen.

Så man kan bestemt ikke sige, at Zoologiske haver har en velfungerende bestand af græske landskildpadder, som de uændret gennem årene har fodret op på grønsager, og som i al deres sunde tilværelse stortrives på grønsager. Det har åbenbart indtil nu været en illusion.

Dyrlæger og dyrehandlere, mv, giver bestemt ikke altid retvisende rådgivning om det rigtige foder.

Læs Pasning

Græsk landskildpadde Testudo hermanni boettgeri æder forårsgrønt i maj måned i Makedonien.

Officielle pasningsvejledninger

I officielle pasningsvejledninger kan du læse, at man udover ukrudt kan fodre europæiske landskildpadder "med grøntsager, der indeholder meget stivelse/fiber som kartofler, kål, gulerødder og andre rodfrugter".
Det fortælles også, at man kan give "tilskud af blød, moden frugt, dog kun i meget begrænset omfang, pga. det store kulhydratindhold der feder og manglende kalk".

Jeg ved ikke, hvordan denne fejlinformation har sneget sig ind i disse pasningsvejledninger for europæiske landskildpadder. (Måske fordi pasningsvejledningerne er udarbejdet for generelt for alt for mange vidt forskellige skildpaddearter?) Oplysningerne er sundhedsskadelige for europæiske landskildpadder, således som det er beskrevet andetsteds her i artiklen.

Der gror da heller ikke kartofler, kål, gulerødder, mv, i de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper, så skildpaddernes metabolisme kender slet ikke disse alt for proteinrige og stivelsesrige foderemner.

Fodring i frilandsanlæg

Hvis du holder dine skildpadder indendørs, må du selvfølgelig skaffe/plukke urter og græs til at fodre (tilbageholdende) med. Men i frilandsanlægget?

I frilandsanlæg vil der som regel være masser af foder, der kommer af sig selv. Især, hvis anlægget har en vis størrelse. I så fald kan du måske lade helt være med at fodre i dit frilandsanlæg, eller nøjes med at fodre i beskedent omfang. Så er padderne sysselsat med fodersøgning (hvilket passer til deres natur), og de hjælper med til at holde anlægget pænt. Desuden er de selvsåede urter stort set altid 1. klasses fiberrigt ,næringsfattigt, foder, så skildpaddernes pæne skjolde bevares.

I mit russeranlæg fodrer jeg ikke. Her lever skildadderne af det grønt, der kommer af sig selv.

Hvis du i eventuelt løbet af sæsonen fodrer mere og mere sparsomt, svarer det til tilgængeligheden til urter og grønt i de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper, når man kikker på årshjulet.

Russisk landskildpadde æder sig igennem frisk skvalderkål en tidlig aprilmorgen.

Giftige planter

Hvis du ikke er botanisk sagkyndig og er nervøs for at tilbyde dine skildpadder foderemner, der er giftige, tror jeg ikke, at du behøver at bekymre dig alt for meget. Dels er det på ingen måde givet, at planter, der anses for giftige for pattedyr, også er giftige for skildpadder. Dels tyder meget på, at skildpadderne selv har naturligt anlæg for at skelne imellem de planter, der kan anvendes som skildpaddeføde, og de planter, der ikke kan spises.

Nogle arter af vækster holder de sig helt fra. Nogle spiser de af, men yderst sparsomt. Andre fylder de sig med i en uendelighed. Inden en skildpadde går i gang med en plante, snuser den altid til planten for at afgøre, om den har interesse for skildpadden.

Der er i skildpaddegården her i Næstved en del efeu, der klatrer på grene og stenpartier. Der vokser også ind i mellem nogle selvsåede natskyggeplanter, indtil jeg nu og da fjerner dem. Skildpadderne rører dem sjældent. Men ind imellem spises der altså et blad eller en del af et blad fra disse planter. Der spises faktisk også af andre notorisk giftige planter!

NB: Bemærkelsesværdig er oplysningen hos Rogner (Griechische Landschildkröten 2005) om et udsagn fra Longepierre et Grenot (Some effects of intestinal nematodes on the plant foraging behavior of Testudo hermanni hermanni in the south of France 1999) om, at landskildpadder målrettet fortærer enkelte toxiske (giftige) planter for at bekæmpe tarmparasitter (nematoder). Læs også Henrik Bringsøes interessante artikel i NHF-bladet nr. 3 i 2006: Mærkværdige spisevaner hos Landskildpadder.

Væsentligt at notere sig er, at landskildpadder tilsyneladende er dygtige til selv at finde ud af, hvilke planter der er giftige for dem, og derefter frasortere dem i fodervalget!

Læs Giftige planter

Vinterfoder

Bortset fra i sne- og frostvintre, vil man også om vinteren i det fri kunne finde ukrudt i form af græs, mælkebøtter, osv, måske på nær i månederne januar og februar. Brombærblade kan du som regel finde hele vinteren! Brombærblade er fint skildpaddefoder! Men når/hvis man ikke længere kan skaffe foder udendørs om vinteren, hvad gør man så?

Agrobs Pre Alpin

 

Et købefoder, der kan anbefales uden forbehold, er Pre Alpin fra Agrobs. Det er til gengæld så også løsningen om vinteren, hvor du ikke altid kan samle vilde urter. Og i meget tørre somre, hvor det naturlige udbud af ukrudt svinder hen mange steder.

Pre Alpin Testudo består af omkring 60 forskellige slags tørrede urter, som er presset sammen i piller/cobs.

Det lægges i en dyb tallerken eller en skål og overhældes med vand.

Det svulmer herefter op til det mangedobbelte. Serveres herefter, når det ikke suger mere vand. (Nogle fortæller, at de fodrer med det i tør tilstand. Dette er nok ikke en god ide, da det så svulmer op, når det kommer ned i maven og suger fugt).

Agrobs Pre Alpin Testudo fås i små og store sække på op til rigtig mange kilo og fås også i små pakninger på 1/2-1 kg.

Det kan købes mange steder på nettet.

For eksempel her: http://www.monisskildpadder.dk/

Det kan også købes på en af de efterhånden mange messer, der afholdes rundt omkring i DK. Se messekalender her:

https://reptilmessesyd.dk/messekalender

Pre Alpin til Heste

Jeg har også i mange vintre uden problemer i stedet for Pre Alpin Testudo fodret mine landskildpaddeunger udelukkende med Agrobs Pre Alpin til heste (St.Hippolyt Pre Alpin). (Pre Alpin Senior).

Se fotos til venstre

Efter indholdsfortegnelsen er der kun ca 1% råprotein til afvigelse mellem produkterne, som indeholdert nøjagtigt de samme arter af græsser og urter som Agrobs Pre Alpin Testudo.

Jeg kender flere skildpaddeholdere, der i årevis har anvendt Pre Alpin til heste som foder til landskildpadder.

Prisen er den halve af prisen på Agrobs Pre Alpin Testudo. Det fås i forretninger, der sælger hestefoder og kan også tages hjem over nettet.

Se også længere nede i artiklen om Teztudo piller

Pre Alpin Testudo Baby

Firmaet Agobs producerer nu også et produkt direkte målrettet til små landskildpaddeunger.

Navnet er Testudo baby.

-Og det er da en kvik og målrettet produktudvikling at lave særlige udgaver til unger. Den service har naturen ikke ydet de sidste mange millioner år.

I naturen tilbydes unger og voksne af gode grunde præcis det samme foder .

Læs iøvrigt Pre Alpin

Karsebakke med opblødt Pre Alpin overdrysset med Vispumin.

Små landskildpaddeunger er normalt ikke kræsne. De spiser sædvanligvis alt, hvad de bliver tilbudt. Også meget gerne Pre Alpin og andre foderpellets.

Men nogle landskildpadder er ikke så interesserede i at æde den slags foder første gang, de får det tilbudt. Andre nægter rent ud sagt at røre det. Her drejer det sig sædvanligvis om eksemplarer, der gennem længere tid har vænnet sig til forkerte/uhensigtsmæssige/proteinrige/skadelige foderemner som for eksempel: ærter, majs, bønner, kartofler, ris, pasta, franskbrød opblødt i mælk, icebergsalat, bananer, blommer, vindruer, hunde- og kattemad, osv.

Men vanedyr som de er, kan skildpadderne også præge sig så voldsomt på mere sunde ting, som for eksempel mælkebøtter, at de ikke er særligt interesserede, når de pludselig kun bliver tilbudt Pre Alpin. (Dette viser, at ensidig kost ikke er ønskværdigt, selvom foderet ellers er optimalt.)

Her er der kun een vej frem: Udelukkende at tilbyde Pre Alpin. Der kan gå lang tid, men her skal der ikke rystes på hånden. Nu skal det vise sig: Hvem har den stærkeste vilje? Du eller din skildpadde?

En landskildpadde skal jo ikke absolut spise hver dag ligesom pattedyr. Den kan som nævnt sagtens klare sig uden mad i op til 14 dage, eller mere (faktisk i op til 1 måned!). Og inden da er den begyndt at spise Pre Alpin, hvis den bare ikke får tilbudt andet. Jeg har opfodret skildpadder og skildpaddeunger i mange år, og jeg har aldrig oplevet, at selv "genstridige" landskildpadder ikke på et tidpunkt før eller senere "faldt til patten" og begyndte at æde Pre Alpin.

Og får skildpadden ikke noget at spise i lang tid, inden den til sidst går ombord i Pre Alpin, ja så kan man jo bare sige "så  meget desto bedre". Problemet med fodring af skildpadder i fangenskab er jo ikke, at de sulter. Problemet er det modsatte.

Tro mig (igen): Ingen landskildpadder i dansk hold er døde af sult. Det er det modsatte, der volder problemer rundt omkring!

Man kan lokke Pre Alpin hurtigere i skildpadden, hvis man blander det sammen med foder, som den kan lide. Men dette forlænger bare processen, og det kan ende med, at skildpadden ikke helt får droppet de dårlige spisevaner. Til sidst bliver man under alle omstændigheder jo alligevel nødt til udelukkende at holde sig til Pre Alpin, og så skal man alligevel tage det ryk, man lige så godt kunne have taget i starten. Så lad være med at blande!

Problemet opstår som nævnt især med ældre eksemplarer, der har vænnet sig til ganske bestemte foderemner. Skildpadder er jo inkarnerede vanedyr. Disse ældre eksemplarer kan være mere tilbageholdende med at gå igang med Pre Alpin. Ikke fordi de "ikke kan lide det", men fordi de ikke er i rutine med at få det. Husk: Det er aldrig synd for skildpadden at få det rigtige foder! Det er ene og alene et spørgsmål om vaner!!

Læs mere om Agrobs Pre Alpin her: http://hippolyt.dk/files/Agrobs_petfood_DK.pdf

Hvordan gives Pre Alpin?

Den tørre Pre Alpin lægges i en lille flad skål/underkop og overhældes med vand. Har du travlt, så bruger du lunkent vand. Når Pre Alpin lægges i vand, svulmer det voldsomt op, så der skal anvendes en betydeligt mindre mængde, end man lige forestiller sig den første gang, man bruger det. Med tiden kommer øvelsen og rutinen. Når Pre Alpinen er svulmet op, sættes skålen ind i bunden af skildpaddeterrariet til skildpadderne. Jeg bløder det op i en rigelig mængde vand, så det forbliver meget fugtigt/vådt, så længe det står hos dyrene. Så er jeg også sikker på, at alt det ekstremt tørre materiale har suget tilstrækkeligt vand, inden det ædes. Jeg har aldrig prøvet at give Pre Alpin tørt til skildpadderne. Jeg har hørt, at det skulle kunne lade sig gøre. Jeg kan bare ikke lide tanken om, at det tørre foder i så fald vil svulme voldsomt op i skildpaddens fordøjelsessystem. Husk at drysse det opblødte foder med vitaminiseret kalkpulver.

Firmaet Agrobs har udgivet en meget fin artikel af professor Markus Baur om landskildpadders  rigtige foder og fordøjelse. Jeg har oversat den, og den følger herunder. (Når du har læst den, forstår du meget bedre betydningen af den rigtige fodring.)

Foder til europæiske landskildpadder

(M.Baur. Prof. Dr. Hoffmann):

Europæiske og mellemasiatiske landskildpadder er afholdte husdyr. I naturen er de ekstremt veltilpasset forholdene i deres oprindelsesområder. Lad os se nærmere på deres ernæringsmæssige tilpasning til forløbet i deres hjemstavnsbiotoper.

I de europæiske landskildpadders oprindelsesområder hersker et mildt og om sommeren (fra maj måned) tørt middelhavsklima hhv. kontinentalklima (fastlandsklima). Kun om foråret har landskildpadderne tilstrækkeligt med friskt grøntfoder - sammenligneligt med nordligere beliggende europæiske magre græsenge. Fra og med maj måned tørrer væksterne kendeligt ud og indeholder hermed betydeligt mindre æggehvide og let fordøjelige, energirige substanser. Kan delvist sammenlignes med hø. På de mellemasiatiske stepper hersker der tilsvarende betingelser, blot endnu mere ekstreme.

For at kunne eksistere i sådanne områder og udnytte de næringsresourcer, der fortrinsvis findes på disse steder, har skildpadderne udviklet særlige anatomiske strukturer og fysiologiske tilpasninger. For eksempel besidder de en relativ lille mave, der kun kan udvides meget lidt. De kan derfor ikke optage store mængder foder på en gang, men må æde mange små mængder foder fordelt over dagen.

Blindtarm og tyktarm er forstørret til rumligt stærkt udvidede gaskamre og fylder en stor del af bughulen. I disse kamre nedbrydes plantefibre ved hjælp af en yderst effektiv og mangfoldig tarmflora ( diverse bakterier og encellede organismer) under kontrolleret gæring. Ydermere forbliver foderet i op til 2 uger i fordøjelsessystemet og danner et tredimensionelt gitterværk af plantefibre, som giver tarmfloraen en stor angrebsflade for næringsaktiviteten. Men mangler plantefiberstrukturerne, eller erstattes de af let fordøjeligt materiale, opstår der fejlgæring med en voldsom forkortelse af opholdstiden for foderet i tarmen til følge. Tarmfloraen fortrænges eller dør.

Skildpadderne mister væske og udvikler til dels uhelbredelige mangelsygdomme. Desuden begunstiges parasitære sygdomme. Da der i oprindelsesbiotoperne kan være knaphed på vand i månedsvis, udskiller skildpadderne slutprodukterne af æggehvidestofferne som vanduopløselige urinsyresalte (urater), for at organismen ikke skal unddrages vand. Denne tilpasning er yderst effektiv, såfremt der ikke er for meget æggehvide i foderet. Dannes der for mange urater i organismen på grund af for høj proteinandel i foderet, kan de ikke udskilles. Nyresvigt og meget smertefuld dødelig gigt bliver følgen heraf.

Derfor skal velegnet foder til europæiske og asiatiske landskildpadder indeholde en så lille procentdel letfordøjeligt materiale såsom sukker og kulhydrater som muligt, til gengæld skal procentdelen af strukturerede plantefibre være så stor som muligt. Foderet skal være så fattigt på protein som muligt (højst 5-8%). Ved at anvende en mangfoldighed af planter, kan dyrenes behov for fedtopløselige vitaminer (A og E) stort set dækkes. På denne måde vil der også være nok mineraler og sporeelementer i foderet. Ved forarbejdning af udvoksede planter opnås et afbalanceret forhold af calcium og fosfor, hvilket er væsentligt for dyrene. Kun undtagelsesvist er det nødvendigt at tilsætte disse emner.

Afsluttende kan det tilføjes, at en optimal legemstemperatur på 35-37 grader C. er nødvendig for adækvat fordøjelse af plantefiberrigt foder. Dette opnås ved solbadning, som må simuleres i terrariet ved installation af en lysstærk pære, der lokalt kan opvarme til en temperatur af 35-40 grader C. Samtidigt hermed har dyrene også behov for kølige steder, som de kan trække sig tilbage til. Lys og strålevarme fremmer dyrenes aktivitet og ædelyst. (OHM oktober 2004)

Når skildpaddeungerne er fortrolige med Pre Alpin, slås de om maden!

Landskildpaddefoder i handelen iøvrigt

Landskildpaddefoder "på dåse" (der findes efterhånden en hel del mærker) kan du ikke uden videre fodre dine landskildpadder med. Heller ikke, selvom der er nok så fine og flotte  farvebilleder af landskildpadder uden på dåsen, og selvom det selvfølgelig anbefales i dyreforretningerne. Dette foder/skildpaddepiller har hidtil næsten altid vist sig at være massivt rigt på æggehvidestoffer og proteiner (og også ind imellem meget fedtrigt). Og det er jo ikke lige sagen. Jeg nævner igen:

Aldrig over 10 % protein

Altid under 3 % fedt

Æggehvidestoffer/proteiner beskadiger nyrerne og giver skildpadderne smertefuld gigt i leddene. Læs varedeklarationen på dåsen. Som regel vil du se, at blandt andet proteinindholdet, fedtindholdet og kulhydratindholdet voldsomt overstiger grænseværdierne i skemaet nedenfor! Med tiden kommer der forhåbentlig bedre produkter af denne art, men indtil nu har det ikke rigtig været tilfældet. Hvis varedeklarationen oplyser værdier, der ligger omkring værdierne i tabellen nedenfor, kan du roligt købe produktet!

Protein/æggehvidestoffer: Under 10 %
Fedt: Under 3 %
Kulhydrater (Sukkerarter, mv.): Under 5 %
Fibre, mv: Over 20 %

Men altså! Vær opmærksom på især indholdet af protein. Næsten alle de dåser med skildpaddefoder, jeg til nu har set, har et proteinindhold langt over de nævnte 10 %. Og langt over de 3 % fedt. Mange europæiske landskildpadder har fået deres grimme toppe i rygskjoldpladerne fra foder i flotte bøtter med skildpaddepiller! Drop dem, selvom skildpadderne elsker indholdet! Mange er voldsomt opreklamerede både i Danmark og f. eks. Tyskland. De sælger også godt, men proteinindholdet ligger som regel langt over de 10%!

Et par foreløbige undtagelser

Teztudo piller

Sælges her: http://bioshop.zooniverse.dk/product/teztudo-piller/

Zooniverse skriver: Teztudo-piller er et godt fuldfoder til europæiske landskildpadder, når der ikke er friskt foder at finde i naturen.

Piller lægges i en palmeblads skål og overhældes med vand, hvor efter det svulmer kraftigt op.
Opblød kun lidt, indtil du finder ud af, hvor meget der skal gives afgangen.
Produktet er klar til servering,  når det ikke længere suger vand.
Husk at drysse med vitaminer og kalk.

Beskrivelse

300 gram eller 1500 gram kvalitets foder til Europæriske landskildpadder.

Teztudo-piller er et 100% naturligt produkt som er fremstillet af græsser og urter fra områder omkring Alperne.

Høstområdet er særligt kendt for sin store flora diversitet af græsser og urter.
Plante materialet til Teztudo-piller bliver nænsomt høstet og varmluft tørret for at bevare så mange næringsstoffer, vitaminer og bladstruktur som overhoved muligt.

– Høj plantediversitet
– Højt indhold af Råfibre.
– Højt indhold af vitaminer og mineraler.
– Lavt protein indhold.
– Fri for støv og svampespore

Indholdsstoffer:

Råprotein 10,5%
Råfibre 25%
Råfedt 2,4 %
Råaske 9%
Kalcium 0,9%
Fosfor 0,3%
Magnesium 0,28%
Natrium 0,1%
Zink 40 mg/kg
Mangan 100 mg/kg
Kobber 6 mg/kg
Selen 0,03 mg/kg

Fruktan < 4%
Vitamin D3 980 IE
Vitamin E 110 mg/kg
Caroten 112 mg/kg
Fordøjeligt Råprotein 81 g/kg

Oprindeligt fremstillet til heste, men har vis sig anvendeligt til europæiskr landskildpadder.

Firmaet ZooMed lancerer for tiden løbende forskellige udgaver af færdiglavet foder til forskellige arter af reptiler. Til landskildpadder er der indtil nu sendt to mærker på markedet, som ser lovende ud:

Natural Grassland Tortoise Food

Natural Grassland Tortoise Food.

Dette produkt ser ud til at have et nogenlunde acceptabelt lavt niveau af protein og fedt.

Jeg har ikke selv erfaringer med det. (Jeg har ikke behov for at fodre med piller på dåse.) Men produktet ser umiddelbart ud til at kunne opfylde kravene til forsvarligt vinterfoder til europæiske landskildpadder. Mange fodrer med det, og jeg har til nu ikke hørt om dårlige erfaringer med dette foder.

Jeg har sakset indholdet fra firmaets egen side: Crude Protein 9.0% (Min), Crude Fat 2.0% (Min), Crude Fiber 26.0% (Max), Moisture 13.0% (Max), Ash 10.0% (Max), Calcium 0.9% (Min) 1.3% (Max), Phosphorus 0.4% (Min), Sodium 0.3%.

Man bemærker, at proteinindholdet opfylder kravet om at ligge under 10%!

Købes for eksempel her: http://www.monisskildpadder.dk/

Det kan også købes på en af de efterhånden mange messer, der afholdes rundt omkring i DK. Se messekalender her: https://reptilmessesyd.dk/messekalender

Gourmet Tortoise Food

Gourmet Tortoise food

Dette produkt ser ud til at have et acceptabelt lavt niveau af protein og fedt.

Jeg har ikke selv erfaringer med det. Men produktet ser umiddelbart ud til at kunne opfylde kravene til forsvarligt vinterfoder til europæiske landskildpadder. Mange fodrer med det, og jeg har til nu ikke hørt om dårlige erfaringer med dette foder.

Indholdsfortegnelsen: Guaranteed Analysis: Crude Protein (min): 8%, Crude Fat (min.): 2%, Crude Fiber (max): 22%, Moisture (max): 12%, Calcium, (min.): 8%, Phosphorus (min.): 3%, Ascorbic Acid (min.): 3%.

Det fremgår, at proteinindholdet opfylder kravet om at ligge under 10%!

Købes for eksempel her: http://www.monisskildpadder.dk/

Det kan også købes på en af de efterhånden mange messer, der afholdes rundt omkring i DK. Se messekalender her: https://reptilmessesyd.dk/messekalender

Testudo Herbs Adult

Firmaet Fodergrosssisten skriver:

"Dette foder er udviklet i et sammenarbejde med Dansk Urtefarm, MD APS, og Aalborg zoologiske have. Dette for at lave et dansk økologisk kvalitetsprodukt der opfylder alle skildpaddens behov, som er bedre dækkende end dem man finder på markedet i dag. Dette foder indeholder som andre ikke fedt hvilket nogen gør for at lave en fin presset pille. I stedet for er det snittet i en fin strålængde og opblødes i lunkent vand i 10 min inden fodring. Dog kan man til nogle bruge det uden opblødning.

Produktet findes i 12,5 kg sække eller 400 grams poser.

Indhold: Økologisk tørret græs, brændenælde, kamille, citronmelisse, salvie, timian, morgenfrue og mynte.  Dette giver det optimale foder sammensætning i løbet af vinteren eller hele året hvis din skildpadde ikke er ude på græs om sommeren.

Analytiske bestanddele: Tørstof 85 %, Træstof 33,9 %, Råaske 6,5 %, Fordøjelig protein 4,0 % Næringsstoffer pr. kg foder: Lysin 2,20 g, Calcium 4,20 g, Fosfor 2,8 g, Magnesium 1,30 g, Natrium 1,60 g, Jern 110 mg, Kobber 5 mg, Mangan 60 mg, Zink 23 mg, Selen 0,01 mg, Kobolt 0,10 mg, Jod 0,20 mg, Vitamin A 10200 IU, Vitamin D 982 IU, Vitamin E 25,00 mg, Vitamin B 1 2,00 mg, Vitamin B2 12,00 mg, Niacin 100,00 mg.

Mindst holdbar til 24 måneder efter produktionsdato."

Der produceres også tilsvarende foder til små skildpadder med navnet Testudo Herbs Baby

Indholdet heri oplyses at være:

Tørstof 85 %, Træstof 31,9 %, Råaske 6,4 %, Fordøjelig protein 6,5 %
Næringsstoffer pr. kg foder: Lysin 3,50 g, Calcium 4,20 g, Fosfor 2,8 g, Magnesium 1,30 g, Natrium 1,60 g, Jern 111 mg, Kobber 5 mg, Mangan 62 mg, Zink 23 mg, Selen 0,01 mg, Kobolt 0,10 mg, Jod 0,20 mg, Vitamin A 10300 IU, Vitamin D 988 IU, Vitamin E 25,00 mg, Vitamin B 1 2,00 mg, Vitamin B2 12,00 mg, Niacin 100,00 mg

Testudo Herbs Adult eller Testudo Herbs Baby bestilles her:

http://www.fodergrossisten.com/shop/skildpadder-42c1.html

 

 

Lucky Reptile Herb Cobs

 

Oplysninger fra forhandler:

Lucky Reptile Herb Cobs er et pillefoder bestående af urter fra græsmarken, og indeholder derfor mange naturlige mineraler og er rig på fibre.

Lucky Reptile Herb Cobs kan serveres som det er, eller opblødes med vand. Igennem dette foder kan man sørge for, at dyrene får en god mængde fibre.

Ingredienser:

Hø, Nælde, Mælkebøtte, Pebermynte, Balsam

Råprotein 11,5 %, Fedt 3,4 %, Råaske 23,8 %

 

-Det vil sige, at proteinindholdet er lidt højere end grænseværdien på 10 %, nemlig 1,5% højere. Det er dog så lidt, at det nok ikke betyder alverden.

Mazuri?

Mazuri er navnet på et foder, som oprindelig er udviklet til opfostring af Galapagos landskildpaddunger. Der findes i dag mange udgaver/varianter af dette foder, som ifølge producenten er beregnet til forskellige arter af skildpadder og andre reptiler.

Igennem de senere år har flere og flere holdere af europæiske landskildpadder fodret deres skildpaddeunger op på Mazuri.

Man har ved anvendelsen af dette foder gjort den bemærkelsesværdige iagttagelse, at skildpadderne vokser med ekspresfart. De bliver kønsmodne i løbet af bare et par år. Og deres rygskjolde forbliver under opvæksten (stort set) glatte uden de tobleronespidser, der ellers med usvigelig sikkerhed er det uundgåelige resultat af alt for hurtig vækst!

Dette gør unægtelig indtryk. Det siger derfor sig selv, at anvendelsen af Mazuri til opfodring af europæiske landskildpadder griber om sig! Især fordi mange nu øjner muligheden for en ekstremt hurtigere (fabriksmæssig) produktion af salgbare eksemplarer og (herunder hidtil heldigvis ukendte) muligheder for målrettet indavl og udvikling af særligt udseende og farver.

Der kommer dog flere og flere oplysninger, (blandt andet fra Tyskland og England) om, at de kønsmodne eksemplarer af europæiske landskildpadder, der er opfodret på Mazuri, viser sig at være golde. Altså ikke er forplantningsdygtige. Men foreløbig kun i form af oplysninger i debatfora, facebook og lignende steder. Jeg har for eksempel læst, at dyreparken Cotswold Wildlife Park fodrede Testudo hermanni op på Mazuri, og anbefalede det varmt (Mazuri sponsorerer ifølge Tortoise Trust mange Zoos i England). Man oplevede imidlertid i denne dyrepark, at skildpadderne i slutningen af opvæksten blev deforme, og derefter døde meget hurtigt.

Med tiden bliver vi alle klogere på dette emne. Der kommer meget mere troværdig information frem, når det anvendes i så stort omfang, som det åbenbart er tilfældet. Så i løbet af nogle år kan der konkluderes helt entydigt. (Måske bliver produktet justeret.)

Jeg har selvfølgelig bemærket, at Tortoise Trust meget stærkt fraråder brugen af Mazuri til europæiske landskildpadder! Jeg kender selv flere landskildaddeavlere, der har prøvet det, men de har hurtigt droppet det igen uden at have lyst til oplyse nærmere.

Jeg er på det seneste blevet bekendt med, at enkelte holdere af europæiske landskildpadder giver Mazuri som lejlighedsvist tilskudsfoder. Når det kun sker lejlighedsvist, giver det nok ingen iagttagelige problemer. Men hvorfor dog i det hele taget fodre med noget så unaturligt, når der findes rigeligt af det foder, som skildpaddens system har tilpasset sig fuldstændig gennem evolutionen?

Tørret plantefoder

Mange skildpaddeholdere plukker mælkebøtter, brændenælder, mv., sidst på sæsonen og tørrer dette foder til vinterbrug. Jeg har tidligere prøvet dette. Jeg hængte mælkebøtterne til tørring i carporten. Det er glimrende vinterfoder. I nogle år har jeg om vinteren brugt tørret plantefoder indkøbt i Tyskland. Jeg har købt nogle poser med tørret vejbred og tørret løvetand (mælkebøtte).

Fremragende tørrede urter (vejbred og mælkebøtte), som jeg har indkøbt i et plantecenter (Dehner) i Tyskland.

Disse tørrede foderemner er tiltænkt kaniner og hamstre, ol. Men mine skildpadder æder dem begejstret! Så jeg køber dem gerne med hjem, når jeg er i Tyskland. De findes også i sortimentet hos danske dyreforretninger og webbutikker med dyreartikler. (Löwenzahn er mælkebøtte, Spitzwegerich er vejbred.) Dette foder er fremragende til vinterfodring af landskildpadder.

Tørrede mælkebøtter, mv, kan også købes her http://www.monisskildpadder.dk/

Små græske og bredrandede unger æder tørrede mælkebøtter med stor fornøjelse!

I danske dyreforretninger kan man købe pakninger med tørret enghø. Der er som regel tale om tyske mærker. Ofte er indeholder disse plastikballer med enghø også forskellige tørrede urter. Det er også fint foder, men ikke alle europæiske landskildpaddearter æder det ret gerne uden tilvænning. Her må man forholde sig, som når skildpadderne skal tilvænnes Pre Alpin.

Endelig kan du jo som nævnt bare plukke ukrudt og tørre det selv. (Hæng det f eks op i carporten.) Det er da meningsfyldt arbejde!

Om vinteren kan du også plukke tørre bøgeblade direkte fra træerne. Det giver en festlig knasende lyd i hele lokalet, når de små landskildpaddeunger (her russiske og bredrandede) gnaver løs af de tørre blade! Selvfølgelig kan du også selv tørre dine bøgeblade. Der er ikke megen næring i disse tørre blade. -Så meget desto bedre! (Når skildpaddene ikke får lov til at komme i hi om vinteren, bør de ikke øge vægten mærkbart i denne periode.)

Frossent foder

Du kan som bekendt købe frosne grønsager i supermarkedet. Som nævnt er grønsager helt uegnede til skildpadder. Du kan således også købe frossen grønkål og spinat. Det er, som det fremgår ovenfor , bestemt ikke anbefalelsesværdigt. Det er og bliver supermarkedsgrønt. Og indholdet af oxalsyre er uændret.

Mange prøver at fryse mælkebøtter, mv, til brug for vinterfodring af landskildpadder. For eksempel brændenælder, mælkebøtter og skvalderkål skal være velegnede til frysning.

Jeg har ikke selv prøvet at fryse planter til foderbrug for skildpadder, så jeg kan ikke udtale mig om kvaliteten.

Læs vækst

En græstørv (Græs også om vinteren)

Et tip top vinterfoder er faktisk en græstørv, som man lige går udenfor og skærer og lægger ind i terrariet. Den holder flere dage (og kan vandes). (Og så er en græstørv iøvrigt særdeles dekorativ i terrariet!)
Så længe, der ikke ligger sne, er det nemt og godt vinterfoder at få fat i. Det er proteinfattigt og fiberrigt foder. Husk også her at holde græstørven fugtig ligesom bundlaget iøvrigt.

Du kan risikere at slæbe smådyr i form af f eks bænkebidere, springhaler, mv, ind i terrariet. Det skal du ikke være ked af! Smådyrene lever gemt i bundlaget, og du opdager dem næppe. Til gengæld kan smådyrene skabe en slags bioaktivt terrarie. Læs mere om bioaktivt terrarie her Bundlag


Her har nogle små bredrandede landskildpaddeunger (Testudo marginata) kastet sig over en lille grøn firkant, der indtil dette øjeblik ellers var en del af græsplænen udenfor. Bredrandede landskildpadder græsser som får. (Det gør de andre europæiske landskildpadder nu også, hvis de bare bliver vænnet til det, se nedenfor).

Her er nogle helt små græske landskildpaddeunger øverst i billedet (Testudo hermanni boettgeri) gået i gang med en græstørv. Mange tror, at græske landskildpadder ikke spiser græs. Det gør de skam. Alle europæiske landskildpaddeunger spiser næsten hvadsomhelst grønt. Det er de ældre landskildpadder, der bliver kræsne, hvis de får vænnet sig til et bestemt foder. Men hvis de ikke får tilbudt andet foder end græs i lang tid, falder også de større landskildpadder de til sidst til patten og spiser græs.

Også små russiske landskildpaddeunger på få måneder æder her engageret af en græstørv. Græs er fint foder hele året til alle europæiske landskildpadder. Det er som bekendt proteinfattigt og fiberrigt foder. En græstørv er derfor godt vinterfoder, der endog holder sig længe. Især, hvis den vandes. Mange hævder, at deres russiske landskildpadder desværre ikke spiser græs. Men ALLE helt små europæiske landskildpaddeunger spiser faktisk alt grønt uden forbehold. Sandelig også græs! Men efterhånden som landskildpadder vokser op, vænner de sig til den slags foder, de sædvanligvis bliver tilbudt. De bliver "kræsne", og vil ikke æde andet end det foder, de er i vane med at få. Skildpadder er som bekendt vanedyr. Selvfølgelig kan de vænnes til at spise græs, også som nu kræsne halvvoksne og voksne landskildpadder. (Alle mine voksne gør!) Men der skal kun tilbydes græs i en lang periode. Somme tider op til 14 dage eller længere. Præcis som ved Pre Alpin.

Kalk og vitaminer

I sommersæsonen tilsætter jeg ikke vitaminer, kalk eller andet til foderet. Heller ikke i de perioder af vintersæsonen, hvor jeg fodrer med frisk ukrudt (som jo snart kan findes hele vinteren).

I de perioder af vinteren, hvor jeg fodrer med Pre Alpin, drysser jeg dette foder med vitaminiseret kalkpulver. Man kan købe vitaminiserede kalkblandinger til reptiler i alle dyreforretninger. Der findes mange fabrikater. De er ret dyre. Jeg anvender Vis-pu-Min, som er væsentlig billigere. Nok fordi det er beregnet for hønserier. Det fås i grovvareforretninger og også på nettet.

Jeg pudrer voldsomt til, når jeg drysser kalkpulver over foderet. (Mindst i samme omfang som flormelis på æbleskiver ved juletid.) Faktisk således, at foderet bliver helt hvidt at se på.

Når du tilsætter vitaminer/vitaminiseret kalk, så sørg for, at det meget vigtige D3 vitamin er med i blandingen. Du kan normalt læse på den etiket, der sidder på bøtten, om der også er D3 vitamin i bøttens indhold.

D3 vitamin er afgørende nødvendigt, for at skildpadden kan optage og anvende kalken i foderet. -Og skildpaddens omsætning af kalk kan iøvrigt kun lade sig gøre, hvis der er monteret UV-lys, der brænder over det indendørs terrarium hele dagen.

Læs Kalk

Læs Indendørs hold

3 år gammel græsk unge. 80 gram. Bemærk HELT glat skjold.

Fodring udendørs om sommeren

Jeg bliver ind imellem spurgt, om man kan/skal holde fastedage om sommeren, når landskildpaddeungerne går udendørs. Og om hvor meget foder landskildpaddeunger skal have udendørs om sommeren.

I mine små frilandsanlæg vokser der selvsået ukrudt og græs, så der vil under alle omstændigheder være mere foder til stede, end de små landskildpaddeunger kan æde. Desuden giver jeg først på sæsonen ekstra ukrudt på foderpladsen, som jeg har indsamlet i naturen. (I landskildpaddernes hjemstavnsbiotoper er der jo også rigeligt med foder i de første måneder af sommersæsonen.)

Jeg holder med andre ord ikke fastedage (har heller ikke ønske om det, eller behov for det), når skildpadderne i sommersæsonen går udendørs. Som det fremgår, har jeg i grunden heller ikke mulighed for det

Det er altså sædvanligvis ikke muligt (og under normale omstændigheder heller ikke ønskeligt), at begrænse fodermængden udendørs om sommeren. Og slet ikke at indføre egentlige fastedage om sommeren.

Mine voksne landskildpadder giver ikke anledning til overvejelser af begrænsninger i fodermængden om sommeren. De er så udvoksede, at der slet ikke er grund til den slags overvejelser her. Og om vinteren spiser de jo ikke. De er allesammen i hi.

Særligt om foderet i den russiske landskildpaddes naturlige biotoper

I artiklen om russiske landskildpadder her på hjemmesiden finder du en interessant oversigt og gennemgang af fodertilbuddet i den russiske landskildpaddes hjemstavnsbiotoper. Den viser og bekræfter, at den russiske landskildpadde ligesom de andre europæiske landskildpadder alene skal tilbydes fiberigt, men proteinfattigt foder. Der findes bestemt heller ikke supermarkedsgrønt og frugt i naturen, der hvor den russiske landskildpadde kommer fra.
Som det ses i artiklen, har Bondarenko og Peretsev foretaget en grundig undersøgelse i Kazakstan af den føde, som russiske landskildpadder har på menuen i deres naturlige miljø.

Læs Russisk landskildpadde

Skildpadden "spiser ud i luften"

Når europæiske landskildpadder går igang med at æde, kan man konstatere noget besynderligt: De har det underlige problem, at de ikke kan fokusere indenfor de første 2-5 cm fra hovedet. Det kan man også iagttage i deres hjemstavnsbiotoper. Også mine gamle voksne landskildpadder har det ind imellem med at spise "ud i luften", inden de får ramt sig ind på foderet. Så i sig selv er dette ganske naturligt for skildpadden og ikke nødvendigvis et sygdomstegn. Du skal altså ikke straks bestille tid hos dyrlægen, fordi din skildpadde ind imellem ikke rammer foderet rigtigt i de første forsøg.

Hvis du har overtaget en af de desværre mange landskildpadder, der hos den tidligere ejer er blevet passet og fodret helt forkert, kan dette fænomen have udviklet sig helt invaliderende for skildpadden. Den bruger alt for lang tid på at ramme foderet, og det fortsætter med at kikse for den. Den er pga de tidligere elendige pasningsforhold blevet så sløv, at den har ekstraordinære problemer med at skyde sig ind på foderet.

Der er faktisk ikke andet at gøre end at håndfodre lidt under spisningen. Og få klippet det papegøjenæb, som disse misligholdte skildpadder altid er udstyret med! Og så håbe på, at skildpadden med tiden får trænet sig op til, fra starten at kunne skyde sig ind på foderet som andre skildpadder.

Indtagelse af småsten, mv (Geofagia)

Man ser ind imellem landskildpadder målrettet æde småsten. Fænomenet er kendt under det videnskabelige navn Geofagia. Det defineres som spisning af hårde objekter, der ikke indeholder næring.

Skildpadden æder emner lige fra en størrelse, der nærmest er at ligne ved groft grus, og op til en størrelse, som skildpadden lige akkurat kan gabe over. Nogle skildpadder gør det sjældent, andre gør det jævnligt, og ind imellem ses et enkelt individ gøre det næsten hele tiden. Det sker der faktisk ikke noget ved. Stenene går blot gennem skildpadden og ud igen med afføringen. Afføringen fra landskildpadder kan derfor ofte ses rumme mange småsten. Og store småsten.

Desuden kommer ringe mængder af jord, sand, grus og småsten ofte tilfældigt og utilsigtet med ned i skildpaddens fordøjelsessystem, når den æder urter og udlagte foderplanter i frilandsanlægget. Ved optagelse af røntgenbilleder af landskildpadder ses ofte fremmedlegemer i form af sand, grus og småsten.

Selv nyklækkede unger er (også i naturen) set indtage småsten, grus, kalk, osv, kort efter klækningen.

Skildpadderne spiser gerne småsten af forskellig art. Tilsyneladende bekommer det dem vel. Der kan være tale om behov for og trang til at indtage især den nødvendige kalk og forskellige mineraler. Måske hjælper det også dyrene til at bearbejde maden på samme måde, som det for eksempel er tilfældet hos duer, der som bekendt spiser mange småsten, som hjælper kroen med at formale maden? (Disse småsten i fuglemaver/kråse betegnes gastrolitter). Jeg har lagt mærke til, at mange skildpaddeholdere bliver nervøse, når de observerer,  at deres skildpadder spiser sten. Der er blandt andet frygt for tarmslyng, osv.

Det antages i midlertid også, at såfremt skildpadden tilbydes forkert foder i form af frugt og fiberfattigt foder (grønsager), så øges skildpaddens trang til at spise fremmedlegemer i form af småsten, mv. Det er angiveligt også konstateret, at alvorlige parasitangreb og betændelser i tarmsystemet kan øge skildpaddens trang til at æde disse uspiselige foderemner.

Endelig ædes visse fremmedlegemer pga deres "interessante" udseende. Især røde og hvide emner lokker skildpadden til at sluge dem.

Hvis skildpadderne spiser ekstremt alt for mange sten, således at man har grund til at frygte for deres tilstand, kan der kun være tale om en eller anden ubalance, som der er til stede i forvejen, og så er stenspisningen kun et symptom på skader og ubalancer, jfr ovenfor. 

Hvorom alting er, så kan man altså ikke hindre skildpadderne i at spise sten, når de holdes på friland. Og man skal selvfølgelig heller ikke gøre det. Man kan jo heller ikke hindre det, når de går hjemme i deres hjemstavnsbiotoper. Hvis man holder sine dyr forskriftsmæssigt, behøver man i øvrigt nok ikke at frygte for sine skildpadders sundhed og velfærd. Således heller ikke om de spiser af de sten, der så rigeligt i forvejen er til stede i den natur, som skildpadderne selv er en del af.

Indtagelse af småsten hænger nu som sagt sikkert også sammen med en trang til at indtage kalk. Jeg har da bemærket, at det især er hvide sten, der fortrækkes af skildpadderne. Men der er altså ingen grund til uro. Det er faktisk helt normalt, at landskildpadder (i mindre omfang) æder småsten. Og jord. Og sand.

Randall Curtis har sendt mig dette røntgenfoto af sin bredrandede landskildpaddehun. Han fik den røntgenfotograferet på grund af mistanke om læggenød. Det var ikke tilfældet. Der var slet ingen synlige æg. Men billedet viste, at den havde spist sten og kalkstykker af en vis størrels. De kom allesammen ud med afføringen.

Du behøver ikke at være bange for, at selv en "stor" sten vil blive siddende i skildpaddens system. Når den kan komme ind, kan den også komme ud.

Hvis skildpadden er i stand til at sluge selv en nok så stor en sten, så vil den også af sig selv komme ud igen med den øvrige afføring. Det kan se besværligt ud, men det lykkes. Sådan har det forholdt sig i naturen i millioner af år. I naturen æder skildpaderne også forskellige småsten.

NB! Du skal dog lige gøre dig klart, at skildpaddens spisning af småsten og andre ufordøjelige emner kun lader sig gøre problemfrit, såfremt skildpadden udelukkende fodres med det korrekte, fiberrige foder. Det er faktisk fibrene, der "bringer" småstene, mv, gennem skildpaddens tarme og ud igen. Hvis skildpadden fodres med de alt for "sædvanlige" fiberfattige og næringsrige foderemner (kan ses på den våde og splattede afføring), bliver de ufordøjelige foderemner ofte i skildpadden og giver den tarmslyng!

Jeg er iøvrigt ikke den eneste, der har bemærket, at landskildpadder har en tilbøjelighed til at spise "mærkelige" ting, som for eksempel sten. Det ses beskrevet mange steder. Senest i martsnummeret 2008 af tidsskriftet "Marginata", hvor der er en artikel om en marginatahun, der spiste en sten på 27 X 13 mm., vægt 7 gram. Den passerede gennem skildpadden og ud med afføringen.

Landskildpadder spiser afføring

Det er også almindeligt, at landskildpadder spiser afføring. Ikke alene fra andre dyr, som for eksempel geder, men også tit fra artsfæller, ja endog fra sig selv. (Jeg har hørt om en skildpadde, der blev indbragt til en dyrlægeklinik, fordi den havde forstoppelse. Den blev forsøgt behandlet for dette, indtil man opdagede, at grunden til, at der aldrig sås afføring fra skildpadden, var den, at skildpadden åd sin egen afføring!)

Der er mange teorier om dette emne. Vitaminmangel, mangel på mineraler, hjælp til justering af tarmflora, osv. Ingen kender endnu svaret på fænomenet.

Men der er overvægt af meninger, der går ud på, at indtagelse af afføring er vigtig for at tilføre bakterier til skildpaddens tarmflora. Jeg er selv tilhænger af denne opfattelse.

Da skildpadderne spiser afføring ikke alene i fangenskab, men også i naturen, kan årsagen til denne adfærd ikke være ensidig fodring. Måske kan skildpadden bare ikke stå for stanken, ligesom den ikke kan stå for stanken af ådsler og andet animalsk føde.  Som den åbenbart tiltrækkes af, men jo ikke kan tåle at æde i større omfang. Læs også Henrik Bringsøes interessante artikel i NHF-bladet 2006, nr 3: "Mærkværdige spisevaner hos landskildpadder". 

Beton/cement som fødeemne

Desværre er europæiske landskildpadder erfaringsmæssigt meget glade for at indtage små beton/cementsten, når de kan kommme til det. Der er ulykkelige beretninger om landskildpadder, der i løbet af kort tid har lidt en grufuld død (trods behjertet dyrlægeindsats) efter at have spist små betonstumper/cementsten. Cementen/betonen beskadiger/ætser åbenbart skildpadden indvendig. Formentlig lugter disse sten ligesom kalk? Og ser ud som kalksten? Når skildpadden snuser til dem.

Vær derfor meget omhyggelig med at fjerne resterne, hvis du udfører arbejder med cement/beton og hugger beton i stykker i eller i nærheden af skildpaddernes omgivelser.

Svampe (D-vitamin?)
På Balkan ses en del svampe i det tidlige forår. På grund af den udtørrende hede, der hurtigt præger det senere forår og resten af sæsonen, er der ikke svampesæson om efteråret, som i Danmark. Der er nok ingen tvivl om, at skildpadderne i deres hjemstavnsbiotoper forsøgsvis også spiser lidt af disse svampe.

Jeg har da også prøvet at fodre lidt med champignons i mit frilandsanlæg.

På foto til venstre ses en champignon

Mine russiske landskildpadder åd gerne champignons.

De græske landskildpadder åd dem sporadisk.

De bredrandede landskildpadder rørte dem ikke, og det gjorde de mauriske landskildpadder heller ikke.

Jeg har ikke prøvet at fodre med andre slags svampe end champignon. Og jeg gjorde det kun som forsøg en enkelt gang.

Svampe som for eksempel Champignon er rene proteinbomber, så alene af den grund bør man holde sig fra at fodre med dem. Egentlige giftsvampe som for eksempel fluesvamp, skal man af gode grunde holde sig langt fra.

Kort sagt: Lad hellere helt være med at fodre med svampe!

D-vitamin. Svampe i form af "paddehatte" er ikke ukendt for skildpadderne i deres hjemstavnsbiotoper, men måske spiser landskildpadder også andre former for svamp. Og endda med et rigtig godt udbytte?

I Schildkröten im Focus 4/14 skriver Bidmon for eksempel, at foderrester måske ligefrem kan være nyttige. Han refererer til, at der i ufjernede foderrester i skildpaddernes frilandsanlæg (foderrester i form af grønt) dannes forskellige former af skimmelsvamp.

Han anfører, at forskellige undersøgelser har vist, at der i fugtige omgivelser under bestråling med UV-lys dannes meget høje koncentrater af D-vitamin, herunder især D2-vitamin i fugtig enghø og andre urter. Blandet har man konstateret, at danske malkekøer om vinteren opnår tilstrækkelige D-vitaminniveauer, uden at der gives særskilt vitamintilskud. Disse vitaminleverancer er således skabt af skimmelsvamp! Der er her især tale de tidlige former for dannelse af skimmelsvamp, som endnu ikke kan ses med det blotte øje.

Her er der åbenbart et stærkt supplement til solens nødvendige tilførsel af D-vitamin. Især til de reptiler (herunder unge landskildpadder), der i perioder lever i skyggefulde og fugtige omgivelser?

Vækstring

Når en skildpadde får noget at spise, dannes der en vækstring. Når den får meget at spise, dannes der en meget bred vækstring. Får den intet at spise, dannes der ingen vækstring.

Læs Vækst

Fugtige omgivelser

Græsk landskildpadde i Kalodiki i Grækenland. Den har toppe i skjoldet. Men de er ikke slemme.

At der ses fotos af landskildpadder i naturen med tilløb til pukler i skjoldet, er heller ikke et argument for, at så er det OK, at fangenskabs skildpadder næsten som en regel altid ender med at have dette udseende.

"Hævede" rygskjoldplader er absolut undtagelsen hos naturligt holdte landskildpadder, og dette udseende er ikke OK, bare fordi enkelte eksemplarer i naturen ikke er vokset op til de sædvanlige glatskjoldede "udstillingsmodeller", man ellers ser i skildpaddernes egne hjemstavnsbiotoper.

Inden for alle levende arter dyr på denne Jord findes der naturdannede eksemplarer, der af forskellige grunde afviger fra normen, og som får et andet udseende og livslængde.

-Det er "naturligt" (alting findes i naturen, hvis man leder længe nok), men toppe i skjoldet er altså bare ikke det naturlige udseende.

Det er ikke nok at fodre små unger korrekt med det rigtige næringsfattige foder for at undgå misvækst i skjoldet. Små unger skal blandt andet også af denne grund holdes på fugtigt bundlag, se Indendørs hold

Det antages også af flere og flere, at pukler i skjoldpladerne på voksne landskildpadder i det hele taget til dels skyldes, at skildpadderne er vokset op i tørre omgivelser. Dette kan forklare de ovennævnte fund af landskildpadder i naturen med knopper i skjoldet.

Ikke desto mindre er det ovennævnte foto af græsk landskildpadde med toppe i skjoldet taget i vådområdet Kalodiki i Grækenland, hvor der bestemt aldrig er tørt! Så det...

 

 

Startside