...............

 

Startside Denne artikel er senest ændret i juli 2017

Æglægning

hos europæiske landskildpadder

 

I blokken til højre ses overskrifterne i denne artikel Landskildpaddeæg, Æg fra græsk landskildpadde, Æg fra bredrandet landskildpadde, Æg fra russisk landskildpadde, Hyppighed og omfang af æglægning, Hvornår lægges der æg? Æglægningshøjene, Læggenød, Før gravningen, Dominans, Gravningen, Speciel gravemetode, Adfærd under gravningen, Æglægningen, Æglægning helt uden gravning, Hvordan finder jeg de nedgravede æg?, Hvor lang tid går der mellem parring og æglægning?, Kan en landskildpaddehun, der ikke går sammen med en han, godt lægge æg?

 

En bredrandet landskildpaddehun er netop begyndt at grave sit æglægningshul i en af højene i frilandsanlægget.

Landskildpaddeæg

Som andre landskildpadder lægger de europæiske landskildpadder hårdskallede æg. Hårdskallede æg er ikke som andre reptilers blødskallede æg i stand til at vokse i takt med fosteret. Landskildpaddernes hårdskallede æg ligner fugleæg.  Og ligesom på fugleæg er skallen af kalk. Men fugleæg virker ligesom mere sprøde/porøse i skallen. Landskildpadddeæg er fra starten meget hårdere end fugleæg, og de er nærmest "krystallinske" i skallen. De er derfor mege stærke og robuste.

For eksempel: Hvis en æglæggende landskildpaddehun ikke får fanget et æg op og styret det på plads med bagbenene, som hun plejer, straks når ægget forlader kloaken, falder det ned i bunden af den gravede æglægningsgrube og lander ovenpå de andre æg med et hørligt smæld. Men der kommer ingen revner eller beskadigelser i hverken det nylagte æg eller i de andre æg. Landskildpaddeæggene bliver dog med tiden blødere og mere skrøbelige under inkubationen. Man antager, at dette skyldes, at æggeskallens kalk under inkubationen forbruges af fosteret til at danne skjold og knogler iøvrigt.

Den græske landskildpaddes æg er nogenlunde på størrelse med dueæg og har også samme ovale (oval betyder som bekendt æggeformet) udseende. Den bredrandede landskildpaddes æg og den mauriske landskildpaddes æg er kuglerunde som bordtennisbolde og næsten lige så store. Den russiske landskildpaddes æg er store og meget aflange.

Æg fra græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri)

Græske landskildpaddeæg fra Testudo hermanni boettgeri er normalt 4-5 cm store. De er hårdskallede. De er kalkovertrukne. Der er sædvanligvis 3-8 æg i et enkelt læg. (Jeg har dog fået 12 æg i et enkelt læg fra en enkelt hun, der vejer næsten 4 kg.) I gode og varme somre lægger mine græske hunner 2 læg. Helt unge hunner lægger de første år kun 2-3 æg i et læg. Vægten af æg fra Testudo hermanni boettgeri ligger normalt indenfor 20-30 gram.

Æg fra bredrandet landskildpadde (Testudo marginata)

Den bredrandede landskildpadde lægger nærmest kugleformede æg i modsætning til for eksempel den græske landskildpadde, der lægger ovale æg. Æggene er hårdskallede. De er kalkovertrukne som fugleæg.

Den bredrandede landskildpaddes æg er ca 4 cm store. Hunnen lægger sædvanligvis op til 14 æg i et læg. I gode og varme somre kan hun lægge 2 læg eller op til 3 læg. Helt unge hunner lægger kun 2-3 æg i et læg de første år. Vægten ligger normalt indenfor 20-35 gram.

I juni 206 begyndte en fuldvoksen marginatahun at grave sine æg ned lige her under en hørpalme. Efter 1/2 times tid droppede hun det imidlertid igen, fordi palmerødderne hindrede videre adgang til jorden.
Ikke noget nyt i det.
Men et par dage efter begyndte denne nu 13-årige marginatahun at grave samme sted! Det er allerførste gang, hun lægger æg.
Da hun nåede ned til palmens rødder, indstillede hun da ikke gravningen. Hun fortsatte bare med at sparke massivt med benene, og fik da efterhånden også sparket rødderne i stykker, således at der nu var uhindret adgang til fortsat gravning.
-Det tog bare lige et par timer ekstra.
Fantastisk, at en ung landskildpaddehun, der aldrig har prøvet det før, er i stand til at fuldføre gravningen af et optimalt æglægningshul uden at kunne se, hvad hun i grunden laver, og uden at lade sig distrahere af nogetsomhelst!
Der kom 2 æg!
Ikke de sædvanlige store kuglerunde marginataæg, men meget små og meget aflange æg!
Unge marginatahunner, der lægger æg første gang, lægger sædvanligvis små æg. De kan også være lidt ovale, ligesom hermanniæg. -men disse 2 æg er ekstremt aflange!

Æg fra russisk landskildpadde (Testudo horsfieldii)

Russiske landskildpaddehunner lægger som regel kun 2-3 æg i et enkelt læg. Dette er jo et væsentligt mindre antal æg end, hvad de græske hunner sædvanligvis lægger. For ikke at tale om de bredrandede landskildpadder. Æggene er hårdskallede. De er kalkovertrukne som fugleæg.

Er det russiske læg ikke stort i antal af æg, er de russiske æg til gengæld større end de andre europæiske landskildpaddeæg. En størrelse på 4,5-6,5 cm er almindelig. De russisk æg er ret langagtige, somme tider meget langstrakte i faconen. Vægten ligger normalt indenfor 15-30 gram.

De eneste landskildpadder, der ikke lægger hårdskallede æg, er de store arter Manouria emys og Manouria impressa fra Sydøstasien.

Jeg holder som bekendt mine europæiske Landskildpadder i udendørs.

Læs Frilandsanlæg

Og mine skildpadder kommer i hi om vinteren. Mine skildpadder har derfor en fast rytme for æglægning og parring ligesom i deres hjemstavnsbiotoper.

Læs Parring

Hyppighed og omfang af æglægning

Mine bredrandede hunner Testudo marginata lægger æg 1-4 gange i løbet af sæsonen. Der går 20-40 dage mellem hver æglægning. I hvert læg er der 5-11 æg. Æggene er kuglerunde, og vejer 20-35 gram.

Mine græske hunner Testudo hermanni boettgeri lægger æg 1-2 gange i løbet af sæsonen. Der går ca. 30 dage mellem hver æglægning. I hvert læg er der 1-5 æg. Jeg har dog enkelte gange fået hele 12 æg i eet læg fra en græsk hun, men hun er også en ordentlig bamse på knapt 4 kg. Det er ret almindeligt, at store græske hunner lægger op til 8 æg i et enkelt læg, men 12 er usædvanligt. Æggene er ovale (oval betyder forresten da osse ægformet!), og vejer 20-30 gram.

Mine russiske hunner Testudo horsfieldi lægger æg 1-2 (3) gange i løbet af sæsonen. Der går 20-27 dage mellem hvert læg. Æggene er ekstremt aflange, og vejer 15-30 gram. Russiske æg er med andre ord de største. Dette hænger sammen med, at russiske landskildpaddehunner kun lægger ganske få æg i hvert enkelt læg. Generelt forholder det sig sådan med de europæiske  landskildpadder, at æggene bliver mindre, jo flere æg der er i hvert enkelt læg. Unge hunner lægger også mindre og færre æg end ældre hunner.

Hvornår lægges der æg?

Her i biotopen i Næstved lægger skildpadderne æg i månederne maj, juni, juli og august. Hovedsagelig i maj og juni. Mere sporadisk i juli og sjældent i august. Aldrig senere her hos mig. Æglægning i juli og august foretages typisk af hunner, der lægger æg for anden eller tredje gang samme år.

Hvis du holder dine landskildpadder i indendørs terrarie, vil du opleve, at æglægning kan ske nårsomhelst hele året rundt. Ofte uden at hunnen prøver at grave et æglægningshul (som hunnen måske heller ikke har nogen mulighed for på grund af terrariets struktur og bundlag), og således, at der med mellemrum dumpes et æg hist og her. Disse æg kan selvfølgelig godt være befrugtede, hvis der er en han til stede i bestanden af landskildpadder, eller som følge af sædgemme. I så fald er det bare med at få ægget lagt i rugemaskine for en sikkerheds skyld, hvis du vil se resultater.

Hvordan kan en gravid skildpaddehun rumme så mange æg, der jo på et tidspunkt ovenikøbet bliver overtrukket med kalk og derfor ikke kan klemmes sammen uden at gå i stykker? En gravid landskildpaddehun kan jo ikke som en gravid pattedyrhun løse pladsproblemet ved at få "mave på". Skjoldet kan af gode grunde ikke udvide sig. -Jo, man har faktisk konstateret, at landskildpaddehunners vævsmasse er i stand til at kunne komprimeres ekstremt meget. På denne måde afgives der plads til de voksende æg i hunnens bughule.

Røntgenfoto af Thereses unge russiske landskildpaddehun Polka. Man ser, hvor utroligt meget plads 4 kalkovertrukne æg optager i skildpadden!

Æglægningshøjene

Der graves æg ned på et (næsten) alt for lille areal.

Vores landskildpaddehunner lægger fortrinsvis deres æg i æglægningshøjene. Den ene høj skråner mod sydøst og består af grusblandet blomstermuld. Det er den høj, som jeg anlagde først i sin tid. Jeg har til formålet blandet bundlaget i forholdet 4 dele blomstermuld til 1 del grus. Jeg har dog ved den seneste udvidelse af denne høj også anvendt harpet muld, også blandet op med grus i forholdet 1-4. Almindelig havejord er helt bestemt udmærket som grundsubstans, men jorden i vores have består af meget tung og klæg lerjord. Den klæber som våd cement, når den er våd, og den er hård som beton, når den er tør. Derfor blev løsningen hos mig i de første år pottemuld. -Og herefter også harpet muld.

Hvert forår fylder jeg frisk pottemuld i krukker og kummer i haven, således at der kan plantes blomster og tomatplanter, mv, til en ny sæson. Den gamle muld bliver genbrugt i skildpaddegården. Resultatet af muld- og grusblandingen er en let, porøs og alligevel fast jord.  Pottemuld køber jeg billigt i store sække i byggemarkeder. Harpet muld har jeg hentet på en materialeplads her i Næstved. Æglægningshøjen er indrammet af kampesten, og der ligger enkelte kampesten og rager op i selve højen. Herved skabes der "akkumulatorer" til at opsamle varmen fra solen og give den videre til jorden.

Den anden æglægningshøj vender mod syd med en lille streg mod vest. Den blev etableret ved den sidste udvidelse af skildpaddegården i efteråret 2007. Materialet i denne høj er grusblandet jord. Blandingsforhold 3:1. Jorden har jeg fået leveret udefra/hentet selv. Det er almindelig havemuldjord. Denne høj er også indrammet af store sten.

Den tredje æglægningshøj blev skabt ved min seneste udvidelse af anlægget i 2012. Jorden her er grusblandet gammel kompost fra havens drift genem årene.

NB! Når du lægger jord ud og fylder jord på til høje i anlægget, så er det en god ide at lave højen 10-20 % højere end ønsket. Så meget falder den erfaringsmæssigt sammen allerede den første vinter. Under alle omstændigheder er det godt at have jord liggende klar til at fylde efter med hen ad vejen. Jorden pakker lige så stille tættere med tiden.

Græsk landskildpaddehun graver æglægningshul i æglægningshøj

Det er vigtigt, at en æglægningshøj har en skråning, der vender mod solen. Jordblandingen skal være så let, at der ikke samles for megen fugt i højen, men samtidig så fast, at højen ikke tørrer ud. Den skal videre være så løs, at skildpaddehunnen kan grave nogenlunde ubesværet i den, men samtidig så fast, at hullets sider ikke skrider sammen, når hunnen graver æglægningsgruben. Disse krav skal være opfyldt, før skildpaddehunnen graver sine æg ned. (Det lyder mere indviklet, end det er. Du er ikke i tvivl, når du arbejder med jorden.)

Læggenød

Man taler om læggenød, når en æglægningstrængende landskildpaddehun (uanset af hvilken grund) - ikke kan lægge, eller ikke vil lægge sine æg. Mulige årsager kan være dårlig socialisering, stress (evt. påført af ejeren), terrarieforhold, næringsstof- og mineralmangler, mangel på tilstrækkelig plads eller konkurrence med andre hunskildpadder, mv. Sjældent sker det også, at et æg faktisk er deformt eller for stort. Desuden kan akutte og kroniske sygdomme manifestere sig som læggenød.

Hvis en hun er længe om at lægge sine æg, behøver man dog ikke straks at blive nervøs. Især ikke hvis der er tale om en førstegangslæggende hun. Men også en hun, der er i rutine med at lægge æg hvert år, kan faktisk godt tøve med lægget, og sågar springe et helt år over uden at lægge sine æg, uden at dette nødvendigvis er problematisk for hende. Det er også ret normalt, at en hun kan gå søgende rundt i anlægget i dagevis og vise tydelige tegn på æglægningstrang, uden at hun alligevel får lagt æggene. Der kan faktisk godt gå op til et par uger. Især hvis der for eksempel er tale om en skildpaddehun i et udendørs anlæg, og der optræder en periode med køligere temperaturer. For eksempel en kold maj måned. Der kan tillige ske det, at hun dropper et enkelt æg eller to ovenpå jorden, i overnatningshuset eller et andet tilfældigt sted i denne situation.

Mange velmenende og overnervøse skildpaddeholdere farer faktisk alt for hurtigt til dyrlægen og får givet vefremmende indsprøjtninger. Vær lige lidt tålmodig i nogle uger, før du griber til den slags. Heller ikke her kan man sammenligne med pattedyr.

Al respekt for den frygtede læggenød, men jeg har bemærket, at den optræder betydeligt hyppigere i snakken på forum- og debatsider, end i virkeligheden. En landskildpaddehun kan efter min langeårige erfaring af en eller anden grund godt holde sine æg tilbage i et helt år uden problemer. Hvis skildpaddehunnen opfører sig helt normalt, er livlig, har naturlig appetit og går normalt, så er der sædvanligvis ingen grund til uro. (Man må dog være opmærksom på, at "tilbageholdte æg" kan overtrækkes med kalk flere gange, jo længere tid, der går. Så kan det alligevel ende problematisk, fordi skallen på denne måde bliver for tyk, og ægget derved bliver for stort til ubesværet at kunne passere igennem æggelederen).

Men hvis hunskildpadden halter, slæber på benene, er slatten og ligger mere eller mindre ubevægelig, er der noget galt. Læggenød er en meget sandsynlig forklaring. Det er ikke unormalt, at en æglægningstrængende hun laver gravebevægelser ud i luften nogle gange og på flere lokaliteter, inden gravningen starter. Men hvis det står hyppigt på, uden at der ellers sker noget, er der sandsynligvis også i denne situation tale om læggenød.

Hvis skildpadden fremtræder sløv og har symptomer som de ovennævnte, eller er du i det hele taget bekymret, så søg krybdyrkyndig dyrlæge. Denne kan eventuelt tage et røntgenbillede og kan behandle med midlet oxytocin, som er et véstimulerende præparat. Behandlingen kan dog være risikabel for dyret i tilfælde, hvor bækkenet er for snævert, eller hvor det er iøvrigt skønnes, at ægget/æggene knuses under de voldsomme sammentrækninger, som oxytocin fremkalder i muskulaturen, når veerne sættes kraftigt igang i æggelederen. (Veerne starter indenfor få timer efter medicineringen) .

Læggenød optræder ikke alene, når skildpadden stresses af, at der ikke findes en egnet læggehøj (Faktisk kan en velfungerende landskildpaddehun i den situation godt løse problemet ved bare at dumpe æggene på den bare jord).

Herudover kan stress i det hele taget fremprovokere læggenød. Husk igen på, at landskildpadder skal have fred. De må ikke uafladelig berøres, tages op, flyttes rundt på, inspiceres, aes, osv. Læggenød vil også kunne optræde hos forkert holdte skildpadder, der er fejlernærede/opfodrede, som ikke får kalk og vitaminer, mv., som holdes på for lav temperatur, og som holdes for tørt.

Ved indendørs hold må man især være opmærksom på, at tørt og løst bundlag, som er uhensigtsmæssigt for sundt hold af europæiske landskildpadder, heller ikke er optimalt for æglægningstrængende hunner. Bundlaget skal være så løst, at der kan graves i det af skildpaddehunnen. Men det skal altså også være så fast, at det ikke skrider sammen under processen. Resultatet skal jo blive en tilstrækkelig dyb og stabil/holdbar grube, der ikke styrter sammen under processen, og hvori æggene kan lægges. Hunnen graver normalt, indtil hun mærker, at hun ikke kan komme længere ned i gruben med benene for skjoldkanten, der ofte til sidst hviler på tværs hen over hullet.

Man må ikke tvangsbade sine skildpadder

læs Badning og vand

men i denne situation, hvor der ser ud til at være problemer med at få æggene lagt, kan et eller flere lune bade somme tider starte veerne. Varme omgivelser (og varmelampe) er i det hele taget en rigtig god ide.

Den krybdyrkyndige dyrlæge kan også operere skildpaddehunnen som sidste mulighed for at afhjælpe problemet. Da der som regel ikke er plads til indgrebet andre steder, vil indgrebet ske i form af Coeliotomi. Dette er en krævende, vanskelig og omfattende operation, hvor man går ind gennem skildpaddens bugskjold. (Det skæres op.)

Læggenød er bestemt ikke ufarligt for skildpadden. Den kan blive alvorligt syg, og dødsfald er en sandsynlig og forventelig afslutning på miseren, hvis der ikke skrides til handling, når diagnosen er læggenød. De blokerede æg forsvinder ikke af sig selv.

Bredrandet landskildpaddehun og græsk landskildpaddehun graver æg ned samtidig.

I æglægningshøjen er der som nævnt indfældet sten, dels for at skabe og fastholde højens struktur, dels fordi sådanne sten virker som varmeelementer, der optager strålevarme fra solen, og derpå afgiver varmen til højen. Desuden forsinkes temperaturfaldet om aftenen, fordi stenene holder på varmen og afgiver den løbende, ligesom radiatorer.

Græsk landskildpaddehun Alexis lægger æg i det hul, hun har gravet udenfor æglægningshøjene.

Jeg må have ramt rigtigt med etableringen af æglægningshøjene, for de er hunnernes foretrukne æglægningssteder.  Det er dog sket nogle gange, at der er gravet æg ned andre steder i frilandsanlægget. Som regel har hunnen fundet et jordområde med omgivende og dybtliggende kampesten eller flade natur/betonsten, der kan samle varme. Men der kan også lægges æg i helt specielle omgivelser! Se for eksempel foto nedenunder af Cleopatra, der næsten hvert år graver æg ned i et område med knust granit. Og derunder et foto af Artemis, der graver æg ned i og vandret ind i en stensætning. Der var 5x7 cm mellem stenene, men alligevel lykkedes det at få placeret 6 æg inde i hullet! Jeg fjernede uopdaget æggene, mens hunnen sundede sig efter anstrængelsen, inden hun begyndte at dække hullet til. Denne tildækning var en krævende opgave, fordi det meste af den op/udgravede jord var faldet ned foran stensætningen. Og læs længere nede beretningen om Alexis, der kun vil grave ovenpå en flad sten.

Græsk landskildpaddehun Cleopatra graver sit andet læg i 2012 ned i et område med knust granit.

 

Artemis graver æglægningshul vandret ind i en stensætning.

 

Dalmatinsk landskildpadde og russisk landskildpadde graver æg ned synkront.

 

En æglægningshøj ses midt i på billedet foran den lille dam. Højen er lettere håndluget for græs.

Før gravningen

Cassiopeja går rundt og snuser tæt til jorden, før hun finder et egnet sted at grave.

Inden en europæisk landskildpaddehun graver sit æglægningshul, har hun sædvanligvis i nogle dage forinden været noget urolig og er gået søgende omkring og har snuset til jorden mange steder. Hun spiser normalt heller ikke i tiden op til æglægningen.

Der kan godt gå flere dage med at snuse, før det rigtige sted er fundet.

Landskildpaddehunnen kan nu og da grave et hul, som hun igen forlader uden at begynde æglægningen. Dette betegnes mange steder i skildpaddelitteraturen som »prøvehuller«. Om det er en rigtig betegnelse, ved jeg nu ikke. Hvorfor skulle en æglægningserfaren skildpaddehun begynde at grave »prøvehuller«? Der kan vel være sket det, at hun har følt sig forstyrret undervejs, eller jordens konsistens/fugtighed har ændret sig et stykke nede, eller der har måske ligget en forstyrrende sten i jorden, eller der har igen været andre konkrete årsager, som ikke umiddelbart kan udfindes/gennemskues for iagttageren. 

Vejret kan måske også have indflydelse. I den kolde sommer i 2015 blev der først gravet æg ned en af mine europæiske landskildpadder 1 måned senere end normalt. Desuden gjorde jeg en særlig iagttagelse: Jeg holdt øje med en gammel græsk landskildpaddehun, der siden begyndelsen af juni 2-3 gange om ugen og somme tider 2-3 gange samme dag begyndte at grave. Efter nogen tid forlod hun hver gang bare stedet igen og begyndte kort efter at grave et nyt sted. 3 af gangene dækkede hun ovenikøbet omhyggeligt hullet til igen efter gravningen, uden at have lagt æg. Jeg gravede hver gang efter, fordi jeg kunne jo have overset lægningen. I slutningen af juli gravede hun så endelig "igennem" og lagde omsider sine 4 æg. Jeg tilskrever det den elendige sæson, som dette år bød på? Læggenød i klinisk forstand var der jo ikke tale om. Hun lagde jo æggene til sidst, som hun skulle. Tålmodighed er også her vigtig for iagttageren!

Bredrandet hun og russisk hun gravede i samme hul. Efterhånden flettede deres bagben ind i hinanden, uden at det påvirkede deres forehavende. Jeg flyttede russeren lidt væk. Den bredrandede hun fortsatte den programmerede gravning helt uforstyrret. Russeren sundede sig lidt og genoptog kort efter gravningen det nye sted. Begge lagde befrugtede æg og klækningsprocenten var normal.

 

Æglægningstrængende græsk hun (Alexis) udøver dominans over en anden græsk hun.

Dominans

Jeg har nu og da set en landskildpaddehun bevæge sig rundt i anlægget med alle tegn på trang til snarlig æglægning og herunder bemærket, at hun prøver at bestige såvel hunner som hanner fuldstændigt som en brunstig han. Ind imellem bliver det ikke bare ved forsøget, hvis den udsatte skildpadde ikke straks forføjer sig bort. Adfærden forløber fuldstændig som en parring mellem han og hun, og jeg har hørt en sådan "parrende" græsk hun udstede høje pibende toner under akten fuldstændig som en han.

Dette antages at være en midlertidig dominansadfærd for at få de andre skildpadder til at fortrække fra området, således at hun kan få ro til at grave sine æg ned uforstyrret.

Alexis udøver som altid dominans inden den forestående æglægning. Hun lagde 12 æg.

Dominansadfærd ses også hos pattedyr. For eksempel ses kvier tit bestige hinanden, selvom begge er hunner. Dominansadfærd er en del af magtspillet, når der skabes og fastholdes en hakkeorden i en gruppe dyr. Man ser det for eksempel også, når man indlemmer en ny skildpadde i sin bestand. Udover at bestige de andre skildpadder kan en æglægningstrængende landskildpaddehun også vise dominansadfærd ved at bide de andre dyr i hovedet og benene for at få dem til at fortrække.

Det kan dog ske, at en gravid hun slet ikke følger de ovennævnte forudgående adfærdsmønstre. Jeg har enkelte gange set en af vore europæiske landskildpaddehunner uden forudgående afvigende adfærd forlade et måltid mælkebøtter og gå direkte op på højen og påbegynde gravningen af et æglægningshul. Der er altså desværre ikke altid tale om forudgående signaler, der kan henlede vores opmærksomhed på en forestående æglægning.

Her er det Hera, der skal lægge æg, og som bider den store Alexis i hovedet for at få hende væk.

 

En 13 år gammel græsk landskildpaddehun (Testudo hermanni boettgeri) graver æglægningshul i Balkananlægget.
Der lægges 3 æg, der nænsomt fordeles i hullet med bagbenene. Der dækkes omhyggeligt til bagefter.
Man kan ikke se, at der har været gravet her, når hun er færdig.
Alt dette kan hun udføre uden årelang erfaring, og helt uden overhovedet at kunne se, hvad hun foretager sig. Imponerende!

Specielt æglægningssted

En anden variation af æglægningsadfærd udvises af min meget store græske hun Alexis. Jeg fik hende i 1995. Først i 2008 lagde hun æg. Efter at have stresset rundt i mange dage gravede hun i en kun 4-5 cm. bred fuge mellem 2 flade sten. Hun gravede faktisk mest ovenpå de flade sten. Der blev næsten ikke flyttet jord i fugen. Jeg regnede ikke med, at der kunne komme noget anvendeligt ud af det, og måtte desuden køre i et uopsætteligt ærinde. Da jeg flere timer senere kom tilbage, lå der 5 æg i fugen og 7 æg ovenpå stenen i varmt solskin.

I 2009 stressede hun igen rundt i flere dage, og begyndte også flere gange med nogle dages mellemrum at grave i samme fuge og ovenpå den samme sten. Jeg løftede hende op, fjernede den flade sten, og satte hende ned igen, alt mens hun fortsatte med sine gravebevægelser ud i den tomme luft. Da hun blev sat ned igen, gravede hun uanfægtet videre i den nu frilagte jord. Hendes "graveprogram" var altså startet, og hun blev ikke distraheret overhovedet! Hun fungerede fuldstændig som en computerstyret robot. Der blev gravet ialt 9 æg ned i jorden! Hun dækkede omhyggeligt hullet til efter endt æglægning.

År 2009 . Jeg har løftet stenen op, og Alexis graver uanfægtet videre.

I 2010 lagde hun ikke æg overhovedet! (Så vidt jeg ved!)

I 2011 (billedet til venstre) forsøgte hun at grave igen det samme sted, hvor jeg nu havde lagt en mindre sten, således at der var en tilstrækkelig bred fuge, hvis hun skulle begynde.

Men nu gravede hun bare direkte ovenpå stenen. Jeg flyttede hende flere gange hen til fugen, men hun kravlede tilbage og fortsatte med at grave ovenpå stenen.

Jeg fjernede igen stenen, og hun gravede 11 æg ned i det nu frilagte område. 3 uger senere gravede hun 7 æg ned samme sted. Underligt med hendes fascination af den flade sten!

I 2012 "same procedure". Der kom 12 æg. 1 måned senere valgt hun for første gang et fint sted i den nyeste æglægningshæj og gravede 9 æg ned der.

I 2012 skete påny ganske det samme. Igen måtte jeg flytte den flade sten.

 

Men 2. læg i 2012 foregik et fint sted i den seneste udvidelse af anlægget!

I 2013 gravede hun 11 æg ned samme sted. Altså i fugen mellem de flade sten, hvor jeg måtte fjerne en sten. En måned senere gravede hun igen 11 æg ned samme sted. Man kan iagttage, at skildpadderne, som de vanedyr de er, hver dag solbader på nøjagtigt samme sted. Er hunnerne også så meget vanedyr, at æggene stort set lægges præcist samme sted, ligegyldigt hvor uhensigtsmæssigt stedet iøvrigt synes at være for os andre?

I 2013 gravede Alexis igen æg ned 2 gange og begge gange i sit oprindelige favoritsted mellem de flade sten. Hver gang måtte jeg flytte den flade sten, der nu ikke mere bliver lagt tilbage. Hun lagde 11 æg i hvert læg.

Foretrukne dage for mine landskildpaddehunner til nedgravning af æg er solskinsdage, hvor det har regnet (eller hvor jeg har sprinklet anlægget) dagen/natten forinden. Under alle omstændigheder har jorden sikkert i denne situation den rigtige konsistens, fugtighed og lugt, og det begrunder vel valget af den slags dage til gravning. Det kan dog undtagelsesvis ske, at der graves, selvom det ikke har regnet i nogen tid. I regnvejr graves der aldrig æg ned, medmindre gravningen er påbegyndt i solskin, og det herefter er begyndt at regne (vi er jo i Danmark). Gravningen og æglægningen gøres i så fald færdig, selvom både skildpadden og æggene bliver kolde og våde. Helle har i sådanne situationer holdt en paraply over skildpaddehunnen, så den kunne grave færdig og lægge æg i tørvejr (det var en russisk hun), således at det kun var Helle, der blev våd.

Normalt sker gravningen i perioden fra sidst på formiddagen til først på eftermiddagen. Altid i solskin. Der graves aldrig æg ned om natten. Er jeg sikker på ?? -Men jeg har en enkelt gang set en græsk hun påbegynde gravningen kl. 19:00. Det havde regnet om natten forinden, og solen var først begyndt at kikke lidt frem sidst på eftermiddagen. Nu var der ikke længere sol på æglægningshøjen, og alligevel gik hun i gang på dette sene tidspunkt. Temperaturen var 20 grader, men faldt hastigt. Det var i maj måned. Gravningen gik uendeligt langsomt med de kolde stive ben. Kl. 22:45 var hun omsider færdig og havde klappet hullet til. Der var lige akkurat lys nok til, at jeg kunne se at grave æggene op med min plasticske. De skulle jo ind i rugemaskinen.

Ung græsk landskildpaddehun (Testudo hermanni boettgeri) på 9 år graver æg ned i bundlaget i mistbænken i Kindergarten. Det er (så vidt jeg ved) første gang, hun lægger æg. Der kom 3 æg. Alle mindre i størrelsen end den sædvanlige størrelse på æg fra voksne græske landskildpaddehunner. De 2 af æggene var befrugtede og klækkede normalt.

Gravningen

Hunnen vender som regel altid bagenden mod solen, når hun graver. Jeg har kun få gange set andet! Æglægningshullet graves med bagbenene. Der graves skiftevis med højre og venstre bagben. Benet foretager en roterende bevægelse ned i jorden, og  derpå løftes det løsnede materiale op af hullet med bagbenet. Under gravningen er skildpadden dybt koncentreret, og lader sig tilsyneladende ikke umiddelbart distrahere af omgivelserne. Gravningen fortsætter, indtil skildpaddehunnens bageste skjoldkant hviler på jorden tværs over hullet, og benene derfor ikke kan nå længere ned i jorden. Hullet er som regel konisk.  Nu og da kan det være svagt pæreformet. Skildpaddehunnen bruger normalt 35-45 minutter til at grave hullet. Herefter holdes en pause på nogle minutter.  

Græsk landskildpaddehun og bredrandet landskildpaddehun graver æg ned.

Speciel gravemetode

Jeg har aldrig set landskildpadder grave æglægningshuller på andre måder, end ved "bare" at grave hullet med bagbenene på en hel åben og skyggefri solfyldt plet. Dette gælder også russiske landskildpadder. Men så fik jeg en gruppe russiske landskildpadder fra Tadjikistan. Og oplevede noget helt nyt:

Dette her har jeg faktisk aldrig set før i året 2015!
En af mine store, gule, russiske landskildpaddehunner fra Tadjikistan gravede sig den 13. juni 2015 ned under en træstamme med hovedet først og forsvandt.
"OK, det er også voldsomt lummervarmt i dag, så hun vil vel bare lidt væk fra solen", tænkte jeg enfoldigt.
Efter nogen tid havde hun imidlertid vendt sig nede under jorden og kom nu tilbage til overfladen med hovedet først. Pop!, sagde det.
Herefter begyndte hun halvt nedgravet under træstammen at foretage de velkendte rytmiske bevægelser, der kendetegner en landskildpaddehun, der graver æg ned!
Hold da helt op!
Der gik over det dobbelte af den tid, der normalt medgår til denne proces. -Ialt 5 timer!
Så forlod hun hulen.
Jeg gravede, og fandt umiddelbart ikke noget. Men fortsatte af gode grunde. Og langt nede under træstammen i hård sammentrampet jord fandt jeg 3 store og kraftige æg.
Dem havde jeg aldrig nogensinde fundet, hvis ikke jeg tilfældigt fra starten havde set hende grave sig ned under stammen med hovedet forrest.

Denne store russiske landskildpaddehun fra Tadjikistan gravede sig den 26. juni 2015 med forbenene ned under denne busk, kom delvis op på den anden side og lagde derpå æggene underbusken. Det var den tredje store russiske hun fra Tadjikistan, der nu gravede æg ned i 2015. Interessant er det, at den første æglæggende hun den 8. juni 2015 gravede sine æg ned under bladene på en palmelilje, den anden hun gravede sig den 13. juni 2015 med forbenene ned under en træstamme, vendte sig om og lagde æggene under træstammen. Og den tredje hun gravede sig nu den 26. juni 2015 med forbenene ned under en lille busk og lagde æggene her nede under busken.
Ellers har jeg hidtil kun set europæiske landskildpaddehunner (og herunder russiske hunner) grave æg ned med bagbenene i helt åbne, skyggefri og solbeskinnede områder.
Kan det skyldes, at russiske landskildpadder fra Tadjikistan lever under så ekstreme sommertemperaturer på de store stepper i Centralsien, at de instinktivt beskytter nedgravede æg mod alt for høje udrugningstemperaturer ved at grave ægge ned i skyggen?

Igen den 7. juli 2015 i eftermiddag så jeg den spektakulære udførelse af den helt specielle metode, som mine russiske landskildpaddehunner fra Tadjikistan praktiserer, når de lægger æg.
Atter gravede en hun sig ned på hovedet under en træstamme, vendte rundt nede i jorden og kom op igen med hovedet forrest.
Hvorefter den sædvanlige ægnedgravningsprocedure gik i gang.


Herefter gik det hele lidt i stå, fordi det begyndte at regne.
Hurtigt frem med en parasol til overdækning!
Nu begyndte så de kendte bevægelser, som udføres af en æglæggende landskildpaddehun. Det gik meget langsomt.


Hun var knapt færdig (efter ialt et par timer) med at stampe jorden til, før yderligere en hun gjorde krav på stedet og forsøgte at skubbe hende væk. Det var da også praktisk, at æglægningsstedet nu var blevet 5-stjernet efter at viceværten havde sørget for komfortabel parasolafdækning for regnen.
Jeg holdt den påtrængende hun tilbage med hånden, mens den æglæggende hun gjorde sig færdig.
Herefter flyttede jeg hunnen, der nu måtte holde fyraften, og gravede efter æg, mens jeg fortsat holdt den påtrængende hun tilbage med den anden hånd. Hun skulle jo ikke grave ned og beskadige de allerede lagte æg. Der lå 3 store æg, viste det sig.


Mens jeg fjernede æggene, tabte den påtrængende og æglægningstrængende hun tålmodigheden og begyndte at grave med bagbenene lige der, hvor jeg holdt hende.
Jeg fyldte det udgravede hul op med jord, og nu gravede hun sig ned med forbenene og med hovedet forrest på det netop benyttede og nu frigivne æglægningssted.
Hun fortsatte uendeligt langsomt ca 1/2 time, mens regnen trommede mod parasollen. Så gik hun i stå.

Adfærd under gravningen

Når en æglægningstrængende landskildpaddehun begynder at grave ud til æglægning, er hun sædnanligvis vanskelig at forstyrre. Både af os mennesker og af de andre skildpadder i hendes omgivelser. Det virker som om et egentlig æglægningsprogaram går i gang.

For eksempel denne junidag:

Bestemt ingen søstersolidaritet her!!
Den 131 år gamle græske landskildpaddeHUN Petra, som jeg modtog tidligere i foråret 2017, arbejdede fra dag 1 massivt på at etablere hakkeorden i Balkananlægget. Altså med hende som ubestridt dronning og direktør for det hele.
Alle uden undtagelse, dvs store og små, hunner og hanner, blev konstant skubbet og puffet, bidt i hoved og ben, og udsat for ramning af skjoldet.
Alle havde efterhånden lært det. De gik straks af vejen, når hun viste sig!
Men den 1. juni 2017begyndte Bastiane L. at grave hul til æglægning i solen først på eftermiddagen. Og når æglægningsprogrammet først er aktiveret i landskildpaddehunnen, viger hun jo ikke så gerne.
Ved 15:00 tiden så jeg den gamle Petra i fuld gang med at moppe Bastiane under gravningen.
Da vi skulle væk fra biotopen i andet ærinde, blev Petra derfor sat ind i drivhuset, hvor hun kunne finde nogle andre at genere.
Da vi kom hjem kl 18:00, havde hun imidlertid for længst indfundet sig hos Petra igen og genoptaget chikanen, som det ses på foto ovenfor. Bastiane forsøgte desuagtet stadig at gennemføre sin gravning. Solen var nu væk, og der var ikke sket de store fremskridt med graveriet.
Petra blev nu igen fjernet. Denne gang effektivt. Graveriet fortsatte (langsommere og langsommere) i den tiltagende kulde .
Først kl 21:45 var de 11 æg endelig lagt, og hullet dækket til.

Æglægningen

Efter at have holdt pause efter gravningen, begynder hunnens halespids at svinge langsomt fra side til side. Hovedet trækkes ind og herved øges presset under skjoldet i den anden ende. Når pattedyrhunner skal føde, bruges muskler i bughulen, underlivet og maven. På denne måde skabes det nødvendige pres. Landskildpadder har på grund af skjoldet ikke den samme mulighed. I stedet ses halsmuskulaturen taget i anvendelse. Hovedet trækkes helt ind under skjoldet. På denne måde skabes det nødvendige pres. Desuden kan man se, at landskildpaddehunnen  rejser sig på bagbenene, og sænker sig igen. Benmusklerne tages altså også i anvendelse til at skabe presset. Halen bliver langsomt tykkere, og det hvide æg begynder at komme til syne. Når det slipper fri af halen, fanges det (som regel) op af det ene bagben, der styrer ægget mod hullets bund.

Græsk landskildpaddehun er lige ved at slippe et æg.

Det nylagte æg er fugtigt på hele overfladen. Med bagbenene arbejdes ægget nu grundigt på plads. Herved klæber der sig et fint lag jord rundt om det fugtige æg. Efter et par minutter gentager det samme mønster sig. Efterhånden er samtlige æg »ordnet på plads« ved siden af og ovenpå hinanden. Alle æggene har efter pedalarbejdet lidt jord siddende rundt om skallen.

Russerhun Amanda lægger æg.

Jeg har læst, at den smule jord, der klæber til de fugtige æg, af naturen er bestemt til at skulle danne en slags adskillelse mellem æggene, således at de ikke ligger i direkte kontakt med hinanden i tilfælde af, at der skulle opstå råd i og/eller mug på nogle af æggene. Gad vide om denne teori er holdbar?

Efter æglægningen skraber hunnen den opgravede jord ned over æggene, medens jorden hele tiden meget grundigt og omhyggeligt trampes til. Bugskjoldet bruges også tilsidst til at jævne jorden helt ud, og "klappe" den til. Når hullet er dækket til, er det tit umuligt at se, at der har været gravet lige her. Skildpaddehunnen plejer at bruge en halv times tid på tildækningen af æggene. Herefter går hun som regel med noget usikre skridt ind i et af overnatningshusene og tager sig en lur. Hun er selvfølgelig træt efter anstrengelserne. Det kan dog ske, at hun spiser først. Af og til drikker hun en del efter overstået æglægning. Dette adfærdsmønster er ens for alle vore europæiske landskildpaddehunner. 

Æglægning helt uden gravning

I årenes løb har jeg enkelte gange i sæsonen fundet et enkelt æg ligge i overnatningskassen. Også liggende ovenpå overnatningskassen. Jeg har aldrig opdaget, hvilken hun, der har lagt det. Jeg har lagt ægget til udrugning, og nogle gange har det fundne æg været fertilt og har klækket normalt. Hvorfor ægget bare har været droppet uden forudgående nedgravning, ved jeg ikke. Der har været tale om både græske og bredrandede æg.

I den elendige sommer 2015 fandt jeg også enkelte gange et enkelt græsk æg i overnatningskassen. Men der blev også fundet enkelte græske æg dumpet ovenpå jorden i det fri helt tilfældige steder. Både i skygge og i fuld sol. En af dagene fandt jeg ialt 2 græske æg på een gang, og en anden dag fandt jeg 1 græsk æg og senere på dagen yderligere 3 græske æg. Jeg ved ikke, hvem der har lagt æggene, men jeg havde mistanke til 2 hunner, der i dagevis forud havde opført sig uroligt og søgende. Æggene blev lagt i rugemaskine. En morgen, hvor det havde regnet i stænger hele natten, så jeg 2 æg ligge ved siden af en sovende græsk landskildpaddehun. Da jeg løftede hende op så jeg, at hun lå på et knust æg. Om aftenen havde hun ikke været der. Hun må altså være gået ud senere og have smidt æggene i regnen.

Kold morgen efter kraftigt regnvejr så jeg en græsk landskildpaddehun ligge ved siden af 2 droppede æg. Øverst bag skjoldet ses skallen fra et knust æg. Forholder det sig sådan, at hos nogle æglægningstrængende græske landskildpaddehunner skal der kraftig solvarme (manglede hele juli måned i 2015) til at starte "graveprogrammet"? Således, at de i mangel herpå bare dropper æggene hvorsomhelst for at komme af med dem?

Hvordan finder jeg de nedgravede æg?

Hvis det er umuligt at se, at der har været gravet æg ned, og man ikke lige har overværet det, hvordan opdager man det så?

Testudo marginata

Det gør man skam heller ikke! (altid)

Selvom jeg er meget opmærksom, kan det ikke på nogen måde afvises, at der i skildpaddegården ligger nedgravede æg, som jeg ikke har kendskab til. Jeg har da også en enkelt gang ved et tilfælde, hvor jeg skulle grave en plante ned, opdaget nogle nedgravede æg, som måtte have ligget i jorden i ihvertfald 10 dage. De blev lagt i rugemaskinen, og klækkede minsandten planmæssigt!

Men jeg har også på et tidspunkt skullet flytte en plante. Da jeg stak graveskeen ned i jorden, sagde det knas, og det viste sig, at der lå et hidtil uopdaget gammelt læg i jorden fra forrige år.!

Som det fremgår af det foranstående, kan en landskildpaddehun uden forudgående varsel pludselig grave æg ned. Det vil være overstået inden for et par timer, og det kan ikke altid konstateres bagefter. Med andre ord f.eks. lige mens man er på arbejde, eller bare er ude at handle ind. Selvom vi har en mistanke, nytter det ikke at veje skildpadden. Som nævnt kan den finde på at spise og især drikke en del bagefter, så et evt. vægttab kan ofte være udlignet. I øvrigt har jeg én gang stået med en hun, der havde et pludseligt og uforklarligt vægttab. Meget sandsynligt pga. æglægning. Men hvorhenne lå så æggene? Håbløst!

Cassiopeja har fundet det rigtige sted til at grave æg ned.

Til brug for den situation, at vi i et længere tidsrum er forhindret i at holde øje med skildpaddegården, og det ikke er muligt at sætte naboen eller andre på opgaven, har jeg drysset jeg et tyndt lag små granulerede kalksten ud over højen, således at en opgravning under alle omstændigheder vil være synlig. En majdag var vi således  væk hele dagen. Da vi kom hjem, kunne jeg i et lille område se, at jorden havde været vendt. De hvide kalksten/kalkgrus var blandet op med den sorte muldjord. Jeg gravede forsigtigt, og fandt 11 marginataæg!

Et andet år var vi bortrejst i 4 dage i maj. Da vi kom hjem, kunne jeg igen takket være det udspredte kalkgrus se, at jorden havde været vendt 2 steder. Det ene sted fandt jeg 10 marginataæg. Det andet sted fandt jeg 4 hermanniæg.

En anden majdag i flot solskin var jeg væk i 4 timer. Da jeg kom tilbage, så jeg igen straks, at jorden havde været vendt. Jeg gravede på dette sted og fandt 4 hermanniæg. Mange skildpaddeholdere har sat videokameraer op over deres frilandsanlæg. Så kan de lige se det optagede igennem, når de kommer hjem og konstatere, om der har været æglægninger og hvor. Webcameraer bruges også.

Her ses det let, at jorden har været vendt! Der lå da også 2 hermanniæg.

 

I det sorte område ses jorden tydeligt at være vendt. Der lå 4 hermanniæg.

 

Bredrandet hun graver æg ned foran overnatningskasse inde i drivhus.

 

Efter tildækningen vil hunnen typisk bevæge bagenden frem og tilbage i vifteform over stedet, mens jorden glattes helt ud med bagbenene.

Hvor lang tid går der mellem parring og æglægning?

Her forholder det sig ikke som du tror. Det er helt anderledes hos landskildpadder end hos pattedyr!

Læs Parringen

Kan en landskildpaddehun lægge æg, selvom hun ikke går sammen med en han?

Ja det kan hun godt.

Læs Parringen

 

 

Startside