Blomstrende sukkulenter (Lampranthus spectabilis) ses overalt i skovbunden. Og på klipperne og på sandklitterne ud til havet. Nogle steder nærmest heldækkende som væg til væg tæpper. Og her er der også Testudo hermanni hermani skildpadder.

Denne græske landskildpaddehun havde rigtig store skader i rygskjoldpladerne. Næsten alle landskildpadder her i skovene havde skjoldskader.

Vi fortsatte op langs nordvestkysten og søgte efter landskildpaddebiotoper. Både i skove, i krat og på forblæste skråninger. Der var ikke rigtig held med os i lang tid. Men på en enkelt skråning så pludseligt vi massivt brede og meget dækkende trykspor overalt i vegetationen. Det kunne kun være fra marginataer i den størrelse. Men det var ligegyldigt, hvor mange ture vi gik i området og ligemeget, hvor systematisk vi finkæmmede biotopen. Vi så ingen skildpadder her i dag. (Som altid et spørgsmål om timing). Videre!

På landbrugets lange vandførende anlæg i beton ("akvædukter") ses tit gekkoer. Her en fin Tarentola mauritanica, der kamuflerer flot på betonsiden.

Som altid har Thomas igen lige løbet en slange op. her er der tale om den flotte Hierophis viridiflavus (Western/green whipsnake)

Denne slange (Green/western whipsnake) så vi faktisk en hel del af her på Sardinien.

Igen en biotop med massivt brede trykspor overalt. Her levede der altså også bredrandede landskildpadder! Men igen fik vi ikke ophavsmændene til de mange tydelige spor at se!

Vi måtte erkende, at klokken var ved at være mange. Vi kunne ligeså godt finde natlogi. Vi kørte til Santa Teresa og fandt Hotel da Cecco.

Santa Teresa har godt 5.000 indbyggere.

Byen er søgt af turister (flotte, hvide sandstrande), men åbenbart mest italienske turister. Hverken i resturanter, cafeer eller souvenirkiosker, mv, taler man (som sædvanlig) andet end sardinsk, italiensk og til nød lidt fransk. Byen er fyldt med atmosfære. Her er rigtig stemningsfyldt.

Byen er anlagt som havneby af romerne, der udskibede granit, mv, fra stenbrud på Sardinien.

I dag er der ikke meget rigtig havn tilbage. Den væsentligste skibsfart fra selve industrihavnen i Santa Teresa udgøres af færgen til Korsika. I en bugt mod øst er der tilgengæld bygget en marina for lystfartøjer.

 

Hotel da Cecco. Som sædvanlig kunne den flinke portier ikke tale andet end lokale sprog, men han havde et værelse. WiFi er noget, man endnu på mange af hotellerne (og restauranterne) på Sardinien betragter som noget nymodens og unødvendigt tidspilde. Her på Hotel da Cecco havde man kun adgang til nettet, når man sad i loungen foran receptionen. På værelset? Nej selvfølgelig ikke. På et andet hotel var man ved at falde ned af stolen, fordi vi gerne ville have 2 koder til deres WiFi. En kode til os hver. 2? Var vi begge sådan nogle umodne legebørn? Overalt var forbindelsen iøvrigt som regel ustabil.

Udsigten fra KUGs værelse på Hotel da Cecco havde Longosardo tårnet i centrum. Tårnet er opført i 16hundredetallet af den spanske kong Filip den 2, som i den periode havde telegnet sig Sardinien.

Onsdag den 4.maj 2016

Strålende solskin fra daggry (men blæsevejr). Fint, vi ville tilbage til nordvestkysten og gennemse den mest lovende af de biotoper, hvor vi i går havde set kraftige spor af marginataer, men hvor vi ikke havde fået nogen at se!

"Og hvor solen brød som torden..." Solopgangen tændte sig voldsomt mod øst. Set fra KUGs balkon på Hotel da Cecco.

Vi fandt tilbage til biotopen et godt stykke nede af nordvestkysten. Vi "skrev os stedet bag øret" i går, fordi her sås både brede og smalle trykspor i vegetationen. Og ganske rigtigt! Her sad en voksen bredrandet landskildpaddehan (Testudo marginata sarda) i udkanten af sit natteskjul og lod sig varme op af solen.

Flot stor sardinsk bredrandet landskildpadde (Testudo marginata sarda) i morgensolen.

 

Afsted gennem den tørre og modne flyvehavre. Flyvehavren stod overalt tæt i biotoperne på Sardinien på denne tour. Og avnerne kom hele tiden ned i skoene. Sådan nogle avner i skoen er bare noget så.........!

Bugskjoldet på sardinsk bredrandet landskildpadde (Testudo marginata sarda).

Der gik også græske landskildpadder af vestarten (Testudo hermanni hermanni) her i denne biotop. Her ses en smuk hun. Her er altså tale om en fællesbiotop!

 

Smuk lille unge af græsk landskildpadde. Vestarten. (Testudo hermanni hermanni).

Køn lille græsk landskildpaddeunge af vestarten (Testudo hermanni hermanni).

15 cm stor unge af bredrandet landskildpadde. Hun. Den er simpelthen meget smuk!

 

Ja, for søren! Tryksporene havde ret. Dette er en velfungerende landskildpaddebiotop. -Og så er der jo vidunderligt her ved det blå Middelhav!

"Men vi skulle længere ind! -Helt ind i biotopen!"

En halvvoksen sardisk landskildpaddehan (Testudo marginata sarda) på vej gennem forårsvegetationen.

Kommet ud til Middelhavet igen under den fortsatte gennemgang kunne vi fotografere en ung sardisk bredrandet landskildpadde i de lækre sukkulenter (Lampranthus spectabilis) på klinten.

Igen faldt blikket på en flot græsk landskildpaddehan af vestarten (Testudo hermanni hermanni). 10 cm stor.

Vi ser lige på den smukke lille han fra den anden side. Han medvirkede villigt til det hele.

Midt i et område med de allestedsværende og ind i mellem "fladedækkende" sukkulenter sidder en græsk landskildpaddehan af vestarten (Testudo hermanni hermanni). 13 cm stor.

Her sidder en stor (15 cm) græsk landskildpaddehun af vestarten foran en busk, som hun formentlig bruger til overnatnings- og solskjul

 

 

Sådan ser en fin landskildpaddebiotop ud på Sardiniens nordvestkyst. En fællesbiotop for den sardiske bredrandede landskildpadde (Testudo marginata sarda) og den græske landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni).

Vi forlod den fine fællesbiotop og fortsatte kørslen mod nordvest langs kysten med grundige undersøgelser af biotoperne undervejs. Vi så foreløbigt intet. Heller ikke i de biotoper, hvor vi i går så brede trykspor efter store landskildpadder (formentlig marginataer). Heller ikke i dag viste de sig, mens vi gennemsøgte biotopen. Det er slet ikke usædvanligt. I biotoperne drejer det sig (som i alle livets forhold og her især) helt afgørende om timing!

Læs videre på Side 5

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10