Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10

Side 11

	Peloponnes (Grækenland) Rejsefortælling fra KUGs Balkantour 2014

Koroni

Koroni er en lille havneby på den sydøstlige sydspids af den messianske halvø. Den har ca 5.000 indbyggere. Den smukt beliggende by domineres af borgen, som blev anlagt af Venezia, dengang denne mægtige søfartsby og stat beherskede hele Adriaterhavet, mv.

Da det ottomanniske rige erobrede Grækenland blev borgen en strategisk vigtig base for dette mægtige rige. Malteserridderne erobrede senere den vigtige borg.

Turisterne har ikke rigtigt fundet ned til den meget stille by Koroni endnu. Man får her en tilbundsgående opfattelse af at være meget langt væk.

 

Tavernaen Partenon med fin lejlighed ovenpå.

Vi kørte som altid ned på havnen og spurgte efter et hotel. (Vi kunne ikke finde det logi, der kunne aflæses i GPSen.) Vi fik anbefalet et sikkert fint hotel med pool og alt det der inde i landet langt væk fra den lille by. Men den slags er for all inclusive turister og ikke for KUG. Vi ville bo lige her i det autentiske miljø, ville vi. "Nåeh, jamen så udlejer Partenon da vist noget på 1. sal". Partenon er det pretentiøse navn på en taverna på havnemolen. Der gik vi hen og forhørte os. Der skulle lige ringes til nogen, og så fik vi nøglen til en flot lejlighed for natten. Havudsigt fra to altaner.

"Jo, lad os da bare bo her!"

Så blev det endelig tid til fortøjningsøllen på Koronis havnemole i den lune aften med havblik.

 

Små drenge gik rundt overalt og prøvede at afsætte nyhøstede appelsiner.

 

Søndag den 27. april 2014

Dagen ankom med lunt solskin. I dag ville vi begynde undersøgelserne oppe på Borgen. Der skulle leve skildpadder deroppe. Inden morgenmaden skulle der lige ses til bilen i den sidegade, hvor vi havde parkeret den langs et hegn. Der holdt på det tidspunkt også et par andre biler her, så vi satte køretøjet fra os for natten, skødesløse og intetanende, som vi var. Der var godt nok et skilt med et P med streg over og et tidsrum, men det var jo natten til søndag, så det.....!

Her ses en bod til frugt og grønt. For 5 minutter siden stod KUG bilen lige her.Bemærk skiltet, som vi overså.

Nu stod bilen bagest på en komplet markedsplads, helt pakket ind af salgsboder. Vi fik at vide, at markedet varede hver søndag fra kl. 06:00 til kl. 13:00, som det jo helt klart fremgik af skiltet! Bare ærgerligt. Jamen, så kunne jeg jo lige så godt gå tilbage og hente fotoapparatet for at forevige misèren. Da jeg et par minutter senere kom retur, var bilen forsvundet helt og aldeles. De rare mennesker havde forbarmet sig over os, og havde rutineret pakket ned og væk, flyttet alt til side, bedt Thomas fjerne bilen, og fået salgsboderne retableret i det korte øjeblik, jeg var væk! Imponerende! Der må ligge årelang træning bag!

Da vi gik over til bilen, så vi i en pige i serveringslokalet holde skarpt øje med os. Da vi kom tilbage fangede hun os, for nu ville hun da lige have at vide, hvad hun skulle lave til os til morgenmad. Poseidon kan bestemt anbefales, hvis du kommer forbi Koroni!

En Podarcus peloponesiacus solede sig i borgens gamle, forvitrede murværk.

 

Den lille og stille havneby Koroni set oppe fra borgen. Herligt at lege turist en gang i mellem!

Vi kørte op til borgen og begyndte at søge efter skildpadder i vegetationen. Vi fandt ingen, men der var firben og en fantastisk udsigt over havet. Desuden taler ruiner af gode grunde altid til fantasien. Der er masser af historie overalt på Peloponnes, og også her.

Der var ikke andre mennesker end KUG. Dette er bestemt ikke en turistfælde! Endnu!

En gammel kone kom ud af et af de meget små gamle huse, der er bygget delvist ind på ruinerne. Hun skulle lige tømme natpotten. Vi lod som ingenting, ventede, og satte os igen ind i bilen og fortsatte mod sydøst. Sydspidsen af den messinianske halvø skulle nu gennemgås af KUG. Vi forlod de små asfalterede veje og kørte nu ad små grusveje/stier. Standarden krævede kørsel i bare skridtgang i 1. gear, så der var tid til at nyde de ret øde bjergområder med havudsigt til venstre. Husene undervejs var få og små. Her var meget smukt.

Biotop

Sådan et skilt kører man jo ikke bare forbi! Til højre og op og kikke nærmere!

I et vejkryds så vi som så mange gange før et ordinært vejskilt, hvor metalpladerne som sædvanlig var gennemhullet af riffelskud. Men der var sandelig også monteret yderligere et omhyggelig malet træskilt med en skildpadde på standeren. Skiltet viste til højre. Hvad var nu det? Vi kørte op til højre, hvor vejen snart sluttede, satte bilen og begyndte at gennemgå området. Det så ikke så skeløjet ud, det her! Det startede som en gammel olivenlund, der ikke havde været udsat for alt for megen "pasning" i årevis.

2 stk Vipera ammodytes.

Det første, der tog opmærksomheden, var 2 hugorme, Vipera ammodytes, som lå skødesløst elegant sammenrullet ovenpå hinanden i en lille åbning i vegetationen. Vi fortsatte gennemsøgningen i den bakkede biotop, og lige der, det midt i alt det gønne på et af de mange niveauspring, sad skildpadden! En flot gammel og fuldt udvokset bredrandet landskildpaddehun på 24,5 cm. Med andre ord en dværgform igen!

Fuldvoksen bredrandet landskildpaddehun på 24,5 cm. (Testudo marginata). Dværgform igen.

 

Det fremgår tydeligt at den for længst har indstillet væksten.

 

Selvom det er en gammel sag, er den stadig i perfekt kondition.

Afskudte jagtpatroner er kun en enkelt afart af de astronomiske former og mængder af affald, der ligger overalt i den græske natur. Normalt ser man kun patronerne en enkelt af gangen, fordi de "bare" er droppet i den camouflerende vegetation, men lige her på dette sted i biotopen findes intet grønt til at dække den udviste hensynsløshed. Der ligger hundredevis af jagtpatroner her. Også her. De er mærkelige, de grækere! (Ja, der findes mere værdiladede tillægsord for dette her!)

Vi søgte og søgte i fuglesangen, men fandt ikke flere end den ene skildpadde. (Nu var der selvfølgelig også kun en enkelt skildpadde på det skilt, der havde ledt os herhen .) Efter nogle få hundrede meter var biotopen ikke længere uberørt. Man var i fuld gang med at pløje alting op og sætte nye træer mellem de gamle. Til næste år er hele denne biotop også pløjet væk som så mange andre. Efter nogle flere resultatløse runderinger opgav vi yderligere og fortsatte kørslen.

Biotop

Vi fortsatte ad en lille hullet grusvej. Vejens tilstand påbød kørsel i skidtgang, hvis vi ville være sikre på at få bilen hel med hele vejen. Efter mange kilometers kørsel så vi et oplagt område for nærmere inspektion.

Vi bevægede os op ad bjergsiden. Pludselig hørtes en ret karftig gnaskelyd. Ganske rigtigt! Her sad der en skildpadde og gnaskede voldsomt i stænglerne på en løgplante. Urginea maritima. Det var en bredrandet landskildpadde Testudo marginata. En flot færdigudvokset han på 24,5 cm. Igen en dværgform. Så der var altså skildpadder her! (KUG kender selvfølgelig stedets præcise beliggenhed.)

I denne biotop for dværgform af bredrandet landskildpadde så vi pludselig et meget lyst eksemplar. Den var næsten uden farvepigment. Det var en meget gammel han på 23,5 cm. Årsagen er formentlig den sædvanlige, nemlig brandskade? Som bekendt er omfattende skovbrande/naturbrande en tilbagevendende pestilens i Grækenland. De brandskadede landskildpadder med farveændringer i form af mistet pigment, som jeg gennem årene har set, har altid været beskadigedede af ilden således, at skjoldpladernes horndække har været mere eller mindre bortbrændt/nedsmeltet. Overfladen efterladt ujævn. På denne skildpadde var skjoldpladerne meget gamle og slidte, men fremtrådte glatte, ubeskadigede og helt intakte. Hornpladerne var hele, havde tilsyneladende den oprindelige tykkelse (senere forøget tykkelse som følge af vækst?) og dækkede benmassen. Man kunne for eksempel se de gamle vækstringe fra dengang skildpadden var i vækst. Allerbagest på rygskjoldets marginalplader sås dog rester af oprindeligt udseende hornplader. Kan en landskildpadde overleve at være helt overtændt af ild? Kan det tænkes, at dette "bare" er sket i meget kort tid, og defor ikke med fatalt resultat? Men med det resultat, at hele den "øverste" hornbeklædning falder af, og den tilbageblevne hornbelægning gendannes i større eller mindre omfang, bare uden farvepigment?

Skildpadde på vejen

Efter nogle timer ville denne biotop ikke vise flere af beboerne frem, så vi fortsatte med bilen i skridtgang ad den rustikke og hullede grusvej. Med eet så vi en skildpadde krydse vejen nogle meter foran bilen. Som så mange gange før kunne vi ikke se, at der kunne være tale om anvendelige biotoper på nogen sider af vejen. Enten tager man grundigt fejl, eller også går en sådan skildpadde langt ad vejen, før den synligt krydser over kørebanen.

På denne landskildpadde er den bageste del af rygskjoldets hornplader voldsomt beskadiget. De er brændt af/smeltet helt ned. Overfladen er meget ujævn. Hist og pist sidder stadig rester af den oprindelige hornbeklædning.

Vejen gik vestpå. Vi fortsatte over mod den messinianske halvøs sydvestlige del. Undervejs gjorde vi holdt, fordi det nu var min tur til at løbe en sheltopusik op. Old Slowhand skulle lige vise sit fortsatte værd! Ved et senere stop fik Thomas løbet en Europæisk kattesnog op.

Methoni

Vi nåede frem til den gamle borg Methoni, som ligger på sydvestkysten af den messinianske halvø. Der skulle være set skildpadder mellem ruinerne, og derfor ville vi da lige kikke indenfor her. Men borgporten var låst. Et skilt bekendtgjorde, at der kun var adgang mellem klokken 09:00 og 15:00. Og klokken var 15:30. Javel, ja. Vi ville ikke blive i den lille fiskerby, der ligger i læ af borgen. Der var skam hyggeligt nok, men dagen var ung endnu. Vi vendte køleren nordpå, genoptog kørslen og fortsatte nordpå.

Læs videre på Side 7

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 7 Side 8

Side 9 Side 10 Side 11