Jeg har en gammel maurisk han, der i ca. 50 år har været holdt alene af en ældre dame. Den kender og accepterer ikke længere andre skildpadder som sine artsfæller. Den er udelukkende præget på mennesker, fordi den i så mange år har været afskåret fra andre landskildpadder.

Selvfølgelig er det charmerende, at den kommer løbende som en hundehvalp, når den får øje på et menneske og mener, at det er en artsfælle. Imidlertid er den jo rent faktisk blevet mentalt forstyrret. Jeg har hørt om flere af den slags tilfælde.

Hvad angår små landskildpaddeunger i fangenskab, er der efter min opfattelse slet ikke plads til diskussion. Landskildpaddeunger gør alt sammen. De spiser sammen, de vandrer ture i fællesskab, de solbader sammen, de klumper sig sammen, når de skal sove, osv.

De har med andre ord stor glæde af hinanden. Unger må under ingen omstændigheder holdes alene. Mens landskildpaddeunger er helt små, er deres aktionsradius i naturen ikke ret stor. De gemmer sig i små grupper under planter, sten, trærødder, osv. Deres adfærd i fangenskab er den samme. 

Det er i denne alder, at de præges på hinanden ved lugt og adfærd? Dette medfører, at de senere i livet altid kan genkende deres artsfæller og opnå et naturligt forhold til dem?

Jeg afhænder derfor aldrig skildpaddeunger enkeltvis, medmindre modtageren har en eller flere skildpadder i forvejen. Og har man plads til 1 skildpadde, så har man faktisk også plads til 2. 

Har man en enkelt skildpadde i forvejen, som man vil skaffe en "kammerat", skal den nye fælle være en skildpadde på  omtrent samme størrelse. Den må ihvertfald ikke være mere end højst 50 % større eller mindre. Har man en gammel/ældre stor skildpadde, går det derfor ikke at købe en meget lille unge, og derpå sætte de 2 sammen. Kun hvis hunnen er den store, kan det gå an, at forskellen er betragtelig. Det går sjældent, at hannen er den alt for store.

Naturligvis er det vigtigt, at den nye skildpadde er af samme art, som den man har i forvejen. De taler nemlig samme "sprog".

For eksempel bruger russiske landskildpadder de nævnte lodrette nikkebevægelser med hovedet, når de "kommunikerer" indbyrdes. Denne udtryksform kender de andre arter af landskildpadder ikke. 

Og hvis man i forvejen har en europæisk landskildpadde (bredrandet, græsk, maurisk eller russisk), går det  slet ikke, hvis den påtænkte nye skildpadde er tropisk.  Pasningsforholdene/miljøerne er meget forskellige.

Heller ikke tropiske landskildpadder kan uden videre holdes sammen. For eksempel skal rødfodede skovskildpadder holdes i fugtigt miljø, medens leopardskildpadder kræver et tørt miljø.

Størrelsesforskel

Det er vigtigt, at skildpadderne ikke er alt for forskellige i størrelsen. Jeg bruger som nævnt den tommelfingerregel, at størrelsesforskellen ikke må være mere end 50 %. Ellers har skildpadderne ingen glæde af hinanden.

De store skildpadder ænser ikke de små, fordi de erfaringsmæssigt ikke opfatter dem som skildpadder (gælder også mødre overfor egne unger). De store skildpadder kan derfor uagtsomt beskadige de små, når der for eksempel fodres.

Jeg har også overværet, at en 5 år gammel russisk landskildpadde bed en lile bredrandet unge på 2 år i hovedet, så det blev ødelagt, hvorefter den russiske landskildpadde begyndte at æde den bredrandede unge fra en ende af. Dette er således også et eksempel på det uheldige i at holde flere arter sammen!

Læs Pasning

Har man i forvejen en han, vil det selvsagt være naturligt at anskaffe en hun og omvendt. Men har man ikke meget meget plads, vil det nok være en fordel at holde 2 hunner, såfremt man ikke ønsker avl.

Hvis pladsen er trang, vil det nemlig være svært for en hun at undgå en parringsvillig hans insisterende optræden. Især hvis der er tale om russiske landskildpadder.

2 græske eller 2 mauriske hanner sammen kan godt blive for voldsomt i det lange løb.

2 russiske hanner sammen går sjældent godt. De vil tit slås til den ene dør.

Kun bredrandede landskildpadder er efter mine erfaringer indbyrdes helt fredelige. Når det drejer sig om denne art, kan 2 hanner sagtens gå sammen, ligesom 1 han og 1 hun overhovedet ikke har  problemer med hinanden. 

Her går der 3 græske landskildpadder og græsser på en fugtig eng på Peloponnes. Der var kun et par meters afstand mellem dem. Indenfor en lille times tid så jeg ialt 19 græske landskildpadder her på et område på størrelse med en fodboldbane.

Ønsker man avl af sine skildpadder, er der jo slet ingen tvivl om, at det er mest hensigtsmæssigt at holde mere end 1 skildpadde.

Men ønsker man unger, skal skildpadderne altså holdes sammen i længere tid. Selvfølgelig kan man sætte et par sammen kortvarigt med henblik på avl, ligesom man gør med for eksempel hunde, heste, osv., men der vil kun sjældent komme noget ud af det.

Skildpadder skal normalt bruge lang tid til at vænne sig til nye omgivelser. Somme tider op til et år. Så det vil være undtagelsen, at der kommer noget avl ud af, at en han og en hun lige går sammen en eftermiddag eller i nogle få dage! Uanset arten vil det iøvrigt være ideelt med en avlsgruppe på for eksempel 1 han og 2-4 hunner.

Hvis det ikke kan være anderledes, end at man kun ser sig i stand til at holde en enkelt europæisk landskildpadde, må den russiske landskildpadde nok blive den art, som man skal overveje.

I den russiske landskildpaddes hjemstavnsbiotoper er der stor afstand mellem individerne. Derfor er de russiske landskildpadder ikke på samme måde helt så afhængige af selskab, som de andre europæiske landskildpadder. Desuden er de russiske landskildpaddehanner så ufordragelige, at hold af flere russiske landskildpadder er et problem, hvis der ikke er god plads, medmindre man nøjes med hunner.

Til gengæld er russiske landskildpadder i endnu højere grad end de andre europæiske landskildpadder i grunden uegnede til indendørs hold.

 

 

  Startside