. 
.
.Balkantur 040m3x.jpg)
Balkantur 146beskm3.jpg)
.Balkantur 1592korrbeskm3xx.jpg)
.Balkantur 1100korrbeskxm3.jpg){kind=small}
.
.Balkantur 617beskm3.jpg)
.
.
..
.
.
Startside Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6
Denne artikel er senest ændret i september 2017
 |
 |
Sardinien 2017 KUGs Rejsefortælling Side 1 |
| »Dreaming, after all, is a form of planning« (Gloria Steinem) |
Dejlige Sardinien bliver man ikke færdig med i en ruf. Det blev KUG (Kratluskere Uden Grænser) sandelig heller ikke på turen i 2016. KUG, dvs Thomas og jeg, ville derfor afsted igen til Sardinien i maj måned 2017. Også for at få taget nogle flere solskinsbilleder. Vejret i 2016 var ikke det bedste på Sardinien i april måned, da vi var der sidst. Denne spændende ø med hele 3 forskellige arter af europæiske landskildpadder og meget mere, måtte bestemt genbesøges! 
Planlægningen foregik som altid på mange niveauer
Den lille kønne mauriske landskildpaddeunderart Testudo graeca nabeulensis lever på Sardinien. Den er hjemmehørende i Tunis. Men det er jo heller ikke så langt væk fra Sardinien!
Onsdag den 3. maj 2017
Blaf en kulde i Danmark, lige fra om morgenen!
Udenfor chartersæsonen gik der ikke direkte fly fra Danmark til Sardinien i maj 2017, så det blev med flyskift undervejs. Som sædvanlig i Europa med en Airbus A320 på første del. Sidste del til Cagliari var med den lille flymodel CRJ 900 fra DASH. (Lufthansa).
På foto til venstre er vi lige landet i Cagliari.
Denne lille flyver slår iøvrigt ret voldsomt med vingerne, når der er lidt turbolens i luften.
Vi forlod det mest iskolde og blæsende danske forår i mands minde og landede kl 18:00 i behagelig Middelhavsvarme.
Heldigvis var vi mødt i god tid i Københavns lufthavn, så der var tid nok til liige at få en sagkyndig ekspedition af den store jagtdolk, som Thomas havde liggende i håndbagagen. (Han var kort tid forinden kommet tilbage til Danmark fra Grønland, og så var dolken da bare blevet liggende der!)
Til alt held kom han pludselig i tanke om dolken 3 skridt fra rullebåndet med plastikbakker i security. Han kontaktede straks den venlige uniformerede dame ved båndet for at overdrage dolken til hende til destruktion, så der ikke om lidt blev opstandelse og voldsomme reaktioner, når den blev konstateret tilstede ved gennemlysningen af håndbagagen.
Hun fortrak ikke en mine, da han holdt den hen mod hende! Hun mente derimod, at det var da synd, hvis Thomas skulle skille sig af med det store flotte stikvåben. Hun skrev nogle ting på en seddel og sendte Thomas tilbage ned til check in skranken med kniven. Her emballerede de uden snak kniven omhyggeligt og forsvarligt i en dertil indrettet specialæske, og den blev sendt med til Sardinien som indskrevet bagage med reference til den allerede indleverede kuffert. Og det kostede gratis! Og den store dolk kom med hele vejen til Sardinien og dukkede op på bagagebåndet i lufthavnen i Cagliari uden videre i sin specialpakke, da vi var landet dernede!! Uden snak nogen steder, hverken nu eller senere. -Hvad siger man så?
Fortøjningsøl i den lune aftenluft ved solfaldstid ved vores faste vandhul i Cabras. Maden indtoges senere i en atmosfærefyldt lokal sardinsk spiserestaurant. Spiserestauranterne på sardinien tager ikke hensyn til eventuelle turisters besynderlige dagsrytmer. Her på øen åbner restauranterne først kl 21:00, hvor ordentlige folk spiser! Fat det!
Efter hurtig selvbetjening på bagagebåndet fik vi udleveret bilen i lufthavnen og kørte straks op mod den hyggelige landsby Cabras. Undervejs ringede jeg til Hotel Villa Canu, som forkælede os i 2016 under vores to ophold der. De havde selvfølgelig plads. Herefter vores fortøjningsøl på det faste sted fra sidste år, og kl 21:00 som altid på Sardinien tip top spisning med menu fra det gode sardinske køkken, og derpå slentretur i den stille nat i den charmerende landsby.
Helt stille nat i de stille gader i Cabras. Kun vores fodtrin gav genlyd mellem de gamle facader på vores vej hjem til det lille familiehotel.
Torsdag den 4. maj 2017
Morgenmaden på Hotel Villa Canu rummede selvfølgelig som sidste år det sædvanlige omfattende sardinske hotelmorgenmadstilbud bestående af lune Croissanter i alle søde udgaver og variationer , samt andre forskellige lune og søde brød af berlinerpfannkuchen typen, mv.
(Det er med at dy sig her!) Men rummede også mere anerkendte og fordøjelsesrigtige ting, hvis man brugte tid på at lede i buffeten.
Solen skinnede fra om morgenen. Det var blæsevejr, men det er skildpadderne jo helt ligeglade med.
Hurtig og målrettet kørsel over til den fine halvø Sinis, hvor vi fra sidste år vidste, at der var biotoper for den lille afrikanske underart af maurisk landskildpadde Testudo graeca nabeulensis, der har sin oprindelse i Tunis lige syd for Middelhavet. Og for den bredrandede sardinske landskildpadde (Testudo marginata sarda). Og for græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni)
Den urgamle kirke Chiesa di San Giovanni di Sinis ligger ved de fønikiske og puniske begravelser (begravelsesby) til den antikke by Tharros, hvis ruiner vi besøgte sidste år. Der er tale om Sardiniens ældste byzantinske kirke. Den er et romersk kvaderstensbyggeri, opført i det 6. og 7. århundrede.
De helt flade og sparsomt bevoksede strandenge på Sinis er biotop for Testudo graeca nabeulensis. Allerede nu er der ikke meget spiseligt her. Om nogle måneder er det hele svedet af i den hede sardinske sommer.
Der er ikke meget at gemme sig i her. Engdragene ligger iøvrigt kun 1 meters penge over havoverfladen (der er som bekendt ikke noget iagttageligt tidevand i Middelhavet, så området overskylles ikke uden videre), men skildpadderne er altså lige her!
Efter nogen tids gennemsyn af biotopen lykkedes det at spotte turens første landskildpadde. Det var ikke uventet en maurisk landskildpadde. Den flotte lille underart Testudo graeca nabeulensis, som skulle leve lige her.
Smuk lille maurisk landskildpaddehun (Testudo graeca nabeulensis) på 15 cm.
Der var masser af trykspor fra landskildpadder her i biotopen, som er den typiske bitop på Sardinien for denne art. Men vi vi så i dag ikke mere end et enkelt eksemplar.
Der var masser af trykspor fra skildpadder i den første biotop, som vi omhyggeligt vandrede rundt i denne flotte solskinsmorgen. Så der lever altså mange eksemplarer her. Vi fandt dog kun en enkelt smuk hun, og det var så det. Selvfølgelig gik hun ikke rundt her muttersalene (alle tryksporene), men den slags er altid et spørgsmål om timing. Al erfaring fra mange år viser, at hvis der ikke viser sig flere skildpadder indenfor de første timer, så viser der sig faktisk ikke flere, selvom vi yderligt bruger mange flere timer på søgningen i den samme biotop. Vi brugte et par gode timer på at nyde naturen og dens stemninger i det fine forår her. Fandt ikke flere skildpadder, og tog så videre for at prøve at finde en ny biotop her på Sinis halvøen. Det lykkedes!
Autentisk landskildpaddebiotop på Sinis halvøen.
Testudo graeca nabeulensis vandrer afsted i solen. En fin lille han på 10 cm
I denne knastørre og hede biotop så vi landskildpadder. Både den fine og smukke lille mauriske landskildpadde (Testudo graeca nabeulensis) og den smukke græske landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni). Der var altså tale om en fællesbiotop for disse to arter.
 |
 |
| Lille maurisk landskildpaddehun (Testudo graeca nabeulensis) 15 cm stor. |
Thomas fandt tourens tredje landskildpadde. Igen en Testudo graeca nabeulensis.
Biotop for maurisk landskildpadde (Testudo graeca nabeulensis og græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni).
Biotop for maurisk landskildpadde (Testudo graeca nabeulensis) og græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni) (Fællesbiotop).
Biotop for maurisk landskildpadde (Testudo graeca nabeulensis) og græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni). Middelhavet i baggrunden pynter voldsomt! Sydspidsen af Sinis halvøen ses oppe til venstre på foto.
Biotop for maurisk landskildpadde (Testudo graeca nabeulensis) og græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni). Der er tale om en udstrakt og stor biotop.
En gammel og forladt hytte beklædt og dækket med tagrør fra biotopen er et indtryksfuldt indslag i miljøet! Bevoksningen var næsten helt fladtrampet af skildpaddernes karakteristiske trykspor rundt om denne hytte. Men vi så ikke en eneste skildpadde lige her. Timing igen!
Det er en stegende hed middagsstund, men der er stadig enkelte landskildpadder fremme.
Her vandrede en maurisk landskildpadde på 13 cm forbi. Det var en voldsomt beskadiget hun. Den fejlede dog herudover ingenting. Var adræt og livlig.
Nu var det blevet så stegende varmt i den nådesløse sardinske sol, at vi besuttede at køre til S. Giovanni for at drikke iskolde colaer, spise is, osv. Herefter tilbage til nye biotoper og fortsætte arbejdet. Det var jo ikke for sjov, at vi var her! 
Bare man dog kunne flytte disse markante kalksten med hjem til frilandsanlægget!
Her går der så lige en rigtig pæn lille maurisk landskildpadde og leder efter lidt spiseligt!
Voldsomt smuk lille maurisk landskildpaddehan (Testudo graeca nabeulensis) på 12 cm.
Der vandres en del igennem i sådan en biotop. Se godt efter! Dette er den typiske biotop for maurisk landskildpadde (Testudo graeca nabeulensis). Men i dette tilfælde altså også for græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni).
Maurisk landskildpaddehun (Testudo graeca nabeulensis). Den er 14 cm stor.
Bugskjold og rygskjold på maurisk landskildpaddehun på 13 cm
Der er iøvrigt også fugle på Sardinien (selvfølgelig). Midt i skildpaddebiotopen ses en biæder (Merops apiaster) inspicere KUGs færden.
Uglerne kikkede skeptiske på KUG fra deres kalkstensformationer.
Igen en autentisk biotop for maurisk landskildpadde (Testudo graeca nabeulensis). Nu ved du efterhånden, hvordan sådan en ser ud!
Der er huler i kalkklipperne. Man må jo liige se, hvad der sådan ellers lever dernede!
Der var landskildpadder i denne biotop.
Dagen gik på hæld. Vi fandt efterhånden ikke flere landskildpadder i biotoperne de sene eftermiddagstimer. Vi havde i det hele taget ikke fundet så mange landskildppadder i dag. (Sardinien er ikke som Balkan. Man vader ikke rundt i skildpadderne her. Der må virkelig gøres en indsats, hvis man vil opleve dem i biotoperne!)
Vi havde i går for en sikkerheds skyld reserveret vores rum i Hotel Villa Canu i Cabras for yderligere en nat, så det var jo nemt. Der kørte vi hen og tog et forfriskende bad, før vores vores ventende fortøjningsøl på KUGs stamsted i cabras. Derpå en fin lun forårsaften med den virkelig gode sardinske mad, osv.
Læs videre på Side 2
Startside Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6
