...............

 

Side 1 Startside

Vinterhi

 

Side 2

Overskrifterne på denne side ses i feltet til højre

Køleskab til vinterhi, Særskilt køleskab?, Problem?, Køleskabet laver pludselig frost, Er der luft nok i køleskabet?, Slukket for køleskabet/vinterhiet afbrudt, hvad nu?, NB, Præcis hvornår kommer skildpadderne i hi og op igen? Skematisk oversigt over perioden for vinterhi siden 1993, Meget kort opsummering, Varigheden?, Skal ungerne ikke også i hi?, Minihi, Sideløbende forsøg og erfaringer, Vinteren 2007-08,Vinteren 2009-2010, Vinteren 2010-11, Vinteren 2011-2012, Vinteren 2013-14, Efteråret 2014 Pas på regnvand, "Akut vinterhi", Findes der nemmere løsninger på vinterhi?, A) Udendørs, B) Indendørs.

Køleskab til vinterhi

Ingen frostbox. Den tager bare plads op.

Hvis man ikke har det store kendskab til landskildpadder og hører om folk, der har deres landskildpadder i køleskab om vinteren, er reaktionerne fordelt over hele spektret: Lige fra bestyrtelse og forargelse hen over fnisen og dumsmarte bemærkninger, til nysgerrighed og forståelse! Men køleskab til overvintring af europæiske landskildpadder er ikke så ringe endda! Det bruges i meget stort omfang af erfarne skildpaddeholdere i hele Europa.

Mit køleskab blev taget i brug i vinteren 2001-02. Køleskabet står som nævnt også i udhuset. Det er 145 cm højt og rummer 4 såkaldte klodskasser af plastik på 40x30x20 cm, samt en lidt mindre plastikkasse. Der er ikke låg på kasserne, fordi der på grund af afstanden mellem hylderne ikke er plads til, at skildpadderne kan møve sig ud af kassen foroven. I grønsagskassen forneden er der også plads til 2 voksne landskildpadder. På foto ovenover er bundlaget i kasserne en blanding af spagnum, høvlspåner, klippet strå (hakkelse), grannåle og ahornblade. I kasserne bruger jeg nu kokosfibre som bundlag/substrat, som beskrevet tidligere på denne artikels side 1.

I køleskabet lægger jeg mine små og halvvoksne landskildpadder. Mine voksne landskildpadder tilbringer allesammen vinteren i smartbokse i udhuset som beskrevet i denne artikels side 1.

Alle landskildpadderne ligger i fugtigt substrat i køleskabet. Oprindelig lagde jeg de russiske landskildpadder i tørt substrat, men efter indhøstede erfaringer gik jeg over til også at overvintre russiske landskildpadder i kasser med fugtigt bundlag som beskrevet her i artiklen på side 1. Russiske landskildpadder dehydrerer nemlig nøjagtigt lige så nemt som andre europæiske landskildpadder, hvis de opholder sig i at for tørt miljø.

Læs Side 1

Fugten fra kassernes bundlag holder luften i kølskabet fugtmættet. Hvis du ikke har fugtigt bundlag i kasserne, bør du på anden måde sørge for at holde luften fugtig. Ellers dehydrerer skildpadderne hurtigt. Fugtig luft kan skabes ved at sætte vandskåle i køleskabet eller ved at lægge fugtige eller rent ud sagt våde klude derind. Men det bedste resultat opnås ved at anvende fugtigt bundlag. Når skildpadden har direkte kontakt med det fugtige bundlag, kan den i løbet af vinteren faktisk stabilisere sin "fugtbalance" ved at absorbere fugt gennem huden og kloaken.

4 russiske landskildpadder i klodskasse. Foto fra før jeg brugte kokosfiber som bundlag. Mange er iøvrigt usikre på, om man kan lægge flere landskildpadder i ivinterhi i samme kasse. Det har jeg gjort i årevis uden problemer. Når temperaturen er lav, som den jo skal være under vinterhi, så er skildpaddernes livsfunktioner voldsomt nedsat. De registrerer slet ikke hinanden.

Efter en indkøringsperiode, hvor jeg flyttede rundt med en trådløs temperaturføler/sender, fandt jeg den indstilling, hvor temperaturen overalt i køleskabet ligger inden for intervallet 4-6 grader C. Et køleskab er koldest foroven og (mærkeligt nok) varmest forneden (derfor er grønsagshylden altid anbragt her). Det er koldest ved bagvæggen og varmest lige bag frontdøren. Den trådløse føler/sender har jeg fortsat anbragt i køleskabet, og displayet aflæses indenfor i huset. Luften fornys i løbet af vinteren ved at døren åbnes og lukkes en enkelt gang om ugen. Det er faktisk nok!

Fordelen ved overvintring i køleskab består i den totale uafhængighed af temperaturen i omgivelserne udenfor køleskabet. Temperaturen i køleskabet holdes fuldstændig stabilt og uden svingninger. Du styrer det hele 100 %, herunder også nøjagtig hvor længe tilstanden skal vare. Foråret kommer først den dag, du slukker for strømmen og lader skildpadderne vågne op til sæsonen. Det er således dig, der enevældigt bestemmer, hvilken dag foråret kommer til dine dyr i køleskabet. Mine erfaringer med brug af køleskab er yderst positive, og metoden kan varmt anbefales.

Når temperaturen i udhuset befinder sig over minimum 6-8 grader, klikker kølesskabet til og fra og køler, som det skal, og derfor er temperaturintervallet i mit køleskab konstant, idet temperaturen i mit udhus på grund af varmepanelet som nævnt aldrig synker under 4 grader. Derfor vil temperaturen i køleskabet jo heller ikke synke herunder, selvom køleskabet ikke selv kører (køler) ved denne lave temperatur.

Her har jeg tilsyneladende været heldig med mit køleskab. Jeg skænkede ikke omgivelsestemperaturerne en tanke, da jeg købte køleskabet. Jeg har senere set angivelser vedrørende enkelte mærker og modeller af køleskabe, at disse udgaver skal have en omgivelsestemperatur på mindst 10 grader (nogle på 15 grader), for at fungere. Om dette er retvisende, om det gælder alle køleskabe, eller blot er noget, fabrikanten af disse enkelte modeller angiver for en sikkerheds skyld, ved jeg ikke. Men du skal nok lige være opmærksom på dette, når du vælger køleskab til vinterhi for landskildpadder!

Under alle omstændigheder skal man man være omhyggelig med valget af lokaliteten for køleskabets placering, og denne lokalitet skal altså være ikke alene frostfri (Et normalt køleskab køler, men varmer ikke, så derfor følger det selvfølgelig bare ned med den omgivende temperatur, også hvis der bliver tale om frostgrader!), men lokaliteten skal helst have så høje temperaturer, at køleskabet fungerer stabilt og ordentligt.

Jeg har hørt om døde landskildpadder (og set nogle), der var lagt i vinterhi i udhuset, og hvor ejeren ikke havde været opmærksom på, at temperaturen i udhuset sank under frysepunktet. Det gav selvfølgelig problemer både de steder, hvor skildpadderne "bare" stod i overvintringskasse i udhuset, men så sandelig også de steder, hvor skildpadderne var lagt i køleskab i sådan et udhus med frostgrader! (Hvis du alligevel oplever, at dine skildpadder får frost, så ind i fuld varme med dem, og det lige med det sammme!)

2 stk 12 år gamle bredrandede landskildpadder (Testudo marginata) lagt i klodskasse med kokosmuld. Klar til vinterhi. Bemærk iøvrigt de fine glatte skjolde. De har aldrig fået andet foder end ukrudt!

Særskilt køleskab?

Som beskrevet har jeg et særskilt køleskab til overvintring af mine landskildpadder. Men kan man i en snæver vending bruge det køleskab, som i forvejen findes i husholdningen, til også at overvintre sine landskildpadder? Hvis man kun har en enkelt, eller bare 2?

Jeg kender faktisk nogen, som bruger boligens "dagligvarekølskab" til skildpaddernes vinterhi. Skildpadderne bliver bare lagt ind i køleskabets grønsagsskuffe for vinteren. Jeg har faktisk ikke hørt om dårlige erfaringer!

Jeg ville aldrig selv gøre det, og jeg kan ikke anbefale det. Ganske vist er risikoen for smitte med salmonella fra skildpadde til menneske og omvendt meget lille, men skildpadder bærer mange bakterier, som er både kendte og ukendte for mennesker. Skildpadderne kan urinere og have afføring i løbet af vinterhiet. Hvis man bruger bundlag til skildpadderne i form af for eksempel jord, er der bestemt yderligere risiko for overførsel af sygdomme. Under alle omstændigheder er det efter min opfattelse mildt sagt uæstetisk at have skildpadderne liggende sammen med hjemmets fødevarer.

Problem?

På det seneste er der begyndt at komme oplysninger om, at kompressorens start og stop i køleskabet kan give skildpadderne stress. Jeg har ikke selv bemærket problemer i den retning. Måske hænger det sammen med, at mit køleskab jo står i udhuset. Det vil sige, at temperaturerne i lokalet, hvor køleskabet står er meget lave det meste af vinteren (derfor overvintrer en meget stor del af mine landskildpadder i kasser her i dette lokale). Og igen derfor kører køleskabet af gode grunde meget lidt!

Men bemærk yderligere nedenstående oplysninger fra Horst Köhler:

Artikel & Aufruf zur Schildi-Online-Umfrage "Schildkrötenüberwinterung"

Jeder Schildkröten-Besitzer sollte demnächst seine Landschildkröte(n) in die Winterruhe geben, auch Schlüpflinge aus der Saison 2014. Doch wie? Viele Tierärzte, auch reptilienkundige Ärzte, empfehlen die Kühlschranküberwinterung. Doch ist die wirklich so sicher wie bisher angenommen? Selbst wenn der Kühlschrank noch voll funktionstüchtig ist und die Temperatur neben der Box mit der überwinternden Schildkröte überwacht wird? Die Auswertung einer von Gunda Meyer De Rojas durchgeführten Umfrage zu diesem Thema ist überraschend: zwar lässt jeder zweite der befragten 321 Halter seine Tiere im Kühlschrank überwintern, doch von den insgesamt bekannt gewordenen Todesfällen bei diesen Haltern bei oder kurz nach der Überwinterung von Landschildkröten traten die meisten, nämlich 77,5 %, bei der Überwinterung im Kühlschrank auf ! Dies gibt zu denken.
Lesen Sie dazu meinen neuen Artikel in der Rubrik "Interessante Publikationen" (einfach links im Menü "Neueste Artikel" auf den zweitobersten Beitrag klicken) und beteiligen Sie sich doch bitte an der ab sofort beginnenden Umfrage von schildi-online zum Thema Schildkröten-Überwinterung. Ihre eigenen Erfahrungen kommen auch anderen und nicht zuletzt auch unseren Schildkröten zugute.

Horst Köhler (25. Oktober 2014)

77,5 % af landskildpadders dødsfald under vinterhi skete ifølge hans oplysninger altså for landskildpadder i køleskab! Det giver da lige noget at tænke over. Men en undersøgelse hos ialt 321 skildpaddeholdere, der overvintrede landskildpadder i køleskab, er vel ikke tilstrækkeligt omfattende? Men hvad end grunden måtte være, har jeg for mit vedkommende aldrig oplevet dødsfald i mit køleskab!

Køleskabet laver pludselig frost!

Mange har efterhånden oplevet, at deres køleskab uventet begynder at producere frost! En elektriker har på min forespørgsel oplyst, at han har oplevet mange køleskabe, der har en fejl i termostaten. Dette har bevirket, at den har sat sig fast, og så kører kompressoren konstant. Som følge heraf kan der godt blive dannet frost i et køleskab. Risiko for frostdannelse i køleskabet er til stede, hvadenten der er forstbox i køleskabet eller ej.

Jeg har også på det seneste hørt fra en skildpaddeholder, der fortalte, at hendes mand var kommet til at fejlstille køleskabet, således at der var kommet frost!

Der kan godt opstå frost i gamle "almindelige" køleskabe. Måske burde man montere en termostat, som slukker for strømmen til køleskabet, hvis temperaturen kommer under + 2 grader inde i skabet.
Det er derfor nok ikke nogen god ide at anskaffe sig et gammelt køleskab til brug for vinterhi for skildpadderne. (Det har jeg dog selv gjort. Jeg købte et brugt køleskab til formålet. Det er et tarveligt og billigt discountmærke. Det har nu fungeret upåklageligt hos mig i 17 år. Men måske burde jeg snart udskifte det.)

Under alle omstændigheder er det nok en god ide med et trådløst termometer med føler i køleskabet, og hvor displayet hænges op i huset et sted, hvor det rutinemæssigt kan aflæses hver dag. (Mit hænger over køkkenvasken. Foran køkkenvasken opholder jeg mig af gode grunde en lille smule hver dag .) -Så går det nok aldrig helt galt!

Det har dog også vist sig i nogle af tilfældene, at skildpaddeholderne har stillet køleskabet i garage, udestue, osv, hvor temperaturen på grund af frostgrader udenfor falder til under frysepunktet. Køleskabet følger jo bare temperaturmæssigt "med ned" (med nogen forsinkelse). I disse situationer er frost i køleskabet, jo ikke køleskabets "skyld".

Har dine skildpadder været udsat for frost, må du overveje, hvad du så gør. Det er et faktum, at overvintrende europæiske landskildpadder i deres hjemstavnsbiotoper kan risikere frost i deres overnatningshuler. Og overleve det uden men. (Frostvæske i blodet som hos padder? Et uafklaret spørgsmål.) Erfaringsmæssigt kan skildpadder, der har fået frost i køleskabet, også ind imellem slippe helskindet over en frostperiode på op til nogle få dage og med temperaturer ned til 2-3 graders frost.

Du kan (efter at have komstateret, at der i liv i skildpadderne) vælge at lade dem blive liggende (naturligvis efter at have løst problemet med køleskabet/købt et nyt).

Du kan også vælge at tage dem op. (Især også, hvis du ikke kan konstatere liv). Ikke noget med "langsom optøning" her! Læg dem i deres terrarium ved siden af (-IKKE UNDER) varmelampen, og lad dem komme til sig selv. Og behold dem oppe så resten af vinteren.

4 russiske landskildpadder har gravet sig ned i fugtig kokosfiber i en klodskasse.

Jeg har bemærket, at især russiske landskildpadder om foråret reagerer på vejret udenfor, selvom de ligger i hi i et mørkt og lukket køleskab uden kontakt med omgivelserne! (Højtryk/lavtryk?) Hvis det er strålende solskinsvejr udenfor, bliver de russiske landskildpadder urolige. De ved åbenbart, hvornår det er forår. Deres biologiske ur "vækker dem" senest i slutningen af marts måned, selvom køleskabet kører videre uændret med de forhåndsindstillede lave temperaturer, og selvom skildpadderne ligger fuldstændigt afskåret fra omgivelserne i det mørke køleskab.

Men som med skildpadderne i overvintringskasserne i udhuset i øvrigt, lader jeg skildpadderne være helt i fred indtil den dag, hvor det er tid for dem at komme op af vinterhi. Deres system/metabolisme er slet ikke startet op endnu. De kommer som de andre landskildpadder i overvintringskasserene i udhuset først op, når forholdene udenfor tillader, at de kommer op af hi og ud i frilandsanlæggene for resten af sæsonen. Der er dog slet ikke tale om den samme uro i køleskabet, som i overvintringskasserne i selve udhusrummet, når der er "varmt" der.

Er der frisk luft nok i køleskabet?

Der er rigeligt med luft i køleskabet, til at de kan trække vejret. Tænk på, hvor lidt luft skildpadderne får, når de i naturen graver sig ned i selve jorden, og ligger der under hele perioden med vinterhi. Nu forholder det sig jo også sådan, at landskildpadder i vinterhi har skruet vægen så langt ned, at hjertet kun slår een gang i minuttet.

Jeg åbner som nævnt køleskabslågen 1 gang om ugen for at forny luften. Det foregår på den måde, at jeg åbner døren helt og lukker den igen med det samme. Som regel gør jeg dette 2 gange lige efter hinanden. Jeg er iøvrigt ikke i tvivl om, at køleskabsdøren ville kunne forblive lukket i en hel måned, uden at dette ville medføre iltmangel for skildpadderne.

Slukket for køleskabet og vinterhiet er afbrudt, hvad nu?

Det kan jo uheldigvis ske, at der ved en fejl bliver slukket for kontakten til køleskabet, eller der opstår en anden fejl, således at køleskabet pludselig holder op med at køle, inden vinteren er overstået. Temperaturen i køleskabet stiger derfor, og skildpadderne vågner selvfølgelig her længe før forårets komme. Hvad nu?

Hvis man bare lader være med at varme skildpadderne yderligere op og selvfølgelig undlader at give dem mad og drikke, er der intet i vejen for at lægge dem tilbage i kulden (tænde for køleskabet igen). Det sker også i nogle af de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper, at der for eksempel i februar måned pludselig kommer et par varme dage, hvor man ser enkelte landskildpadder komme frem i solen. Herefter kommer kulden tilbage, og skildpadderne "lægger sig hen" igen. Når det stabile forår indfinder sig senere på sæsonen, kommer skildpadderne frem af hi igen sammen med dem, der ikke nåede at vågne/grave sig op i de få varme dage. Så en kortere opvarmning i løbet af vinterhiet er altså ikke problematisk, og den forhindrer ikke, at vinterhiet kan genoptages og fortsætte.

2 voksne græske landskildpadder i klodskasse klar til køleskabet.

NB: på flere givne foranledninger bemærkes, at man ikke bare kan tage sine skildpadder fra terrariet i den varme stue og lægge dem direkte i hi i køleskab. Elller i koldt rum! Omstillingsprocessen til vinterhi (langsomt dalende temperaturer, langsomt svindende dagslys, langsom indstilling af skildpaddernes ædelyst, osv,) og omstillingsprocessens tidsmæssige udstrækning er selvfølgelig den samme som beskrevet i denne artikels side 1, ligegyldigt hvilken måde og hvilket sted du vælger til skildpaddernes vinterhi.

Præcis hvornår kommer skildpadderne i hi og op igen?

Som det fremgår, er det ikke mig, der beslutter tidspunkterne for at tage skildpadderne ind i hi i overvintringskasserne og i køleskabet. Jeg reagerer i de givne øjeblikke på de betingelser, som årstiden, naturen, klimaet og vejret skaber. Om efteråret styres omstillingen til vinterhi fuldstændigt af disse betingelser, således som jeg har beskrevet ovenfor. Siden 1993 har jeg ført logbog over årets begivenheder, og herunder også for tidspunkterne for, hvornår jeg har lagt skildpadderne i hi, og hvornår jeg igen har taget dem op af hi. Datoerne bestemmes som nævnt ikke af mig. Jeg skriver bare tidspunktet ned bagefter.

Lægges i hi: Skildpadderne tages op af overnatningskasserne i drivhusene og mistbænke og lægges ind i udhuset og køleskabet, når jeg kan konstatere, at de ligger helt ubevægelige i overnatningskasserne, og når temperaturen i udhuset er nede på under 6 grader C.

Tages op af hi: Skildpadderne tages op af hi og sættes ud, når det en dag er solskin, temperaturen er over 13 grader og vejrudsigten lyder på stabilt vejr i nogle dage. Når skildpadderne skal op af hi om foråret, fastsætter jeg derfor heller ikke her en dato på forhånd. Det kan man selvfølgelig ikke i Danmark med det ustabile vejr og klima, som er vores hverdag året rundt.

Oversigt over vinterhi hos mig fra 1993 til 2015
År Lagt i hi i kasser og køleskab Taget op af hi og sat ud i frilandsanlæggene
1993   Den 21. april 1993
1994 Den 7. november 1993 Den 21. april 1994
1995 Den 13.november 1994 Den 21. april 1995
1996 Den 1. november 1995 Den 17. april 1996
1997 Den 8. november 1996 Den 2. maj 1997
1998 Den 20. oktober 1997 Den 1. april 1998
1999 Den 31. oktober 1998 Den 30. marts 1999
2000 Den 16. oktober 1999 Den 20.april 2000
2001 Den 18. november 2000 Den 30. april 2001
2002 Den 7. november 2001 Den 30. marts 2002
2003 Den 18. oktober 2002 Den 14. april 2003
2004 Den 18. oktober 2003 Den 12. april 2004
2005 Den 7. november 2004 Den 15. april 2005
2006 Den 16. november 2005 Den 15. april 2006
2007 Den 2. november 2006 Den 27. marts 2007
2008 Den 5. november 2007 Den 1. april 2008
2009 Den 20. november 2008 Den 3. april 2009
2010 Den 1. december 2009 Den 7. april 2010
2011 Den 6. november 2010 Den 2. april 2011
2012 Den 12. november 2011 Den 22. marts 2012
2013 Den 28. november 2012 Den 14. april 2013
2014 Den 18. november 2013 Den 11. marts 2014
2015 Den 29. november 2014 Den 8. april 2015
2016 Den 20. november 2015 Den 10. april 2016
2017 Den 3. november 2016 Den 4. april 2017
2018 Den 29. november 2017 Den 10. april 2018

Meget kort opsummering:

Jeg anvender den samme metode, som jeg har brugt i mere end 25 år. Jeg lader skildpadderne forblive i frilandsanlægget til ind i efteråret, og overlader til dem selv (styret af naturen, det vil sige det svindende dagslys, de dalende temperaturer, osv.) at stille sig om til vinterhi. Nogle af skildpadderne begynder at blive liggende inde i overnatningskasserne allerede i begyndelsen af oktober. Efterhånden gælder det flere og flere. Med tiden "sover" de døgnet rundt. I november kommer der stadig nogle stykker frem fra overnatningskassen og lægger sig på gulvet fremme i drivhuset, især når det er solskin. Med tiden vil de også forblive døgnet rundt inden i overnatningskasserne. Og de vil også til sidst ligge med øjnene lukkede konstant.

Når alle skildpadderne har "sovet" fast i nogen tid, bærer jeg på en egnet dag (når udendørstemperaturerne konstant ligger under 2-6 grader og temperaturen i udhuset korresponderer med dette) alle skildpadderne ind i deres vinterhilogi i udhus og køleskab. Det er denne dato, jeg noterer i skemaet ovenfor som det "officielle" tidspunkt, hvor jeg lægger mine skildpadder i vinterhi. Men egentlig er det lidt af en tilsnigelse. Vinterhiet starter jo reelt for den enkelte skildpadde, den dag den "sover" døgnet rundt.

I deres hjemstavnsbiotoper lægger landskildpadderne sig jo heller ikke i hi synkront og overalt i landet på den samme dato. Også her er der selvfølgelig kalendermæssig spredning af tidspunktet for påbegyndelse af vinterhi for de enkelte skildpadder i løbet af efteråret.

Skildpaddernes omstilling til vinterhi er hormonalt styret, og igen styret af naturen. Derfor overlader jeg processen fuldt ud til naturen. (Det er da også uendeligt meget nemmere slet ikke at tage hænderne op af lommen! :wink: )

Mine skildpadder begynder normalt at skramle i deres vinterhikasser i løbet af marts måned på grund af stigende varmegrader på nogle dage. Jeg lader dem imidlertid forblive i kasserne (der fodres selvfølgelig ikke), og der forbliver de, indtil den dag kommer, hvor temperaturen udenfor er steget til 13 grader C i skyggen, og det samtidig er solskinsvejr. Der må heller ikke være lovet nattefrost. Hvis vejrudsigten desuden lyder rimelig for de næste dage, bliver alle skildpadderne denne dag taget op, vejet (så jeg kan notere mig vægttab), og sat ud i anlæggene for resten af sæsonen. Dette er hidtil med få undtagelser normalt allertidligst sket i den første halvdel af april måned. Du kan se de præcise datoer gennem årene i min oversigt i skemaet tidligere i denne artikel.

Varigheden

Vinterhi i op til et halvt års tid synes af meget. Men mine skildpadder taber sig stort set kun et par procent under vinterens hi. Nogle taber sig slet ikke. Nogle tager nogle gram på. Skildpadderne er da også til stadighed yderst sunde og raske, når de vågner op til en ny sæson om foråret. Jeg har for eksempel i Nordgrækenland den 20. april 2010 set græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri, der netop havde gravet sig frem/op af vinterhi. Vinteren havde været hård og lang i hele Europa og således også i Grækenland. Samme år tog jeg mine landskildpadder op af hi og satte dem ud i skildpaddegårdene den 7. april, inden jeg tog til Balkan. Det vil sige, at mine landskildpadder i biotopen i Næstved formentlig kom op af hi før de fleste af skildpadderne i biotopen i Nordgrækenland!

Tiljordet græsk landskildpadde forlader i april måned sit overvintrings/overnatningshul i Kavalaris i Nordgrækenland.

Jeg har læst, at nogle engelske landskildpaddeholdere lader deres landskildpadder ligge i hi i omkring 7 måneder. Jeg har også kendskab til en storopdrætter af landskildpadder i berlin, der har sine skildpadder i hi lige så længe. Så du skal ikke som udgangspunkt lade dig afskrække af en tidslængde på 6-7 måneder for vinterhiet.

I de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper ser det ud til, at skildpadderne ligger i hi i tidsrum fra få måneder op til 6 måneder, alt afhængig af, i hvilken biotop dyrene nu lever. Der er selvsagt forskel på vintertemperaturene lige fra de mere lune (frostfri) øer i det "varme" havvand i kystområderne, og på temperaturerne i de sneklædte bjerge med skisportstederne. (Ja, der er skisportsteder i skildpaddebiotoperne i bjergene i Grækenland, i Bulgarien, i Makedonien, mv!)

I. E. Ivanchev har nøje fulgt 46 skildpadder (både mauriske landskildpadderTestudo graeca ibera og græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri) igennem 4 vintre i Bulgarien og målt temperaturen hver tredje time i deres overvintringshuler. Den gennemsnitlige periode for vinterhiet var 147 dage for Testudo graeca ibera og 139 dage for Testudo hermanni boettgeri. Den første skildpadde gravede sig ned den 31. oktober, og den sidste gravede sig ned den 13. december. Den første skildpadde vågnede igen den 3. april, og den sidste vågnede den 29. april. Gennemsnitstemperaturerne i hulerne lå mellem 4,3 til 6,1 grader C ved gennemsnitlige jordoverfladetemperaturer på 0,4 til 5,5 grader C. Bemærkelsesværdigt er det, at den strenge bulgarske vinter ind imellem dannede frostgrader i skildpaddernes huler, således at temperaturene der kunne ligge under frysepunktet i op til 14 dage!

Horst Köhler har på grundlag af observationer foretaget af en fastboende herpetolog i Antalaya ved den varme tyrkiske rivierakyst konstateret, at skildpadderne her (af arten Testudo graeca ibera, ligesom i Bulgarien) er i vinterhi i op til 3-4 måneder.

Afgørende er temperaturen under hiet. Jo højere temperaturer under vinterhi, jo kortere bør du lade skildpadderne ligge i hi. Jo lavere temperaturer (over frysepunktet) under vinterhi, jo længere kan du lade skildpadderne ligge i hi. Brian pursall skriver i bogen Mediterranian Tortoises nærmere om et dvaleeksperiment og foretager på grundlag heraf en beregning/udregning, der resulterer i, at det skulle være muligt at lade en skildpadde forblive i vinterhi i 19,5 år! Spændende, men kan det nu også passe?

Under alle omstændigheder er temperaturen væsentlig for skildpaddernes vinterhi. Under vinterhi på 4-6 grader går skildpaddens stofskifte/metabolisme fuldstændigt i stå. Der er med andre ord ingen forbrænding. Hjertet slår kun en enkelt gang i minuttet. Dette er optimalt, og skildpadden kan ligge i hi i en meget lang periode under sådanne forhold. Ved højere temperaturer end 8 grader går forbrændingen i gang og øges i takt med de forhøjede temperaturer. Hjerterytmen øges. Mængden af giftsoffer (urinsyre) i blodet øges, men kan ikke nedbrydes. Det siger sig selv, at der er grænser for, hvor længe skildpadden kan holde til det. Overvintring ved for høje temperaturer er altså farlig bedrift, og det kan let ende fatalt.

Gunda Meyer de Rojas har udfærdiget dette kort over gennemsnitstemperaturerne i januar måned i hjemstavnsbiotoperne for Græske landskildpadder (Tesudo hermanni hermanni og Testudo hermanni boettgeri) og den underart af maurisk landskildpadde, der hedder Testudo graeca ibera. Bemærk, at der er tale om gennemsnitstemperaturer. I Makedonien på Balkan er der målt ned til mius 35 grader C og i Tunis er der målt ned til næsten 0 grader C.

Varigheden på vinterhi hos mig i vintrene siden 1993
1993-1994 134 dage
1994-1995 159 dage
1995-1996 177 dage
1996-1997 175 dage
1997-1998 180 dage
1998-1999 152 dage
1999-2000 186 dage
2000-2001 163 dage
2001-2002 143 dage
2002-2003 178 dage
2003-2004 175 dage
2004-2005 160 dage
2005-2006 150 dage
2006-2007 143 dage
2007-2008 157 dage
2008-2009 144 dage
2009-2010 128 dage
2010-2011 147 dage
2011-2012 136 dage
2012-2013 136 dage
2013-2014 113 dage
2014- 2015 130 dage
2015-2016 142 dage
2016-2017 152 dage
2017-2018 131 dage

Skal ungerne ikke også i hi? -Jo, det skal de faktisk!

Her var jeg tidligere en tøsedreng. Først fra det tredje leveår kom ungerne tidligere i hi her i Næstved. Nu bliver alle skildpadder lagt i hi her hos mig. Men et antal helt små/nye unger fra samme år, som skal videre til andre hjem i løbet af året, bliver dog friholdt for vinterhi det første år af deres liv. Disse helt små (nye) unger kommer dog i "minihi". Der er herudover ikke aldersbestemt forskel på længden af vinterhi hos mig. (Det var der engang). Voksne skildpadder og små unger ligger lige længe i hi her i biotopen i Næstved. I naturen er der jo heller ingen forskel på længden af vintehi for voksne landskildpadder og for unger.

Et vellykket forsøg på at lægge helt små unger i hi dokumenterede for mig, at også små unger uproblematisk kunne ligge i hi som voksne skildpadder. Og i bjergene i Nordgrækenland så jeg i den første tredjedel af april måned 2010 græske landskildpadder, der netop på dette tidspunkt havde havde gravet sig op af vinterhi. Der lever selvsagt også unger i denne biotop. Men naturen gør jo heller ikke her forskel på vilkårene for unger og for voksne landskildpadder. Herefter var sagen endelig afgjort. Mine unger kommer som udgangspunkt i hi, og de kommer i hi i fuld længde.

Minihi

Jeg tager ikke de helt små unger (dem, som ikke skal i hi) ind fra vuggestuerne i haven, før DMI varsler nattefrost for den kommende nat. Dette sker som regel først langt ind i oktober eller senere. Da det erfaringsmæssigt på dette tidspunkt har været været køligt med lave temperaturer i længere tid, har de små landskildpadder faktisk ligget ubevægelige i deres overnatningskasser og været i en form for "minivinterhi" i 1-2 måneder. De har således prøvet at indstille fødeoptagelsen helt, og skruet metabolismen helt ned i en periode med etcifrede temperaturer, især om natten. Fordelen ved automatisk at lade det udendørs sommerophold gå over i minihi om efteråret, før ungerne tages ind, er helt klart det faktum, at det er naturen selv, der sammen med ungerne styrer dem ind i denne lille hvileperiode. Der er ikke tale om besværlige og risikable tiltag, som hvis jeg selv kunstigt skulle klargøre ungerne til, og selv skulle styre ungerne ind i deres korte minihi.

Når jeg sætter ungerne ind i stueterrarierne efter minivinterhi, lægger jeg dem ikke under varmelamperne, men i modsatte ende af terrariet. I løbet af 1-8 imer har de klumpet sig sammen under varmelamperne. Men nogle af ungerne er tilbøjelige til at "sove videre" de første par dage og vente lidt med at begynde at spise. Herefter bliver de særdeles livlige og aktive.

Dette minihi medfører, at ungerne stort set alle er livlige og aktive i løbet af hele vinteren på de dage, hvor lys og varme er tændt i terrarierne. Hvis du ikke giver dine unger denne lille hvileperiode, vil du som regel opleve, at især russiske landskildpaddeunger lægger sig til at sove i korte eller længere perioder om vinteren, selvom der ikke er slukket for lys og varme. Dette oplevede jeg meget, før jeg i sin tid indførte det lille minihi om efteråret. Det kunne indtræffe, selvom stuetemperaturen på 18-21 grader C var uændret, og selvom varmelamperne var tændt i dagtimerne. Ungerne tilkendegav jo helt klart her ved deres adfærd, at deres genetiske krav på vinterhi skulle tilgodeses. Og her skete det jo så ovenikøbet ved alt for høje temperaturer.

Hvis ungerne ikke får en lille hvileperiode som nævnt, kan man opleve, at især russiske landskildpaddeunger ikke alene lægger sig til at sove i perioder om vinteren. De kan også finde på det samme den følgende sommer. Man kan for eksempel erfare, at de graver sig ned, kort efter at de om foråret er sat ud i frilandsanlægget. De kan forblive nedgravet i 14 dage og op til 2 måneder, før man ser dem igen.

Læs Vintertræthed Opdræt Vækst Vuggestuer.

Sideløbende forsøg og erfaringer

De foranstående oplysninger i denne artikel om vinterhi udgør rygraden i min årlige rutinemæssige gennemførelse af vinterhi for mine europæiske landskildpadder. Det er de nævnte fremgangsmåder, jeg har fulgt i årevis, og som jeg fortsat følger. Og resultaterne har til nu været vellykkede og tilfredsstillende.

Jeg har dog aldrig kunnet dy mig for at afprøve nye ideer, og ind imellem er der også utilsigtet indtruffet hændelser, som jeg har fundet interessante og ønsket at følge og uddybe nærmere. Nogle af dem gengives i det følgende.

Vinteren 2007-08

Lade skildpadder blive i drivhuset vinteren over med tilknyttet varmeforsyning

Om efteråret vinter anbragte jeg en elektrisk varmluftsblæser i det ene drivhus. Den er særligt konstrueret til at holde drivhuse varme og frostfri om vinteren. Det er en Tropic 2000.

Min Tropic 2000 i drivhuset

Da det blev tid for interhi, lagde jeg de fleste af mine skildpadder ind i hi i udhuset som altid, men lod et antal sove videre i overnatningskassen i det pågældende drivhus, hvor varmeren var sat ind. Varmeren holdt en konstant varme på 4-5 grader vinteren igennem. Det gik fint. Skildpadderne "sov" videre i overnatningskassen, ligesom de andre skildpadder i udhus/ kølskab.

Den 10. februar 2008 var det solskin og vindstille. Solen varmede drivhuset op til en rumtemperatur på 30 grader. Alle skildpadderne i overnatningskassen vågnede op og blev voldsomt akive og energiske. Nu var det forår! -Troede de selvfølgelig. Men jeg kunne jo ikke sætte dem ud i solen i anlægget i februar og ellers bare lade dem forblive ude resten af vinteren. Jeg resignerede, og meget sent om aftenen, da de var kølet ned af den kolde vinternattemperatur og "sov" igen, blev alle skildpadderne lagt ind i kasserne i udhuset til de andre skildpadder, der som altid lå i vinterhi her på dette tidspunkt.

Konklusion. Ideen er jo altså god nok, men den kræver, at drivhuset/overnatningskasserne kan afskærmes/isoleres mod solen, så uønskede høje varmegrader i de sidste vintermåneder undgås. Selvom mit udhus kun er sporadisk isoleret, kan solen ikke på flotte februardage banke temperaturen i udhuset op på de samme alarmerende varmegrader som i drivhuset. Så det er fortsat udelukkende i udhuset, at der lægges i hi (når jeg bestemmer!).

Oktober 2007

Lade skildpadder grave sig ned for vinteren i bundlaget i mistbænk

I denne måned gravede 2 halvvoksne russiske landskildpaddeunger Testudo horsfieldii og 1 halvvoksen græsk landskildpaddeunge Testudo hermanni boettgeri sig ned i bundlaget i mistbænken til Kindergarten. Bundlaget består af havens massivt fede og tunge lerjord, som mistbænken står på. Oven på bundlaget lå et lag barkflis. De fik lov til at blive liggende nedgravet som forsøg. (Utroligt, at de kunne grave sig ned i den tunge, klæge jord. Desuden er den direkte vandholdig/mættet om efteråret og vinteren). Jeg lagde en favnfuld hø ovenpå bundlaget, og foretog mig ikke videre.

Halvvoksen russisk unge har den 16. marts gravet sig op til overfladen.

Henholdsvis den 10. februar 2008 og den 16. marts 2008 gravede de to halvvoksne russiske landskildpadder sig op, fordi der lige på de 2 dage blev meget varmt i mistbænken på grund af solskin. De blev straks samme dag lagt ind i overvintringskasserne i udhuset til de andre skildpadder. Den 10. april 2008 gravede den græske landskildpadde sig op, og fik lov til at forblive i Kindergarten for resten af sæsonen.

Konklusion. Europæiske landskildpadder kan sagtens overvintre nedgravet i bundlaget til mistbænke og drivhuse, selv i totalt uegnet bundlag/substrat. Men det kræves, at man forhindrer alt for tidlige enkeltstående solskinsdage i at varme mistbænken eller ihvertfald bundlaget så voldsomt op, at skildpadderne vågner for tidligt af vinterhi.

Vinteren 2009-2010

Lade skildpadder grave sig ned for vinteren i bundlaget i mistbænken

Om efteråret gravede 2 unge russiske landskildpadder (Testudo horsfieldii), 1 ung bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) og 1 ung græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) sig ned i bundlaget i mistbænken til Kindergarten. Dette år lagde jeg en vintermåtte hen over bundlaget nogle dage efter, at de havde gravet sig ned. Det blev en ekstrem kold vinter med konstant frost og ofte ned til 10 minusgrader C om natten.

Den 21. marts 2010 var der 24 graders varme i mistbænken. Da jeg kikkede ned i mistbænken, sad der en vågen russisk halvvoksen ladskildpadde ved siden af vintermåtten.

Hov, der sidder en ung russisk landskildpadde ved siden af vintermåtten.

Da jeg løftede måtten væk, sad der en ung russer til ved siden af. Skildpadderne havde kun haft 2-3 cm lerjord oven over skjoldet. De har vel ikke evnet at grave sig længere ned i den ekstremt tunge ler. Jeg fjernede vintermåtten. De 2 russere forblev i mistbænken, selvom jeg overvejede at lægge dem ind i udhuset i vinterhi til de andre landskildskildpadder. Det var jo (næsten) forår.

Ung marginata er ved at grave sig op efter vinterhi i mistbænkens lerbund.

Den 23.marts 2010 gentog seancen sig. Igen var det solskin med meget varme i mistbænken. Jeg så den unge bredrandede landskildpadde meget langsomt grave sig op af den våde ler. Den fik også lov til bare at blive i mistbænken.

Den unge græker var nået ind i overnatningskassen, da jeg fotograferede.

Den 7. april 2010 var en solskinsdag. Pludselig sad den fjerde af de nedgravede skildpadder inde i overnatningskassen og lignede en jordknold. Det var den unge grækerhan Apollo. Jeg havde ellers opgivet denne nedgravede skildpadde, fordi der i forårstøvejret i nogle dage havde stået et par centimeter vand ovenpå jorden rundt om mistbænken. Men skildpaddden var altså ikke druknet. Den måtte da ellers have befundet sig meget længe under vandoverfladen?

Konklusion: Vintermåtter til overdækning af bundlaget er en god løsning, hvis man vil lade sine europæiske landskildpadder grave sig ned i bundlaget til en mistbænk eller et drivhus. Men bundlaget må meget gerne være mere velegnet end den skrækkelige tunge og våde lerjord, som mine landskildpadder må trækkes med i Kindergarten.

Vinteren 2010-11

Fjerne nattefrosten i drivhus og mistbænk i det sene efterår

Midt i oktober måned kom der enkeltstående meget kolde frostnætter, men DMI lovede stadig 2-cifrede dagtemperaturer, så det var for tidligt at lægge skildpadderne ind i udhuset i dvale. Om aftenen satte jeg overnatningskassen fra vuggestuen med indhold af små sovende landskildpadder ind i udhuset for natten og bar dem ud igen i den lille mistbænk den næste formiddag. I mistbænken til Kindergarten og i det ene drivhus til det store frilandsanlæg tændte jeg om aftenen hvert sted en petroleumsvarmer fra Juliana. Sådan en varmer er beregnet til at holde drivhuse frostfri, og det gjorde de også fint her. Fordelen ved en gammeldags petroleumsbrænder er den, at den er uhyre enkel og driftsikker, billig og ukompliceret i drift, og så kræver den ikke elektriske installationer i indretninger, som ligger langt væk fra parcelhuset! I det andet drivhus til frilandsanlægget tændte jeg bare min Tropic 2000 om aftenen og slukkede den igen om morgenen.

Petroleumsdrivhusvarmer i bunden af drivhuset.

 

petroleumsvarmeren i bunden af mistbænken til kindergarten.

Lade skildpadder grave sig ned for vinteren i bundlag i mistbænk

I oktober 2010 gravede nogle halvvoksne landskildpadder sig igen ned for vinteren i Kindergarten i mistbænkens tunge lerjord. Der var tale om 1 russisk, 1 græsk og 2 bredrandede landskildpadder. Jeg lod dem igen blive, hvor de var, og lagde som forrige vinter en vintermåtte hen over bundlaget, hvor de havde gravet sig ned. Dette igen som i efteråret 2009 ikke så meget for at beskytte mod frosten. Det var for at beskytte mod den varme, der dannes i mistbænken på solskinsdage i februar, og som derfor vil lokke skildpadderne op på et alt for tidligt tidspunk. Jeg havde iøvrigt ikke ændret på bundlaget eller udført særlige foranstaltninger i form af nedgravet kasse med særligt fyld, osv.

Det blev en ekstraordinær lang streng vinter (startede i oktober), med meget lave barfrostgrader i lange perioder og ellers masser af sne.

Den 30. marts 2011 var det varmt forårssolskin og der sad 2 halvstore, jordtilsmudsede, landskildpadder i bunden af mistbænken til Kindergarten, hvor de lige havde gravet sig frem fra vinterhi. Det var den halvstore, russiske landskildpadde og den bredrandede halvstore bredrandede landskildpadde. Da vejrudsigten for de kommende par dage lød på koldt regnvejr, lagde jeg de 2 skildpadder ind i kasserne til alle de andre landskildpadder, der stadig overvintrede forskriftsmæssigt i udhuset.

Først "revner" bundlaget. Så skubbes det med op af en nedgravet græsk skildpadde

Den 2. april 2011 gravede den halvstore græske landskildpadde sig op gennem bundlaget.

Græsk landskildpadde (Apollo) kæmper sig op igen. Nu er det forår.

Den 4. april 2011 gravede den anden bredrandede landskildpadde sig op fra bundlaget. Nu var alle 4 landskildpadder kommet helsindet igennem ders vinterophold i bundlaget under mistbænken.

Engang i eftersommeren 2010 forsvandt en 2-års græsk landskildpaddeunge fra den vuggestue, hvor den gik sammen med andre små europæiske landskildpaddeunger. Jeg opgav at finde den, men håbede selvfølgelig, at den havde gravet sig ned. Det havde den!

Lille græsk unge har netop gravet sig op fra vinterhi.

Den 2. april 2001 gravede den lille unge sig sandelig op fra bundlaget i den meget lille mistbænk, som er knyttet til den pågældende vuggestue. Den havde altså overvintret her uden vintermåtte lagt over!  Der var kun 4 cm.s bundlag over rygskjoldet. Den havde altså ikke ligget særlig dybt nede! Den kunstige atmosfære, som skabes i drivhus og mistbænk, er altså nok til (uden kunstig tilførsel af varme og uden brug af vintermåtte) radikalt at isolere og dermed voldsomt afkorte afstanden ned til den stabile jordvarme.

Konklusionen er vist efterhånden, at selv i meget hårde vintre kan man i Danmark lade sine skildpadder gå i vinterhi ved at lade dem grave sig ned i bundlaget under en mistbænk eller under et drivhus.Det er en god ide at overdække bundlaget med en vintermåtte.

Obs: Vær opmærksom på, om der er risiko for rotter! Der er mange beretninger om rotteangreb på overvintrende landskildpadder med fatal udgang. Disse landskildpadder overvintrede i drivhus. Nogle af dem nedgravet. Måske er det en gor ide at sikre sig med trådnet eller andet ned i jorden rundt om drivhuset. Og vær opmærksom på risiko for oversvømmelse! -Læs senere

Vinteren 2011-2012

Om efteråret 2011 gravede den unge græske landskildpaddehan Apollo sig ned igen i bundlaget i mistbænken i Kindergarten for vinteren, uden at jeg opdagede det. Jeg lagde senere en vintermåtte hen over bundlaget for en sikkerheds skyld.

Den 18.marts 2012 begynder bundlaget at løsne sig i mistbænken. Det er vist et hoved, der ses der?
Jo, det er Apollos våde og tiljordede hoved, der kikker frem.
Først den 22. marts 2012 tog Apollo sig sammen og gravede sig helt op.

Den 18. marts 2012 løsnede bundlaget sig, og man kunne se hovedet på dyret. Landskildpadder graver sig som bekendt ned for vinterhi med forbenene. (Bagbenene bruges kun som graveredskab, når hunnerne graver deres æglægningshul.) De må altså "vende sig" nede i jorden, når de graver sig op igen.

Først den 22. marts 2012 tog skildpadden sig sammen og gravede sig helt op af hullet.

Vinteren 2013-14

Lade skildpadder grave sig ned for vinteren i bundlag i mistbænk

I oktober gravede igen et par unge landskildpadder sig ned for vinteren i bundlaget i mistbænken i Kindergarten. (Jeg regnede med, at det var i mistbænken "som sædvanlig" og ikke udenfor.) Pludselig en dag var de væk, og jeg vidste ikke og kunne ikke finde ud af, hvor de havde gravet sig ned. Jeg lagde en vintermåtte over bundlaget. I den varme forårssol i begyndelsen af marts måned 2014 fjernede jeg vintermåtten. Den 10. marts gravede den første (en ung bredrandet hun) sig op. Den 12. marts 2014 gravede den næste (en ung græsk han Apollo) sig op.

Ung bredrandet landskildpaddehun (testudo marginata) graver sig op efter vinterhi i mistbænkens bundlag.

Efteråret 2014

Lade skildpadder grave sig ned for vinteren i bundlag i mistbænk (for sidste gang!)

Pas på regnvand! Ny oplevelse.

Den 19. oktober 2014 begyndte det at regne for alvor her i biotopen kl. 08:30. Regnen blev mere og mere massiv. Kl. 15:30 var der foreløbig kommet 35 mm. Der stod nu vand i hele haven og ovenpå jorden i 1-3 cms højde rundt om mistbænken til mit russeranlæg. Inde i mistbænken så der skam tørt ud, men når man gravede lidt ned i bundlaget, stod der (selvfølgelig) vand i jorden i op til 2 cm under jordoverfladen. Og langsomt stigende. Her i bundlaget havde 5 store russiske hunner og 2 knapt så store russiske hanner i løbet af de sidste par uger gravet sig ned for vinteren. Når de sidste af skildpadderne i dette anlæg, der endnu lå og sov i overnatningkassen, også havde gravet sig ned, havde jeg ellers tænkt mig at lægge vintermåtter hen over bunden af mistbænken (som så mange gange før i denne mistbænk, læs ovenfor) og lade skildpadderne forblive her vinteren over. Men nu var dette jo ikke længere holdbart!

I ekstrem øsende regn fik jeg gravet skildpadderne op. En enkelt gravede sig selv op af bundlaget/vandet. Skildpadderne blev lagt direkte ind i overvintringskasserne i udhuset. De resterende sovende skildpadder fik lov til fortsat at blive liggende i den tørre overvintringskasse, der står lidt hævet over bundlaget. Men de fik selvfølgelig ikke lov til at grave sig ned i bundlaget nu. Den tid er forbi! Jeg manglede dog stadig at finde 1 skildpadde, der var og blev helt væk. Jeg kikkede efter den mange gange hver eneste dag. Jeg havde det selvsagt dårligt med, at den var forsvundet. Håbet svandt lige så stille for hver dag. Jeg turde ikke "grovgrave" i bundlaget i blinde, for ikke at omfordele bundlagsmaterialet. Det kunne jo medføre, at den forhåbentlig stadig levende skildpadde nu blev kvalt, druknet eller sat ud af stand til selv at grave sig op på et senere tidspunkt. Den 22. oktober 2014 Kl. 14:15 dag kikkede jeg igen. Håbet var faktisk væk, for nu havde det yderligere regnet 15 mm.

-Men derovre bagest under trærammen/soklen havde jorden da vist flyttet sig!! Hurtigt ned og over at pille jorden væk. Der sås et skildpadderygskjold med overkanten i niveau med det frilagte vandsspejl! Skildpadden havde altså gravet sig ned under rammen og ud i bunden af frilandsanlægget. Den er så pga vandet drejet rundt i sin egen gravning og har gravet sig tilbage igen! Jeg fik på sekunder frilagt skildpadden, der lå med hovedet og benene under vand. Da jeg greb rundt om den med hænderne havde jeg ventet at mærke et slapt dyr. Men den kæmpede indædt imod og var bomstærk!!! Næsten umulig at hive ind i mistbænken igen under trærammen. Jeg foretrak at redde skildpadden op af vandet omgående, fremfor at bruge tid på at hente kamera, så skildpadden ses her nedenunder på display bagefter! Men her er så det store spørgsmål: Hvor længe kan en russisk landskildpadde på 1,5 kg opholde sig under vandet??? Vandet stod i dag i en højde af 3 cm under jordoverfladen i bunden af mistbænken og i højde på 1 cm over jordoverfladen udenfor mistbænken.

Skildpadden havde med andre ord været under vand i 2-3 dage! Jeg har hørt om tilsvarende oplevelser hos andre landskildpaddeholdere. Det ser faktisk ud til, at landskildpadder har en evne til at kunne lukke ned for deres systemer i lang tid af gangen.

Våd russisk "u-båd". Hvor længe har den været neddykket?

Man må altså se i øjnene, at meget voldsomme regnmængder nu er blevet forventelige her i landet, og vil man lade skildpadderne grave sig ned i jorden for vinteren i drivhus eller mistbænk, skal det være i områder, hvor man er 100 % sikker på, at voldsom regn (og iøvrigt også store mængder sne, der smelter) ikke kan "drukne" området. Enten ved synligt at oversvømme stedet, eller også ved, at der uopdaget siver vand ind gennem jorden i op til jordhøjde (og i højde over den nedgravede skildpadde) udefra. Vand på og i jorden kan således drukne de nedgravede skildpadder! Hvis man er i tvivl, må der etableres absolut vandtætte foranstaltninger, inden man lader sine skildpadder grave sig ned. Man kan nok ikke trygt løbe an på, at skildpadderne kan ligge i rigtig lang tid under vand!

"Akut vinterhi" (nødret)

Den 10. november 2010 modtog jeg om aftenen tre 4 år gamle græske landskildpadder i en papæske med bundstrøelse af træflis. De havde siden den 7. november 2010 gået i et stueerrarium i en lejlighed med en rumtemperatur på 13-14 grader med lys og varme slukket over terrariet. De havde tilbragt 1 times tid i den lille papkasse i en bil, mens de blev transporteret til mig. De sov ved ankomsten. De blev i den lille kasse sat over i mit udhus, hvor temperaturen på det tidspunkt var ca 5 grader om natten og 10-11 grader om dagen. De forblev i den lille kasse i udhuset til den 14. oktober 2010, hvor de stadig sovende blev lagt over i en af de plastikkasser med fugtig kokosfiber, som jeg har beskrevet tidligere i denne artikel.

Det tør da siges, at der her er tale om kvik overgang til vinterhi. Indtil den 10. november 2010 havde rumtemperaturen i lejligheden været de sædvanlige godt 20 grader om dagen og lidt lavere om natten, og der havde været fuldt lys og varme over terrariet i dagtimerne.

Den 2. april 2011 blev de taget op af vinterhi og sat ud i en af vuggestuerne. De havde det fint alle 3! Det var deres første vinterhi.

Sunde og raske landskildpadder kan åbenbart med (rigtig meget) held klare et vinterhi uden særlig megen overgang/forberedelse?

Findes der nemmere løsninger på vinterhi?

A) Udendørs

Når man for første gang sætter sig ind i problemstillingere og problemløsningsmodellerne for vinterhi, kan det hele godt virke lidt fremmed, uoverskueligt, omstændeligt og arbejdskrævende. Når man nu alligevel som ovenfor beskrevet i det væsentlige lader naturen styre forløbet, hvorfor så ikke bare overlade det hele til naturen? Det bliver jo vinter hvert år i de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper i Asien, på Balkan (og herunder i Grækenland), med kulde og mange steder tilmed rigtig vinter med hård frost og sne. I Makedonien, hvor der lever rigtig mange græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri, er temperaturen tit 20-30 frostgrader om vinteren i skildpaddebiotoperne.

Og her forbliver skildpadderne jo af gode grunde ude i naturen hele året, og der håndterer de selv problemerne med at gå i hi for at undgå kulden og komme sikkert igennem vinteren og frem til foråret.

Kunne man så ikke bare lade sine landskildpadder gå ude i det fri hele året? Det må nok kraftigt frarådes, med mindre dine skildpadder har udendørs forhold, som er velegnede til, at de ved egen hjælp uproblematisk kan undgå frostvejr. Jeg kender ganske vist en familie, der i årevis har haft et par gamle mauriske landskildpadder gående i haven året rundt. (Jeg har også hørt om andre, der holder landskildpadder på samme måde.) I denne familie har man for vane hvert forår veloplagt at sige: "Nu er det forår, se skildpadderne er kommet frem!"

Det lyder jo rigtig hyggeligt og besnærende, men den omtalte have er en beskyttet have med løs og tør jord. (Og åbenbart helt uden adgang for rotter og adgang for andre rovdyr/skadedyr. Der er mange fortællinger om, at rotter ofte har ædt løs af overvintrende landskildpadder). Alligevel er der jo tale om et væddemål med den danske natur. I for eksempel Grækenland kommer foråret bogstavelig talt fra den ene dag til den anden. Og så bliver det der! Temperaturen stiger brat, og den varme sol skinner nu så at sige hver eneste dag chartersæsonen igennem til ind i efteråret. Dette stabile vejr er vi jo bestemt ikke kendt med i Danmark i starten af sæsonen.

-Og så er der jo lige det med de efterhånden stigende regnmængder i Danmark. Hvis man ikke er 100 % sikker på, at der ikke opstår oversvømmelser eller stigning af "grundvandet" nede i jorden pga de efterhånden store nedbørsmængder her i landet (læs ovenfor i Efteråret 2014) skal man tænke også på det.

I Schildkröten im Focus 4/2010 er der en underholdende artikel om den gamle jødiske kirkegård i den tyske by Rommerskirchen, der ligger i nærheden af Køln. I denne helt muromkransede og aflukkede kirkegård har der i 40 år gået et par gamle græske landskildpaddehunner(Testudo hermanni boettgeri). De har ingen særligt indrettede overnatningssteder og ingen særligt indrettede steder for vinterhi. Den eneste varmekilde er solen og de af solen opvarmede røde mure om kirkegården, og de af solen opvarmede gravsten, der giver varme fra sig igen som radiatorer. Skildpadderne går i vinterhi i kompostbunken (afklippet græs) under nogle buske. I vinteren 2008-09 havde der på stedet været frostgrader på -22 grader C, og i 2009-10 frostgrader på -14 grader C.

Men igen. Det er ikke risikofrit, at overlade europæiske landskildpadders vinterhi helt til naturen selv på vores breddegrader.

Vinter i frilandsanlægger 2009-10.

I det tidlige danske forår sker det tit, at solen varmer voldsom i jordhøjde i mange timer, og det vil nemt lokke nedgravede skildpadder op. Pludselig falder så den iskolde regn/slud, der afkøler skildpadden og stivner dens bevægelser. Om natten falder temperaturen måske brat til lave frostgrader, og har skildpadden nu håndteret at grave sig ned igen for at undgå det? Næste dag skinner solen måske igen, den næste uge bliver det vinter igen, så kommer der sol igen, osv. Selvom det er gået godt med at lade skildpadderne klare sig selv udendørs hele året rundt i en årrække, så har virkeligheden det med pludselig at ændre sig.

Som tidligere nævnt har jeg gennem årene gentagne gange været ude for, at en eller flere skildpadder uopdaget har gravet sig ned i frilandsanlægget om efteråret, uden at den/de senere har kunnet findes. Om foråret, når de er dukket op igen, har jeg konstateret, at nedgravningen altid er sket i de veldrænede grushøje, hvor der ikke har været risiko for, at skildpadden druknede under vinterens nedbør, der godt kan blive stående ovenpå jorden. Jeg har konstateret, at skildpadderne i Nordgrækenland også graver sig ned for vinteren i områder med let, veldrænet jord.

Hvorfor så ikke bare lade skildpadderne selv håndtere deres vinterhi, når bare man sørger for, at de har velegnede steder i deres anlæg, hvor de i ro og mag kan grave sig komfortabelt ned for vinteren?

Jeg har for mit vedkommende ihvertfald ikke turdet (endnu). Det er kun de nedgravede skildpadder, jeg ikke umiddelbart kan finde og grave op igen, der får lov at overvintre på denne måde. Måske skyldes deres indtil nu successfyldte overvintring i det fri, at der er tale om de skildpadder, der netop har gravet sig så grundigt og omhyggeligt ned, at de ikke har kunnet findes. Hvad med de skildpadder, der måske ikke har den samme energi og evne til at håndtere danske forhold? Eller det samme held?

På billedet nedenunder ses en meget gammel græsk landskildpaddehan. Jeg har haft ham siden 1989, og han har tydeligvis henslæbt sin tidligere tilværelse på et cementgulv. Kløerne er slidt af og kommer aldrig igen! Han forsvandt sporløst i efteråret 2008 og kunne ikke findes. Hans gravede hul var 15 cm dybt, så han har haft ca. 5 cm jord over sig i løbet af vinteren, der havde temperaturer på ned til 9 grader barfrost. Her gik det heldigvis godt igen!

NB!

Hvis en europæisk landskildpadde har gravet sig ned i frilandsanlægget, og man ikke umiddelbart kan finde ud af, hvor det er sket, er det farlig bedrift at begynde at grave efter den. Ved gravning ændrer man på jordens sammensætning og struktur, og derfor kan man utroligt let risikere, at man ved sin gravning sætter skildpadden ude af stand til at grave sig op om foråret ved egen kraft, hvis man ikke finder den. Man risikerer også ved gravningen at ændre så meget på "pakningen", sammensætningen og strukturen af jorden, at skildpadden kvæles i løbet af vinteren, fordi den nu ikke længere kan få luft.Det er iøvrigt en erfaring, at skildpadderne ikke nødvendigvis kun graver sig "lodret" ned i jorden. Især russiske landskildpadder kan grave sig ned i en bestemt dybde, hvorfra de nemt kan grave sig vandret frem i vilkårlig retning i op til 1 meters længde og mere.

Hvis man ikke er i tvivl om, hvor skildpadden har gravet sig ned, skal man kun grave ned til den, hvis man vil have den op og den skal blive oppe. Hvis man graver ned til den og bare dækker til igen, tilføres en hel del usikkerhed, fordi man forstyrrer strukturen i dens omgivelser. Som regel medfører sådan en indsats risiko for, at skildpadden bliver kvalt, fordi jorden nu lægger sig på en anden måde.
Derfor må man slet ikke selv grave sine skildpadder ned for vinteren. Det skal de gøre selv. De er de eneste, der har forstand på det. (Men skildpadden har jo også mange millioner års erfaring med denne manøvre.)

Herover ses en meget gammel græsk landskildpaddehan, der i oktober måned 2008 havde held til uopdaget at grave sig ned for vinteren i frilandsanlægget. Jeg kunne ikke finde stedet, og resignerede. Den 10 april 2009 sad han pludselig oppe i den klare forårssol og lod sig varme op til forårets bedrifter. Pilen peger på hans forladte overvintringshul.

På billedet nedenrunder ses min dalmatinske hun Helena. Jeg gik den 3. marts 2012 lige en tur rundt om frilandsanlægget i det flotte solskinsvejr.
Nød forårsvejret og lyttede til solsortene. -Duerne opførte sig besynderligt!
Pludselig hørtes lyden som af en skildpadde, der rasler igennem nogle visne blade! Minsandten om det ikke var dalmatineren Helena, som jeg har haft siden 1993, og som nåede at få gravet sig ned i frilandsanlægget et ukendt sted i efteråret 2011, inden jeg opdagede noget.
Vi havde ned til mindst 17 graders frost i vinteren 2011-2012! Ugen før hun mirakuløst dukkede op, hørte jeg, at en entrepenør, der skulle ned til nogle kloakledninger, havde konstateret, at der var frost 70 cm ned i dybden, der hvor han gravede! Så vinteren havde bestemt vælret benhård.
Hun har kun haft få cm jord over skjoldet, der hvor hun har ligget (pilen). Nu fik forårssolen hende frem. Hun fejlede tilsyneladende intet!

-Men 1 måned senere lå hun pludselig død med blod ud af næseborene. Så hun var alligevel blevet skadet af vinterens hårde frost. Så jeg fortsætter med så vidt muligt at forhindre mine skildpadder i at grave sig ned for vinteren!

Allerede den 3.marts 2012 i varm sol var vinterhiet overstået. Pilen viser den forladte grube.

 

Det forladte hul er kun 15 cm dybt.

På den flotte forårsdag den 9. marts 2015 sad der en lille marginata og solede sig i en af vuggestuerne. Den er klækket i juli sidste år. Den var væk, da jeg tømte vuggestuen for unger i oktober 2014.
Jeg havde selvfølgelig et lille håb om at se den igen til foråret, og det håb gik så i opfyldelse på denne flotte dag. Den har altså i en alder på kun 2 måneder været i stand til at grave sig ned og undgå frost, kulde og masser af nedbør. Og nu blev den så lokket frem af den lune sol!
-Fuldstændigt som det foregår hjemme i Grækenland!
Skjoldet var hårdt som brændt keramik,
og den strittede imod med voldsomme kræfter, da jeg tog den op. Igen dokumenteres det, at små landskildpaddeunger ikke er "små pus", der ikke kan klare sig selv. -Men de bliver til det, hvis de passes og nurses sønder og sammen!

Denne hændelse bekræfter også, at ikke alene skal små europæiske landskildpaddeunger i vinterhi fra deres første leveår (det kommer de af gode grunde altid i naturen). De kan også ligge i vinterhi i fuld længde og ikke i de 4-6 uger, som man mange steder velmenende starter med i ungernes første leveår.

En lille bredrandet landskildpaddeunge (Testudo Marginata) er den 9. marts 2015 netop vækket af vinterhiet. I oktober 2014 gravede den sig ned for vinteren. Den lune forårssol har fået magt!

Denne 12 år gamle græske landskildpaddehan forsvandt sporløst i frilandsanlægget i slutningen af september 2014.
Jeg forventede dog at se ham igen her til foråret efter overstået vinterhi (om alt gik vel).
Men han udeblev, selvom vejret som bekendt længe har været formidabelt. Så jeg havde i grunden ikke meget håb tilbage.
Men sidst på eftermiddagen den 22. april 2015 sad han så alligevel våd og tiljordet og lod sig varme igennem af den bagende forårssol.

Han var helt menneskesky, og man kunne ikke komme ham nærmere end fuld zoom på kameraet.

I oktober 2015 forsvandt den ovennævnte han igen i balkananlægget og gravede sig uopdaget ned på et ukendt sted. Den 14. april 2016 så jeg pludselig, at der var sket noget med jorden ved siden af en fønikspalme. Nu var han på vej tilbage igen efter overstået vinterhi.

Her er den græske landskildpaddehan nået op oven på jorden efter at have gravet sig op igen fra vinterdvalen den 14. april 2016.

Den 10. marts 2017

Sille ved siden af sit forladte hul.

Russiske landskildpadder går ikke alene som regel i hi som de første, de står som regel også først op her i biotopen. Denne halvvoksne russiske hun (Sille) gravede sig den 1. oktober 2016 uset ned et ukendt sted i russeranlægget.
Om morgenen den 17. marts 2017 kom jeg lige forbi i andet ærinde og så denne situation! Her sad hun bomstille og sov i det fri i 5 grader C. Til venstre ses det hul, hun havde gravet sig op af, formentlig dagen før. Hullet går 50 cm ind i højen, svagt skrånende ned og således, at skildpadden i bunden har haft en effektiv jorddækning på 2o cm over skjoldet.

Vi har som bekendt haft barfrost på op til 10 minusgrader i vinter, så...
Dagen før, da hun gravede sig op, var max. temperaturen 7 grader C. Hun har så bare siddet bomstille der hele natten og ventet.

Hun blev straks sovende lagt ind i vinterhikasse i udhuset til de andre landskildpadder i vinterhi. Selvfølgelig kunne hun endnu ikke bare blive ude i det fri i frilandsanlægget

Der var 6 grader C. i vinterhikassen, og hun sov bare videre.

Den 23. marts 2017

I dag kl. 14:00, temperatur 10 grader C og sløret solskin sad Apollo pludselig lige her. (Han er nu 12 år gammel.) Han var en af de autonome skildpadder, der i oktober 2016 havde held til uopdaget at grave sig ned til vinterhi. Da han havde flyttet sig lidt, løftede jeg i bjørnegræstuen og så nu hans forladte hul for vinterhi. Hullet gik 20 cm skråt ned. Han har haft ca 10 cm muld over skjoldet.

2018

 

Den 8. april 2018 sad pludselig 3 landskildpadder frit fremme i anlægget.

Alle 3 havde uopdaget gravet sig ned for vinteren i november 2017 og klaret sig igennem vinteren i det fri.

Temperaturen var endda flere gange nede på 10 graders barfrost!

 

 

 

 

B) Indendørs

Ja, jeg kan som eksempel igen nævne, at den tidligere ejer til to af mine bredrandede landskildpadder Testudo marginata i årevis uden problemer overvintrede dem i et skunkrum i sin lejlighed med en stabil temperatur på 14 grader! Om sommeren gik de på hans altan.

Og at den tidligere ejer til en af mine meget store, gamle russiske landskildpaddehunner Testudo horsfieldii, i 20 år overvintrede den i en plastikkasse, der stod under hendes seng i soveværelset. Kassen var fyldt med avispapir. Temperaturen varierede i løbet af vinteren skønsmæssigt fra et par grader til 12-15 grader. (Hun sov for åbent vindue.) Hun tog den ind fra sit frilandsanlæg i oktober måned og lagde den i kassen. Næste forår i april lagde hun den ud i frilandsanlægget igen.

Men de ovennævnte eksempler på nemme overvintringer er bare "til orientering". Jeg tør ikke direkte anbefale disse metoder som pålidelige og sikre metoder til overvintring af europæiske landskildpadder.

Jeg har gennem årene faktisk hørt en del fortællinger om skildpaddeholdere, der overvintrer dereres skildpadder ved at "stille dem koldt" om vinteren i mere kølige lokaliteter i beboelsen. Som for eksempel kældre, trapperum, gange, skunkrum, loftsrum, soveværelser, garager, osv. Uden i grunden at interessere sig ret meget for, eller undersøge de præcise temperaturer og stabiliteten af dem. Og uden at sørge for fugtige omgivelser, herunder bundlag. Ofte er det gået godt, men som regel er det før eller senere gået galt. Så disse metoder må nok betegnes som en form for væddemål!

Hvis du kun holder dine europæiske landskildpadder indendørs, er der erfaringsmæssigt gode muligheder for at "omstille" landskildpadderne til vinterhi, hvis du råder over et lokale, hvor du sidst på sæsonen kan slukke for/reducere varmen og lade skildpadderne følge temperaturmæssigt med ned. Samtidig reducerer du gradvist belysningen. Det kræver en del Fingespitzgefühl, men mange fortæller, at de har gode erfaringer med det.

Under alle omstændigheder forholder det sig således, at vinterhi under lave temperaturer (under 6 grader) kan afvikles over et meget langt tidsmæssigt forløb (vare meget længe/mange måneder). Vinterhi under (alt for) høje temperaturer (og i tørre omgivelser) kan derimod ikke vare ret længe uden problemer!

 

 

Side 1 Startside