Frilandsanlæg til europæiske landskildpadder 1

Startside Side 2 Side 3 Side 4 Denne artikel er senest opdateret januar 2024

	Frilandsanlæg Side 1
Indholdsfortegnelse: Til højre ses overskrifterne på side 1 i denne artikel	Hvorfor udendørs hold?, Solen er vigtig og nødvendig, Frilandshold er sygdomsbekæmpende, Regnvejr, Mikroklimaet, Men husk, Sidegevinst, Hvordan indretter man et udendørs anlæg? Placering, Solskin, Regnvand, Dræn, Læ og skygge, Hvor stort skal et frilandsanlæg være?, Carporte, Bundlag, Indhegning, Andre forslag til indhegning, Hønsenet, mv, Yderligere hindring for udbrudsforsøg, Rotter, Overdækning, Dræbersnegle, Frilandsanlæg hos andre skildpaddeholdere, Anlæg på altan.
Indholdsfortegnelse: Til højre ses overskrifterne på side 2i denne artikel	Stiklinger, Sten, Rustikke krukker, Trærødder, Bundlag, Høj, Æglægningshøj, Kalk, Dræn, Beplantning, Giftige planter, Planter af hensyn til skildpaddernes udseende, Hvilke planter findes i frilandsanlægget?, Vand, Vanding af anlægget, Varmelamper og UV-lys, Myrer, Resultatet af dine anstrengelser, Hvornår sættes skildpadderne ud i frilandsanlægget?
Indholdsfortegnelse: Til højre ses overskrifterne på side 3i denne artikel	*Udvidelsen af anlægget i 2007. Den sidste udvidelse af frilandsanlægget i 2012, Anlæg til russiske landskildpadder vinteren 2014-15.*
Indholdsfortegnelse: Til højre ses overskrifterne på side 4i denne artikel	Lille billedgalleri til yderligere inspiration

Hvorfor udendørs hold? (Hvorfor Frilandsanlæg til skildpadder).

Europæiske landskildpadder kan holdes indendørs i åbne terrarier (aldrig glasterrarier), og mange bliver det da også. De allerfleste erfaringer med indendørs hold året rundt af europæiske landskildpadder er dog blandede. Især, hvis det indendørs hold har stået på i mere end 1-2 år! Både når det drejer sig om skildpaddernes udseende, og når det drejer sig om skildpaddernes helbred, vil det som regel være meget synligt for den sagkyndige iagttager, når man stilles overfor europæiske landskildpadder fra et længerevarende indendørs hold.

Det ses straks på skjoldet, hovedet og lemmerne, at disse skildpadder bestemt ikke har haft de rigtige forhold. De har bare overlevet. Optimale forhold kan i virkeligheden ikke rigtig skabes indendørs for europæiske landskildpadder! Med stort resourceforbrug kan der højst skabes "gode" forhold indendørs. Og sådanne indretninger har jeg kun set nogle få gange. -Men der er altså yderligere et stykke vej fra gode forhold til optimale forhold!

Og det "sædvanlige" indendørs terrarie, desværre ofte et glasterrarie, med knastørt miljø og forkerte varmelamper, ens varme i hele terrariet (og forkert foder) skaber desværre masser af synsmæssige skildpadderædsler rundt omkring.

Frilandsterrariet 2005. Størrelsen ca 50 kvadratmeter.

Frilandsanlægget i sommeren 2020. Størrelsen er nu knap 100 kvadratmeter

Man må nemlig gøre sig klart, at skildpadder ikke er husdyr, som det er tilfældet med pattedyr. De er krybdyr, og de forbliver vilde dyr, som man holder i fangenskab. De kan vænne sig til mennesker i et vist omfang, men dels bliver de aldrig tamme, og dels savner krybdyr i det store hele den meget elastiske tilpasningsevne, som kendetegner pattedyr.

Det vil sige, at landskildpadder overhovedet ikke er fleksible i kravene til deres omgivelser. De kan derfor ikke uden videre "tilpasses" til et længerevarende liv indendørs.

Landskildpadder er derfor IKKE kæledyr. For eksempel lider de faktisk, hvis man tager dem op og kæler med dem. Man skal iagttage dem, nyde synet af dem og fascineres af deres udseende og adfærd.

Ligesom man også for eksempel forholder sig til akvariefisk på en ganske vist lidt mere "fattig" og utilstrækkelig måde.

Parti fra balkananlægget her i Næstved i august måned 2019

Derfor skal europæiske landskildpadder, som de vilde reptiler de er, faktisk holdes så naturligt og naturnært som muligt i overensstemmelse med forholdene i deres hjemstavnsbiotoper.

Frilandsanlæg er den rigtige løsning på spørgsmålet om korrekte pasningsforhold for europæiske landskildpadder. Der er dog stadig mange, der mener det modsatte (indtil de selv har holdt europæiske landskildpadder indendørs i nogle år, har indhøstet erfaringerne og således set (og indset) resultatet!).

Mange vil til enhver tid hævde, at europæiske landskildpadder sagtens kan holdes indendørs. Det kan de altså bare ikke i flere år, hvis man fuldt ud prioriterer skilddernes livskvalitet, udseende og velfærd.

Her nydes sommeren i frilandsterrariet.

De naturlige omgivelser, som er nødvendige for skildpaddens livscyklus, kan ene og alene findes i frilandsanlægget. Det er ikke muligt indendørs at skabe naturligt solskin, frisk luft, vind, regn og skiftende temperaturer. -Ja, skiftende temperaturer! Europæiske landskildpadder har det faktisk ikke fremragende med de ensartede temperaturer, de tilbydes i indendørs indretninger, selvom disse opholdssteder er nok så optimalt indrettet.

Det er heller ikke muligt under almindelige indendørs pladsforhold at skabe de skiftende og afvekslende omgivelser, som de nysgerrige skildpadder kræver, når de vandrer af sted på de daglige ture.

Europæiske landskildpadder fra landene i den nordlige del og nord for Middelhavet har desuden et genetisk krav på at komme i vinterhi.

Hvis du holder dine europæiske landskildpadder i frilandsanlæg, går hele omstillingsprocessen til vinterhi af sig selv i løbet af eftersommer og efterår, uden at du behøver at røre en finger. Dette er så yderligere et tungt argument for at etablere et frilandsanlæg til sine europæiske landskildpadder!

Du skal etablere et frilandsanlæg! Du kan ikke løse problemet ved at tøjre skildpadden på græsplænen på solskinsdage. Billedet viser en klar overtrædelse af dyreværnsloven. Som regel kan det (smertefuldt) borede hul heller ikke i længden holde til skildpaddens kræfter. Og vips er skildpadden helt forsvundet!

Denne russiske landskildpadde gik i mange år hver sommer i haven fastbundet til en plasticdunk. På denne måde var den hindret i at forsvinde fra haven. Tanken var da velmenende nok. Men ikke alene er det et trist liv for dyret. Utallige skildpadder er gennem årene forsvundet sporløst, fordi den (ind imellem forbløffende bomstærke skildpadde) på et tidspunkt får sprængt hornpladen bag det borede hul i stykker, når den i timevis arbejder på at slippe fri.

Selvfølgelig er det langt bedre ikke at bore hul i skildpaddens skjold, hvis man har tænkt sig at have snor i den. Men en skildpadde bør altså slet ikke holdes tøjret som en lænkehund!

Foto til venstre:

"Gåturhundesnorsystemer" findes selvfølgelig til salg på det amerikanske marked. Som bekendt har man i USA mange steder et besynderligt forhold til dyr.

Elektronisk skildpaddefinder

Det er ikke min kop te, men der findes andre muligheder for at holde sin skildpadde udendørs uden at lave en indhegning.

Man kan montere en sender på skildpadden, sådan at man altid kan finde den. Se foto til venstre

Firmaet skriver:

"Our small, waterproof finder sticks to virtually anything, has a 150 ft range and built-in 3-year battery."

Long-Life The 3-year battery provides long-term convenience.

Waterproof Spill, splash and dunk proof so you can put it on everything worry-free

Easy Small size with serious adhesive that sticks to anything.

Solen er vigtig og nødvendig

Man kommer ikke uden om, at europæiske landskildpadder er ekstremt tilpasset en livslang, daglig tilværelse direkte under solens intensive og livgivende stråler. Solen har gennem evolutionen været helt afgørende for skildpaddernes eksistens på denne Jord.

For europæiske landskildpadder er solen nemlig ensbetydende med liv. Solen er deres egentlige "brændstof". Hele deres lange liv er de lyskrævende landskildpadder styret af af deres daglige modtagelse af solens lys og varme.

I de europæiske landskildpadders naturlige hjemstavnsbiotoper har sollyset en effekt på 80.000 til 120.00 lumen, og selv på oveskyede dage en effekt på 40.000 til 65.0000 lumen. En af de skrappeste lamper til indendørs skildpaddehold er en HQI lampe. Den afleverer en massiv mængde lys. Men effekten kommer altså kun op på 6.000 lumen!

Solen kan aldrig erstattes af en varmelampe. (Varmelamper er måske endog medvirkende til dannelsen af grimme toppe i skildpaddens rygskjoldplader?) Under alle omstændigheder har man konstateret, at solens stråler går direkte igennem hele den solbadende landskildpadde og helt ned til og gennem bugskjoldet (plastron)!

Tortoise Trust kommenterer ovenstående billede af solbadende landskildpadde således: One of the most striking differences is that with tortoises basking under solar heat the warmth goes 'right through'. It is very, very even and penetrates through the entire body, right to the plastron. it is very much a form of 'deep heat' that warms the ENTIRE BODY very quickly, and very evenly.

Læs Vækst

14 år gammel græsk landskildpaddehun (Testudo hermanni boettgeri) med flot og helt glat skjold. Siden hun klækkede, er hun udelukkende holdt i fugtigt miljø, og har kun fået proteinfattigt, men fiberrigt foder (ukrudt og især masser af græs. -Jo, græske landskildpadder lærer også hurtigt at æde græs, hvis de ikke tilbydes meget andet!). Hun har gået udendørs hele sommeren og været i hi om vinteren. Hun har heller aldrig været udsat for varmelamper. Resultatet er helt OK!

Udover mange andre livgivende og livsstyrkende egenskaber, er solens lys som bekendt afgørende for dannelsen af D-vitamin. Der er i blodprøver fra landskildpadder fundet en tydelig sammenhæng med blodplasmaafspejlingen af D-vitamin, når der ses på immunsystem og farveintensitet i skjoldpladerne.

Det naturlige niveau for landskildpadders D-vitamin i blodet ligger langt over menneskets! Dette niveau er kun konstateret hos landskildpadder, der opholder sig i solen udendørs i naturen. Det har vist sig, at indendørs holdte landskildpadder falder igennem på dette punkt, selv med behørigt monteret UV-lys!

Man er i dag klar over, at vitamin D ikke kun er nødvendig for optagelsen af calcium (kalk) og fosfat og for hele mineraliseringen af skildpaddernes skelet. D-vitamin er også nødvendigt for skabelsen, fastholdelsen og styrkelsen af skildpaddernes immunforsvar. D-vitaminets styrkelse af farveintensiten har også indflydelse på skildpaddernes sociale og interaktive adfærd. Se for eksempel Bidmon i Schildkröten im Focus 4/2014

Læs UV-lys

Gammel græsk landskildpaddehun i solens varme og livgivende stråler

Europæiske landskildpadder, der holdes i det fri, er derfor generelt helt anderledes smukke, sunde, raske og livlige end skildpadder, der holdes indendørs.

Landskildpadder, der holdes indendørs, vil som regel blive tilbøjelige til at skrue vægen ned og tilbringe størstedelen af tiden med bare at ligge og sove, kun afbrudt af spisning. I indendørs anlæg er pladsforholdene som regel også så ringe, at selvom man kun holder 2 skildpadder sammen (det sædvanlige minimum på 2 kvadratmeter er faktisk alt for lidt til 2 voksne europæiske landskildpadder), vil de konstant stresse og mobbe hinanden.

Især hannerne hos nogle af arterne (for eksempel russiske landskildpaddehanner) kan være meget grove mod andre skildpadder, som hele tiden befinder sig indenfor deres synsfelt.

At vælge bare at lade skildpadden gå på gulvet for at komme nemt ud over problematikken mht pladsforholdene og logistikken iøvrigt er som regel fatalt. Rigtigt mange tusinde europæiske landskildpadder har forladt denne jord alt for tidligt efter et stressende liv som "gulvpadde" i en dagligdag på gulvet fyldt med støv i luftvejene og i træk.

Et frilandsanlæg kan med tiden løbende udbygges og indrettes således, at det ender med et udseende som et naturligt stykke biotop. Her hjælper naturen jo selv gerne til. Resultatet bliver et smukt stykke natur i haven, og skildpadderne stortrives selvfølgelig her!

Frilandshold er forebyggende og sygdomsbekæmpende

Skildpadderne har svært ved at danne og opretholde det nødvendige immunforsvar, når de udelukkende holdes indendørs.

Dehydrering, svampeangreb, skjoldråd, parasitter og infektionsygdomme forårsaget af bakterier og virus, forekommer lige så almindeligt ved indendørs hold af landskildpadder, som det forekommer sjældent ved udendørs hold. Solens stråler har jo som bekendt den fremragende egenskab, at de er direkte bakteriedræbende (decinficerende)!

De europæiske landskildpadder, som dyrlægen ser allermest til, kommer fra indendørs terrarier. Solens decinficerende stråler i form af blandt andet de meget forskellige spektre af UV-lys kan endnu ikke eftergøres kunstigt.

Ønsker man at give sine europæiske landskildpadder så sunde og naturlige forhold som muligt og minimere sygdomsangreb, er den optimale terrarieløsning derfor at indrette et udendørs terrarium i det fri. Altså et frilandsanlæg. Også selvom man bor i Danmark og ikke ved Middelhavet.

Hvis raske og velfungerede europæiske landskildpadder skal forblive sunde og raske, skal de udendørs i solen og klatre rundt i frilandanlæg om sommeren. (Klatring styrker musklerne, og skildpadderne elsker at klatre!) Hvis europæiske landskildpadder tidligere har været misligholdt, er udendørs hold den eneste effektive mulighed for at retablere skildpadden bedst muligt.

Udendørs ophold om sommeren er virksomt og helbredende for forskellige sygdomsangreb. Og hvis en europæisk landskildpadde for eksempel har skjoldskader hidrørende fra fald eller svampeangreb, forsvinder de erfaringsmæssigt aldrig/heler aldrig op ved indendørs hold.

Ved udendørs hold i solen heler de sandsynligvis med tiden op. Både ben-, hud- og hornskader gendannes. Der kan gå lang tid, men det kommer!

Jamen skildpadder er jo bare reptiler, og der er da mange, der holder for eksempel slanger indendørs året rundt i små kasser og lignende, bliver der her indvendt.

Rigtig nok! Men nu forholder det sig jo således, at slanger og visse andre reptiler i naturen tilbringer hele den lyse dag i deres mørke huler og andre lysafskærmede emmer. De kræver derfor ikke plads af betydning, og de har gennem evolutionen tilpasset sig et liv i dunkelhed og mørke udenfor solens (UV-lysets) og de skiftende temperaturers rækkevidde. -Altsammen i direkte modstrid med landskildpaddernes helt afgørende livskrav! Dette argument holder altså derfor ikke vand. Livskravene er vidt forskellige.

visse

Line er en stor, flot opvokset og altid frilandsholdt russisk landskildpaddehun (Testudo horsfieldii) på over 40 år. Hun vejer nu 1,7 kg. og vokser sig til stadighed mere og mere velformet. Havde hun været holdt i indendørs terrarie, ville hun have set helt anderledes klein, trist og bogstavelig talt misligholdt ud!

Der tegner sig efterhånden også et billede af, at de sædvanlige deforme landskildpadder, som man ser rundt omkring (altså især dem med meget toppede skjoldplader), i det væsentlige skabes ved indendørs hold.

Læs Vækst.

Det ser ud til, at den tørre luft indendørs, og nok også den voldsomme "udtørring" under varmelamperne (og varmelamper kan jo ikke undværes) spiller en meget væsentlig rolle for misdannelsen af skildpaddens skjold.

Hvis man så tillige holder skildpadderne på tørt bundlag, er vejen banet for rigtigt deforme skildpadder (desværre det mest normale udseende i Danmark!). Her er derfor også et væsentligt argument for at holde skildpadderne udendørs om sommeren.

Petra er 131 år gammel. Hun har altid gået udendørs om sommeren og været i hi om vinteren. Så gammel var hun aldrig blevet ved indendørs hold! Her vandrer hun rundt i Balkananlægget på en dansk sommerdag i regnvejr!

Europæiske landskildpadder, der holdes i frilandsanlæg, hører ikke til blandt dyrlægens faste klienter. Det gør derimod europæiske landskildpadder, der holdes indendørs. Hvis de ellers lever så længe, at de når at komme til dyrlægen mere end en enkelt gang eller to!

Enkelte slidstærke og ekstremt hårdføre europæiske landskildpadder har overlevet rigtig mange år i indendørs hold. Enkelte mennesker har også overlevet årelange fængselsophold i rædselsfulde asiatiske fængsler. Men de fleste dør, eller er efter løsladelsen resten af livet plaget af fysiske og psykiske skader pga tilværelsen der. Overlevelse er ikke i sig selv et anvendeligt argument for, at så er pasningsforholdene og omgivelser og miljø helt i orden!

For mange år siden døbte børnene frilandsanlægget Jurassic Park.

Regnvejr?

Mange landskildpaddeholdere bliver (helt fejlagtigt og ubegrundet) nervøse for deres landskildpadder i det fri, når vejrudsigten lyder på regn. Nogle samler dem derfor behjertet ind, for at være på den sikre side.

Mine europæiske landskildpadder forlader gerne drivhuset, og de går gerne en del ud i regnen om sommeren. Også i de massive tordenskyl, som er almindelige om sommeren. Især ved optræk til tordenvejr ses skildpadderne faktisk "vågne op til dåd" og i stort tal forlade drivhusene for at gå ud i regnen, hvor de vandrer rundt. (Reagerer de på lavtryk, eller kan de lugte/mærke fugten?) De sover også gerne om natten ude i sommerregnen. Det ser klart ud til, at de nyder det. :wink:

Sankt Hans Aftens dag 2015 var kold (14 grader) og regnfuld. Det generede ikke Bastiane, der omhyggeligt afgræssede frilandsanlægget, selvom det regnede i stænger.

Nu er europæiske landskildpadder jo også vant til regnvejr i deres hjemstavnsbiotoper. Jeg har for eksempel tit set skildpadder ude i regnvejr i Grækenland. -Hvor skulle de iøvrigt ellers være, når det regner? Der er ingen, der går rundt dernede og tager skildpadderne ind, når vejrudsigten lyder på regn!

Tro mig: Dine landskildpadder er vandtætte!

Græsk landskildpadde "flader ud" og nyder sommerregnen.

Bredrandet landskildpadde på regnvejrspatrulje i anlægget.

Europæiske landskildpadder i fangenskab får skabt og styrket deres nødvendige immunforsvar ved udendørs hold om sommeren, ikke alene ved hjælp af solens helt nødvendige UV-lys, men også på grund af de konstant skiftende temperaturer, de konstant skiftende lufttryk og vindforhold, de vekslende nedbørsforhold (også regn!) og den konstant skiftende luftfugtighed.

Europæiske landskildpadder kommer ikke fra tropiske, hede totalørkener. De er slet ikke egnet til et liv som "indendørs" skildpadder. Hvis du vil holde landskildpadder indendørs i varmen året rundt, må du anskaffe tropiske landskildpadder.

Varmt og solbeskinnet hjørne af anlægget.

Har man ikke lige nu (eller måske senere), mulighed for at etablere et egentligt udendørs terrarie, vil det under alle omstændigheder være et stort plus for skildpadderne, såfremt man har mulighed for at kunne sætte dem ud i solen en gang i mellem. Løsningen kan eventuelt være at indrette det indendørs terrarie således, at det er mobilt og uden at stresse skildpadderne kan sættes ud på altanen, eller hvor der nu er mulighed for det (sol og læ).

Læs Indendørs hold

Hvis man tænker sig lidt om og tager bestik af temperatur og luftfugtighed (ingen store spring hvad angår temperaturforskelle og forskel på luftfugtighed), kan man godt med forsigtighed tage sine skildpadder ind og ud om sommeren. Dog kun i den helt varme periode midt om sommeren. Ikke i ydersæsonerne.

Men det er ikke risikofrit at tage sine skildpadder ind og ud med hyppige mellemrum Man skal bare være opmærksom på risikoen for bobler i næsen (forkølelse, der kan sætte sig til lungebetændelse).

Læs Bobler i næsen

Brug under alle omstændigheder denne tommelfingerregel: Der skal være lige så varmt der, hvor skildpadderne sættes hen, som der, hvor de kommer fra!

Jeg har hørt (og set) om talrige erfaringer rundt omkring, hvor små skildpaddeunger blev syge (lungebetændelse, bobler i næsen, mv), fordi ungerne hver dag blev sat ud og taget ind igen for natten.

Æglægningshøj nr 1 og foderpladsen. Bemærk drivhuset, der snart er helt skjult af vegetationen.

Der er gået nogle år, og drivhuset er skjult (pilen). Til gengæld er der kommet yderligere et drivhus til højre.

Solen afgiver af indlysende årsager det eneste fuldstændigt naturlige lys med den rigtige styrke og den rigtige fordeling hen over spektralfarverne og herunder -nok så væsentligt- det rigtigt afstemte UV-lys. Dette både hvad angår den procentuelle del af lysmængden og lysstyrken, og hvad angår balancen mellem UVA, UVB og UVC-lys.

Der er endnu ikke konstrueret nogen kunstigt fremstillet UV-lampe, der bare tilnærmelsesvist kan komme i nærheden af solen selv. Desuden varierer solen sin afgivelse af lys og varme i modsætning til Det kunstige UV-lys, der lyser med samme styrke (i virkeligheden med tiden aftagende UV-styrke) hver dag. Denne variation i solens UV-afgivelse fra dag til dag og efter årstiden har stor betydning for skildpaddens hormonelle udvikling. Denne variation kan ikke skabes kunstigt.

UV-lyset er en betingelse for, at der kan dannes D-vitamin og især det vigtige D3 vitamin i skildpadden. Dette vitamin er uundværligt for skildpaddernes normale kalkdannelse og fosforstofskifte.

Hvis der svigtes her, går det ud over den normale vækst og knoglebygning, og der kan dannes rakitiske knogleændringer, blandt andet i form af mærkelige faconer i skildpaddens skjold. Dette fremtræder blandt andet som iøjnefaldende pyramideformede spidser eller ”Tobleronespidser” i rygskjoldpladerne.

Hvad angår lysmængden, så er der alarmerende forskel på lysintensiteten i et indendørs terrarium og i et udendørs terrarium/anlæg. Som tidligere nævnt har sollyset i de europæiske landskildpadders naturlige hjemstavnsbiotoper en effekt på 80.000 til 120.000 lumen, og selv på overskyede dage en effekt på 40.000 til 65.0000 lumen.

En af de skrappeste lamper til indendørs skildpaddehold er en HQI lampe. Den afleverer en massiv mængde lys. Men effekten kommer altså kun op på 6.000 lumen! På en solbeskinnet majdag i Fælledparken er der målt 50.000 lumen.

”Alt sammen meget muligt, men det danske klima er jo ikke noget udpræget middelhavsklima”, kan du med fuld ret sige her. Det er helt rigtigt, at der i et dansk frilandsanlæg vil være tale om betydeligt mange flere dage, hvor skildpadderne på grund af vejrliget ikke kommer frem fra deres skjul, end hvis de opholdt sig i deres hjemstavnsbiotop. Endvidere er der ved Middelhavet ca. 2-3.000 solskinstimer om året. I Danmark er der kun ca. 1.500 solskinstimer om året.

I sandklitterne ud til Midddelhavet på Peloponnes forsvinder skildpadden senest ved middagstid på grund af heden.

Men i den varme middelhavssommer er skildpadderne sædvanligvis kun fremme nogle få timer om morgenen og herefter igen kun kortvarigt hen under aften. Resten af dagen holder de sig skjult på grund af varmen. Der sker rent faktisk det, at dyrene begynder at blive apatiske , når temperaturen overstiger 27 grader C. Herefter skjuler de sig, indtil temperaturene igen bliver mere anvendelige for dem. Og i de russiske landskildpadders (Testudo horsfieldii) hjemstavnsbiotoper er temperaturerne somme tider så ekstreme, at skildpadderne vælger at gå i en egentlig sommerdvale.

Derimod vil man ved udendørs hold i Danmark i sommerhalvåret (på grund af vores mere moderate temperaturer) konstatere, at skildpadderne opholder sig fremme i solskinnet i betydeligt flere timer hver dag. Dette skyldes selvfølgelig, at de ikke i Danmark så hurtigt bliver overophedet af solen. De er med andre ord faktisk nødt til hver dag at opholde sig længere i solen i Danmark for at opnå og fastholde deres funktionstemperatur på 35-37 grader og fastholde deres funktionstemperatur på 35-37 grader C.

Så på bundlinien bliver tallene for det årlige antal solskinstimer, som skildpadderne bliver eksponeret i, egentlig ikke så voldsomt forskellige for tilværelsen sydpå og for udendørs hold i Danmark, som man på forhånd skulle tro.

Dette livsskabende miljø kan ikke skabes og vedligeholdes indendørs i et halvmørkt, tørt og støvet terrarium!

Mikroklimaet

Mikroklimaet er yderligere medvirkende til, at europæiske landskildpadder trives ved udendørs hold i Danmark. I virkeligheden er eksistensen af mikroklimaet den nødvendige forudsætning for, at det rent faktisk kan lade sig gøre at holde skildpadder på friland i Danmark.

Mikroklimaet er det videnskabelige navn for det faktum, at der for eksempel er varmere i jordhøjde end i de 2 meters højde, hvor meteorologerne måler den officielle temperatur. Dette gælder også for baggrundstemperaturen. Herudover er det som bekendt den egentlige strålevarme fra solen, som skildpadderne bruger til at opnå og vedligeholde deres funktionstemperatur.

I solens stråler i jordhøjde skabes en væsentlig højere temperatur, end den meteorologisk korrekte temperatur, der måles i skyggen. Ikke alene giver strålevarmen som bekendt en høj temperatur inde i de emner, der rammes af solens stråler (og skildpaddene lægger sig altid i solen for at varme op), men rent faktisk er temperaturen altid højere hernede over jorden, også i skyggen, når solen skinner. Se billedet nedenunder.

Vi er i marts måned. Solen skinner. Udendørstemperaturen er 14 grader, men solskinnet i bunden af skildpaddegården giver en strålevarme på 38 grader!!

Udover vigtigheden af den kontante sundhedsmæssige effekt, der skabes ved at eksponere skildpadderne massivt for naturligt solskin og vekslende vejr, giver et frilandsanlæg store muligheder for at etablere et gennemført, smukt og naturligt miljø for skildpadderne. Og det er en rigtig spændende beskæftigelse, der aldrig hører op!

3 græske landskildpadder har lige passeret igennem en underføring i anlægget.

Hvis frilandsanlægget struktureres kreativt med kampesten, trærødder, vegetation, mv., vil anlægget som resultat give et æstetisk løft til hele haven. Gøres det ordentligt, tages luften ud af de modvillige og negative bemærkninger, som under etableringen af anlægget måske bliver fremsat af personer, der ikke er helt så entusiastiske med skildpadder.

Strategien skal hele tiden være den, at man ikke ”tager noget fra” haven.

Man ”inddrager” ikke en del af haven til brug for skildpadderne. Frilandsanlægget er en del af haven. Frilandsanlægget giver hele haven et æstetisk løft!

Og når folk, der ellers ikke er herpetologisk interesserede, tilkendegiver, at frilandsterrariet er den smukkeste og mest fascinerende del af haven, så er du i mål, og projektet er lykkedes.

Og du kan i velfortjent ro og mag nyde din smukke skildpaddebiotop hver eneste dag, og glædes ved synet af et smukt og spændende stykke levende natur i dine nærmeste omgivelser.

Her følger min yndlingshistorie: Da min datters studenterklasse for år tilbage kørte rundt på den obligatoriske hestevognstur (det var dengang) og herunder også myldrede ind på vores ydmyge matrikelnummer, samledes de i en gruppe ved skildpaddegården, hvorefter en af de kære piger råbte højt:

”Hold kæft, hvor er den her have spændende! Vores have derhjemme er bare græsplæne og bede!”

Og det har hun jo fuldstændig ret i! Velpassede/veltrimmede parcelhushaver går der 13 af på dusinet, og de er ret forudsigelige, når det kommer til indretning og beplantning. Ingen fascineres synderligt ved at aflægge besøg sådan et sted, selvom haven ellers er nok så pæn.

Men skaber man en del af haven om til et frilandsanlæg for landskildpadder, bliver haven helt anderledes og spændende at se på, og der kommer oplevelser ud af det for alle!

Hvis du mangler lidt til at overbevise om et frilandsanlægs positive indvirkning på havens samlede æstetik, så kik lige på dette foto, der er taget så sent på året som den 21. november. Et par klassiske græske gudinder giver det græske anlæg et græsk løft! (Temaet for den seneste udvidelse af anlægget er jo netop en græsk antik ruin).

Skygge er også vigtig. Her har en russisk landskildpadde fundet ly for sommersolen under en rose. Roser er iøvrigt fint landskildpaddefoder. Både blomster og blade.

Yderligere et argument for at indrette et udendørs anlæg til dine skildpadder findes her:

Alene størrelsen af europæiske landskildpadder medfører, at det er betydeligt nemmere at holde dem udendørs, end i et indendørs terrarium. De vælter alting og flytter rundt på tingene i det indendørs terrarium, og størrelsen af deres efterladenskaber nødvendiggør konstant udmugning, dels fordi skildpadderne mosler rundt i efterladenskaberne, dels fordi den efterladte afføring hurtigt lugter.

Indendørs hold af voksne landskildpadder giver næsten altid en større eller mindre baggrundslugt af rovdyrbur. Lugtfri indendørs hold af voksne landskildpadder er mere end svært!

I det udendørs anlæg forsvinder efterladenskaberne af sig selv. Jeg plejer at sige, at frilandsanlægget er selvgødende. Som det forstås, er det min erfaring og opfattelse, at indendørs landskildpaddehold er helt unaturligt og ikke uproblematisk.

Indret et udendørs terrarium, lad dine skildpadder flytte ud i det, og se hvordan dine skildpadder for alvor trives i solen i den natur, hvor de rettelig hører hjemme.

Men husk:

Når skildpadderne kommer ud i frilandsanlægget om foråret, skal de forblive ude døgnet rundt hele sæsonen. De bliver stressede, hvis man tager dem ind og ud hele tiden. Deres immunforsvar bliver derfor nedsat. Desuden kan de ikke tåle pludselige temperaturskift. De kan sagtens tåle kulde, men dette kræver, at de bliver, hvor de er, og "følger med temperaturen" ned og op.

For eksempel har jeg i april måned i bjergene på Peloponnes betragtet skildpadder i fuld aktivitet i det vidunderlige græske forår ved temperaturer over 20 grader. Nætterne bliver tit stadig meget kolde i Grækenland på denne årstid, og jeg har set rimfrost i græsset ved solopgang.

Nogle timer senere er temperaturen oppe igen, og skildpadderne går uanfægtet rundt i det græske solskin! Så lave temperaturer medfører ikke, at skildpadderne "fryser". De skal bare blive, hvor de er, og "følge med" temperaturerne op og ned og følge klimaets og vejrets skiften.

De har ikke godt af de pludselige ændringer i luftfugtigheden, der opstår ved at blive sat ind og ud. Også selvom man sørger for, at temperaturerne inde og ude er ens ved flytningen.

Der skal være muligheder for at klatre! Der skal også være vand. Her i form af en lille dam.

Sidegevinst

Der er yderligere en sidegevinst ved at indrette et frilandsanlæg i haven med planter og strukturer af sten, trærødder, mv, og en eller flere små damme.

Med tiden har vi urbaniserede mennesker kultiveret og ensrettet/ensformiggjort vores omgivelser. I den forståelige hensigt at gøre tingene så pæne som muligt, har vi direkte kedeliggjort ikke alene vores parker og anlæg i byerne, men også vores haver.

Desuden bliver alting holdt nede og hele tiden barberet og studset med alskens redskaber og maskiner. Det hele er ved at ende i overordentlige nydelige og velpassede, men røvkedelige anlæg, hvor dyrelivet er minimeret og fortrængt, og hvor larmen af havernes maskiner er overdøvende hver weekend.

Naturen bliver da ikke pænere af at blive "golfbaniseret" med maskiner og redskaber! Og dyrene forsvinder som nævnt i al den friserede pænhed. Vi bor efterhånden i grønne ørkener uden dyreliv.

En kølig dag i april måned slår 2 gravide tudser sig ned i en af dammene i frilandsanlægget

Hvis du indretter et frilandsanlæg som i denne artikel beskrevet, vil du bemærke, at dyrelivet hurtigt bliver meget rigere i din have. I dammene i mine frilandsanlæg bader og drikker både skovduer, tyrkerduer, solsorte, havesangere, mejser og musvitter, rødkælke, gærdesmutter, mv.

Der kommer mange sommerfugle, honningbier, humlebier, forskelligt farvede guldsmede i alle størrelser, mv. Med mellemrum ses grønne og brune frøer og tudser i de små damme. Også lille og stor salamander kommer til syne her engang imellem. Jeg har opdaget, at de går i vinterhi i stenhøjene i anlægget.

Græsk landskildpaddehun i frilandsanlægget på en varm augustdag.

Hvordan indretter man et udendørs anlæg?

Etablering og konstruktion af et frilandsterrarium kan selvfølgelig udføres på utallige måder. Man kan ikke uden videre insistere på, at den ene måde er rigtigere end den anden måde.

Hvor meget plads er der til rådighed? Valg af materialer er i høj grad smag og behag. Økonomiske hensyn/overvejelser spiller selvsagt også ind. Særdeles afgørende ved materialevalget er endvidere antallet af ens egne tommelfingre. Nogle emner kræver jo mere bearbejdning end andre.

Man kan slå og skære sig slemt, når man bogstaveligt talt arbejder på egen hånd.

Morgensolbadning i rendyrket middelhavsstemning i Næstved.

Jeg vil i det følgende gennemgå, hvorledes jeg har indrettet et frilandsterrarium til mine europæiske landskildpadder. Der har været tale om en længerevarende proces, idet jeg startede i 1989. Mange ting har været forsøgt og er igen blevet forkastet undervejs. Nye ideer, påhit og opfindelser har skullet prøves af.

Men jeg mener selv, at anlægget i sin nuværende form fungerer tilfredsstillende for vore skildpadder og for os andre. Selvfølgelig ville jeg i dag vælge at gøre mange ting anderledes, hvis jeg skulle starte forfra. Der er jo høstet mange erfaringer.

Færdigt bliver anlægget imidlertid aldrig. Det er en del af fascinationen. Hele tiden dukker der nye ting op vedrørende konstruktion, struktur, indretning, størrelse, vegetation, mv., som kalder på nye eksperimenter. (Heldigvis.)

Et gammelt fuglebad af granit er også genbrugt til dam og således levetidsforlænget i skildpaddergården.

Placering

Grundloven for etablering af et frilandserrarium har 4 paragraffer:

§ 1. Anlægget skal ligge på havens mest solfyldte sted.

§ 2. Anlægget skal ligge på et sted, der ikke drukner i regnvand.

§ 3. Anlægget skal være absolut udbrudssikkert.

§ 4. Overtrædelse af denne lov straffes automatisk og på stedet.

Solskin

Såfremt man ikke kan tilbyde et sted med uafbrudt solskin fra solopgang til solnedgang , og det kan jo ikke alle, må man vælge en placering af anlægget således, at der under alle omstændigheder er morgensol.

Morgensol er dagens vigtigste solskin. Skildpadderne er gennem evolutionen genetisk indrettet på at starte dagens rutiner med at solbade. De kan ikke bevæge sig frit og uhæmmet, og kropsfunktionerne går ikke rigtigt igang, før skildpadden er varmet op af solens stråler.

Skildpadderne lokkes frem af lyset, og de vil ikke kunne vænnes til, at solen først når frem til deres omgivelser, længe efter at dagslyset er brudt frem. Der skal herudover være sol på og i anlægget i ikke under 7- 8 timer hver dag.

Dette har i en menneskealder været holdningen hos erfarne holdere af europæiske landskildpadder på friland i Europa. Jeg har dog hørt fra enkelte danske holdere, at deres frilandsanlæg først får sol fra kl 10:00-11:00. Til gengæld er der fuld sol til solnedgang. De fortæller, at de ikke har problemer med det.

I den beslutningsproces, der foregår under placeringen af anlægget, bør kun indgå overvejelser om at skaffe mest muligt og længst muligt solskin. Skygge og læ klares af de træer, buske og planter, som du senere anbringer i og ved dit frilandsterrarium. Jo mere læ, der er, eller kan skabes på stedet, jo bedre.

Når du er færdig, går naturen igang. Her er der helt af sig selv kommet en tæt vegetation af agerpadderokke.

Regnvand

Efterhånden må vi åbenbart påregne mere og voldsommere regnvejr (skybrud) i de danske somre. Det er derfor også vigtigt, at anlægget ikke anlægges i en lavning eller andre steder, hvor regnvandet mere eller mindre oversvømmer området, og bliver stående/har svært ved at forsvinde igen. Hvis ikke anlægget kan lægges andre steder, må der tages nogle skridt for at afbøde forholdene.

Dræn

Det er med andre ord vigtigt, at anlægget danner tørre omgivelser for dyrene. Terrænet må ikke have mulighed for at blive gennemtrukket af vand og fugt. Heldagsregn og kraftige regnskyl i form af for eksempel tordenbyger skal have mulighed for at forsvinde hurtigt og uhindret. Alt afhængig af jordbundsforholdene kan det derfor blive nødvendigt at overveje at etablere et dræn.

Her er af gode grunde altid veldrænet. Her er nemlig tale om en jordhøj (jord blandet med grus).

Mit anlæg er placeret i et område af haven, hvor der tidligere stod vand det meste af vinteren, og hvor vandet efter sommerens regnbyger hver gang brugte flere dage på at forsvinde.

Jeg har for at afhjælpe problemet gravet en regulær 2 tommers rørledning ned i anlægget med afgang fra anlæggets dybest beliggende sted. Rørledningen har selvfølgelig en smule fald, og den er ført ud til et lavere beliggende område med afløb til kloak.

I min seneste udvidelse af anlægget har jeg som drænrør anvendt nedgravede nedløbsrør til tagrender, som jeg har boret masser af huller i.

Læs frilandsanlæg 3

Jeg vil tro, at almindelige dræn i form af udgravede og grus/stenfyldte faskiner også er gode løsninger, hvis der ellers skulle være problemer med fugt i anlægget.

Læ og skygge

Selv mindre frugt- eller prydtræer i nabohaven kan medføre, at du af hensyn til den med årene kommende skygge må lægge dit terrarium længere fra naboskellet, end du egentlig først havde tænkt dig.

Nu findes der heldigvis naboer, som man sagtens kan tale sig til rette med, men den anden slags findes jo unægtelig desværre også. Du må have i baghovedet, at lige netop dette område med skyggende træer, mv, er epicentret for utallige nabostridigheder. Så bedst at tænke alt med ved planlægningen.

Har du mulighed for at placere dit anlæg op ad en sydvendt mur, vil dette medføre en generel temperaturmæssig forbedring af forholdene i anlægget. Især hvis du kan udføre anlægget som en regulær sydvendt skråning.

"Carporte"

Græsk landskildpaddehun foran den carport, hvor hun har tilbragt natten. Den er lavet af en flad sten, der er lagt hen over andre sten af passende højde. Herefter er der skovlet jord henover det hele og plantet kristtorn.

Der skal som nævnt være sten, trærødder, planter, buske, klatrehøje, men også "carporte" til at gemme sig væk i! Carportene bruges af skildpaddehunnerne til at "tørre" parringsinsisterende hanner af. De søges i det hele taget af skildpadder, der søger tryghed og ro. De bruges også til overnatning.

De laves nemt ved hjælp af flade sten (kalksten, ølandsbrud, fliser, osv. Alt efter æstetik og smag). Man kan så efter ønske lægge jord henover, når "byggeriet" er færdigt . Og plante forskellige vækster. Du kan for eksempel også anvende store urtepotter. Hvis du graver dem halvt ned i jorden i hel tilstand, kan skildpadden ikke grave sig yderligere ned, når den benytter carporten. Hvis du halverer urtepotten, før du anbringer den, har skildpadden fri ad gang til at grave videre inde i potten.

Den helt enkle udgave af carport til skildpadder. Ud i naturen og find natursten af rette størrelse, udseende og facon. Og vips har du en carport.

Også om efteråret (oktober) er "Carporte" et gode i anlægget. Flere af marginataerne ligger nu i deres yndlingscarport om natten i stedet for at gå ind til de andre i overnatningskasserne i drivhusene. Det får de da lov til. Som regel kommer der stadig endnu enkelte solskinsdage, hvor de kommer frem og lader sig varme op. Ædelysten er iøvrigt nu så at sige næsten væk. Hvis de stadig ligger her i carportene, når nattefrosten melder sig, bærer jeg dem selvfølgelig ind i drivhus. I modsætning til deres unger, graver voksne bredrandede landskildpadder sig ikke ned. De finder huler ligesom de gør i deres hjemstavnsbiotoper.

Husk: carportens tag/loft skal befinde sig uniddelbart over skildpaddens rygskjold, når skildpadden benytter carporten. Det betyder rigtig meget for skildpaddens fornemmelse af tryghed inde i carporten, når der ikke er for megen "luft" over skjoldet!

Hvis der er for højt til loftet, nægter skildpadden normalt at bruge carporten. Men skildpadden må ikke så gerne kunne "nå" loftet med skjoldet! Der skal være så meget afstand, at skjoldet ikke "rubber" mod det hårde stenmateriale og slides i hornlaget.

Her er carporten en urtepotte, der er gravet halvt ned i højen i russeranlægget. Det er tidligt forår, og snart er carporten helt camoufleret af busken foran og henover, når bladene fylder ud mellem grenene.

Nyanlagt (indgravet i højen) carport (halveret urtepotte) tages straks i brug af russerhan, der søger tryghed.

Her har en bredrandet landskildpaddehan lagt sig til hvile i en carport, der er bygget op af sten med en flad kalksten som tag

Her er carporten (halv urtepotte) gravet ind i en forlængst etableret høj

Den tidlige morgensol vækker en græsk landskildpadde, der har overnattet i en carport. Taget er her en stor, flad granitsten.

Allerede i april måned begynder skildpadderne at overnatte i carportene. Denne er bygget ved hjælp af en flad kalksten. Herefter er der bygget en stenhøj henover carporten.

Her danner carporten starten på en lille stenhøj, der fortsætter til højre. Loftet er en flad granitsten. Husk, at carporte aldrig må blive så lange/dybe, at man ikke kan nå skildpadden, når man stikker hånden ind til den!

Bundlag

Her er der noget at vælge imellem.

Jord/grus/sand/sten er det bundlag, de europæiske landskildpadder gennem millioner af år af gode grunde har tilpasset sig i naturen. Jeg har set græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri og Testudo hermanni hermanni), bredrandede landskildpadder (Testudo marginata) og mauriske landskildpadder (Testudo graeca ibera og Testudo graeca nabeulensis) gå i biotoper i naturen med vidt forskelligt jordbund.

Jeg har således set dem leve i områder, hvor grunden bestod af jord, af gruset jord, af leret jord, af jord blandet med småsten, af rent ler, af småsten med spredte mindre områder af jord eller grus, af rent grus, af grus iblandet lidt jord, af grus blandet med små og store sten, og også af klippegrund (grundfjeld) med spredte områder med jord og eller grus. På Balkan består grus og sten som regel af kalkgrus og kalksten.

Jeg har videre set disse 3 europæiske landskildpaddearter leve i lyse skovbiotoper, hvor jordbunden udelukkende bestod af nedfaldent, tykt egeløv, der nedenunder var blevet til nærmest spagnum. På samme måde har jeg set græske landskildpadder leve i pinjebiotoper, hvor bunden bestod af et tykt lag nedfaldne fyrrenåle.

Græsk landskildpadde i sandet biotop på bredden af Struma floden i Bulgarien

Selv i glohede, knastørre sandklitter ved havet har jeg bemærket velfungerende landskildpaddebiotoper for græsk og bredrandet landskildpadde. Skildpadderne levede i rent sand og atter sand.
Det forholder sig altså således, at græske og bredrandede landskildpadder i naturen er langt større generalister mht valg af biotoper og dermed jordbunden i de valgte biotoper, end hvad mange forestiller sig.

Der findes således mange vidt forskellige biotoper for europæiske landskildpadder i naturen. Fra helt tørre og sandede områder til meget fugtige områder. Jeg har blandt andet set græske og mauriske landskildpadder i fugtige floddale, hvor vegetationen er flot og grøn hele sommeren, og i fugtige sø/sumpområder med ind imellem pænt store oversvømmelser. Så du behøver sådan set ikke at bekymre dig, hvis din jord er tung og leret.

Jeg har iøvrigt selv tung og leret jord, hvor vandet ind imellem bliver stående længe. Jeg har dog drænet lidt af skildpaddegården. Læs Frilandsanlæg 3

Du kan derfor som udgangspunkt bare vælge den helt nemme løsning at etablere frilandsanlægget på den jord, der nu en gang ligger, hvor du vil placere anlægget! Men af mange indlysende grunde er det en god ide, hvis anlæggets bundlag er veldrænet. Højene (æglægningshøjene) skal under alle omstændigheder være veldrænede. Læs nærmere herom senere i afsnittet om æglægningshøje.

Hvor stort skal et frilandsanlæg være?

I mange europæiske lande er der lovbestemte minimumskrav til størrelsen at det areal, hvor man ønsker at holde landskildpadder.

For eksempel i Østrig. I BGBI II Nr 486/2004 in der Fassung BGBII nr 5 af 7/2012 finder du i Tierhaltungsverordnung Anlage 3: Mindestanforderungen an die Haltung von Reptilien en fortegnelse over alle skildpadddearter og vedrørende hver enkelt art den præcise minimumsstørrelse for terrariet for forskellige alderstrin og for den præcise størrelse af de enkelte eksemplarer!

Det er (heldigvis) ikke tilfældet i Danmark. Men selvfølgelig kan anlægget blive så lille, at man ikke kan forsvare at holde landskildpadder i det.

Når der er tale om europæiske landskildpadder, mener jeg, at man i frilandsanlæg som minimum må forlange 2 kvadratmeter pr voksen skildpadde til de første 2 skildpadder. Herefter kan man måske nok gå ned til 1 eller bedre 1,5 kvadratmeter pr yderligere voksen landskildpadde. Men dette er absolut minimum! Helst større. Et anlæg kan vanskeligt blive for stort, når man tager dyrenes trivsel i betragtning.

Nogle hævder, at skildpadderne kan blive utrygge, hvis anlægget bliver for stort. Det er selvfølgelig noget skrækkeligt vrøvl! Hvad skulle de landskildpadder, der lever i deres hjemstavnsbiotoper i den store natur ellers sige?!

Men det er af gode grunde nemmere at bevare overblikket, hvis anlægget ikke bliver ekstremt stort (flere hundrede kvadratmeter).

Græsk landskildpaddehun (Testudo hermanni boettgeri) nyder et læfyldt spot i anlægget

Indhegning (Udbrudssikker)

Når placeringen er fundet og bestemt, skal du beslutte hvilken indhegning, der skal anvendes. Først og fremmest skal den som nævnt være helt og aldeles udbrudssikker. Og landskildpadder kan faktisk forcere mure og hegn i et omfang, du ikke umiddelbart kan forestille dig.

Terrariet i Vissenbjerg har taget dette meget lærerige foto af en fuldvoksen bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) på vej op ad et stykke volierenet, der afgrænser skildpaddernes anlæg! Terrariet oplyser: "Det er et indendørsanlæg, så de kan ikke komme ret langt, og vi ville naturligvis aldrig bruge denne hegntype udendørs, de er nemlig utrolig gode til at bryde ud."

Som det fremgår af dette foto fra Leighanm Smedley, er halmmåtter og måtter af tagrør, mv, bestemt ikke egnede til indhegning. Materialet byder på al tænkelig hjælp, når den klatrende skildpadde søger fodfæste. Med lidt energi er det faktisk heller ikke noget problem for en landskildpadde at arbejde sig direkte og tværs igennem porøse materialer som halm, strå, tagrør, mv.

Det siger sig selv, at de materialer, som du anvender til indhegning, skal være så solide, at de kan modstå skildaddernes eventuelle forsøg på at arbejde sig gennem materialet,og således, at de ikke ændrer struktur, hvis/når skildpadderne igen og igen rammer ind i det.

Ovenstående billeder i denne ramme stammer fra Reptiliendoktor. De viser alle, hvor dygtige klatrere dine landskildpadder faktisk er, og de viser nødvendigheden af de rette valg af materialer til indhegningens struktur!

Indhegningen må heller ikke give muligheder for, at skildpaddens negle kan gribe fat i samlinger, ujævnheder, materialemæssige svagheder, osv., hvis/når skildadden forsøger at klatre over. Landskildpadder er eminent dygtige klatrere!

Læs mere om udbrudssikker indhegning her Bortløbet skildpadde

Herefter afgøres resten af smag og behag, æstetiske overvejelser, praktiske muligheder for arbejdets udførelse og måske lidt af økonomien.

Selv startede jeg for 24 år siden mit udendørs anlæg med en træramme af sammentømrede brædder anbragt på græsplænen. Anlægget var 2 gange 2 meter stort og rummede 2 voksne europæiske landskildpadder. 1 græsk og 1 russisk landskildpadde. Der var et lille sovehus til hver skildpadde. Siden er anlægget unægtelig udvidet nogle gange. Det lille rønnebærtræ, der ses foran på billedet længere nede på siden fra starten i 1989, står i dag midt i anlægget og er vokset til med efeu.

Frilandsanlægget her i Næstved på en overskyet julidag i 2004.

Anlægget er med årene simpelthen vokset i alle retninger og er i dag ca 100 kvadratmeter stort. Den enkle løsning dengang med en træramme anbragt ovenpå græsplænen fungerede faktisk udmærket. Det tætte rodnet i græsplænen betyder, at skildpadderne efter min erfaring ikke kan/vil grave sig ud under brædderne.

Men græsset skal altså klippes jævnligt, medmindre du holder bredrandede landskildpadder, som elsker at gå og græsse ligesom får. Jeg anvendte faktisk også med success systemet med trærammer anbragt direkte på græsset til mine ”vuggestuer” for 1. og 2. års unger i mange år.

Læs vuggestuer

Starten i 1989. Trine tilser anlægget med 2 europæiske landskildpadder.

Siden 1995 har skildpaddegårdens indhegning bestået af flade grå eternitplader, der er skruet på trykimprægnerede lægter (3,5 x 6 cm), der er gravet lodret ned i jorden. Jeg har til indretningen indkøbt standardeternitplader i størrelsen 1200 x 2500 x 6 mm. Pladerne har jeg savet over således, at de er 50 cm høje og fortsat 120 cm brede. Der kommer altså 5 brugbare hegnsplader ud af en standardplade.

Pladerne er gravet 10 cm ned i jorden, så indhegningen er med andre ord effektivt 40 cm høj. Jeg har som nævnt beholdt bredden på pladerne på 120 cm. Så behøver jeg kun at save en enkelt gang på tværs for at få en anvendelig enhed. Selvfølgelig har jeg enkelte steder måttet tilsave kortere bredder.

Jeg saver i eternitpladerne hurtigt og nemt med en elektrisk stiksav med særlig klinge. ( Jeg har ingen grund til at indhegningen går længere ned i jorden end 10 cm. Dels ligger der der flade sten indvendig i anlægget hele vejen rundt, dels ligger der 20 cm brede fliser op til indhegningen hele vejen rundt udvendig.

Så det er altså ikke så ligetil, hvis en skildpadde vil grave sig ud. Iøvrigt har jeg ikke i 30 år haft skildpadder, der forsøgte at grave sig ud. Jeg roser mig selvfølgelig af, at skildpadderne er så tilfredse med struktureringen af mine anlæg, at de ikke føler sig indespærrede! )

Eternitplader er som bekendt så glatte, at de er fuldstændig umulige at klatre op ad for skildpadderne. De er endvidere så modstandsdygtige og holdbare (eternum = evighed), at det bliver mine efterkommere, der skal tage stilling til anlæggets fortsatte eksistens.

Med en højde på 40 cm er det endvidere umuligt for en europæisk landskildpadde at forcere indhegningen i hjørnerne, også selvom der her skulle befinde sig en eller to andre skildpadder, der i en snæver vending kunne anvendes til trappetrin for en vovehals. (Under alle omstændigheder skal indhegningen som tommelfingerregel have en højde på mindst 3 gange skjoldhøjden på anlæggets største skildpadde).

(Du kan ikke holde rotter ude ved at grave siderne ned til for eksempel 1 meters dybde, eller for den sags skyld lægge fliser i bunden. Se senere om rotter.)

Eternitpladerne er foroven og forneden skruet fast til den lodretstående lægte.

Denne indhegning af eternit har levet fuldt ud op til mine forventninger. Du skal i dag ikke være bange for asbestindhold i eternitplader. Det er mange år siden, at dette materiale blev forbudt i eternit. Men lad for en sikkerheds skyld være med at genbruge gamle eternitplader, medmindre du har dokumenteret viden om, at de er produceret efter at forbuddet mod asbest i eternit trådte i kraft.

Det smalle bed mellem eternitpladerne og bedafgrænsningen.

På den ældste del af skildpaddegården indrettede jeg i sin tid foran eternitpladerne et smalt bed med en bredde på 15 cm. Jeg lavede simpelthen en ramme bestående af højkantstillede trykimprægnerede brædder, der med 120 cm.s mellemrum fastholdes til eternitpladerne af lægtestykker (3,5 x 6 cm), der er savet til i længde på 15 cm og lagt vandret. Bredden af beddet bliver følgelig de 15 cm. Foran på brædtet har jeg påskruet en såkaldt bedafgrænsning i højden 20 cm. Herefter er denne indramning fyldt op med jord, og der blev sat buketroser og stiklinger af myrtegedeblad og buxbom. På denne måde skjules eternitten fuldstændigt, når planterne får blade på i sæsonen.

Ved en senere udvidelse af anlægget anvendte jeg en kraftig bedafgrænsning i højden 40 cm foran eternitpladerne. Den blev skruet direkte på tværstillede trykimprægnerede brædder, der var monteret på lægterne, der holdt eternitten. Beddet foran blev droppet her.

Herom senere i frilandsanlæg 3

Den nyeste bedafgrænsning er patineret med tiden.

Indhegningen af Kindergarten udgøres af 2 terrassebrædder ovenpå hinanden.

Der er jo mange andre løsninger på den fysiske udformning af indhegningen til et frilandsanlæg. Til mit anlæg for store landskildpaddeunger, kaldet Kindergarten , og som nu fungerer som anlæg for mine russiske landskildpadder, har jeg anvendt 2 højkantstillede terrassebrædder, der står kantvis ovenpå hinanden, som vist på billedet ovenover.

Til mine vuggestuer for helt små landskildpaddeunger har jeg anvendt et enkelt terrassebrædt, der er stillet på højkant.

I 2012 stod min allersidste udvidelse af balkananlægget færdig til Sct. Hans. Her blev indhegningen af anlægget udført i en noget ændret og meget stærkere udgave.

Her anvendte jeg nedgravede trykimprægnerede stolper påmonteret eternitplader på indersiden og trykimprægnerede brædder på ydersiden.

Nedgravede trykimprægnerede stolper. Eternitpladerne er skruet på stolperne indvendigt.

Trykimprægnerede brædder er skruet på udvendigt. Kraftig trykimprægneret profil lagt på foroven. Kraftig lægte som "fodliste" forneden.

Læs om udførelsen i frilandsanlæg 3

I oktober 2014 var den første del af mit udbyggede anlæg til russiske landskildpader færdig. I april 2015 stod det endeligt færdigt. Det var mit gamle anlæg (Kindergarten) til mine halvvoksne lndskildpadder, der var grundstammen her.

Trykimprægnerede brædder kantstillet ovenpå hinanden. Skruet sammen med bolte.

Topprofil i trykimprægneret træ. Buxbom i række foran. Fliserække foran buxbomrækken.

Læs om udførelsen i frilandsanlæg 3

Andre forslag til indhegning

Her kommer yderligere nogle eksempler på løsningen af indhegning til et frilandsanlæg for landskildpadder. Mange anvender gamle jernbanesveller til indhegning af skildpaddegårde. Det er nemt og hurtigt at få en solid indhegning fra hånden, og det fungerer tilsyneladende glimrende. Se foto herunder længst til venstre.

Rundt omkring advares der imod at bruge gamle jernbanesveller til dette formål, fordi de i sin tid er blevet imprægneret med giftige væsker for at øge holdbarheden. For eksempel med midlet Creosot.

Jeg tror dog ikke, at man skal frygte for, at denne gamle imprægnering vil være egentlig farlig for skildpadderne. De kan/vil næppe (være i stand til at) gnave af træet, der sædvanligvis vil bestå af hårdt egetræ. Det anføres, at Creosot ikke optages af planter, men alene siver ned i jorden.

Men om det er en æstetisk og etisk forsvarlig handlemåde at bruge giftholdige materialer til indretninger for dyr i sin have, er jo noget andet. Man kan dog købe nye jernbanesveller, der er fremstillet af egetræ (og andre holdbare træsorter), og som er ubehandlede. De er virkelig meget flotte, men prisen! Se foto herover til højre.

Cementfliser (for eksempel fortovsfliser på 50x50 cm), der stilles på højkant, er også en glimrende løsning. Det kræves dog, at man er omhyggelig med at de fastholdes i lodret position, når man er færdig med etableringen, ellers ser det hurtigt herrens ud. Du må hellere bruge for eksempel tørbeton, når du sætter fliserne på højkant.

Eventuelt kan man grave af jorden i anlægget ned i dybde svarende til indhegningens underkant og således, at indhegningens overkant flugter med den omgivende have, og skovle den herved frigivne jord op til en høj i anlægget, således at dette skråner ned til underkanten af indhegningen. Dette giver en fin effekt, men man må undvære den læ, som en selvstændig, opretstående indhegning vil danne for anlægget.

Meget anvendelige til indhegning af anlægget er også de såkaldte plantesten, som er støbt i cement, og som kan fyldes med jord og tilplantes. De kan fås i flere farver, og resultatet bliver rigtig flot. Se billedet til venstre.

Jeg har set en sådan plantestensmur, der var malet græsgrøn med murmaling og plantet til foroven med frodige skovjordbærplanter. Det var faktisk meget pænt!

Men husk at beplantningen kun må brede sig flot ned ad plantestenmurens ydersider! Hvis det vokser ned ad indersiden, dannes der på denne måde en anvendelig flugtvej (en slags "trappestige") for dine aktive landskildpadder! Se foto længere fremme i artiklen.

Mere og mere ser man skildpaddegårde med indhegninger bestående af palisader. Der anvendes med andre ord runde træbjælker/pæle, der er gravet/slået ned på højkant med siderne mod hinanden. Se foto til venstre.

Palisadestolper er en flot løsning.

I modsætning til plader, fliser og brædder, mv., er denne form for indhegning fuldstændig fleksibel, og du kan skabe anlæg helt uden hjørner og fuldstændigt tilpasset andre beplantninger og indretninger i haven.

I byggemarkeder og havecentre kan man erhverve de såkaldte bedafgrænsninger. De fås blandt andet i form af en tilnærmet udgave af palisader i mere behersket (og meget billigere) udgave. De består af mindre pæle/stave, der er flækket/halveret og sat på ståltråd ved siden af hinanden. Se foto til venstre.

De købes i ruller, og er lige til at grave delvis ned i jorden. De fås normalt trykimprægneret. Der skal monteres en form for støtte. Resultatet kan blive pænt. Jeg har i øvrigt selv tidligere brugt dem til at beklæde mit anlæg udvendigt, som ovenfor beskrevet.

En rigtig fornem løsning er det også, når der anvendes indhegninger af forskellige udgaver af sten, der stables ovenpå hinanden. Såvel natur/kampesten, fabriksfremstillede som støbte sten kan selvfølgelig anvendes. Her skal man lige erindre, at skildpadderne som nævnt er overraskende dygtige til at klatre. Der skal udvises megen omhu ved stablingen.

Rigtigt imponerende kan det blive, såfremt indhegningen regulært mures op af for eksempel natursten, brosten, mursten, herregårdssten, mv. Husk i så fald at støbe fundament, så det hele bliver stående, som du havde tænkt dig.

Du kan også (husk armering med f eks hønsenet eller lignende) støbe en flot indhegning i beton.

Her er der helt frit løb for de kreative evner!

Husk endvidere, at 90 cm er frostfri dybde, når man støber fundament.

Men du kan faktisk godt snyde og nøjes med 40 cm. Det er jo ikke fundamentet til et hus, du skal i gang med.

Linette Jensen har udført denne flotte opmurede stenmur til indhegning af sit anlæg. Hun siger, at det koster kræfter og arbejder at lave sådan en mur

Jeg har også set en fin indhegning muret op af gasbetonsten, der bagefter er pudset. Hvis sådan en mur kalkes hvid, vil det givet se meget græsk ud!

Komposithegn

Komposithegn vinder mere og mere frem. Det markedsføres som vejrbestandigt og vedligeholdelsesfrit. Materialet er træflis, kunststof, bindemidel og farvestof.

Det anføres, at det ikke kan angribes af råd, svamp eller alger. Det er derfor oplagt at overveje dette materiale, når der skal laves indhegning til skildpaddegården.

Vælg af gode grunde brædder med helt glat inderside.Hegnet kan monteres med stolper af komposit eller med aluminiums stolper som er designet til hegnet.

Prisen for sådan en indhegning er jo derefter.

Man kan også købe færdige højbede i komposit, og så har man jo uden videre en lille skildpaddegård fiks og færdig.

Hønsenet, volierenet, vildthegn

Der er selvfølgelig uendeligt mange løsninger.

Net er en nærliggende tanke, men lad alligevel være med at bruge hønsenet, volierenet, vildthegn eller i det hele taget net til indhegningen.

Skildpadden kan ikke få ind i sit indskrænkede hoved, at den ikke kan gå lige igennem, når den kan se lige igennem.

Vildthegn og trådnet med større masker er helt uanvendelige. Skildpadden stikker hovedet gennem nettet, og arbejder herefter for at få resten af kroppen med.

Endnu værre er det, at skildpadden som regel kan bruge trådnettet til "rebstige" ud af anlægget.

Mange landskildpadder er i tidens løb taget på springtur fra anlæg, der var indhegnet med trådnet. Trådnet dannner en skræddersyet "lejder" til skildpaddefodens negle. Landskildpadder virker ved første øjekast helt uegnede tilat klatre, men de er utroligt dygtige og meget tålmodige artister.

Men kan skildpadden ikke kommer over trådnettet, vil den under alle omstændigheder blive ved med at prøve at komme igennem. Den vil utrætteligt arbejde for at få resten af kroppen med. Til sidst ser både skildpadden og trådnettet ud derefter.

På samme måde må jeg fraråde brug af klart glas eller plexiglas/acryl til indhegning af et frilandsanlæg til landskildpadder.

Det ser pænt ud i starten, men skildpaddens konstante anstrengelser for at komme igennem får til sidst ruden til at se ud, som om den er sandblæst.

Hvis du vil bruge klare ruder i indhegningen, så sørg for, at ruden monteres over skildpaddens synshøjde eller blændes af i op til samme højde.

Læs mere her Bortløbet skildpadde

Yderligere hindringer for udbrudsforsøg

Indvendig i mit anlæg har jeg langs det meste af indhegningen lagt flade sten for at forhindre, at skildpadderne eventuelt skulle forsøge på at grave sig ud under anlæggets eternitsider. Nogle steder har jeg lagt løst grovkornet strandgrus. Hvis der bliver gravet her, skrider gruset hele tiden ned, således at der ikke kommer nogen flugtvej ud af anstrengelserne her. Jeg har dog aldrig set, at nogen af skildpadderne har forsøgt at grave sig ud under indhegningen.

Jeg prøver som nævnt at bilde mig selv og andre ind, at anlægget har en sådan størrelse og så afvekslende indretning, at skildpadderne ikke føler sig indespærret. De forsøger derfor ikke at flygte.

Lad være med at grave jorden i anlægget væk og derpå lægge hønsenet, trådhegn eller lignende ud over bunden, før du igen hælder jorden på. Det er en nærliggende tanke, at dette vil forhindre skildpadderne i at grave sig ud af anlægget.

Men der findes gruopvækkende historier om landskildpadder, der har gravet sig ned til og ind i sådanne net, og herved er blevet hængende i tråden med ben, klør, negle, hoved, osv.

Det er en ynkelig måde at blive invalideret og/eller dø på.

Hvis du lægger fliser i jorden for at holde skildpadderne inde i anlægget, afskærer du du den vigtige jordvarme, som er afgørende vigtig også for skildpaddens mulighed for at gennemstå vinterhi, hvis den har gravet sig ned. Fliser forhindrer også regnvand i uhindret at forsvinde helt ned i jorden

Rotter

Rotter er jo ikke lige sagen, når man holder skildpadder på friland!

Besøg af rotter i skildpaddernes anlæg er selvsagt helt uønsket. Du kan være heldig, at en eller flere rotter bare har været på kort visit og er forsvundet igen, uden at der er voldt nogen form for skade på skildpadderne. Men du kan sandelig også blive udsat for rottebesøg med fatale konsekvenser.

NB! Det er dog tilsyneladende en ret almindelig erfaring hos skildpaddeholdere i Danmark, at rotteangreb på skildpadder ikke synes at være kendt på aktive skildpadder i sommerhalvåret , men åbenbart alene finder sted på "sovende" skildpadder udendørs i vinterhi.

Rotter er en slægt af gnavere i musefamilien. Rotter er større end deres slægtninge musene, men vejer sjældent over 500 gram.

I Danmark findes der to rottearter: Den brune rotte (Rattus norvegicus) og husrotten (Rattus rattus).

Brune rotter får normalt 8-10 unger i et kuld, og forsøg har vist, at et rottepar i praksis under optimale forhold kan formere sig og blive til cirka 862 rotter på bare ét år.

Den brune rotte er den mest udbredte i Danmark. Den er størst, og den normale vægt for voksne individer er cirka 200-400 gram. Halen er lysere på undersiden end på oversiden, og den er kortere end længden på hoved og krop tilsammen. Ørerne er korte, brede og beklædt med fine hår, og snuden er relativt kort. Rottens pels er normalt brungrå på oversiden med en lysere, grålig bug. Det kan dog variere en del.

Den sorte rotte (husrotte) er mindre hyppig i Danmark, men dog ikke usædvanlig at spotte i landet. Den sorte rotte kan blive op til 40 cm lang. Den er generelt lidt mindre en den brune rotte.

Rotter kan gnave i alt, der er blødere end emaljen på deres tænder. Derfor kan rottetænder gå i lag med både kalksten, mursten, aluminium, zink, bly, plast og træ.

Både mus og rotter gnaver i genstande for enten at komme ind eller ud, men de kan også bare gnave for at undersøge forskellige genstande. Både mus og rotter har stor forkærlighed for at gnave i eksempelvis elkabler.

Rotter og mus’ lugtesans er særdeles veludviklet, og de kan snildt lugte, at der bag et stykke plast gemmer sig noget spiseligt.

Fra kloaksystemer kan rotter grave sig op gennem mange meter jord for at komme op til overfladen, og da de er ret stærke, kan de let skubbe en afløbsrist, der typisk vejer omkring 1,2 kilo, løs og derved skaffe sig adgang til en ejendom.

Rotter er på den ene side utroligt nysgerrige, men samtidig ekstremt mistroiske. De har en tendens til at undgå alt nyt som for eksempel nyopsatte klapfælder eller en bunke rottegift.

Rotter er desuden i stand til at forbinde virkning med årsag, og har de smagt på noget føde eller gift, der giver ubehagelige symptomer indenfor sekst til syv timer, så holder de sig fremover fra lignende stoffer med samme lugt og smag. Det er en af årsagerne til, at rottebekæmpelse kan være en vanskelig affære.

Se forskel på rotte og mus

Foroven ser du forskel på rottelort og muselort. Genbivelsen er i naturlig størrelse

Her foroven ser du forskellen på muse-og rottespor. Gengivelsen er i naturlig størrelse.

Foroven til venstre ser du en tabel over rotter og mus. Bemærk at tabellen er vejledende, der kan være forskel på de enkelte muse- og rottearter

Herefter følger en beskrivelse af rotter. Ser du en gnaver som ikke lever op til nedenstående beskrivelse og kendetegn, så er det ikke en rotte - men en mus. Der findes flere typer af mus med meget forskellige udseende, hvorimod rotten er nemmere identificere.

En anden tydelig forskel på mus og rotter er halen. På rotter bliver halen tykkelse tyndere mod halens spids, mens den på mus har samme tykkelse ved både halens spids og rod.

Rottesikring ? (Afværgelse/beskyttelse?)

Du må se i øjnene, at det faktisk er ret udsigtsløst at lave en effektiv rottesikring! Her kommer nogle af de forsøg, mange gør.

Ultralydskræmmer

En ultralydskræmmer ses på foto til venstre.

Denne model er solcelledrevet og reagerer med skræmmende ultra lyd og blitz på bevægelse.

Ultralydskræmmere til at holde pattedyr som rotter, mus, mår, ræve, hunde, katte, mv, væk anbefales af mange. Selvfølgelig især af producenterne. Også af brugere. Man finder dog også mange, der er afvisende og skeptiske overfor effekten. (Jeg hører til de skeptiske).

Ultralyd generer ikke skildpadder, hvis ører ikke kan opfange lyde på høje frekvenser.

Herover ses min ultralydskræmmer, som jeg har monteret på et spyd bag eternitindhegningen til mit anlæg. Den er solcelledrevet og reagerer med skræmmende ultralyd og blitz på bevægelse.

Jeg har anbragt en ultralydsskræmmer i mit store anlæg. Jeg har indstillet min ultralydskræmmer således, at dens sensor i sin rækkevidde kun dækker anlægget. (Jeg har hund, og den behøver jo ikke at udsættes for ultralyden. Hunden er en lille cavalier King Charles spaniel. Den har aldrig været inde i anlægget. Jeg har haft den fra hvalp, og den har fra helt lille lært aldrig at hoppe ind i skildpaddeanlægget).

Den europæiske landskildpadde kan kun registrere lydbølger mellem 100 Hz. og 1.000 Hz. (Prof. Dr. Walther Kirsche i Die Landschilskröten Europas.) Det vil sige, at skildpadderne kun kan høre dybe toner. Mine skildpadder og min hund er ikke påvirket/generet af min skræmmer.

Om den virker? Tjaeh. Siden kom op, har jeg ikke set rotter eller andre pattedyr i mit anlæg! -Jeg har da for så vidt heller ikke set løver! Så den er altså også en virksom løveskræmmer! Med andre ord, så ved jeg ikke, om den virker! Men ligesom mænds brystvorter er der for en sikkerheds skyld, så er min skræmmer der for en sikkerheds skyld!

Fodring af fugle

Under alle omstændigheder bør du ikke fodre fugle i din have med middagsrester. Den slags trækker rotter til.

Grønsager

Rotter elsker også grønsager, så udover at skildpadderne som nævnt andre steder aldrig må fodres med grønsager, så har du her yderligere et argument for, at der ikke ligger uspiste grønsager i din skildpaddegård!

Sikring af bunden i anlægget

Mange lægger/nedgraver forskellige slags net af metal og andre materialer i bunden af frilandsanlægget for at sikre sig mod rotter. Den slags holder erfaringsmæssigt overhovedet ikke rotter ude. Til gengæld kan skildpadder, der graver sig ned, blive hængende i den slags.

Rotter gnaver sig faktisk problemfrit gennem hønsenet og andre former for ståltråd.De gnaver sig lynhúrtigt gennem brædder og de fleste bygningsmaterialer. Rottens fortænder er effektive og skarpe som stemmejern og går gennem det meste som knibtænger! De skal herudover iøvrigt kun have et hul med diameter på bare 2 cm for at kunne passere igennem. Og skildpadder, der graver sig ned i jorden, kan som nævnt andetsteds nemt blive hængende i et nedgravet net med en negl/ben, så også af den grund skal man droppe det.

Hvis du lægger fliser i jorden, modvirker du fremkomsten/udbredelsen nedefra af den vigtige jordvarme, som er afgørende vigtig også for skildpaddens mulighed for at gennemstå vinterhi, hvis den har gravet sig ned. Fliser forhindrer også regnvand i uhindret at forsvinde helt ned i jorden.

Og rotterne er iøvrigt helt ligeglade med, om der skulle være forsøg på adgangshindringer i form af fliser, trådnet, osv, nede i jorden under anlægget. De hopper og klatrer hellere end gerne lynhurtigt og ubesværet over indhegningen for at komme ind. Det er osse nemmere og hurtigere for dem end at grave.

Indhegningen er som nævnt intet problem for rotter. Du kan ikke holde rotter ude ved at grave siderne ned til for eksempel 1 meters dybde. Eller mere. Og de hopper klatrer lynhurtigt og problemløst over. Uanset højden. Jeg har set rotter ubesværet og elegant smutte op ad en 2 m høj parcelhusvæg og ind på husets loft. Deres negle hæfter sig i alt.

Overdækning

Mange laver overdækning for at holde rotter ude. Den slags holder erfaringsmæssigt overhovedet ikke rotter ude. Rotter klatrer som nævnt let, hurtigt og ubesværet op ad alt og henover alt uanset højden, og de kan som nævnt lynhurtigt gnave sig gennem næsten alt, hvadenten det er ståltrådsnet, plastiknet eller andre former for net.

Hund Kat

Det hævdes af mange, at hvis man holder hund, bliver rotter borte fra matriklen. Rotterne skal kunne lugte tilstedeværelsen af hund.

På samme måde, hvis du holder kat. Også lugten af kat skal kunne holde rotterne væk. Hvis du ikke holder kat, kan du måske overtage brugt kattegrus fra en af naboerne, der har kat, og strø det ud på udvalgte steder!

Planter

Æteriske olier fra planter som fennikel, kamille, lavendel, mynte kan rotter ikke fordrage!

Disse planter er derfor oplagte at plante ud i dit frilandsanlæg og iøvrigt andre steder på matriklen! Lavendel er en rigtig middelhavsplante, så det er da oplagt at have i den i sin skildpaddegård. Skildpadderne rører den ikke!

Rotterne lever i alle kloaksystemerne her i landet. Her kommer rotterne fra, når du ser dem på grunden. Ser du rotter, er der nok huller eller skader på kolakledning eller dæksler hos dig eller naboen. Det altafgørende i forebyggelse af rotteproblemer er, at kloakker, dæksler og afløb er tætte og udført korrekt. Du skal løbende tilse, at dine installationer er ubeskadigede, på plads og i orden.

Hvis du mener at have rotter på grunden, har du pligt til at melde det til kommunen.

Rotter er natdyr. Hvis du ser rotter på din grund i dagslys, må du indse, at der nok er rigtig mange lige her for tiden!

Rottefælder

Ser du, eller har du på fornemmelsen, at du har rotter på matriklen, behøver du ikke nøjes med bare at melde dit problem til kommunen, som loven foreskriver. Du kan selv gå igang med at fjerne de ubudne gæster! Her ses eksempler på rottefælder, mv.

Ovenfor ses fra venstre billeder af smækfælde, giftboks, almindelig rottefælde og særlig smækfælde

Du kan på nettet og blandt andet i byggemarkeder købe rottefælder og smækfælder til rotter. (Nutella og Peanutbutter er fremragende lokkemiddel både til alle slags smækfælder og til "gammeldags" rottefælder!).

På nettet og i nogle byggemarkeder sælges også boxe til rottegift af samme slags, som de kommunale rottefængere bruger.

Men det er altså ulovligt for private i Danmark at indkøbe, besidde og bruge rottegift. Du kan i for eksempel købe rottegift i forretninger (også visse dagligvareforretninger) i Tyskland, og over nettet indkøbe rottegift fra Tyskland og det øvrige EU, men da dette som nævnt er ulovligt i Danmark, er dette selvfølgelig kun et tip til mine udenlandske læsere!

Hjælp/afdækning til nedgravede skildpadder?

Hvis man om efteråret ved tidspunktet for påbegyndelse af vinterhi mangler en eller flere skildpadder og kan regne ud, hvor de nogenlunde har gravet sig ned, får man naturligt nok den ide, at man godt vil hjælpe dem lidt gennem vinteren med yderligere at sikre stedet for vinterhi. Vintermåtter og andre måtter er et oplagt middel til dette. Det er nemt at lave overdækning på de relevante steder med sådanne måtter.

Men! De ovennævnte velmente overdækninger med vintermåtter, osv, må du kun foretage, hvis du er absolut sikker på, at der ikke er fare for rotter på din matrikel. Disse overdækninger tiltrækker nemlig erfaringsmæsigt rotter, der her finder behageligt ly for vinteren under måtterne. Der graves gange og "gryder" af rotterne. Og eventuelle skildpadder ender let som "dåsemad". Så er du i tvivl, og er du iøvrigt rigtig forsigtig, så drop det!

Ovenstående fotos er optaget af Virginia og viser skildpadder, der har været udsat for fatale vinterbesøg af rotter

Overdækning

En overdækning kan som udgangspunkt være en skæmmende indretning. -Er det påkrævet?

Hvis dine skildpadder er voksne dyr, er det ikke nødvendigt med overdækning.

I Grækenland er skildpadderne i naturen udsat for de samme rovdyr som i Danmark i form af for eksempel ræve, grævlinger, mår, samt herudover forvildede hunde, sjakaler og ulve og bjørne!

Jeg har set både ræv og grævling i velbesatte græske landskildpaddebiotoper. Desuden findes der også her krager og måger, samt betydeligt flere store rovfugle end i Danmark.

Skildpaddens skjold har igennem millioner af år været tiptop til beskyttelse af skildpadden. Som det fremgår af denne artikel, er mit frilandsanlæg ikke overdækket. Det var mit frilandsanlæg til halvvoksne landskildpadder, kaldet Kindergarten, heller ikke. Men overdækning er påkrævet, når ungerne er under 10 cm i skjoldlængde.

Mange laver overdækning for at holde rotter ude. Den slags holder erfaringsmæssigt overhovedet ikke rotter ude. Medmindre man sikrer så massivt, at udseendet mildt sagt kan diskuteres, og man har fuldstændig foragt for udgifterne. Se ovenfor.

Læs Vuggestuer

Men måske mener du, at det af særlige grunde er påkrævet med overdækning af dit frilandsanlæg også til større skildpadder. (Under alle omstændigheder skal dit anlæg overdækkes, hvis dine skildpadder ikke er så store. Jeg har som nævnt selv skildpadder gående i overdækket anlæg indtil de er mindst 10 cm store.)

Jeg tror, at den pæneste løsning med overdækning over et struktureret anlæg vil være en løsning med trådnet/ volieretråd på en firkantet ramme af lister/lægter hen over hele anlægget. Med andre ord ligesom en fuglevoliere.

Er der tale om et mindre anlæg, kan overdækningen for eksempel løses, ved at man bøjer stænger hen over anlægget ligesom ved et et telt, og lægger fuglenet henover.

Se billedet til venstre.

Lone H dækker anlægget (Vist på foto af forskellige anlæg hos andre landskildpaddeholdere længere nede) over med trådrammer, når hun er væk. Sådan!

Marianne Sjøholm har udført denne overdækning og har anvendt det fif at male trådvæv (og ramme) sort. Det giver en flot transparet virkning, når øjet ikke længere distraheres af det blanke metalnet.

Dræbersnegle (et problem?) Læs Dræbersnegle

Frilandsanlæg hos andre skildpaddeholdere

(Bemærk også de forskellige løsninger på spørgsmålet om indhegningen!)

Lige herunder ses 2 billeder af det mest formidable frilandsterrarium for landskildpadder, som jeg har set. -Nemlig Jan Lehmanns! Så elegant kan det også laves!

Jans flotte anlæg er delt i 2. Skildpadderne har en passage under glasruden.

Bemærk gammelt oliventræ!!

Der er flot finish, og meget Middelhavsstemning over Jan Lehmanns anlæg!

Gregers Gamborgs fine anlæg til europæiske landskildpadder.

Magnus Fjordager har udført dette veldisponerede anlæg.

Hanne Sunzenauers fine anlæg til voksne græske landskildpadder.

Lone Hs fine frilandsanlæg. Kan overdækkes: Se nedenfor

Per Søndergaard Gøhler Nielsens imposante anlæg. 6,5 ton marksten er lagt her.

Her ses Flemmings fine anlæg indrammet af plantesten.

Flemming har senere skiftet indhegningen ud med denne her!

Ole Nielsen har bygget sine frilandsanlæg sammen til en integreret enhed.

Benny Thorsens anlæg ses på de 3 ovenstående fotos. Han har lavet en lille dam i sit anlæg til europæiske landskildpadder. Selvom dammen er 1 meter dyb, er der ikke problemer for landskildpadderne. På billedet ovenfor ses en havvoksen marginata klatre op efter en tur i vandet. Ja, landskildpadder kan faktisk svømme!

Læs Kan landskildpadder svømme

3 fotos af Janni Albrektsens veldisponerede anlæg.

Søren Holms fine frilandsanlæg.

Mads Laursens markante anlæg.

Thomas Pedersen har fornemt løst spørgsmålet om indhegningen af anlægget, som det fremgår af de 2 fotos ovenover!

Thomas Dalmskov har sørget for minimale problemer med græs, mv, ved at lægge massivt med flade sten. Anlægget er ca 80 m2, og det indeholder græske landskildpadder og europæiske sumpskildpadder.