......... ......

 

Startside Denne artikel er senest ændret i august 2023.

Kalk

til landskildpadder

Indholdsfortegnelse: Overskrifterne i denne artikel ses i blokken til højre Kalk, Vigtigt!, Tetyshavet, Uddybning, Kalk afgørende nødvendig, Hønseæggeskaller, Granuleret kalk/kalkgrus, Sneglehuse, Sepiaskaller, Knuste muslingeskaller, Dyreknogler, gevirer, mv, Vitaminiseret kalkpulver, Vitaminiseret kalkpulver, Vi-Spu-Min, Kalkholdigt vand, Overdosering med kalk?, Når skildpadden æder andre sten end kalksten.

Smuk græsk landskildpaddehun af østarten (Testudo hermanni boettgeri) i sin hjemstavnsbiotop ved Kalodiki i Grækenland. Som det fremgår af foto, er grunden her næste ren kalk! Du behøver altså ikke spare på kalken i dit anlæg!

Kalk

Ingen er vel i tvivl om, hvad kalk er, når vi taler om kalk til skildpadder. Men alligevel. Kalk er i daglig tale fællesbetegnelsen for flere produkter/mineraler.

Her kommer de tre hovedgrupper af det, der sædvanligvis kaldes kalk:

1 Calciumoxid (brændt kalk, ætsekalk) CaO

2. Calciumhydroid (læsket kalk) Ca(OH)2

3. Calciumcarbonat (kulsur kalk) CaCO3. dette er en fællesbetegnelse for al uorganisk og organisk udfældet calciumcarbonat. Det er denne form for kalk, som anvendes til landbrugets marker, til mennesker og til dyrehold (For eksempel fjerkræ og skildpadder).

De to andre former for kalk holder vi os fra.

Og det er følgelig calciumcarbonat, der er den kalk, som er vigtig for skildpadderne. Skildpadderne bruger kalken i deres system uden at tage sig af, om kalken er organisk eller uorganisk udfældet.

Kalk er kalk, Calciumcarbonat er calciumkarbonat!

Vigtigt!

Det er som nævnt meget vigtigt, at landskildpadder får kalk. Både dannelse af skjold og knogler kræver meget kalk. Allermest mens skildpadderne vokser. Og teoretisk vokser skildpadderne hele deres lange liv. Læs for eksempel om dette i Brian Pursall: "Mediterranian Tortoises".

Især når hunnerne danner kalk over deres æg, kræves der meget kalk. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med kalk i foderet og/eller kalksten nok til dette formål, tages kalken fra skildpaddens skjold og knogler iøvrigt.

I de græske landskildpadders hjemstavnsbiotoper er urterne fyldt med den meget kalkrige jords kalk

Alle europæiske landskildpadder har deres biotoper og lever i områder, hvor jorden er mættet af kalk. De urter og græsser, der vokser her, er derfor allesammen særdeles kalkrige, og de udgør en stor og konstant kalkforsyningskilde for skildpadderne.

Desuden kan skildpadderne supplere kalkindtaget ved at æde løs af de kalksten, der ligger overalt i/på jordbunden i biotoperne.

Bredrandet landskildpaddehan i kalkrig biotop ved Igoumenitsa i Grækenland.

Tethyshavet

Spændende teori: For mange hundrede millioner år siden lå det såkaldte Tethyshav hen over middelhavsområdet. Mod vest strakte det sig ud i Atlanterhavet. Mod øst bredte det sig langt ind i Asien. Den sydlige kystlinje lå et godt stykke nede i Nordafrika.

Den nordlige kystlinje gik fra øst nord for Det Kaspiske Hav, videre nord for Sortehavet, videre mod vest nord for Rumænien og Bulgarien, fortsatte gennem Alperne og videre mod vest et stykke oppe i Sydfrankrig, ned gennem det østlige Spanien, hvor kystlinjen drejede stik nord ved Gibraltar og fortsatte mod nord langs Den Iberiske Halvø op til De Britiske Øer.

Herfra strakte den sig gennem Nordtyskland (dækkede danmark, der som bekendt er meget kalkrigt), og fortsatte op langs den svenske og norske vestkyst.

I løbet af 300 millioner år samledes der på bunden af dette hav et enormt tykt kalklag, der i dag udgør jordbund og bjerge rundt omkring Middelhavet. Netop indenfor grænserne af dette kalkrige område lever i dag de landskildpadder, der kaldes middelhavsskildpadderne eller De Mediterrane Landskildpadder.

Bemærkelsesværdigt i denne sammenhæng er unægteligt, at der som bekendt ikke lever landskildpadder i Portugal. Dette har altid givet anledning til undren, og der har været søgt mange forklaringer.

Her kommer så yderligere en forklaring: Portugal ligger lige akkurat udenfor Tethyshavet og dermed udenfor den massive kalkmættede undergrund, der i dag bebos af De Mediterrane Landskildpadder. Er det en plausibel forklaring på, at der ikke lever landskildpadder i Portugal?

Ung Testudo hermanni boettgeri på kalkgrund ved Eleftherio i Grækenland.

Uddybning

Den europæiske landskildpaddes knogler kræver til sund vækst ikke alene masser af den nødvendige kalk, men der skal også være et specifikt forhold mellem kalk (calcium) og fosfor. Det bedste forhold er mindst 2:1. Altså mindst dobbelt så meget kalk som fosfor.

Dette reguleres af det nødvendige D3-vitamin, som "hjælper" skildpadden til at "bruge" kalken. Nyere forskning viser, at D3 også er også meget vigtigt for immunsystemets funktion.

For meget fosfor er et problem. Den typiske, men forkerte, skildpaddekost i form af grønsager og salat indeholder rigeligt fosfor og meget lidt kalk. Dette har vist sig at være en vigtig faktor i metabolisk knoglesygdom/metabolic bone disease (MBD) og pyramidedannelse i rygskjoldet.

Hvis calcium/fosfor forholdet i foderets indhold er forkert, således at der er for meget fosfor i det indbyrdes forhold, sker der meget populært sagt det, at fosforatomerne under væksten suser ind i benstrukturen og tager kalkatomernes plads.

Der sker yderligere det, at skildpadden begynder at tære kalk fra knoglerne, fordi den herudover jo ikke får tilstrækkeligt kalk tilført på foderet. Så bliver knoglerne gummiagtige og svage, og man ser typisk, at skildpadden ikke længere bruger sine bagben, der ikke kan bære den.

To andre mineraler spiller iøvrigt også afgørende roller i optagelsen af kalk i skildpaddens knogler (calciummetabolismen). Det drejer sig om magnesium og bor. Et forhold på 2:1 mellem calcium og magnesium er meget vigtig.

For at modvirke dette og for at få calcium / phosphor-forholdet op til det sunde minimum på mindst 2:1, er det klogt at overdrysse foderet med kalk (calciumcarbonat). Ved indendørs hold! Især om vinteren.

Læs foder og vækst Bobler i næsen

Om vinteren fodrer jeg med Pre Alpin i den periode, hvor det er umuligt at finde ukrudt i naturen. Jeg drysser vitaminiseret kalkpulver ud over dette, hver gang jeg fodrer.

Jeg drysser aldrig foderet (ukrudt fra naturen) med vitaminiseret kalkpulver i sommerhalvåret i frilandsanlægget udendørs. Det er helt unødvendigt. Der er rigeligt med kalk og vitaminer i dansk ukrudt! (Mere om vitaminiseret kalkpulver senere i denne artikel).

Kalk afgørende nødvendig

Under alle omstændigheder er tilstedeværelsen af kalk som nævnt meget vigtig for de europæiske landskildpadder. Skildpadder har som alle hvirveldyr først og fremmest brug for calciumcarbonat til at opbygge knogler og bendannelser.

Men det stopper ikke her. For calcium behøves mange andre steder i kroppen. Det har central betydning for nervebeskeder, muskelkoncentrationer, blodrensning, og for enzymatiske aktiviteter. Calcium er af stor betydning for mange kropsfunktioner. Kort sagt: Uden calcium fungerer kroppen slet ikke.

Da det ene hjul griber ind i det andet i organismen , kan alle hjul kun dreje rigtigt og gnidningsfrit, hvis alle hjul funktionerer , som de skal. Blokeres hjul På "nøglesteder", lammes hele systemet. På samme måde forholder det sig med selve organismen. Uden muskelkontrol ingen bevægelse. uden nervemæssig styring intet funktionerende nervestystem, osv.

Disse funktioner er så vigtige, at de faktisk har højeste prioritet ved fordelingen af calcium. Først når disse funktioner er tilstrækkeligt tilgodeset ved den skete kalktilførsel til skildpadden, står knogleopbygningen for tur.

Ovenfor ses udsnit af Faxe Kalkbrud

Denne prioritering , der her foretages af skildpaddens krop, viser sig tydeligt ved for lille tilførsel , altså underforsyning, af kalk. Ved konstant underforsyning af kalk sørger kroppen for at sikre sine egne depoter af kalk.

For herudover at sikre sig, at der er tildstrækkelig med kalk "for hånden", henter kroppen yderligere som nødværge kalk tilbage fra den allerede indlejrede kalk i knogler og bendannelser!

Man må desuden holde sig for øje, at skelettets andel af den samlede kropsvægt hos skildpadder er mange gange højere end hos alle andre hvirveldyr. Dette skyldes den specielle skeletopbygning khos skildpadder, hvor størsteparten af skelettet består af store ben/knoglelader i rygskjoldet (under hornpladerne). Faktisk er dette benpanser gennem evolutionen dannet af skildpaddens ribben. Denne forholdsmæssigt store skeletmængde kræver massiv tilførsel af kalk.

Skjoldet hos landskildpaddeunger udgør 21% af den samlede kropsvægt. Hos voksne landskildadder er andelen med tiden steget til 29 % (gennemsnitsværdier). Især ungdyr kræver på grund af væksten voldsomt store mængder calcium til at styrke og udbygge hårdheden i skjold, skelet, mv. Men selv store mængdet kalk betyder som andre steder i denne artikel beskrevet intet, hvis den rigtige mængde af det vigtige UV-lys, D3-vitaminer, osv ikke er til stede.

Hvis calciummængden er for lav i organismen, fordi der ikke tilføres nok kalk gennem foder og tilstedeværelsen af kalk på andre måder i omgivelserne, betjener kroppen sig af sin egen mængde af calcium. Det trækkes direkte ud af knogler og bendannelser. Rakitis bliver følgen af dette!

Hos ungdyrene fører underforsyning med kalk til de alt for velkendte deformationer og blødgøring af skjoldet og videre til i sidste ende en befriende død.

Hos voksne dyr fører det til osteomalaci, en smertefuld udgave af engelsk syge. Knoglebrud ses ikke sjældent som umiddelbar følge. Men defromationerne fører i sig selv til en lang liste af yderlige fysiske forringelser og sygdomme. Nedsættelser af lungefunktionerne, forringelser i og nedsættelser af udviklingen i andre organer med deraf følgende sygdomme, bevægelsesindskrænkninger, forringet fødeoptagelse og metabolisme, osv.

Hos hunskildpadder findes selvsagt et yderligere stort behov for kalkforsyning til den nødvendige udvikling af æggenes skal.

Fodring med oxalsyreholdige planter menes at kunne ødelægge skildpaddens kalktilførsel. Læs Foder

Dalmatinsk landskildpaddehun (Testudo hermanni hercegovinensis) i sin biotop på kalkgrund i Kroatien.

Hønseæggeskaller

I bunden af skildpaddegårdene lægger jeg kogte hønseæggeskaller fra husholdningen. De består som bekendt af ren kalk. Skildpadderne spiser ivrigt af disse æggeskaller. Jeg anvender skaller fra kogte æg, som jeg piller til vores mad. Det er derfor af praktiske grunde, at æggene er kogt inden. (Æggene pilles jo ikke, før de koges!)

Jeg er af gode grunde ikke bange for, at skildpadderne skulle blive smittet med for eksempel salmonella fra fjerkræ . Det er smitte fra skildpadde til menneske, der kan give anledning til overvejelser. Nu er det altså sumpskildpadder og ikke landskildpadder, man skal tage sig iagt for, når der tales om salmonella. Kogte æggeskaller er iøvrigt under alle omstændigheder kimfrie. Læs Salmonella

Hurtigt pillede hønseæg giver i løbet af et par dage en tilpas mængde æggeskaller til udlægning i mine anlæg. Skildpadderne får dem uden yderligere knusning. Så slides næbbet naturligt, når der ædes løs.

Hønseæggeskaller er en meget nem måde at skaffe sig 1. klasses kalk til sine skildpadder på! Jeg knuser ikke skallerne. Skildpadderne får dem, som de er, når ægget er pillet. De kan sagtens selv bide skallen i passende stykker, inden de indtager den.

Og så slides skildpaddens næb iøvrigt naturligt på denne måde. Jeg fjerner heller ikke den osmotiske hinde på æggeskallerne, før jeg giver dem til skildpadderne.

Mange velmenende skildpaddeholdere knuser æggeskallerne, før de giver dem til skildpadderne. Nogle bager deres hønseæggeskaller sprøde, før de nærmest maler dem til pulver. Drop alt det!

Der ligger konstant hønseæggeskaller til skildpadderne i mine anlæg. Som nævnt er adgangen til kalk meget vigtig for skildpadderne. Så på samme måde som at skildpadderne altid skal have adgang til vand, skal de også altid have afdgang til kalk!

Denne bredrandede hunskildpadde har lige lagt æg. Nu æder hun voldsomt af de hønseæggeskaller, som jeg konstant har liggende i frilandsanlægget.

Granuleret kalk/kalkgrus

Udover æggeskaller er der desuden områder i anlæggene, hvor jeg hvert år med rund hånd strør granuleret Faxekalk ud. En tur til Faxe Kalkbrud kan anbefales. Naturen er formidabel at se på her. Og så kan man jo have en spand kalkstykker/grus med hjem.

Om kalken kommer fra Faxe er iøvrigt af gode grunde ikke afgørende. Kalk er jo kalk, så det er selvsagt ligegyldigt fra hvilket kalkbrud, kalken kommer. Det er helt ligemeget, hvilket kalk, man bruger. Kalk er som nævnt kalk. (Calcium er jo calcium, hvis bare der er tale om calcium uden tilsætning af andre ting.)

En spandfuld nyhentet Faxekalk.

Den knuste kalk strøs ud overalt i frilandsanlæggene. Kalken spises gerne af skildpadderne. Udover at skildpaddernes mulighed for at finde og æde den livsvigtige kalk unægtelig lettes ved, at det befinder sig i og på jorden som ved Middelhavet, er der yderligere en stor fordel ved det.

Det hjælper nemlig enormt på mulighederne for at opdage, om en landskildpaddehun uopdaget har gravet æg ned, mens du har været væk ("sladrekalk").

Er dette tilfældet, er kalkstenene på gravestedet vendt ned i jorden og yderligere blandet med den. Du opdager derfor straks hvad der er sket, når du kommer tilbage til anlægget. Ellers vil en sådan æglægning let forblive uopdaget, fordi skildpaddehunnerne er rigtig dygtige til at skjule stedet for de nedgravne æg, når de er færdige med æglægningen.

Her er der spredt kalkgrus i anlægget. Kalken patinerer hurtigt og bliver gul/brun.

Sneglehuse

I mit frilandsanlæg lever der også en del vinbjergsnegle. Der lever også nogle almindelige havesnegle. De er selvfølgelig en pryd for anlægget. De trives vel og formerer sig hvert år.

Efter nogle år dør de jo af alderdom. Jeg lader de tomme sneglehuse ligge i anlægget. De pynter faktisk.

Ligesom i deres hjemstavnsbiotoper spiser skildpadderne gerne af de tomme sneglehuse for at få kalken. I naturen ser man også skildpadderne gnave af de afblegede ben og knogler, der ligger rundt omkring fra døde dyr.

Helt tydeligt gør de dette for at få kalken fra disse knogler. Jeg tror dog ikke, at jeg vil begynde at smide afpillede kødben til skildpadderne, men måske er der muligheder i at anvende for eksempel fjerkræben, hvis man vil prøve det.

Sepiaskaller

Sepiaskal. Noget mindre end naturlig størrelse.

Sepiaskaller er "skelettet" af blæksprutter. De består af ren kalk. De nemme for skildpaderne at bide i. Mange skildpaddeholdere bruger sepiaskaller til kalkforsyning og roser dem meget.

Jeg er ikke i tvivl om, at sepiaskaller udgør et fremragende kalktilskud, men ingen af mine skildpadder har af en eller anden uforklarlig grund været interesseret i sepiaskaller udendørs. Hverken mine store eller hidtil mine små skildpadder.

Nu har jeg prøvet at vaske en sepiaskal i varmt vand, inden jeg gav den til et kuld nyklækkede landskildpaddeunger (indendørs). De åd af den med begejstring i starten. Senere dalede ineressen. Men man skal åbenbart vaske sepiaskallerne for at få fiskesmagen væk, før man giver dem til skildpadderne?

Sepiaskaller er 10-20 cm store. De findes skyllet op på stranden, ikke alene under varmere himmelstrøg, men også på den jyske vestkyst. Ellers kan de også købes hos dyrehandlerne og på reptilmesserne.

Nogle fraråder brug af sepiaskaller, som man har indsamlet på stranden. Det anføres, at saltindholdet er for højt. Istedet anbefales kun at indkøbe sepiaskaller hos dyrehandlerne, hvor saltet skulle være fjernet. Er det mon rigtigt? At saltindholdet er for højt i de indsamlede eksemplarer? Og at det skulle være fjernet, inden kommercielt salg?

14 dage gamle marginataunger spiser af en sepiaskal. Bemærk kalkoverskægget!

Skildpaddernes hornnæb slides, når de æder sepiaskaller, sneglehuse, kalkgrus og kalksten. Skildpaddernes næb skal selvfølgelig bruges for at blive slidt naturligt, så der ikke dannes papegøjenæb. Når næbbet slides naturligt, slipper du jo også for at klippe det.

Knuste muslingeskaller

Hvis du ikke lige bor i nærheden af et kalkbrud, eller ikke har lyst til kortere eller længere køreture, kan du nemt indhandle knuste muslingeskaller.

Hvis du handler over nettet, leveres de problemløst på dit dørtrin.

Knuste muslingeskaller fås i op til endog meget store mængder.

Det er bestemt en meget fin kalkresource, og kalk er jo som nævnt kalk (Calciumcarbonat er calciumcarbonat).

For eksempel knuser firmaet Danshells muslingeskaller og sælger dem i store mængder.

De fås i grovvareforetninger (bruges til hønseavl/ægprodution) eller som nævnt over nettet.

Søg omhyggeligt! Der er stor forskel på priser, gebyrer og forsendelsesomkostninger!

Firmaet skriver

Knuste muslingeskaller er et naturligt kvalitetsprodukt.

Det er tomme muslingeskaller indsamlet i Nordsøen ved Norges vestkyst og i Nordatlanten omkring Færøerne.

Cirka 10.000 tons får DanShells årligt leveret.

Til sammenligning er der alene på den danske østkyst millioner af tons muslingeskaller.

De bliver konstant tilført fra naturens side.

Det er et rent, økologisk produkt til mange formål.

Knuste muslingeskaller giver den højeste ægkvalitet.

Calcium i muslingeskaller optages bedre, end kalk og kridt gør.

Knuste muslingeskaller er et meget groft produkt med store

emner i materialet. Det er fremragende til voksne skildpadder, men er der tale om unger, er det bedre at tilbyde hønseæggeskaller eller sepiaskal, ol.

Knuste muslingeskaller kan fint strøs i anlægget ligesom Faxe Kalk, og de er fine som "sladrekalk", hvis man vil opdage skete æglægninger, se Æglægning

Dyreknogler, gevirer, mv.

Dyreknogler (rene kødben), dyrekranier, gevirer, mv, ligger overalt i biotoperne på Balkan. Her fjerner man ikke selvdøde dyr og kører dem på produktionsanstalten. Desuden slagtes mange dyr i det fri, og resterne efterlades bare på stedet.

Kødet rådner væk, og tilbage ligger de rene ben. Jeg har tit set landskildpadderne æde af disse emner. Her er der jo også tale om fine udgaver af kalk.

For sjov har jeg en gang imellem hjembragt nogle kranier fra mine ture til Balkan (security i lufthavnene ryster på hovedet af denne besynderlige bagage). De ligger i Frilandsanlægget for at give det hele et præg af autentisk biotop.

De pæneste har jeg senere fjernet fra skildpaddernes nåhøjde. De ædes nemlig med begærlighed af skildpadderne. Jeg har også lagt nogle gamle gevirer i anlægget. Jo mere porøse disse animalske benrester er, jo nemmere er de selvfølgelig at gnave i for skildpadderne. Under alle omstændigheder slibes skildpaddernes næb naturligt, når de gnaver i denne form for kalk.

Vitaminiseret kalkpulver

Hvis du ikke lader dine europæiske landskildpadder gå i hi om vinteren, vil der ind imellem være perioder, hvor der ikke kan plukkes frisk ukrudt i det fri. Det er derfor nødvendigt at fodre med for eksempel Pre Alpin Testudo eller tørrede urter, mv. Læs Foder

Det vil i så fald være klogt at overdrysse dette foder med vitaminiseret kalkpulver, inden det serveres for skildpadderne. Som betegnelsen siger, er der tale om et pulver, der består af den nødvendige kalk og tillige vitaminer.

Det er vigtigt, at det livsvigtige D3 vitamin er med i indholdet.

Drys så meget, at portionen bliver hvid som på nedenstående billede. Hvis du (helt, helt undtagelsesvist) fodrer med købegrønt, er det altså meget nødvendigt at overdrysse foderet med vitaminiseret kalkpulver, inden det serveres. Der er så at sige ingen kalk i supermarkedsgrønt.

Brug for eksempel en stor saltbøsse eller en bøtte med dryssehuller i låget til at drysse kalken ud over maden med. På foto til venstre ses min nu 20 år gamle dryssebøtte.

Den fyldes op, når den er tom. Den er 12 cm høj.

Karsebakke med opblødt og våd Pre Alpin overdrysset med Vispumin.

Vitaminiseret kalkpulver kan købes i dyreforretningerne, på reptilmesser og selvfølgelig over nettet. Det skal som nævnt være den slags, der indeholder det nødvendige D3-vitamin. D3-vitaminer er helt nødvendige, for at UV-lyset kan omsætte kalken i skildpaddens organisme, således at den kan optages af dyret til at danne knogler, benmasse, mv.

Læs altid på varedeklarationen på dåsen. Her skal det fremgå, om der er tilsat D3-vitamin til dåsens indhold af kalkpulver. Og hvor meget.

Vi-Spu-Min

Vitaminiserede kalkpulverblandinger indeholdende D3 vitamin kan være ret kostbare.

Allerbilligst er mærket Vi-Spu-Min, som sælges til fjerkræavlere. Det fås kun i strore portioner.

Dette produkt fås blandt andet i grovvareforretninger og på nettet.

Mindste salgsmængde er normalt på 1 kg. (Men man kan jo slå sig sammen om købet.)

 

Men hvis man ikke har mange skildpadder og ikke er nødt til at se på prisen, kan man bare købe et af de efterhånden mange andre produkter, der findes på markedet. Indholdet af D3 vitamin er forskelligt.

Der er mange opfattelser af, hvor stort indholdet af D3 vitamin bør være. Der må dog ikke være for meget D3 vitamin.

I den kalk, der findes i naturen, er der jo intet D3 vitamin. Men tilsætningen af D3 vitamin til kalken i de fabriksfremstillede produkter skyldes jo bare et ønske om at tilføre dyrene D3 vitamin på nemmeste måde.

Korvimin er et af de utallige kalkprodukter. Det bruges med godt resultat af mange landskildpaddeholdere

Det købes over nettet.

Men har man kun få landskildpadder i sit skildpaddehold, er det hensigtsmæssigt at købe vitaminiseret kalkpulver i passende små bøtter.

Til venstre ses eksempler på små bøtter med fint vitaminiseret kalkpulver, der indeholder D3-vitamin.

 

 

 

Men der findes selvfølgelig rigtig mange andre gode produkter.

 

 

 

 

Vitaminiseret kalkpulver købes i dyreforretninger og over nettet.

Det kan også købes på en af de efterhånden mange messer, der afholdes rundt omkring i DK. Se messekalender her: messekalender

Nødvendigheden af at give D3-vitamin til landskildpadder, der holdes indendørs, er desværre meget overset.

Men vær opmærksom på, at der er sundhedsmæssige grænser for den mængde tilskud af d-vitaminer, som skildpadderne kan optage.

Når jeg om vinteren fodrer mine små landskildpaddeunger med Pre Alpin, overdrysser jeg hver gang med vitaminiseret kalkpulver i et omfang, som det fremgår af billedet af karsebakken ovenfor. Kalkpulveret indeholder 30000 enheder IU (eller dansk betegnelse IE) D3 vitamin pr 1kg. Der fodres 2-3 gange om ugen (resten af tiden er fastedage). Jeg har ikke oplevet, at der er sket overdosering med D3 vitamin.

Om sommeren giver jeg ikke kalkpulver med D3 vitaminer, når mine landskildpadder holdes på friland.

For husk: Voldsom overdosering med D-vitamin er giftig.

På maden kan du selvfølgelig også drysse knuste hønseæggeskaller (knuses med kagerulle eller flaske). Men igen kan du selvfølgelig bruge alle former for knust kalk til drysning over maden. Kalk er som nævnt kalk. Alle slags knust kalk drysset på mad, der ellers må betragtes som "kalkløs", er bedre end ingen kalk.

Læs Temperaturregulering.

Sammenfattet: Man kan sagtens bruge flere udgaver af kalk samtidig, og bør også gøre dette. Også af hensyn til slibningen af skildpaddernes næb.

Jeg bruger hønseæggeskaller, muslingeskaller, Faxekalk, kalksten, groft kalkgrus, dyreknogler, tomme sneglehuse, mv. Desuden ligger der (i det store hele uspiste) sepiaskaller i anlægget.

Ikke alle skildpadder har den samme forkærlighed for den samme udgave af kalk, så også her er variation ikke nogen helt dårlig ide. Der skal bare altid være rigeligt med tilbud af kalk til stede, så kan skildpadderne selv vælge arten, ligesom i naturen.

Om sommeren, når mine skildpadder er på friland, drysser jeg ikke maden (det ukrudt, jeg plukker til skildpadderne og lægger i frilandsanlæggene) med kalk. Ukrudt i Danmark indeholder kalk, og der ligger som nævnt kalk overalt i mine anlæg. Men indendørs (om vinteren) drysser jeg skildpaddernes foder (PreAlpin) med kalkpulver, hver gang der fodres.

Kalkholdigt vand

I Næstved, hvor jeg bor, er ledningsvandet meget hårdt. Det indeholder altså virkelig meget kalk, hvilket er lidt problematisk for tilkalkning af vandledninger, vandhaner, brusehoveder, tøjvask, osv. Jeg har målt hårdheden til 22!

Der er dog et par fordele. Det er dette kalkrige vand, som jeg hælder i dammene i skilddpaddegårdene i haven, og som skildpadderne drikker og (frivilligt) bader i. De får således også lidt kalk, når de drikker dette kalkhårde vand. Men optager de det i organismen? Ja, det gør de, hvis de har tilstrækkeligt med D3 vitamin i organismen!

Det er også dette kalkholdige vand, som jeg sprinkler frilandsanlæggene med i tørre perioder om sommeren. Dette kalkhårde vand optages af planterne i skildpaddegårdene, hvis jord i forvejen er ret kalkrig, fordi jeg som nævnt strør kalk her. Således bliver planterne i frilandsanlæggene mere kalkrige, ligesom de jo er ved Middehavet.

Skildpadderne spiser hele tiden af vegetationen i frilandsanlæggene, så dette er jo ikke så ringe endda! De små landskildpaddeunger, som jeg ikke lægger i hi for vinteren, får af gode grunde også dette kalkrige vand hældt op i deres vandskåle i de indendørs terrarier. Så også her tilføres der lidt kalk.

Overdosering med kalk?

Jeg tror faktisk ikke, at det er muligt at overdosere med kalk. Jeg har noteret mig den samme opfattelse og erfaring hos mellemeuropæiske skildpaddeopdrættere, der er meget omhyggelige med at sprede kalk overalt i deres frilandsanlæg (så jorden bliver til kalkjord som ved Middelhavet), og som på samme måde sørger for kalktilsætning til foder under indendørs hold af små unger.

Græsk landskildpaddehun af østarten (Testudo hermanni boettgeri) i kalkrig middelhavsbiotop i Grækenland

Når man betragter en landskildpadde vandre ad sine daglige ruter i frilandsanlægget, vil man se, at den af og til stopper op og udser sig en passende størrelse kalksten, som den derpå æder. Somme tider går den så bare videre, og somme tider forsætter den med at æde yderligere sten.

Det samme gør sig gældende med hønseæggeskaller og sneglehuse. Skildpadden ved åbenbart selv, om den skal have tilført kalk, og jeg har den opfattelse, at skulle der komme for meget kalk ind i fordøjelsessystemet, bliver det bare ufordøjet sendt videre og ud igen på samme måde som så mange andre ting, som skildpadderne bevidst eller ubevidst indtager, og som ikke har relevans for fordøjelsen.

Man kan ikke overdosere med kalk, men man kan godt overdosere med D3 vitamin!

Der er også en praktisk fordel ved at drysse kalk ud på jorden om foråret i frilandsanlægget. Når en skildpaddehun graver æg ned, vil man altid opdage det, også selvom man ikke var til stede, da det skete. Selvom hunnen er dyggtig til at dække æggene til og glatte jorden helt ud bagefter, kan man altid se, at jorden har været vendt. Det har hjulpet mig en hel del gange! (En bredrandet landskildpaddehun graver her).

Græsk landskildpadde af østarten spiser kalksten i vejbelægningen!

På asfaltvejen i Serbien gik en græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri) helt uanfægtet. Med mellemrum stak den næbbet søgende helt ned i asfalten, bed sammen om noget og trak til. Hvad lavede den dog? Den blev nu nøje overvåget i et kvarters tid. Det viste sig, at skildpadden i den gamle og møre asfalt rent faktisk udsøgte sig kalksten, som den bed sammen om, rokkede løs og åd!

Når skildpadden æder andre sten end kalksten, mv.

Mens vi taler om, at skildpadderne æder kalksten, er det naturligt lige at runde af med, hvad skildpadderne også æder af bemærkelsesværdige ting iøvrigt.

Man ser nemlig også, at skildpadderne æder hvide sten, der ikke er kalksten. Dette kan selvfølgelig bare være en fejltagelse/forveksling, men man ser også, at skildpadder indtager andre sten af vidt forskellig art, som for eksempel også små røde granitsten, sorte flintesten og lignende. Tilsyneladende har skildpadderne ikke problemer med det, tværtimod. Måske hjælper det ligefrem dyrene til at formale maden på samme måde, som det sker hos duer, der som bekendt indtager mange småsten, som hjælper kroen til at formale maden?

Jeg har bemærket, at stenene kommer ud igen med skildpaddens afføring. (Hvad der kan komme ind, kan også komme ud.)

Læs mere om mærkelige foderemner i Foder.

2 græske landskildpadder af østarten (Testudo hermanni boettgeri) i kalkrige omgivelser i Albanien.

 

Græsk landskildpaddehun Alexis udsøger sig kalksten i frilandsanlægget.

 

Græsk landskildpaddehun af østarten udsøger sig kalksten i frilandsanlægget.

 

 

 

 

Startside