Startside Denne side er senest opdateret i januar 2024

Pasning af europæiske landskildpadder

Indholdsfortegnelse: Overskrifterne i denne artikel ses i blokken til højre

Indhold, De mest typiske pasningsfejl, som er årsagen til sygdomme hos europæiske landskildpadder, Temperatur, Generelt, Typiske pasningsfejl, Det er miljøet, der skal tilpasses skildpadderne! Ikke skildpadderne, der skal tilpasses miljøet, Godt råd, Erfarne skildpaddeholdere og avlere, Skildpaddebøger, dyrehandlere, Medier iøvrigt, dyrlæger, Skildpaddekyndige dyrlæger, Overtagelse af fejlpasset skildpadde, Boret hul i skjoldet, Et momento om pasning, Selskabsterrarie, Aktivering af landskildpadder?, Biotoperne på Balkan, Bemærk, BBC video om skildpadder.

 

"En skildpadde er nem at holde. Den går bare rundt på gulvet, og den skal bare have et salatblad engang imellem! -Den elsker også lidt banan og æble!"

-Denne desværre meget udbredte fejlopfattelse har gennem årene slået mange tusinde europæiske landskildpadder ihjel i Danmark.

Indhold

Her i denne artikel om pasning finder du overordnede oplysninger og generelle vejledninger om pasning af europæiske landskildpadder. Disse skildpaddearter er som bekendt subtropiske. Samtidig finder du i denne artikel links til konkrete og emnebestemte pasningsvejledninger.

Hvis du derimod leder efter oplysninger om hold af tropiske landskildpadder, må du søge videre for eksempel på nettet, for tropiske skildpadder behandles ikke på dette website.

Pasningsvejledningerne her på hjemmesiden er baseret på et fast fundament af viden. Jeg har holdt og avlet europæiske landskildpadder i over 35 år i frilandsanlæg, og oplysningerne her på min hjemmmeside stammer fra mine egne grundige erfaringer samt mange feltherpetologiske studierejser til de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper i naturen. Desuden indgår velunderbyggede og kontrollerede oplysninger fra andre europæiske avlere og troværdige kilder. 

Som altid med landskildpadder er der store variationer både i natur og fangenskab, men oplysningerne her er indsamlet gennem erfaringerne i mit over 35-årige skildpaddehold, og følger man dem, går man ihvertfald ikke galt i byen.

NB! Landskildpadder er IKKE kæledyr. For eksempel lider de, hvis man tager dem op og kæler med dem. Man skal iagtatage dem, nyde synet af dem og fascineres af deres udseende og adfærd. Ligesom man også for eksempel forholder sig til akvariefisk på en ganske vist lidt mere "fattig" og utilstrækkelig måde.

Her på min hjemmeside finder du specialartiklerne vedrørende de 4 europæiske landskildpaddearter:

Bredrandet landskildpadde Græsk landskildpadde

Maurisk landskildpadde Russisk landskildpadde

Desuden gennemgås i en (lang) række specialartikler mine egne snart gennem 35 år gennemprøvede erfaringer med anskaffelse, hold, avl, opdræt og pasning af europæiske landskildpadder. Her finder du håndfaste og retvisende pasningsvejledninger, der gælder for alle de 4 arter af europæiske landskildpadder.

Begynd for eksempel med artiklerne

Foder Vækst Badning og vand Frilandsanlæg Indendørs hold Vinterhi

Du finder hele rækken af de nævnte specialartikler om pasning på Startsiden.

Europæiske landskildpadder holdes bedst og med størst udbytte (ikke alene for skildpaddernes trivsel, men også for dig) ude i solen i den frie natur.

Læs Frilandsanlæg

Europæiske landskildpadder holdes også (men kun undtagelsesvist vellykket) i indendørs terrarier.

Læs Indendørs hold

Kan flere forskellige arter af europæiske landskildpadder på sammen? Læs Bastarder

De mest typiske pasningsfejl, som er årsagen til sygdomme, dyrlægebesøg og ynkeligt udseende hos europæiske landskildpadder:

Skildpadderne bliver købt om efteråret

Manglende vinterhi

Foder med for højt fedt- og proteinindhold (frugt, grønsager, købte foderpiller, mv)

Foder med forkert Kalcium-fosfor forhold

Hold i indendørs terrarium under uegnede forhold (I stedet for frilandshold)

Alt for tørt indendørs miljø/bundlag (især hos unger)

Der anvendes bundvarme

For koldt under eller slet ingen varmelampe

Manglende UV-lys

Der mangler adgang til vand

Hyppigt skifte mellem hold inde og ude

Ens temperatur i hele terrariet

Temperatur

Herunder lige et lille skema om de væsentlige temperaturkrav, som der stilles af en europæisk landskildpadde

Over 40 grader C	Dødelig temperatur Kritisk temperatur
40 grader C	Øvre tolerancetærskel
38 grader C	Øvre aktivitetstemperatur
35-37 grader C	Foretrukne funktionstemperatur
34 grader C	Nedre aktivitetstemperatur
5 grader C	Nederste tolerencetærskel
2 grader C	Metabolisme og fysisk aktivit indstilles helt
0 grader C	Kritisk temperatur område
minus 2-3 grader C	Dødelig temperatur

Generelt

Husk! Europæiske landskildpadder er naturdyr og skal holdes som naturdyr. De er ikke husdyr. Det vil sige, at de er ikke domesticerede husdyr (Domesticering (af latin: domesticus) eller tæmning er den proces, hvorved en bestand af dyr eller planter gennem en proces af udvælgelse og fremavl bliver vænnet til en tilpasset omsorg og kontrol. Mennesker har bragt disse bestande under deres kontrol og omsorg af mange årsager. En af grundene har været tæmning og fremavl af dyreracer for at nyde dyrene som kæledyr. Som for eksempel, Hunde, katte og mange andre små og store pattedyr.

Landskildpadder er reptiler. Reptiler kan ikke og har faktisk aldrig kunnet domesticeres! Derfor skal omgivelserne tilpasses skildpadderne. Skildpadderne kan i modsætning til pattedyr (herunder vi mennesker) simpelthen ikke tilpasses omgivelserne. (Mennesker og rotter er efter sigende de dyr, der har den største tilpasningsevne på denne Jord!) Når man alligevel prøver, er resultatet altså aldrig positivt.

En meget stor del af de landskildpadder, der holdes i fangenskab, passes desværre i det store hele kun efter ejerens rent emotionelle opfattelse af dyrehold. -Tilsat velmenende gætterier! En opfattelse, der stort set udelukkende hviler på erfaringer og viden fra hold af pattedyr som kæledyr. Vi mennesker har i flere tusinde år holdt pattedyr som husdyr. Pattedyr er vi jo selv, så når det drejer sig om hold og pasning af pattedyr, er fejlmulighederne trods alt små. Det vil sjældent gå helt galt, selvom man ikke sætter sig ind i de konkrete krav, som det pågældende pattedyr stiller til pasning, inden man anskaffer sig et pattedyr.

Skildpadder, der holdes forkert, dør, men de dør så langsomt, at de "stadig lever i lang tid". Hvis man ikke er meget kyndig, kan man ikke på skildpaddens udseende og adfærd se, at der er noget galt. Og så dør skildpadden pludselig "uforklarligt".

Ifølge Organisationen Wild Life dør 70 % af skildpadder, der i vore dage holdes af private.

Dødsårsagen er, at de simpelthen holdes forkert!

Pasningen af skildpadder kræver altså lige lidt viden.

Men har man den, så er der altså ikke tale om raketvidenskab!

Hold af landskildpadder, og reptilhold i det hele taget, kræver en yderligere (faktisk ikke særlig omfattende, men vigtig!) viden, som ikke i forvejen er grundfæstet almindelig folkeeje.

Det er en almindelig opfattelse, at hvis man er en af de virkelig mange, der har haft en nu for længst væk landskildpadde som barn, så er man ekspert, og ved alt om pasning af sådan et dyr. Og man fortæller glad og gerne videre om, hvordan man i sin tid passede den pågældende landskildpadde.

Når en anden en så hører om, hvordan denne skildpadde blev passet, forstår man straks, at skildpadden ikke lever mere, hvad den jo burde. Landskildpadder kan blive op til 100 år eller mere, hvis de behandles og passes rigtigt!

Læs Rovdriften

Kendskab til landskildpadders (reptilers) biologi og naturskabte, uomgængelige krav er afgørende vigtigt ved hold af disse dyr. Men indtil for ret få år siden har der i det store hele hersket uvidenhed om skildpadders biologi og livsforudsætninger. Der har heller ikke tidligere været særlig stor interesse for kundskab om skildpaddernes hjemstavnsbiotoper, herunder temperaturforhold, geologiske og botaniske struktur, foderplanter, mv og hvordan det som følge heraf forholder sig med vinterhi, forplantning, adfærd, osv.

Nu er det bestemt heller ikke nødvendigt at gå ind i alle hjørner af herpetologien (medmindre man er særlig interesseret i denne specielle verden), bare for at holde landskildpadder.

Men man må acceptere, at denne viden er det fundament, som vederhæftige pasningsvejledninger hviler på. Men hvis bare man følger pasningsvejledningerne på for eksempel denne hjemmeside, så lykkes skildpaddeholdet, uden at man behøver af den grund at gå ind i de baggrundsmæssige detaljer.

Selvom det første eksemplar af græsk landskildpadde blev beskrevet så tidligt som i 1789 (Gmelin), har man kun i større omfang beskæftiget sig rigtig seriøst med landskildpadder i de sidste 50 år.

Vores konkrete viden om skildpadders opbygning, liv og forhold er derfor forholdsvis ny. Først i de seneste år har der bundfældet sig mere præcis viden om landskildpaddens krav til miljøet og omgivelserne, krav til ernæring, skildpaddens særlige stofskifte, vinterhiforhold, osv.

I de seneste år er der publiceret en del om emnet. Der kommer mere og mere til, fordi interessen for landskildpadder er stigende, især i Mellem- og Nordeuropa. Flere og flere skildpaddeholdere gør studier og iagttagelser og får erfaringer, og deler ud af deres voksende viden om emnet.

Men jo mere, der meddeles ud, jo mere skal der selvfølgelig sorteres i oplysningerne. Mange oplysninger er troværdige, pålidelige og vederhæftige, fordi de bygger på, og videregiver den pågældende skribents egne underbyggede erfaringer og seriøst indhentede oplysninger.

En stor del er bare velmente gætterier og antagelser. Nogle af oplysningerne er desværre direkte urigtige, forkerte, og somme tider er de direkte skadelige.

Der findes ulykkeligvis mange indarbejdede myter om skildpaddehold. Mange husråd og en masse sniksnak og det rene nonsens fortælles til stadighed videre som de største indiskutable sandheder. Der "undervises", skrives og belæres ivrigt. Altsammen oprigtigt velmenende og viderebragt som udslag af den største kærlighed til skildpadder. Men det gør ikke disse myter mere rigtige og holdbare.

Desværre tager det tid at få aflivet meget af den uvederhæftige ammestuesnak, som trives om landskildpaddepasning, og det er meget langt fra lykkedes endnu. Mange veletablerede, (men fejlagtige) dogmer er vanskelige at udrydde.

Bøger behøver for eksempel ikke at være sande som bibler, bare fordi de er bøger. Mange skriver som nævnt også skildpaddebøger af og til, men mange fejl er blevet gentaget og er blevet ved at gå igen, fordi nogle er bedre til at skrive af, end til at skrive til!

Facebook er som bekendt hurtigt og overfladisk, men er selvfølgelig i dag et uundgåeligt sted at "færdes" også for skildpaddeinteresserede. Men igen -vær kritisk! Mange oplysninger er seriøse og vederhæftige, men der skrives som bekendt mange gætterier, formodninger og uendeligt meget velment, men uunderbygget snik snak og sludder og vrøvl på Facebook. Desværre ofte meget velformuleret, men det gør ikke, at indholdet bliver retvisende.

(Hvis du søger længe nok på Facebook, kan du som bekendt finde dokumentation for, at jorden er flad!)

Selv når oplysningerne er rigtige, er det jo således med Facebook, at læsningen her giver kortfattet viden og oplysning, men sjældent adgang til dybere og egentlig forståelse!

Foder Vækst Badning og vand Frilandsanlæg Indendørs hold Vinterhi

 

Over 90 % af alle skildpaddesygdomme skyldes desværre de almindeligt udbredte suboptimale og eller forkerte pasningsforhold. Dette viser, hvor afgørende vigtigt det er for skildpaddernes sundhed, at opfylde skildpaddernes naturlige behov, når de holdes i fangenskab.

Hvis din skildpadde allerede er syg, er det for det meste kun dyrlægen, der kan træde hjælpende til. Men desuden er en konsekvent udbedring af pasningsforhold, miljø og fodring uomgængelig. -I modsat fald vender sygdommen selvfølgelig bare tilbage!

Forbedringen af pasningen og fodringen lønner sig med sikkerhed. Allerede små forbedringer har iøjnefaldende effekt!

Livsvigtigt! Det er altså miljøet, der skal tilpasses skildpadderne! Ikke skildpadderne, der skal tilpasses miljøet (Læs: Tilpasses skildpaddeholderens forhold)

Hos mange skildpaddeholdere er der en tendens til at holde skildpadder under helt kunstige forhold. Det er bestemt ikke sådan seriøst skildpaddehold afvikles.

Du kan helt sikkert holde skildpadderne i live med nogle af disse metoder, selvom der faktisk er alvorlige spørgsmål om langsigtede indvirkninger på helbredet. Disse naturfjerne pasningsmetoder (inklusive for eksempel lukkede glasterrarier) ignorerer fuldstændigt det meget grundlæggende spørgsmål om miljøberigelse. Desværre er dette aspekt af skildpaddernes liv ofte blevet fejet næsten helt i baggrunden.

Der er dog en voksende og overbevisende forskning og indhentning af erfaringer, der udforsker dette område i detaljer, og det har aldrig været og kan slet ikke længere anses for acceptabelt at holde landskildpaddder under sterile, unaturlige og stærkt begrænsede forhold.

Der dukker mere og mere erfaring op, som viser ikke kun den fysiologiske betydning af passende, varierede og miljøvenlige habitater i fangenskab, men også den 'psykologiske' og adfærdsmæssige betydning. Læs til dette Frilandsanlæg

I naturen er alle skildpaddens livskrav tilgodeset

Livskvalitet er lige så vigtig for en skildpadde (eller et hvilket som helst andet krybdyr og pattedyr), som det er for os mennesker. Virkeligheden af den unaturlige form for fangenskab er for utallige skildpadder, at det har alvorlige konsekvenser for fysisk velvære. Skildpadder, der normalt ville leve i mange årtier under naturlige forhold, vil ofte sygne hen og bukke under i en tidlig alder.

Det skyldes i høj grad, at kosten, omgivelses- og miljøtemperatur, luftfugtighed og belysning (passende bølgelængder og lysperioder), der gives til dyr i fangenskab, ofte ikke svarer til det miljø, som dyrene gennem evolutionen har udviklet sig til at kræve. Denne mangel på miljømæssige væsentlige grundkrav fremkalder stress og beskadiger dyrets naturlige immunitet overfor sygdom. Læs Frilandsanlæg

Græsk landskildpadde i sin hjemstavnsbiotop. Her er miljø, temperatur, luftfugtighed, struktur, vegetation, osv, optimale

Godt råd:

Erfarne skildpaddeholdere og avlere

Jeg plejer at sige, at hvis man holder sig til websites og oplysninger og svar fra erfarne skildpaddeholdere, som man ved/kan se har årelange personlige erfaringer med hold og avl af landskildpadder, så går man ikke galt byen. Skildpadder formerer sig kun, når de holdes optimalt.

Skildpaddebøger

Som nævnt har heller ikke alle skildpaddebøger gennem årene været retvisende. I de seneste år har dette dog rettet sig meget, men noget af "vraggodset" breder sig selvfølgelig stadig fra bøgerne ud over internettet.

Dyrehandlere

For at vende tilbage til "sagkundskaben", så er rådgivningen om skildpaddehold (høfligt formuleret) ubrugelig i forbløffende mange dyreforretninger (der er fine undtagelser, og der kommer heldigvis langsomt flere!) og hos rigtigt mange i den brede vifte af personer, der sælger skildpadder (som ofte billig import på udenlandske papirer, der ikke giver lov til videresalg i Danmark) uden at have avlet dem selv. (Hos personlige avlere kan du derimod forvente at få fagligt korrekte oplysninger.)

Medier iøvrigt

Også i de almindeligt udbredte medier er oplysningerne meget tit helt uanvendelige. Herunder ses et klip fra en artikel i Søndagsavisen for uge 13 i 2015

Blandt andet er oplysningen om, at en græsk landskildpadde kun lever i 6 år noget sludder.
Som bekendt er levetiden for en græsk landskildpadde mindst 10-20 gange længere i fangenskab, såfremt skildpadden holdes og passes rigtigt.

Dyrlæger

Skildpaddekyndige dyrlæger

Har du en syg skildpadde, er det selvfølgelig straks dyrlægen, du skal henvende dig til! Hvis du har brug for en dyrlæge til en syg skildpadde, er det klogest at kontakte en krybdyrkyndig eller allerhelst skildpaddekyndig dyrlæge. For sådanne findes heldigvis også!

Du finder her en liste over skildpaddekyndige dyrlæger

Vi mennesker har som nævnt vores århundredgamle viden og erfaring om dyrehold fra pattedyr, nemlig os selv, og idet vores husdyr fra oldtiden også altid har været pattedyr.

Vi skal derimod hele tiden være bevidst om at tænke anderledes, når det drejer sig om hold af reptiler, som for eksempel skildpadder. Her kan man nemlig ikke bare forlade sig på os menneskers indarbejdede århundredgamle lærdom og rutiner.

Ved skildpaddehold kan man ikke, som ved hold af pattedyr, "bare bruge sin sunde fornuft". Hold af skildpadder kræver viden. I grunden ikke så megen viden, men den er vigtig. Det er interessen for at tilegne sig denne tit helt anderledes viden, der giver de gode resultater for den engagerede skildpaddeholder. Det er jo den viden, skildpadderne kommer til at profitere af!

Overtagelse af fejlpasset skildpadde

Hvis man overtager en af de fejlpassede og forkert opfodrede europæiske landskildpadder, som der ulykkeligvis er så mange af, hvad gør man så?

Skal man gradvist vænne den til det rigtige miljø med det rigtige bundlag, gradvist ændre anvendelse af varmelampe og UV-lys, gradvist ændre foderet, således at man i en periode blander det rigtige foder op med noget af det tidligere tilbudte foder? Skal man ligefrem starte med at bade den (den skal selvfølgelig straks have adgang til vand), skal man tilsætte særlige tilskud af salt og andre emner til vandet, give særlige, usædvanlige foderemner som for eksempel agurk, osv, osv?

Alle ovennævnte ting kan man da godt gøre, og skildpadden kommer da nok igennem det, men det er ingen fordel at forlænge skildpaddens belastende fejlagtige periode med forhold, der stadig ikke er optimale!

Når skildpadden er kommet igennem en sådan omstillingsperiode, skyldes det sådan set ikke, at denne særlige behandling har hjulpet skildpadden men mere, at den nu også har overlevet det. Særlige behandlinger gives kun, hvis skildpadden er diagnosticeret som rigtig syg, og så skal det ikke ske efter velmenende formodninger om, hvad der nok er det bedste, men efter opskrift fra skildpaddesagkyndig dyrlæge.

Erfaringen viser, at den optimale behandling består i, at en sådan hidtil fejlpasset landskildpadde straks kommer under de rigtige forhold, får det rigtige miljø og straks får det rigtige foder, mv.

Når skildpadder kommer op i årene, bliver de hårdnakkede vanedyr. Det gælder i udpræget grad også deres holdning til foder. De vil kun spise det foder, som de er vant til. Derfor vil man tit opleve, at en tidligere fejlfodret landskildpadde fuldstændig afviser det ukrudt, osv, som den nu bliver tilbudt.

Her drejer det sig om at vise, hvem, der er mest stædig. Du eller din skildpadde! Erfaringen viser, at man skal bare blive ved med at tilbyde det nye, rigtige foder. Der kan gå op til 14 dage, eller endnu mere. Men så falder den til patten og æder det nye foder.

En europæisk landskildpadde kan sagtens klare sig i lang tid uden foder. Europæiske landskildpadder i dansk fangenskab dør aldrig af sult! -De dør af det modsatte (for megen og for hyppig fodring)!

Tobleronetoppe/pyramidespidser/bukler i skjoldet Hvad er meget kort årsagen til disse grimme ,anormale, unaturlige, sygelige og helt uønskede skjolddannelser/misvæster/tilvækster? Det meget korte svar: A. Forkert fodervalg, især foder med alt for højt indhold af protein og energi, og for ringe tilførsel af kalk. B .Mangel på fugtighed (for tørt miljø), dehydrering eller begge dele.

Cæsar er en gammel græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni). Han har et meget flot skjold. Helt åleglat uden bukler, spidser eller tobleronetoppe i rygskjoldpladerne . Dette er det optimale udseende for rygskjoldet hos alle europæiske landskildpaddearter (Græsk landskildpadde, bredrandet landskildpadde, maurisk landskildpadde og russisk landskildpadde)

Hvordan undgås misdannelser i skildpaddens rygskjold?

Læs vækst Læs Foder

Boret hul i skjoldet

Vi skal lige lidt ind på de huller, man tidligere (og desværre til dels endnu) borede i landskildpaddens rygskjold, for at kunne tøjre dyret. Boring af dette hul må være yderst smertefuldt for skildpadden.

Lad være med det!

Landskildpaddens skjold er en meget hård, massiv og stabil, men på ingen måde ufølsom eller følelsesløs del af skildpadden. (Skjoldet er faktisk dannet af skildpaddens ribben.)

Skjoldets benplader er gennemstukket af små/fine huller. Herigennem er ført et net af blodårer og nerver.

Dette net samles ovenpå benpladerne, således at der umiddelbart under hornpladerne befinder sig et lag, der består af disse blodårer og nerver, og dette lag er derfor yderst varme- og smertefølsomt. Det ses nogle steder i litteraturen sammenlignet med den følsomhed, som du har i fingeren under neglen.

Dette her dur altså heller ikke. Et boret hul er altså ikke sagen. Og en dunk er da et fint påhit, men altså....!

 

Her ses bagskjoldet af en ung (under 10 år) russisk landskildpadde med sit borede hul.

Her ses det borede hul på en ældre russisk landskildpadde. Nu er hornpladen begyndt at falde af i småstykker. Hullet gennem benlaget er begyndt at forvitre. Om ikke så længe brækker benkanten af, således, at der ikke længere er noget intakt hul i skjoldet. Kun et stort hak, hvor det har været. -Men så borer mange da bare et nyt hul!

Et memento om pasning

Det er ikke ligemeget, hvordan man passer sin skildpadde! Ifølge K. Lawrence, British Vetenary Journal, vol. 144, har man i England gennemført undersøgelser af dødeligheden hos importerede landskildpadder. Undersøgelserne fandt sted i perioden 1982 til maj 1986 vedrørende 499 mauriske skildpadder Testudo graeca ibera, og i tiden maj 1983 til maj 1986 vedrørende 106 græske landskildpadder Testudo hermanni. (Den periode, hvor man i også Danmark lod hjemmets skildpadde gå på gulvet og stak den et salatblad og lidt banan engang imellem. Om sommeren bandt man en snor i det hul, man havde boret i skjoldet, og tøjrede den på græsplænen.)

Alle disse skildpadder blev solgt af dyrehandlere. Ved undersøgelsens afslutning var 91 % af de mauriske landskildpadder døde, og 86 % af de græske landskildpadder var døde. Dette giver en dødsrate på 23-29 % om året! (Hvor er iøvrigt de mange danske skildpadder fra dengang henne i dag? En korrekt passet landskildpadde bliver jo nemt op til 100 år gammel.)

Læs Rovdriften Læs Fredning

På gulvet som "gulvpadde"

Nej, en landskildpadde må aldrig holdes på gulvet!

I sin tid (før fredningen i 80erne) var det almindeligt, at "husets skildpadde" gik på køkkengulvet eller andre gulve i beboelsen og fik at salatblad engang i mellem.

Så godt som alle de millioner af skildpadder, der blev importeret til Mellem- og Nordeuropa dengang, er døde og borte i dag, fordi de blev holdt på denne måde. Og med den livslængde skildpadder har i naturen, og når de holdes i de rigtigt tilpassede omgivelser, burde de sådan set næsten alle stadig være i live rundt omkring.

De skildpadder, der siden dengang er kommet til Danmark, og som også har trisset rundt på gulvet, er også døde. De skildpadder som stadig frister en kummerlig skæbne på gulvet rundt omkring hos godtfolk, dør osse! Der kan i bedste fald gå nogle (undtagelsesvist mange) år, men de dør.

"Min skildpadde elsker sin daglige gåtur på gulvet!" er kun en naiv besværgelse, og den holder ikke.

En skildpadde er ikke et stykke løsøre eller inventar, som kan flyttes rundt på efter ønske og behag. En skildpadde er ikke en dukke eller legetøjsbil, som man bare flytter rundt på i huset.

Man skal have respekt for dyrets naturlige behov, og ikke bare tilgodese sine egne behov og eget ambitionsniveau for dyrepasning. Selvom man måske tror det modsatte, er det reelt en afvisning af skildpadden, og det nærmer sig foragt for skildpaddens behov for naturligt miljø, at man bare lader den rende rundt på gulvet!

Desuden kan der let være træk på gulvet. Det er tilfældet mere hyppigt, end mange tror. Træk skaber let infektioner i skildpaddens luftveje og disse medfører lungebetændelse, hvis der ikke sættes behandlinger i gang.

Den tætte forbindelse med gulvets støv ødelægger på samme måde skildpaddens luftveje og fremkalder sygdomme. Selvom gulvet rengøres forskriftsmæssigt og holdes synsmæssigt ulasteligt pænt, vil der ligge støv, som hele tiden hvivles op helt usynligt for øjet.

Herudover bliver der let trådt på skildpadden (ikke alene på skjoldet, men også på hoved og lemmer), og den er udsat for ind imellem meget ubehagelige henvendelser fra hunde og katte, osv.

Indendørs klima i moderne huse og lejligheder er meget tørt. Sådan er forholdene også på gulvet. Dette er helt i modsætning til den europæiske landskildpaddes hjemstavnsbiotoper, hvor hvor skildpadderne lever i ret fugtigt mikroklima. Især for unge skildpadder er en ret høj luftfugtighed meget vigtig, fordi en for lav luftfugtighed medvirker til dannelse af bukler ("tobleronetoppe") i rygskjoldet i ung alder. Fugtigt mikroklima er desuden vigtigt for den lille skildpaddes almene sundhedstilstand.

Landskildpadder er disponeret for at grave. De bliver stressede af, ikke at kunne grave.

Hvis de går på gulvet, har de ikke denne mulighed. Man ser dem tit gå hvileløse langs panelerne og skrabe. Skildpadder graver sig blandt andet ned for at regulere fugtighed og temperaturer, hvilket jo er umuligt på et stue/køkkengulv. De graver sig også gerne ned for at søge tryghed, ro og for at sove. (Når en skildpadde går hvileløst rundt, er det ikke fordi den er sund, frisk, glad og livlig. Det er fordi den er utilfreds med miljøet!)

Når skildpadden færdes på gulvet er det også svært at dæmpe børns naturlige lyst til (når den nu er her) med mellemrum at tage skildpadden op og kæle med den, flytte rundt på den, vise den frem, osv.

På gulvet er der heller ikke ret meget lys. En europæisk landskildpadde er meget lyskrævende, og skal hver dag faktisk have masser af lys hele dagen (allerhelst som hjemme i biotopens solskin), for at trives ordentligt.

Man må heller ikke tage skildpadden op af terrariet og sætte den på gulvet, for at den lige kan "gå tur", få mere bevægelsesplads, osv. Alt dette stresser skildpadden. Den skal have ro i sit tilvante miljø! Ellers ødelægges immunforsvaret. Skildpadder er vanedyr i deres eget miljø.

At tilbyde sin skildpadde et liv helt eller periodisk som "gulvpadde" er dyrplageri!

Hvis en skildpadde viser insisterende tegn på, at den absolut vil op af terrariet, er det fordi miljøet i terrariet er forkert. Dette løses ikke ved at sætte skildpadden på gulvet, så den kan gå tur!

Skildpadder har slet ikke den evne til at tilpasse sig omgivelserne, som for eksempel pattedyr (mennesker og rotter fremhæves som de mest tilpasningsegnede levende væsener på denne jord!) har.

Indendørs hold af europæiske landskildpadder er i forvejen langt fra miljøet, solen og klimaet i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper. "Gulvpadder" befinder sig under ekstremt anderledes forhold end dem, de gennem millioner af år nøje har tilpasset sig i naturen.

Det er også mere end uheldigt, at mange dyrehandlere har deres salgsklare skildpadder gående på knastørt bundlag i alt for varme, lukkede terrarier uden skjulesteder, og hvor der bare ligger salatblade til foder. Denne metode kopieres selvfølgelig af køberen, og en trist fremtid for skildpadden med pyramidedannelser i skjoldet, mv, er programmeret her!

Mange tror, at når skildpadden bare har overlevet et års tid (enkelte eksemplarer overlever faktisk i årevis) så er alt jo OK, og pasningsmåden er skam i orden. Sådan kan man ikke se på det. Mange mennesker (men bestemt ikke alle!) overlever også kortere tids (enkelte overlever mange års) fængselsophold i ubeskrivelige asiatiske fængsler. Det er ikke det samme, som at man herefter kan konkludere, at så er der ikke noget at komme efter her.

"Selskabsterrarie"

Jeg holder kun bredrandede landskildpadder Testudo marginata og græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri sammen. De lever også sammen i flællesbiotoper nede ved Middelhavet. De krydsparrer ikke og lever i det hele taget helt uproblematisk sammen.

Læs Frilandsanlæg

Hvis man ikke har virkelig meget plads, må det kraftigt frarådes at holde flere arter af europæisk landskildpadde sammen.

Mest fremmed i flokken af de europæiske landskildpaddearter er den russiske landskildpadde Testudo horsfieldii, som jo rent faktisk heller ikke er europæisk, da den ikke lever i Rusland, men udelukkende lever i Asien.

Især russisk landskildpadde bør faktisk kun holdes sammen med artsfæller. Det forholder sig for eksempel sådan, at russiske landskildpadder har et særligt indbyrdes "sprog". Når russiske landskildpadder mødes, består en del af kontakten i, at de udfører lodrette og nikkende bevægelser med hovedet. Dette er singulært for den russiske landskildpadde, og kendes derfor ikke af de andre landskildpaddearter.

Desuden er der andre forskelle i form af individuelle lugte, og adfærd. Især er den russsiske landskildpadde kendt for sit meget ufordragelige temperament. Især kan hannerne være stride!

Af de øvrige arter kan som her i biotopen i Næstved den græske landskildpadde af underarten Testudo hermanni boettgeri og den bredrandede landskildpadde Testudo marginata godt gå sammen, hvis pladsforholdene som sagt ellers er i orden. De lever som nævnt også sammen side om side i fællesbiotoper i grækenland.

Her i biotopen i Næstved lever græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) og bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) sammen i mit store frilandsanlæg. På foto ovenover ses en græsk landskildpaddehun og en bredrandet landskildpaddehun grave æg ned samtidigt.

På samme måde lever græske landskildpadderi Testudo hermanni boettgeri i fællesbiotoper i Grækenland med den mauriske landskildpadde Testudo graeca ibera. De kan også gå sammen i et stort frilandsanlæg.

Bredrandede landskildpadder og mauriske landskildpadder bør ikke holdes sammen. De er i tæt familie og krydsparrer. Der vil komme uønskede krydsninger/hybrider ud af det!

Læs Bastarder og krydsninger og Mauriske landskildpadder

Pasningen her i biotopen i Næstved er fuldstændig ens for alle 4 europæiske landskildpaddearter, og det har gennem alle årene givet udmærkede resultater, som kan læses i specialartiklerne her på min hjemmeside.

Der er både store ligheder og forskelle i deres oprindelige livsvilkår, men i fangenskab lykkes det fint hos mig med fælles pasning på samme vilkår og under samme betingelser. Som nævnt er størrelsen af frilandsanlægget vigtig. Det skal være så stort, at skildpadderne ikke føler sig indespærret, og således, at de kan slippe for synet af hinanden hele tiden og også undgå hinanden helt, hvis de ønsker dette.

Et skildpaddehold af en vis størrelse og med flere arter kan under alle omstændigheder kun lykkes i frilandsanlæg. Frilandsanlæg er i det hele taget faktisk den eneste rigtige måde at holde europæiske landskildpadder på, også selvom man kun har for eksempel 2 eksemplarer. (Man holder jo ikke landskildpadder alene!)

Læs Frilandsanlæg Læs Holde en eller flere

Jeg sælger derfor også kun landskildpaddeunger til folk, der vil holde mindst 2 landskildpadder sammen og enten har, eller vil etablere udendørs anlæg, eller som i hvert fald kan tilbyde skildpadderne ophold i solen nu og da på en eller anden måde.

Solen er af gode grunde den eneste indretning, der er i stand til at levere 100 % naturligt UV-lys i den rigtige intensitet og styrke, og med den rigtige fordeling over hele spektret. Solens afstemning af og levering af det livsvigtige og nødvendige UV-lys (UVA, UVB og UVC), kan endnu ikke eftergøres kunstigt. Sammen med de skiftende temperaturer og den skiftende luftfugtighed opbygger og vedligeholder solen det immunforsvar og den trivsel, som ikke kan skabes indendørs.

Solen har som bekendt en enestående "decinficerende"evne. Solen "brænder" i stort omfang svampesporer, bakterier og virus op. Præcis de sygdomsfremkaldende faktorer, som man altid slås med i et indendørs terrarium.

Læs Frilandsanlæg og Indendørs hold

Russisk landskildpadde drikker af en dam i frilandsanlægget. Som alle russere bader den nødigt, men alle dyr skal selvfølgelig have adgang til vand.

Læs Badning og vand

Landskildpadder skal ikke bare "opbevares" uden for mange dyrlægebesøg og dødsfald. De skal holdes naturligt som i naturen!

 

Aktivering af landskildpadder?

Nu og da hævdes det, at man for at aktivere sine landskildpadder skal ændre på terrariets indretning med mellemrum. Det anbefales derfor at flytte rundt på vandskål, sten, trærødder, overnatningshus, mv., for at få landskildpadderne i aktivitet.

Dette er en kæmpe fejltagelse! Reptiler og dermed landskildpadder skal og må ikke aktiveres ligesom pattedyr (mus, hamstre, med etablering af hamsterhjul og andre former for "legetøj" osv. Skildpadder "keder" sig ikke!).

Reptiler stresses af "adspredelser". (Læs afsnittet længere nede i denne artikel med titlen Bemærk.) De skal derfor heller ikke sættes ned på gulvet for at "få lov til at gå en tur".

Der er ingen tvivl om, at skildpadderne skifter adfærd fra deres daglige stille og fredelige tilværelse, og begynder at vandre hurtigt, hvileløst og søgende omkring, hvis man ændrer på indretningen i deres terrarie. Dette skyldes bestemt ikke, at man nu har kvikket dem op i deres dagligdag ved at lave om på det hele. Denne rastløse adfærd skyldes, at skildpadderne ikke kan administrere, at deres verden (den verden, som de har brugt tid på at tilpasse sig) pludselig er styrtet sammen for dem, og de stresser nu rundt for at finde den igen, hvilket af gode grunde er umuligt.

Først når de med tiden har tilpasset sig den nye indretning, genoptager de deres rolige tilværelse. Hvis man så ændrer på det hele endnu engang, starter stressen forfra.

Biotoperne på balkan

For danske charterturister er det ikke altid paratviden, at det faktisk kun er rigtig varmt i for eksempel Grækenland i sommerhalvåret.

Om vinteren er det mange steder i landskildpaddebiotoperne i bjergene i Grækenland almindeligt forekommende, at der er frost og herunder nattefrost ned til 5 minusgrader.

Der er skam også vintersportsteder i Grækenland (som i de fleste andre lande på Balkan). For eksempel ved Volos på fastlandet og ved Kalavrita på Peloponnes. Her er der lifter, tovbaner, pister og sne om vinteren. I april måned har jeg oplevet at skulle skrabe frost af forruden på bilen. Men til middag har jeg gået rundt i solen og set landskildpadder her!

På samme måde er Balkan præget af fastlandsklimaets hårde og lange vinter med frost og sne. I for eksempel Makedonien er frostgrader på ned til de 30 minusgrader ganske almindelige om vinteren. Der lever mange græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri) her.

Hjemstavnsbiotoperne i Asien for de russiske landskildpadder (Testudo horsfieldii) er endnu mere barske om vinteren!

Læs Russiske landskildpadder.

Bernd Pitzner, der er herpetolog og bosat ved foden af Olympusbjerget i Grækenland, hvor han beskæftiger sig med græske og bredrandede landskildpadder, har for eksempel beskrevet vinteren i disse biotoper således:

Omkring midten af oktober slutter sommeren temmelig brat. I slutningen af oktober falder den første sne på de højere dele af Olympusbjerget. I november bliver det igen lidt varmere, og ind i mellem ser man endnu skildpadder. I december er der nogen sol, men det er ret koldt. I januar og februar har vi ned til 10 graders frost om natten i højde med havets overflade. I marts kommer foråret!

For den 23. december 2000 skriver han: Udendørs temperatur minus 1 grad. Det sner. Vi får hvid jul!

Læs Henrik Bringsøes artikel om de ekstreme 2-cifrede kuldegrader, russiske landskildpadder udsættes for om vinteren i deres hjemstavnsbiotoper i NHF-bladet nr. 1, 1997 og hans tankevækkende artikel i NHF-bladet nr. 3, 2002 om oplysninger fra samme Bernd Pitzner: Testudo marginata udsat for stærk frost. Her fortælles blandt andet om om 2 bredrandede landskildpadder, der var blevet overasket af 2-cifrede frostgrader og var frosset fast til jorden. 14 dage senere så Pitzner dem parre sig i solen!

Læs Sansning og adfærd Læs Temperaturregulering

Europæiske landskildpadder er altså ikke alle uvant med rigtig vinterkulde, og i nogle af hjemstavnsnbiotoperne bliver det faktisk koldere om vinteren end i Danmark!

Foråret kommer tidligere på Balkan end i Danmark, og derefter er vejret i det store hele solfyldt og stabilt resten af sæsonen, men selve overgangen fra vinter til forår er på Balkan meget regnfuld og lige så rå og trist som i Danmark. Men denne overgang er meget kort i modsætning til Danmark. Efteråret kommer senere på Balkan, men overgangsperioden til vinter minder altså også meget om Danmark. Denne viden om en stor del af hjemstavnsbiotoperne for de europæiske landskildpadder er vigtig. På grund af ukendskab til dette, holder mange fejlagtigt deres europæiske landskildpadder, som om de var tropiske landskildpadder.

Og det er de altså ikke! De er ikke tropiske! For eksempel er vinterhi afgørende vigtig, for at skildpadderne kan regenerere og lade op til næste sæson.

Læs Vinterhi

Får europæiske landskildpadder ikke lov til at komme i hi, kan du påregne, at de måske alligevel lægger sig til at sove, selvom der er fuldt lys og varme på dit terrarium.

Læs Vintertræthed

Da de europæiske landskildpadders livsvilkår og adfærd er helt anderledes, bør de ikke holdes sammen med tropiske landskildpadder!

Det er også af betydning at have kendskab til strukturen i hjemstavnsbiotoperne.

Læs Kalk

Kendskab til de foderplanter, som skildpadderne i millioner af år har tilpasset sig i deres biotoper, er også vigtig. Læs Foder

Her et par meget flotte græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri) på Olymposbjerget i Nordgrækenland. Hannen gør kur til hunnen. Se de flotte, glatte rygskjolde. Men disse skildpadder er jo osse vokset op uden velmenende menneskelig hjælp! I denne biotop er jordbunden stærkt kalkholdig (kalkstykkerne ses faktisk på billedet). Der vokser kun græs og spredt ukrudt. Væksterne har været svedet af i løbet af den hede sommer, men er nu så småt begyndt at spire frem igen efter sensommerens første regnbyger. Rundt omkring står massivt tykke brombærkrat, som skildpadderne bruger som tryghedsskabende skjul. Bærrene når ikke at falde ned. De er forlængst spist af de vilde fugle. Bladene er ædt så langt op, som skildpadderne kan nå

Kendskab til biotopernes opbygning og udseende er også af betydning, når du indretter de forhold, som skildpadden skal leve i. Forholdene skal tilpasses skildpadden. Det modsatte kan ikke lade sig gøre uden negative konsekvenser for skildpadden i den sidste ende.

Læs Frilandsanlæg

Bemærk

Din landskildpadde er ikke et kæledyr. Du skal lade den være i fred, ellers bliver den stresset. Stress beskadiger immunforsvaret og derefter bliver skildpadden syg!

Landskildpadder er ekstreme tryghedsnarkomaner. De er vanedyr, og følger hver dag helt faste rutiner. De bruger meget lang tid til at tilpasse sig nye forhold. Du må derfor ikke hele tiden ændre på anlægget/terrariet. Du må ikke med korte mellemrum skifte bundlaget. Du må ikke uafladeligt ændre placeringen af sten, trærødder, mv. Du må heller ikke ændre/flytte rundt på lys, varmepærer, osv.

Du må ikke bare løfte en skildpadde op, uden at der er en særlig/saglig grund til det. En skildpadde bliver stresset og skrækslagen, når man fjerner den fra den trygge jord. Hvis den vil have ro og ikke spiser i nogle dage, og den iøvrigt ikke virker syg, så lad den være i fred. Lad være med at tage den ud/frem derfra, hvor den søger at gemme sig. Lad være med at lægge den hen under varmelampen, bare fordi den ikke selv går derhen lige nu. Lad være med at prøve at få den til at spise. Al denne omsorg er malplaceret, og tjener kun til at stresse skildpadden.

Landskildpadder skal ikke absolut spise hver dag som hunde og katte. Selv små landskildpaddeunger kan klare sig i op til 14 dage uden mad, ofte meget længere.

Hvis du lige har anskaffet dig en skildpadde, er det almindeligt, at den ikke rører på sig i flere dage. Den skal lige tilpasse sig de nye forhold. Miljøskift stresser skildpadden. Hvis du ikke lader dine landskildpadder gå i hi, er det almindeligt, at de i vinterhalvåret kan finde på, at skrue vægen ned og sove i fra 14 dage til flere måneder. Det er bare skildpaddens biologiske ur, der træder i funktion. Dette kan også ske om sommeren (altså igen, hvis skildpadden ikke har været i hi.) Det er helt normalt. Hvis du ikke bare lader skildpadden være i fred, stresser du den. Stress beskadiger immunforsvaret og giver syge skildpadder.

Du må altså heller ikke tage skildpadden op, for at give den "gåture på gulvet". Dels vil det ofte medføre et brat temperaturskift og også en risiko for træk, dels stresser det altid en skildpadde at blive løftet op. Den afleverer som regel både urin og afføring som en stressreaktion, når den kommer ned på gulvet. Disse gåture på gulvet har medført mange senere "uforståelige" sygdomsangreb.

Hvis du, fordi du tror, at din skildpadde er syg, flytter rundt på den hele iden, tager den op, doktorerer på den, ændrer på lys og varmepositioner, ændrer på omgivelserne, osv., så ender det faktisk med, at du har en syg skildpadde. Det havde du bare ikke fra starten!

Du skal ikke give forebyggende (profylaktiske) ormekure. Al medicinering svækker/beskadiger skildpaddens immunforsvar. Du skal heller ikke slæbe dine skildpadder til dyrlægen til årlige eller andre rutinececk, ligesom man gør med hunde og katte. Du skal alene tage din skildpadde til dyrlægen, når den er syg, eller hvis du har mistanke om, at den er syg. (Men så skal du altså også tage afsted straks!) Transporter stresser skildpadderne meget, og overflødige transporter og undersøgelser skal derfor undgås. På samme måde skal børn ikke tage deres skildpadde med i skole, for at vise den frem!

Wolfgang Wegehaupt formulerer det således i sin bog Natürliche Haltung und Zucht der Griechischen Landschildkröte: "Skildpadder er reptiler, hvis adfærd styres af instinktet. Instinktstyrede dyr kan ikke menneskeliggøres, og man skal ikke bruge kærtegn overfor dyret eller tage andre kærlige henvendelser i anvendelse. Tværtimod vil konstante berøringer, løft og drejninger ikke blot forårsage ubehag, men ligefrem ekstrem stress. Håndtering af disse vilde dyr bør derfor indskrænkes til absolut nødvendige løft og sundhedskontroller. Stress forårsages også af tilstedeværelsen af andre dyr eller børn, der leger i nærheden."

 

Startside