Startside Denne artikel er senest opdateret januar 2015

Døgnets faste rytme

hos europæiske landskildpadder

Velskabt bredrandet landskildpaddehan Testudo marginata lader sig varme op af morgensolen. Han er kraftig farvet af den røde græske jord, hvori han har tilbragt vinteren. Vi er på bjerget nord for Volos en tidlig forårsdag.

Landskildpadder er stærkt rutineprægede vanedyr.

Som alle landskildpadder følger europæiske landskildpadder en helt fast døgnrytme. Hver dag og hvert døgn. Også på dette punkt er disse skildpadder helt faste vanedyr. Ja, man kan dårligt kalde det vane, for døgnrytmen har i millioner af år ligget indbygget i skildpadderne.

Ligesom i så mange andre reptiler. Da reptiler ikke selv kan producere kropsvarme, er de fuldstændigt afhængige af den varme, de tilføres udefra/fra omgivelserne. Det er denne afhængighed, der er så afgørende for skildpaddernes strukturering af døgnet.

Bredrandet landskildpadde har lagt sig i den rette vinkel mod morgensolens varme stråler.

I deres hjemstavnsbiotoper kan man derfor se, at skildpadderne hver dag følger den samme døgnrytme. Det samme kan du også se, når du holder dine europæiske landskildpadder på friland, hvad du jo så afgjort bør!

Læs Frilandsanlæg.

I mere afsvækket form kan du også iattage denne faste rytme, når du holder dine skildpadder i et indendørs terrarium.

Morgenen

Om morgenen kommer der først liv i skildpadden, når temperaturen kommer over et vist punkt. Herefter er dagens første programpunkt at få varmet kroppen op til skildpaddens funktionstemperatur på 35-37 grader. Denne funktionstemperatur kan skildpadden i naturen kun erhverve sig fra solen som ekstern varmekilde. Morgenen er det vigtigste omdrejningspunkt for skildpaddens start på dagen.

Skildpadden kan ikke foretage sig ret meget, før den er varmet rigtigt op. Den finder sin faste solplads, og lægger sig tit i en gunstig vinkel mod solen, for at den vigtige og nødvendige opvarmning kan forløbe hurtigere.

Græsk landskildpaddehun har lagt sig i rette vinkel mod morgensolen. Vi er i Bulgarien.

Efter at være varmet op af morgensolen, er skildpadden klar til næste punkt på dagsordenen: Den begynder at søge føde. (Hannerne kan dog sagtens finde på at springe spisningen over i første omgang, hvis der er en hun i nærheden.)

Når fødeindtagelsen er overstået, vil skildpadden solbade lidt igen, ligesom den også vil søge lidt skygge ind imellem. Hyppigheden af disse skift afhænger selvfølgelig af den omgivende temperatur, og hvor stabilt solskinnet er.

Det er nemlig ved at skifte mellem sol og skygge, at skildpadden danner og vedligeholder sin funktionstemperatur. Temperaturen må selvsagt ikke blive for lav, men den må bestemt heller ikke blive for høj. Funktionstemperaturen er er den nødvendige betingelse for, at musklerne er "løse" og bevægelige, således at skildpadden kan bevæge sig let og ubesværet omkring, og temperaturen er afgørende nødvendig for, at den kan fordøje den føde, den har indtaget (metabolismen).

Nu går resten af morgenen og formiddagen med at småspise, gå ture ad de sædvanlige ruter, og hannerne vil søge at parre sig med hunnerne. Ind imellem solbades der, og der søges nu og da lidt skygge.

Efterhånden som solen stiger på himlen, kan varmen blive så høj, at skildpadden gemmer sig helt væk, og først kommer frem igen senere på eftermiddagen. Især i højsommeren ser vi på solskinsdage normalt ikke skildpadderne fremme i vores frilandsanlæg efter kl. 12:30.

Selvom vi i Danmark ikke om sommeren når op på de temperaturer, man kender fra middelhavsområdet, så bevirker eksistensen af mikroklimaet, at temperaturen i frilandsanlægget i skildpaddehøjde når op på over 40 grader midt på dagen.

Men som nævnt vil skildpaddderne så dukke op senere på dagen, når temperaturen er faldet lidt igen.

I Grækenland er dette endnu mere markant. I den ekstremt varme græske sommer ser man allerhøjst skildpadder fremme 1-2 timer kort efter solopgang. Herefter forsvinder de, og dukker først igen op (om overhovedet) hen på aftenen.

Der sker rent faktisk det, at dyrene begynder at blive apatiske , når temperaturen overstiger 27 grader C. Herefter skjuler de sig, indtil temperaturene igen bliver mere anvendelige for dem.

Vil man for alvor se skildpadder i det fri i Grækenland, skal man altså rejse derned før varmen (og chartersæsonen) starter i midten af maj måned. Eller vente til hen i september måned.

Men selv så sent på sæsonen er man bestemt ikke altid rigtig heldig med at få skildpadder at se. Foråret er den bedste årstid, hvis man vil iagttage europæiske landskildpadder i deres naturlige biotoper.

Græsk landskildpaddehun varmer op i solen i Kalodiki i Grækenland. Om lidt skal der ædes forårsfriske urter.

Skildpadderne er helt afhængige af vejr, vind og temperatur. Deres stofskifte fungerer kun, når de kan opnå deres funktionstemperatur.

I en sædvanlig dansk sommer vil der aldrig være det samme antal solskinstimer, som der er ved Middelhavet i for eksempel Grækenland. Til gengæld bliver solskinsvejret i Danmark aldrig nær så varmt.

Skildpadder i den danske sommer må derfor antages at være nødt til at være betydeligt flere timer fremme i solen for at opnå og vedligeholde deres funktionstemperatur, end hvis de var hjemme i Grækenland. Og sådan forholder det sig da også.

Russisk hun har lagt sig tilrette i den rigtige vinkel for at lade sig varme op af morgensolen.

Den reelle forskel på antallet af "skildpaddesolskinstimer" i Grækenland og Danmark er derfor ikke så stor på bundlinjen, som man skulle tro!

Og den forskel, der under alle omstændigheder vil være tale om på grund af de perioder med dårligt vejr, som man unægtelig må leve med i Danmark, betyder ikke helt så meget.

Når det er dårligt vejr, kommer skildpaddernes stofskifte nemlig ikke op i omdrejninger, aktivitetsniveauet er begrænset, og der vil ikke blive spist noget videre. Dette gør ikke så meget, for forbruget af energi er så til gengæld lukket helt ned. Skildpadder skal jo ikke bruge energi til at skabe forbrænding for at opnå og vedligeholde en funktionstemperatur på 35-37 grader, således som pattedyr skal.

Bredrandet landskildpadde på morgenpatrulje på Poros.

Det er stort set de samme skildpadder, der hver morgen kommer først frem. På samme måde er det i reglen de samme individer, der kommer frem lidt senere, og igen de samme "syvsovere", der kommer sidst frem. Rækkefølgen er stort set fast hver eneste dag.

Når skildpadderne sidst på dagen gemmer sig væk for natten, er det igen i næsten fast rækkefølge. De samme skildpadder er hver dag som regel de første, der går til ro. Det er ligeledes de samme skildpadder, man hver dag ser blive liggende som de sidste og tage lidt sol, inden de fortrækker til deres overnatningssted.

Herefter sover skildpadderne natten igennem, og næste morgen udspiller den samme rutine sig. -Hver eneste dag! Skildpadder har altså en helt fast døgnrytme. De er udprægede vane/rutinedyr.

Russisk hun varmes op af morgensolen. Om lidt er det spisetid.

Når du indretter dit frilandsanlæg, er det ikke alene vigtigt, at du placerer det på havens mest solfyldte plads. Det er også vigtigt, at anlægget har morgensol. Morgensolen er nemlig den allervigtigste. Når dagslyset kommer, forventer skildpadden instinktivt, at at solen "følger med".

Det er problematisk for skildpadden at håndtere unaturlige omstændigheder, hvor solen på grund af anlæggets placering først kommer frem til anlægget mange timer efter, at det er blevet lyst. Skildpaddens døgnrytme er indarbejdet i dens system gennem millioner af års evolution.

Testudo marginata weissingerii på vej ud af overnatningshule i et stendige på Peloponnes.

Hvor længe er skildpadderne "oppe"?

I mine frilandsanlæg kommer skildpadderne på solskinsdage alt efter deres personligt forskellige rutine (og alt efter årstiden) ud i tiden kl. 07:00-11:00. De afslutter dagen og lægger sig væk for natten i tiden kl. 16:00-20:00.

I de indendørs terrarier tænder jeg for lys og varmelamper hos de små unger ca. kl. 07:00. De fleste af ungerne har lagt sig væk igen ved 16:00-tiden. Jeg slukker for lys og lamper indendørs ca. kl. 17:00.

Græsk landskildpadde på formiddagstur efter morgenopvarmningen. I Rumænien

Landskildpaddeunger

Lille græsk landskildpaddeunge har lagt sig frem til sin hurtige solopvarmning. I Grækenland.

Små unger kamuflerer sig utroligt godt i naturen. Det er også nødvendigt. Ved Litochoro.

Når der er tale om små landskildpaddeunger, vil du opdage, at de ikke er nær så meget fremme i lyset og solen, som de voksne. Dette er helt, som det skal være.

Små skildpaddeunger varmes meget hurtigere op af solen end de voksne, på grund af deres lille volumen. De kommer derfor næsten straks op på deres funktionstemperatur og går i gang med at spise, mv. De får således meget hurtigere dagens rutiner "fra hånden" og gemmer sig væk igen.

Desuden sidder det instinktivt dybt i ungerne, at de er et hurtigt og let bytte for de mange rovdyr og rovfugle, der efterstræber dem i deres hjemstavnsbiotoper. De holder sig derfor i det hele taget meget mere skjult end de voksne landskildpadder.

Man ser derfor kun sjældent små landskildpaddeunger i det fri i deres hjemstavnsbiotoper. Når dine små unger ikke kommer så meget frem, som du måske forventede, er det altså ikke, fordi de er syge. Det er helt normal adfærd.

Lille græsk landskildpaddeunge solbader i Kalodiki i Grækenland.

Ved hvilken temperatur kommer skildpadden frem?

Det er morgen. Græsk landskildpadde forlader sit jordskjul ved Kavalaris i Grækenland.

Om morgenen, når solen er begyndt at få magt, kommer landskildpadden frem fra sit overnatningsskjul. (Kun sjældent går landskildpadder ikke i skjul for natten.

Jeg har ved Levidi i Grækenland set en marginatahun ligge helt eksponeret oven på et stendige hele natten. Men dette er altså undtagelsen.

Skildpadden er kold efter nattens lave temperaturer, og den har forinden afventet den nødvendige varme i kroppen, før den kunne bevæge sine kolde og stive lemmer mere uhæmmet. Nu søger den langsomt hen til sin faste solplads, som den benytter hver morgen. Det ser ud til, at temperaturen skal op på ca. 12 grader C., før denne rutine indledes.

Vi tager det lige i 4 trin:

1. Trin

Morgen ved Levidi på Peloponnes. Der soves endnu. Termometret viser 11 grader C.

2. Trin

Termometret viser nu 12 grader. Skildpadden er vågen og vender sig meget langsomt.

3. Trin

Termometret viser 12,5 grader C. Så er det nu! Skildpadden bevæger sig ud i det fri.

4. Trin

Så er hulen forladt. Nu hen til solbadning. Så spisning. "Same procedure as every day!"

Som nævnt er landskildpadder ekstreme vanedyr med helt faste rutiner. Ikke alene er det de samme skildpadder, man ser komme først frem hver dag, og de samme skildpadder der kommer dryssende senere på formiddagen.

Men skildpadderne går også patrulje ad de samme ruter hver eneste dag, og de opholder sig på de samme steder i biotopen/frilandsanlægget hver dag.

Halvvoksen marginata på vej ud i morgensolen ved Kalogria.

Når det ikke er solskin, ser vi i vores frilandsanlæg kun de skildpadder fremme, som kommer først frem på solskinsmorgener.

"Syvsoverne" kommer normalt slet ikke ud, når solen ikke skinner, men tager en kittedag. De forlader overnatningskassen, men de forlader ikke drivhuset.

Når det regner midt på sommeren, kan man se enkelte af skildpadderne gå ud i regnen, som de åbenbart nyder. Især i tordenvejr! Jeg har ikke endnu fundet nogen rutine i det. Det er tilsyneladende helt vilkårligt, hvilke skildpadder, der går ud i regnen, og hvornår og hvor længe. Formentlig er det de skildpadder, der trænger til væde, der kommer frem.

Græsk landskildpaddehun lader sig varme op foran en garage i frilandsanlægget.

På fordelingen af solpladser kan man aflæse den indbyrdes hakkeorden i frilandsanlægget. De skildpadder, der befinder sig øverst i hierakiet, tager og beholder de bedste solpladser.

Græsk landskildpaddehun har indledt formiddagens rutinetur i biotopen. Muzine i Albanien.