...............

 

Startside Denne artikel er senest opdateret maj 2021

Bastarder/krydsninger

hos europæiske landskildpadder

Indholdsfortegnelse. Her følger overskrifterne i denne artikel: Risiko, Jovist!, Flere arter sammen frarådes, Undtagelser, Krydsninger, Kan holdes sammen, OBS, Indavl.

Risiko

Er der risiko for, at de europæiske landskildskildpaddearter kan parre sig indbyrdes? Kan der i så fald komme afkom ud af det? Og vil dette afkom være forplantningsdygtigt?

Testudo graeca ibera x Testudo marginata. Foto Bour.

Jovist! 

-Der er skam risiko for, at alle europæiske landskildpaddearter kan parre sig indbyrdes. Der kan også i et vist omfang komme bastarder/hybrider ud af sådanne parringer. Om dette afkom vil være forplantningsdygtigt? Vides ikke med sikkerhed, men formentlig ikke, når der er tale om eksemplarer fra de 4 arter. Derimod vil krydsninger mellem underarterne hos de 4 arter være fuldt forplantningsdygtige.

Men jo større plads, skildpadderne har til deres rådighed i fangenskab, jo mindre bliver risikoen. Og jo flere eksemplarer, der findes af hver art, jo mindre vil tilbøjeligheden til krydsparringer blive. Hvis man derfor med andre ord kun holder en enkelt han sammen med en enkelt hun af en helt anden art, er der ret stor sandsynlighed for, at hannen på et tidspunkt vil parre sig med denne hun. Hvilket han ikke helt så sandsynligt ville have gjort, hvis der havde været hunner af hans egen art tilstede.

Bastarder/krydsninger mellem de europæiske lanskildpaddearter er tilsyneladende kun kendt fra skildpadder holdt i fangenskab. I naturen krydsparrer de skildpaddearter, der går i fællesbiotoper åbenbart ikke, og de arter, der har let ved at krydsparre, går ikke i fællesbiotoper i naturen.

Det er indtil nu ikke volsomt meget, jeg i virkelighedens verden har set til dette interessante emne. Der findes ikke ret meget troværdigt læsestof. Indtil videre altså. Der mangler herudover for eksempel megen feltherpetologi fra mange store områder i Asien.

Da hold i fangenskab af flere eksemplarer af landskildpadder, hold af flere forskellige arter og opdræt af landskildpadder faktisk er ret nyt og kun har fundet sted i de seneste årtier, har vi nok her forklaringen på, at hybrider af landskildpadder indtil nu er ret sjældent forekommende.

Tingene udvikler sig imidlertid. Jeg har for eksempel set, at der nu er begyndt at komme skildpaddeunger på markedet i Danmark, der er hybrider mellem mauriske og bredrandede landskildpadder. Disse 2 arter findes (lever ikke) ikke i samme biotoper i naturen.

Og det er jo mere end uheldigt. Det skulle nødigt ende med landskildpadder, som med andre gennemavlede dyrearter, at man på et tidspunkt får mere end svært ved at finde levende eksemplarer af de oprindelige stamformer! Når man freder disse landskildpadder, fordi de er udryddelsestruede dyrearter, er det vist ikke hensigtsmæssigt, at der til sidst produceres helt andre eksemplarer end de arter, man oprindeligt fredede.

Flere forskellige arter sammen frarådes

Det må under alle omstændigheder stærkt frarådes at holde flere arter af europæiske landskildpadder sammen. Ikke alene pga faren for krydsparringer, men også pga den indbyrdes adfærd. En russisk han for vil for eksempel typisk stresse både hanner og hunner af de andre arter.

Desuden har hver landskildpaddeart faktisk sit eget "sprog". For eksempel ser man tit russiske landskildpadder kontakte hinanden ved at udføre særlige lodrette bevægelser med hovedet. Denne adfærd kender de andre landskildpaddearter ikke. De forskellige arter kan heller genkende hinanden på "artslugten", der er forskellig (de forskellige arter skal i denne forbindelse være værter for forskellige bakterier). Det stresser og forvirrer landskildpadder, at de ikke "forstår" hinanden, fordi man har sat eksemplarer af forskellig art sammen. Under alle omstændigheder har de ikke glæde af hinanden.

Og skulle de forskellige arter ikke direkte stresse hinanden, ignorerer de bare hinanden. Så har man en enkelt landskildpadde, som man ønsker at give en artsfælle til selskab (som bekendt en rigtig god ide), så skal den nye fælle være af samme art!

Hvis man i det hele taget holder flere skildpadder sammen (en eller flere arter), er det vigtigt, at skildpadderne ikke er alt for forskellige i størrelsen. Jeg bruger den tommelfingerregel, at størrelsesforskellen ikke må være mere end 50 %. Ellers har skildpadderne ingen glæde af hinanden. De store skildpadder ænser ikke de små, fordi de erfaringsmæssigt ikke opfatter dem som skildpadder (gælder også mødre overfor egne unger). De store skildpadder kan derfor uagtsomt beskadige de små, når der for eksempel fodres.

Kannibalisme er ikke kendt blandt europæiske landskilpadder. Men jeg har en enkelt gang overværet, at en 5 år gammel russisk landskildpadde bed en bredrandet unge på 2 år i hovedet, så det blev ødelagt, hvorefter den russiske landskildpadde begyndte at æde den bredrandede unge fra en ende af. Dette er således også et eksempel på, at størrelsesforskellen på de landskildpadder, du holder sammen, højst må være 50 %, og på det uheldige i at holde flere arter sammen!

Testudo hermanni hermanni x Testudo horsfieldii. Foto Bour.

Undtagelser hos mig

Jeg holder dog 2 europæiske landskildpaddearter sammen i frilandsanlæg, nemlig den græske landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri) og den bredrandede landskildpadde (Testudo marginata).

Disse 2 arter går ofte sammen i fællesbiotoper i Grækenland, og de er kendt for, at de ikke krydsparrer der. Jeg har besøgt mange af disse fællesbiotoper i naturen, og jeg har aldrig set krydsninger her. Jeg har heller ingen problemer med bastarder og hybrider her hos mig. Jeg har holdt dem sammen i over 25 år, og jeg har aldrig set dem interessere sig for hinanden, endsige parre sig indbyrdes.

Det er altså som udgangspunkt heller ikke noget, man behøver at frygte, når der er tale om disse to specifikke arter. Men jeg har også god plads i mit store balkananlæg, og jeg har over 10 eksemplarer af hver af de to arter gående sammen. (Hvis man ikke har et meget stort frilandsanlæg og ikke har flere eksemplarer af hver art, mener jeg ikke, at der er nogen ide i at holde de to arter sammen.)

Græsk landskildpadde af østarten Testudo hermanni boettgeri og maurisk landskildpadde af underarten Testudo graeca ibera går også ofte sammen i fællesbiotoper i Nordgrækenland og mange steder på det øvrige Balkan, hvor de ikke krydsparrer. De holdes da også nogle steder sammen i fangenskab. Jeg har heller aldrig set hybrider i disse fællesbiotoper.

Græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) og bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) i samme biotop i Agia Paraskevi i Grækenland

Jeg har også på Sardinien set fællesbiotoper for græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni) og den sardinske bredrandede landskildpadde (Testudo marginata sarda). De krydsparrer heller ikke. Jeg så da heller ingen hybrider i disse fællesbiotoper.

Jeg har tillige set fællesbiotop på Sardinien hvor græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni) levede sammen med maurisk landskildpadde af underarten (Testudo graeca nabeulensis).

Maurisk landskildpadde (Testudo graeca nabeulensis) i fællesbiotop med græsk landskildpadde (Testudo hermanni hermanni) på Sardinien.

Bredrandet landskildpadde (Testudo marginata sarda) i fællesbiotop med maurisk landskildpadde (Testudo graeca nabeulensis) på Sardinien. I den samme biotop gik der mindandten også Græsk landskildpadde af Vestarten (Testudo hermanni hermanni).

Jeg har iøvrigt set en "triplebiotop" på Sardinen, hvor græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni) og sardinsk bredrandet landskildpadde (Testudo marginata sarda) levede sammen med maurisk landskildpadde af underarten (Testudo graeca nabeulensis). Den meget lille mauriske landskildpaddeart Testudo graeca nabeulensis kydsparrer åbenbart ikke med den massivt store mauriske landskildpaddeart Testudo marginata sarda.

Hvis du alligevel vil prøve at holde flere landskildpaddearter (udover de ovennævnte) sammen, så vær udover risikoen for krydsparringer yderligere opmærksom på, at du kun holder landskildpadder fra samme slags biotoper sammen. Ikke alene hvad angår samme samme klima, men også samme vegetation.

For eksempel er det ikke helt tilrådeligt at holde tropiske landskildpadder sammen med europæiske landskildpadder. Bortset fra nogle få måneder om sommeren i frilandsanlæg. Her kan leopardskildpadder Geochelone pardalis og sporeskildpadder Geochelone sulcata (bortset fra måske størrelsen af helt udvoksede eksemplarer) og stråleskildpadder Astrochelys radiata erfaringsmæssigt faktisk godt gå sammen med europæiske landskildpadder, fordi varmen er tilstrækkelig, og kravene til proteinfattigt, men fiberrigt foder, er de samme. Derimod går det ikke at sætte for eksempel rødfodede landskildpadder sammen med europæiske landskildpadder, da deres krav til biotop er forskellig og foder til rødfodet skovskildpadde på nogle punkter er no go for europæiske landskildpadder.

Krydsninger

Mest kendte er tilsyneladende (forståeligt nok) bastarder/krydsninger mellem forskellige Testudo graeca underarter: Testudo graeca ibera +Testudo graeca terrestris, Testudo graeca ibera +Testudo graeca zarudnyi og Testudo graeca ibera + Testudo graeca graeca. Der kendes naturligt nok også bastarder mellem de græske landskildpaddeunderarter Testudo hermanni hermanni + Testudo hermanni boettgeri.

Da Testudo graeca ibera og Testudo marginata regnes for meget nært beslægtede, kan det heller ikke undre, at der kendes til hybrider mellem disse to arter. Det er den krydsning, der er bedst kendt blandt de europæiske landskildpaddearter. Faktisk skal disse krydsninger være ret almindelige. Disse 2 arter krydsparrer særdeles gerne.

Der skal også være iagttaget krydsninger mellem Testudo horsfieldii og Testudo graeca ibera (KABISCH 2001).

Michael Dencker har sendt mig disse fotos. Skildpadden til venstre i billedet er en græsk landskildpadde (Testudo hermani boettgeri). Den store skildpadde til højre på billedet er en flot han, men hvilken art?

Michael Dencker fortæller: "Da vi overtog ham, fik vi at vide, at der var tale om en krydsning mellem en bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) og en græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri). Han var dobbelt så stor, som vores boettgeri hunner." -Som det fremgår af foto, er skjoldet også udkrænget som på bredrandede landskildpaddehanner.

Når man ser på landskildpaddens bugskjold, kan man tydeligt se, at den mangler de sorte trekanter på hvert bugskjold, som er det unikke kendemærke for den bredrandede landskildpadde. Bugskjoldet er konkavt. Konkavt bugskjold ses på både bredrandede og mauriske landskildpaddehanner.

Halen er den karakteristiske lange hale, som hanner har. Der er hornspids på halen. I modsætning til græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri) har mauriske landskildpadder ingen hornspids på halen.

Der ses hornkegler på lårene. Det unikke særkende for maurisk landskildpadde (Testudo graeca). Michael fortæller videre: "Han vejer 3,1 kg. Han er meget rolig af natur. Slås ikke med de andre hanner og går hellere hvis han ikke kan komme væk. Han forsvarer sig selvfølgelig i forhold til de andre. Han er han også meget glad for at spise græs. Der er vist ingen tvivl om, at der er tale om en krydsning mellem en maurisk landskildpadde , (formentlig Testudo graeca ibera), og en bredrandet landskildpadde (Testudo marginata)."

Kan holdes sammen (kort sammenfatning)

Det kan som nævnt ikke anbefales at holde flere landskildpaddearter sammen. Men hvis du vil holde flere europæiske landskildpaddearter sammen, så sørg for god plads, sørg for flere eksemplarer af hver art og vælg således:

Græsk landskildpadde

Østarten (Testudo hermanni boettgeri) eller vestarten (Testudo hermanni hermanni) kan gå sammen med ENTEN bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) ELLER sammen med maurisk landskildpadde (Testudo graeca). Den græske landskildpadde går som ovenfor nævnt i fællesbiotoper med disse 2 arter i naturen. Men kun sammen med enten den ene eller den anden af dem. Du skal vælge kun den ene af disse 2 arter til at holde sammen med græsk landskildpadde (Testudo hermannii boettgeri) eller (Testudo hermanni hermanni). De to arter (Testudo marginata og Testudo graeca) kan som nævnt ikke holdes sammen pga det tætte indbyrdes slægsskab. Underarterne af græsk landskildpadde vestarten (Testudo hermanni hermanni) og østarten (Testudo hermanni boettgeri) må ikke gå sammen. De krydsparrer også pga det tætte slægtskab. Og Da afkommet fra disse krydsparringer er fuldt forplantningsdygtige, er resutatet bestemt ikke ønskeligt.

Jeg holder begge de to græske underarter, men selvfølgelig i hver sin skildpaddegård for at undgå bastarder som følge af krydsparringer.

Bredrandet landskildpadde

Bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) kan som nævnt gå sammen med græsk landskildpadde af enten østarten (Testudo hermanni boettgeri) eller vestarten (Testudo hermanni hermanni). Den bredrandede landskildpadde går som ovenfor nævnt i fællesbiotoper med dem i naturen. Men kun sammen med enten den ene eller den anden af underarterne. Du skal vælge kun den ene af disse 2 underarter af græsk landskildpadde til at holde sammen med bredrandet landskildpadde. De to underarter af græsk landskildpadde må som nævnt ikke gå sammen. De krydsparrer pga det tætte slægtskab.

Maurisk landskildpadde

Maurisk landskildpadde kan som nævnt gå sammen med græsk landskildpadde af enten Østarten (Testudo hermanni boettgeri) eller vestarten (Testudo hermanni hermanni). Den mauriske landskildpadde går som ovenfor nævnt i fællesbiotoper med dem i naturen. Men kun sammen med enten den ene eller den anden af de to græske underarter. Du skal vælge kun den ene af disse 2 underarter til at holde sammen med maurisk landskildpadde. Der findes rigtig mange underarter af maurisk landskildpadde. De må heller ikke gå sammen. De krydsparrer pga det tætte slægtskab.

Ovenfor ses krydsning/hybrid mellem bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) og maurisk landskildpadde (Testudo graeca ibera). Foto Lorenzo. Tartoombria.

OBS

I Danmark er der i de senere år dukket en del landskildpadder op i handelen, der er hybrider mellem bredrandet og maurisk landskildadde. Så hvis du for eksempel står for at skulle anskaffe dig en bredrandet landskildpadde eller en maurisk landskildpadde, er det derfor klogt lige at se skildpadden nærmere efter. En ren bredrandet landskildpadde har ikke en hornkegle på låret. Det har derimod en maurisk landskildpadde.

En ren maurisk landskildpadde har ikke en trekant på hver bugskjold. Det derimod en bredrandet landskildpadde. Osv. De fleste danske hybrider mellem mauriske og bredrandede landskildpadder, som jeg har set i de senere år, har iøvrigt haft et ret trist koksgråt rygskjold.

Denne skildpadde er købt som bredrandet landskildpadde. Det er en hybrid mellem bredrandet og maurisk landskildpadde. Der er for eksempel ikke en sort trekant på hvert bugskjold.

Foto af rygskjoldet af skildpadden på billedet ovenover. Rygskjoldet ligner meget en bredrandet. Men det er altså en hybrid.

Også denne skildpadde er købt som bredrandet landskildpadde. Det er en hybrid mellem bredrandet og maurisk landskildpadde. Der er for eksempel ikke en sort trekant på bugskjoldet. Bare en sort klat.

Foto af skildpadden på billedet ovenover. Her ses en hornkegle på hvert lår. Begge de 2 skildpadder afbildedet ovenfor havde dette.

Denne landskildpadde var solgt som en maurisk landskildpadde. Her er der også tale om en hybrid. Bemærk det triste koksgrå rygskjold.

Du kan under alle omstændigheder ikke forvente, at du i de lovpligtige CITES certifikater kan læse, om der er tale om en krydsning.

Krydsning mellem Testudo marginata og Testudo graeca. Foto Wikipedia

.

Her på billedet til venstre ses et foto fra Walther Kirsches bog Die Landschildkröten Europas. Øverst ses en krydsning mellem russisk landskildpadde Testudo horsfieldii og græsk landskildpadde Testudo hermanni boettgeri. Nederst til venstre ses en græsk landskildpadde og nederst til højre en russisk landskildpadde.

Walther Kirsche skriver, at arter, der har levet side om side i samme biotoper i mange år, har udviklet en virksom isolationsmekanisme, der effekivt hindrer krydsparringer.

(Desværre giver han ikke denne enhed et særskilt navn. Det burde den vel ellers have, hvis også andre end Kirsche kender til eksistensen?)

Derfor skal man indtil nu ikke have set bastarder mellem Testudo hermanni boettgeri og Testudo graeca ibera. (Mon det passer?) Disse skildpadder lever som bekendt mange steder på Balkan side om side i de samme biotoper.

På samme måde lever Testudo hermanni boettgeri og Testudo marginata også i fællesbiotoper mange steder på Balkan. Her forekommer der heller ikke krydsninger.

Parring mellem Testudo hermanni boettgeri han og Testudo graeca ibera hun i Makedonien.

i April 2012 overværede jeg en krydsparring mellem en græsk landskildpaddehan og en maurisk landskildpaddehun som det fremgår af billedet herover. Biotopen var en fællesbiotop for disse 2 arter, og der levede en hel del eksemplarer af begge arter her. Jeg så ingen krydsninger! Krydsninger ses ikke i naturen, siges det. Fordi de ikke parrer sig indbyrdes? Men det gjorde de jo så sandelig her! Fordi der normalt ikke sker befrugtning i denne situation, således at der kommer afkom ud af akten? Fordi eventuelt afkom ikke er avledygtigt, men goldt som andre former for hybrider, som for eksempel muldyr? Hm!

Bemærkelsesværdigt er det jo, at man efter alle tilgængelige oplysninger i litteraturen, osv, endnu ikke med fuldstændig sikkerhed har fundet krydsninger i naturen! Krydsninger er åbenbart udelukkende kendt hos landskildpadder i fangenskab!

Når det så er sagt, så har jeg selv fundet et par skildpadder på Balkan, hvor jeg da er meget i tvivl! -Se fotos længere nede!

Der er store mængder af rene græske landskildpaddeunger på denne skilpaddefarm i Makedonien.

I 2012 besøgte jeg en landskildpaddefarm i Makedonien. Der holdes i hundredevis af voksne græske (Testudo hermanni boettgeri) og Mauriske landskildpadder (Testudoe graeca ibera). De går frit rundt mellem hinanden. Der parres selvfølgelig konstant. Der sås i hundredevis af små landskildpaddeunger. De fandtes i alle størrelser og aldre. Men jeg så faktisk ingen krydsninger/bastarder her.

Wolfgang Wegehaupt bringer i sin bog Die natürliche Haltung und Zucht der Europäischen Landschildkröte dette foto til venstre af en krydsning mellem en Bredrandet landskildpadde Testudo marginata og en græsk landskildpadde Testudo hermanni (underart?).

Hvis den græske landskildpadde er af underarten Testudo hermanni boettgeri, lever disse to arter side om side i mange fællesbiotoper i Grækenland. Så i biotoperne skulle en sådan hybrid ifølge Kirsche ikke være mulig.

Denne krydsning er formentlig da også sket i fangenskab. Hvis skildpadderne holdes for tæt og på for lille plads, og der måske er mangel på hunner af samme art, vil der givet opstå hybrider i større omfang end ellers.

Jeg er ret sikker på, at jeg har set en dansk avlet krydsning mellem Testudo hermanni boettgeri og Testudo Graeca. For nylig fik jeg forevist en bastard, der meget overbevisende fremtrådte som en krydsning mellem en Testudo marginata og en Testudo hermanni. Den havde dog ikke sorte trekanter på bugskjoldene. Så helt og aldeles sikker på det, er jeg da ikke.

Om bastarder mellem forskellige arter af europæiske landskildpadder er formeringsdygtige, ved man endnu ikke præcist noget om. Men vi kan da håbe på, at de er golde ligesom visse andre krydsninger mellem dyr, som for eksempel muldyr.

Det antages, at bastarder får problemer i form af tidligt dødsfald, større risiko for sygdomme, vækstforstyrrelser og adfærdsforstyrrelser.

Onassis gør kur til Hera. De er begge af samme underart af græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri), så OK!

Hybrid mellem Testudo marginata og T. graeca. Foto Richard Mayer

 

Her ses en marginatahun ved Thiva i Grækenland. Den har de sorte trekanter på bugskjoldene, som er det unikke kendemærke for bredrandede landskildpadder. Men den har også en tydelig hornkegle på hver bagbenslår. Dette er helt usædvanligt. Hornkeglen er normalt kun at finde på mauriske landskildpadder. Bastard? Det er der vist ingen tvivl om? Og dog. De mauriske skildpadder, der lever i Grækenland, har et udbredelsesområde, der slutter mange hundrede kilometer nord for Thiva! (Skildpadden er, som det normalt er tilfældet hos skildpadder i det fri, befængt med flåter.) På foto nedenunder fremtræder den samme skildpadde som en helt sædvanlig bredrandet landskildpadde uden iagttagelige ændringer i udseendet!

 

Stor, gammel, slidt, græsk landskildpaddehun (Testudo hermanni boettgeri). Den har hornspids på halen, som en græsk landskildpadde skal have. Men den har hornkegler på lårene. Alt tyder jo så på en krydsning med maurisk landskildpadde (Testudo graeca). Foto fra det sydlige Serbien. Efter tilgængelige oplysninger lever der ikke mauriske landskildpadder i Serbien. Jeg har heller ikke fundet nogen. Men jeg er faktisk sikker på, at der findes nogle i det helt sydlige Serbien. Så?

Den gamle græske landskildpaddehun med de bemærkelsesværdige hornkegler på lårene var et voldsomt gammelt eksemplar. Skjoldet var helt ødelagt af skader, svamp og skjoldråd. Men hun var livlig og stærk! På grund af skjoldskaderne tog det lidt tid at bestemme skjoldet som et Testudo hermanni skjold, og ikke et Testudo graeca skjold.

Bugskjoldet på krydsningen

 

Indavl: Er det et problem, som hos pattedyr? Læs Parringen

Kurmageri i en lille afsondret biotop på en lille halvø i Albanien. Alle skildpadderne her må af gode grunde være i familie med hinanden! Altså indavl?