Bredrandet Landskildpadde Testudo marginata Side 2
Indholdsfortegnelse: I blokken til højre ses overskrifterne i denne artikel	Nomenklatur, Underarter?, Testudo marginata weissingerii, Testudo marginata sarda, Testudo marginata cretensis, Biotop, Bredrandet landskildpaddes klimatiske baggrund.

Nomenklatur

Et videnskabeligt artsnavn, også kendt som latinsk navn, er en eksakt, videnskabelig betegnelse for en enkel biologisk art.

Artsnavnet består af et binomen, som er sammensat af to ord, slægtsnavnet og artsbetegnelsen. Begge disse ord er latinske grammatiske former, selvom de kan have deres rod i ord fra andre sprog. For eksempel hører mennesket til slægten Homo og inden for denne slægt til arten Homo sapiens.

Den binomiale nomenklatur (eller binominale nomenklatur) er indført af den navnkundige Carl von Linné i 1753.

Reglen er, at slægtsnavnet skrives med stort begyndelsebogstav, mens artsbetegnelsen altid skrives med lille begyndelsesbogstav, også selvom det gengiver navnet på en person eller et sted. Desuden skrives begge dele i kursiv, når navnet indgår i normal tekst.

Det videnskabelige artsnavn for bredrandet landskildpadde er Testudo marginata.

Den bredrandede landskildpadde fik sit latinske navn Testudo marginata i 1789 af den tyske naturforsker Johann David Schoepf (se billede til venstre).

Navnet hentyder til den brede udvidelse af haleskjoldet, som ses på voksne bredrandede skildpaddehanner.

Underarter af Testudo marginata?

Det er et omdiskuteret emne, men det ligger fast, at 2 angivne underarter af den bredrandede landskildpadde, nemlig Testudo marginata weissingerii og Testudo marginata sarda ikke er anerkendte underarter.

Disse navne er derfor ikke navne på underarter, og kan derfor alene bruges som betegnelse for bredrandede landskildpadder, der som lokalformer lever på særlige lokaliteter, og som har et særligt udseende.

Testudo marginata weissingerii

På det sydlige Peloponnes (Taygethosbjergene) har man konstateret, at en derværende oprindelig ret stor bestand af bredrandede landskildpadder ikke bliver større end højst ca. 25 cm. Bour har i 1995 udskilt denne dværgform  til en særlig underart af bredrandet landskildpadde med navnet Testudo marginata weissingeri. Som nævnt er der ikke tale om en anerkendt underart. Den kan alene betragtes som en lille "tvilling".

Læs T. m. weissingerii

 

Dværgform af bredrandet landskildpadde (Testudo marginata weissingerii) i "Weissingeriiland"

Lille massiv bredrandet landskildpaddehan på 22 cm. Dette eksemplar af Testudo marginata weissingerii blev spottet ved Agio Nikolaos på Peloponnes.

Testudo marginata sarda

Testudo marginata sarda lever især på Sardiniens nordlige del og på nogle små øer her ud for. Jeg har dog også fundet den på sardiniens vestkyst.

Udbredelsesområdet for den sardiske bredrandede landskildpadde er meget større end for eksempel det meget lille udbredelsesområde i Taygethosbjergene, som danner verdenen for den peloponnesiske lokalform af den bredrandede landskildpadde Testudo marginata weissingerii.

Læs Testudo marginata sarda

Meget stor og massiv bredrandet sardisk landskildpaddehan (Testudo marginata sarda). Denne lokalform er meget smuk.

Bestanden af bredrandede landskildpadder på Sardinien er af udseende generelt meget større, tungere, mere plump og massiv end den græske. 

Videre er den bageste skjoldrand på hannen ikke så udkrænget som på eksemplarerne i Grækenland. -Og heller ikke så takket.

Til gengæld er det almindeligt på Sardinien t se bredrandede landskildpaddehunner med udkrænget gagskjold! Vægten er som nævnt typisk noget højere, og kropslængden er typisk nogle centimeter større. Bestanden på Sardinien er antalsmæssigt ret omfattende. Der er typisk tale om særdeles smukke eksemplarer.

Mayer har i 1992 udskilt disse dyr til en særlig underart med navnet Testudo marginata sarda. Som det er tilfældet med underarten Testudo marginata weissingerii er der heller ikke her blandt herpetologerne enighed om, at der er tale om en særlig underart. Den er som nævnt ikke anerkendt som selvstændig underart. Den kan alene betragtes som en stor "tvilling".

Testudo marginata sarda anses for oprindeligt at stamme fra Grækenland. Der menes at være tale om en bestand, der har formeret sig op fra udsatte eksemplarer.

Denne smukke Testudo marginata sarda han har jeg købt i Italien

Testudo marginata sarda han i efterårssolskin i boíotopen i Næstved

Testudo marginata cretensis

Før den sidste istid (og måske i den første del af historisk tid) var der også bredrandede landskildpadder på Kreta. Denne uddøde underart ses beskrevet som Testudo marginata cretensis.

Den bredrandede landskildpaddes biotop

I sin hjemstavn bebor den bredrandede landskildpadde meget forskellige biotoper. Som den græske skildpadde er den bredrandede landskildpadde nærmest generalist (meget mere, end det fremgår af beskrivelserne i litteraturen), når det drejer sig om valg af omgivelser. Den findes også på steder, der er fra noget til meget varmere, golde og afsvedne end de steder, hvor man finder den græske landskildpadde.

Marginatabiotop i Grækenland. Græsbevoksede arealer med varieret vegetation af urter og med spredte krat bestående af buske.

Den foretrukne og mest karakteristiske biotop for marginataen er dog den vegetationsform, der i Bringsøe, Buskirk & Willemsen betegnes som ”Phrygana”. (Maki.) Dette består af en relativ stejl bjergside, som er gennemtrukket af kløfter og bevokset med mere eller mindre tæt buskvegetation med laguner af græs.

Jeg har blandt andet set Testudo marginata i store græsarealer med spredte krat. Jeg har set den i sandklitter ved havet. Jeg har set den i høje afsvedne bjergområder.

Marginatabiotop i sommerudtørret flodleje på Olymposbjerget i Nordgrækenland.

Den bredrandede landskildpadde er dog også tit at finde i kulturlandskaber som for eksempel i olivenlunde og på græsbevoksede marker, bare der findes grupperinger af buske, som den anvender til skjul. Jeg har også fundet den i varme, golde sandklitter ved Det Ioniske Hav.

Bredrandet landskildpadde i biotop bestående af en gammel Olivenlund på Poros

Man finder den forbløffende nok også i områder, som er meget overrendt af mennesker. For eksempel i arkæologiske udgravningsområder og i historiske tempelanlæg, i rene byomåder, I parker, i arkæologiske udgravninger.

Den bredrandede landskildpadde er med andre ord generalist eller ligefrem biotopopportunist.

Marginatabiotop på ekstrem stejl bjergskråning nord for Volos i Nordgrækenland.

Selv i Athen findes den bredrandede landskildpadde i offentlige parkanlæg, grønne områder (men desværre nok ikke længere på Akropolis) og private haver.

Den er for eksempel talrigt til stede i de tæt beboede/bebyggede forstadsområder til denne by. Forklaringen er ikke, at den invaderer disse tæt befolkede områder. Det forholder sig selvfølgelig modsat. Den eskalerende urbanisering trænger sig ind på/over de fra gammel tid eksisterende marginatabiotoper. Med tiden fortrænges skildpadderne selvfølgelig herfra og forsvinder for altid.

Bredrandet landskildpaddeunge afsætter sit velkendte "traktorspor" i sandet i en knastør klitbiotop på Peloponnes, der viste sig at være en velfungerende fællesbiotop for bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) og græsk landskildpadde af østarten (testudo hermanni boettgeri).

Jeg  har bemærket, at en af den bredrandede landskildpaddes foretrukne beskæftigelser i frilandsanlægget her i Næstved er dygtigt gennemførte og halsbrækkende klatreture, som udføres med stor foragt for tyngdeloven. Men denne landskildpadde falder så at sige aldrig ned. Prøv for eksempel at sætte en lille ny marginataunge på et bord. Når den under sin vandring når akkurat hen til lige før bordkanten, drejer den af. Hver gang! Det er åbenbart instinktivt.

Jeg har desuden haft den store oplevelse at se bredrandede landskildpadder græsse fredeligt på meget stejle bjergskråninger i Grækenland, hvor jeg selv dårligt nok kunde finde fodfæste (een hånd til kameraet, een hånd til bjerget!). I tysktalende lande kendes marginataen også under navnet Bergschildkröte (bjergskildpadde). 

Stor, smuk og velvoksen bredrandet landskildpaddehun (Testudo marginata) på den græske ø Skiathos.

Bredrandet landskildpadde lever i niveau fra havoverfladen indtil 600-800 meters højde. Den ses også på Peloponnes i bjergområder på op til 1200 meters højde. Tidligere anførte højdeangivelser på 1600 meter (Kleiner 1983) for fund af bredrandede landskildpadder skal vist tages med et gran salt. Man mener, at angivelsen beror på en fejlskrift.

 

 

Bredrandet landskildpaddehan (Testudo marginata) i sin årstidsafvedne efterårsbiotop på Olymposbjerget i Nordgrækenland

Bredrandet landskildpaddes klimatiske baggrund

Det er tilsyneladende ukendt for mange varmesøgende danske charterturister, at Grækenland slet ikke er varmt om vinteren. Tværtimod. Ofte er temperaturerne om vinteren mange steder i Grækenland under frysepunktet. Perioder med frost og sne om vinteren er slet ikke usædvanligt mange steder i Grækenland. Nattefrost på ned til 5 grader er også sædvanligt forekommende mange steder.

Meget stor og flot bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) i forårsvegetationen på Peloponnes

Der er minsandten også vintersportssteder på det græske fastland. Selv på Peloponnes! Her er lokaliteten Kalavrita i bjergene på Peloponnes meget søgt. Her er masser af hoteller, pister, lifter, tovbaner, mv, og her er der masser af sne om vinteren, hvor det vrimler med alpine skiløbere og alt, hvad dertil hører. I aril-maj måned går du rundt i solvarmen og finder skildpadder her! Fra nu af er temperaturerne til gengæld som bekendt væsentligt højere end i Danmark.

Men bredrandede landskildpadder er (som de andre europæiske landskildpadder) med andre ord ikke tropiske landskildpadder. Desværre holdes europæiske landskildpadder mange steder herhjemme fejlagtigt, som om dette var tilfældet. Europæiske landskildpadder har ikke godt af at blive holdt året rundt under de samme høje temperaturer. Europæiske landskildpadder bør desuden have adgang til at komme i hi. De kan godt overleve ikke at komme det, men det er naturstridigt og opslidende, hvis de ikke får lov til det.

 Læs Vinterhi

Bredrandede landskildpadder kan godt grave sig ned for vinteren. Små unger graver sig gerne ned. Halvvoksne kan også i et vist omfang grave sig ned for vinteren. Men voksne bredrandede landskildpadder gør det bestemt ikke i samme omfang som de andre europæiske landskilddearter. Selv om de ikke graver sig ned, er de dog tilsyneladende ret resistente overfor vinterens meget lave temperaturer, herunder lejlighedsvise frostgrader!

Læs Temperaturregulering

Jo større eksemplarerne er, jo mindre skjuler de bredrandede landskildpadder sig for natten. Jeg har endog set nogle tilbringe natten helt eksponeret på åbent land. Her ses en gammel han en tidlig morgen i Grækenland i sit meget åbne natteskjul.

Gennem mange år er det rundt omkring blevet anført, og det anføres fortsat, at den bredrandede landskildpadde er mere varmekrævende og derfor også mere ømfindtlig, end de andre europæiske landskildpadder. Givetvis fordi denne urigtige antagelse som så meget andet information om landskildpadder bare fortsætter med at blive skrevet af og viderebragt af skiftende skribenter, der ikke nødvendigvis har personlige erfaringer med dette dyr i form af erfaringer både fra studier i naturen og fra privat hold i fangenskab.

Faktisk er det min erfaring, at den bredrandede landskildpadde ganske rigtigt er meget varmetålende, men den er også forbløffende kuldetålende.

Den er med andre ord slet ikke ømfindtlig, men tværtimod ret "hårdfør"! Den samme erfaring er gjort af andre herpetologer, der har erfaringer fra hold i fangenskab af denne skildpadde, og sandelig også af herpetologer, der har studeret bredrandet landskildpadde i naturen året rundt. Herunder hvordan den håndterer frostgrader om vinteren!

Sammenhold dette med Henrik Bringsøes spændende artikel i NHF-bladet nr. 3 i 2002 om Bredrandede landskildpadder udsat for stærk frost i Grækenland. Her fortælles blandt andet på grundlag af oplysninger fra Bernd Pitzner om 2 redrandede landskildpadder, der var blevet overasket af frost på 12 minusgrader og var frosset fast til jorden. 14 dage senere så man dem parre sig i solen! Bredrandede landskildpadder kan godt grave sig ned, men de gør det bestemt ikke i samme omfang, som de andre europæiske landskildpadder gør. Især voksne bredrandede landskildpadder er yderst tilbageholdende med at grave sig ned.

Bernd Pitzner udbygger emnet i en artikel i Radiata august 20216 og mener, på grundlag af erfaringer med især Testudo marginata, men også med Testudo hermanni boettgeri som om vinteren blev udsat for rigtig meget frost, at disse landskildpaddearter måske udvikler en form for frostvæske i blodet om vinteren. Skildpadder kan jo som vekselvarme dyr ikke selv skabe højere temperaturer i systemet, anfører han.

Sammenhold dette med Knud Jönssons artikel i NHF-bladet nr. 4 i 2006: Kort notits om Testudo marginata og lave temperaturer. Her berettes om et par marginataer, der overlevede et kort temperaturfald ned til minus 4,5 grader C.

En dansk skildpaddeholder har fortalt om en bredrandet landskildpadde, der i rigtig mange dage overlevede frosttemperaturer på konstant under minus 10 grader og ned til minus 22 grader.

Jeg har selv gjort en erfaring, der vinkler dette emne. Den 7. december 2005 om eftermiddagen forsvandt vores marginatahun Afrodite uopdaget ud i haven. Det var 5 grader C, overskyet og vindstille. Hele haven er omkranset af et op til 4 meter bredt hegn/buskads (vi holder af fugle), så da hun ikke umiddelbart var til at se derude, kunne jeg godt gætte, at hun havde gemt sig et sted i denne uoverskuelige og delvist uigennemtrængelige bevoksning.

Først den 9. december 2005 kl. 14:00 fandt jeg hende efter flere gange (også om aftenen i buldermørke med lommelygte) at have trawlet hegnet igennem og revet tøjet og hænderne i stykker.

Natten til den 9. december 2007 havde det været 2 graders frost, og hele den 9. december var temperaturen lige under frysepunktet. Grenene og bladene omkring hende var hvide af rimfrost. Marginatahunnen var derimod ikke dækket af rimfrost (hun har åbenbart kunnet holde en højere temperatur end de omgivende "vinterdøde!" emner!) Derfor lykkedes det at finde hende. Men hun var meget kold. Hun havde ikke prøvet på at grave sig ned. Bredrandede landskildpadder kan godt grave sig ned, men gør det som nævnt ikke i samme omfang som andre europæiske landskildpadder. Hun havde søgt ly under nogle stikkende vilde rosengrene og fyrrestammer og havde herunder skubbet sig ind under en klump efeu.

Hoved og lemmer var trukket så langt ind i skjoldet som fysisk muligt (især hovedet sad utroligt langt inde), og de sad så fast, at det på fundtidspunktet ikke var til at afgøre, om der var liv, og om hun i det hele taget havde overlevet. Jeg har aldrig før på en skildpadde oplevet så voldsom en indtrækning i skjoldet af hoved og lemmer. Det så ekstremt ud.

Hun blev staks sat ind i en kasse i køkkenet i 21 graders varme. Efter et kvarters tid begyndte hun at bevæge benene, når jeg prikkede til dem. Nu kom det spændende øjeblik. Var øjnene frosset til 2 små hvide isklumper? (Det berettes, at stærk frost som det første gennemfryser øjenvæsken på landskildpadder.)

Nej, der var ingen skade sket. Hun var sund, frisk og livlig!

Det ser altså ud til, at ihvertfald bredrandede landskildpadder kan overleve frostgrader i et vist omfang. Om dette også gælder de andre europæiske landskildpadder er da sandsynligt. Jeg har fra flere kilder erfaret, at russiske landskildpadder skal kunne danne en form for beskyttende frostvæske (se længere fremme i artiklen), men jeg har ikke manifest viden om dokumentation herfor. Men når det er sagt, tror jeg dog bestemt ikke, at man frivilligt bør udsætte sine landskildpadder for frost."

Jeg har også en yderligere væsentlig erfaring om dette spørgsmål:

Den 18. marts 2023

Treo dukker uventet op!

Hov! Så går man her i formiddag og nusser med forårsklargøring i Balkananlægget. Overskyet, fugtigt og 10,5 grader C. Men hvad er nu det, der rasler bagved mig? Hvis man ikke vidste bedre, skulle man efter lyden bestemt tro, at der var tale om en skildpadde! Det ER det søreme! Treo (han hedder egentlig Theodorakis, men han var meget syg for ca 15 år siden. Helbredelsen tog lang tid, og han skiftede så sit daglige navn til Treo. Han kom sig iøvrigt fuldstændig) kommer langsomt med lukkede øjne ud af det massive krat, der med tiden har dannet sig centralt i anlægget. Treo forsvandt sporløst i efteråret. Kunne overhovedet ikke findes, trods intensiv eftersøgning i flere dage. Det massive krat i midten af anlægget er fuldstændig uigennemtrængeligt ligesom den maki, der findes i Testudo marginatas hjemstavnsbiotoper i Grækenland. Selvfølgelig har jeg gennemstukket denne "maki" med tynde stokke under min eftersøgning i efteråret.

Men nu kommer Treo så frem efter at have overvintret et ukendt sted i sin maki. Skjoldet, hoved, hals og lemmer er helt rene uden jordrester og smuds. Øjnene er endnu stadig helt tillukkede. Voksne marginataer graver sig jo ekstremt sjældent ned for vinteren. De finder for eksempel en hule i et stendige/stenbunke til formålet. Eller et totalt beskyttet sted i et stykke uigennemtrængeligt maki. Som her! Ja, ja, selvfølgelig skal man ikke have steder i sit anlæg, hvor man ikke selv kan komme! Men omvendt er det altså åbenbart også godt at have maki i anlægget i påkommende fald -Imponerende er det jo i voldsom grad. Vi har som bekendt ikke alene haft mange nætter med ned til 5 graders nattefrost her i biotopen. Men i december 2022 havde vi 2 nætter med ned til 10 graders nattefrost! Så det.... Jeg valgte det helt sikre. Han blev sat ind i drivhus under tændt varmelampe, der forbliver tændt døgnet rundt de første døgn. Der står fyldt vandskål, og der er lagt mad. Med de erfaringer jeg har, og med den viden jeg efterhånden har med marginataers kulderesistens, skulle det ikke undre mig, om denne landskildpaddeart (og andre arter) er i stand til at danne en slags frostvæske, når den udsættes for frost.

 

Flot gammel bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) i det peloponnesiske forår.

Testudo marginata han solbader i biotopen i Næstved

 

Læs videre på Side 3 Side 1 Startside