. ............

 

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10

Sardinien

KUGs forårstour 2016

Side 6

Fredag den 6. maj 2016

Solen skinnede fra tidlig morgen. Vi ville i dag køre tilbage til en lovende biotop midt i bjergene, hvor vi i går fandt masser af brede trykspor fra landskildpadder. Det måtte være spor fra voksne bredrandede landskildpadder, som vi ikke så noget til. -Timing.

Der var stille morgenstemning i de hyggelige stræder og smøger i Olbias gamle centrum

Der var lige så morgenstille på den normalsporede jernbanestation.

Vi fandt tilbage til den lovende skildpaddebiotop fra i går, og gik ind i det våde græs. Og her til morgen var skildpadderne oppe. Vi så en del. Den første var en ung voksen bredrandet landskildpaddehun, der gik langsomt hen over græsset, selvom det stadig var køligt og fugtigt i vegetationen. Der var skygge pga af nogle træer.

Ung voksen sardisk bredrandet landskildpadde (Testudo marginata sarda) bevæger sig langsomt gennem den våde vegetation, som er slået ned af nattens styrtregn. Skildpadden har stadig våde plamager på skjoldet.

Der zoomes ind på det kolde og våde dyr. Som iøvrigt er flot (-som de sardiske landskildpadder jo som regel altid er!).

Bugskjoldet på det våde dyr.

Solen fik magt, og her ses en stor og massiv bredrandet landskildpaddehun på ca 35 cm.

Stor bredrandet landskildpaddehun. Her ses rigtigt, at sunde og velfungerende landskildpadder går helt oppe på neglespidserne. En balletdanser må være misundelig.

Herovre vandrer en halvstor bredrandet landskildpaddehun gennem vegetationen. Man kan høre, at det rasler, før man får øje på den.

Så nåede den frem til en lysning, hvor fotografen kunne komme til.

Bugskjoldet på den unge bredrandede landskildpaddehun.

-Og så lige et foto af den fine biotop for sardisk bredrandet landskildpadde (Testudo marginata sarda).

Og så gik man forbi nogle flotte klippeformationer med masser af grotter. Et rigtigt eventyrland! Og lige her til venstre for indgangen til en stor grotte sidder minsandten en ung bredrandet landskildpaddehan og lader sig varme op af solen!

Nøjjj, hvor var den flot! Lige fra porcelænsfabrikken! Men den var skam levende nok. En smuk bredrandet han på 12 cm.

Meget smuk sardisk bredrandet landskildpaddehan (Testudo marginata sarda).

Der var da også andre fund. Her står Thomas med underkæben fra et vildsvin.

Sådan skal nordøsthjørnet på mit frilandsanlæg derhjemme se ud til næste år!

Så kravlede man lige op på en af klippeformationerne og forstyrrede heroppe en gammel spisende bredrandet landskildpaddehan. Over 35 cm stor.

En voldsomt flot gammel sardisk bredrandet landskildpaddehan, var han. Flot og massiv som en sardisk bredrandet landskildpadde skal være!

Her går den flotte sardiske landskildpaddehan catwalk for fotografen!

En rigtig "Makemake" biotop. Her er bare afpolerede sandstensklipper og grotter overalt. Disney kunne have tegnet dette her! Her er bare så flot!

Inspektion af bredrandede landskildpadder i stille timer i solen lige her i det sardiske forår.

Hov! Her sidder da vist igen en skildpadde derovre ved klippen!

Atter en flot bredrandet sardisk landskildpaddehan i den spektakulære skildpaddebiotop.

Hov! Der sidder igen en skink!

 

Og her står Thomas så med den flotte Chalcides ocellatus tiligugu. Hvor der er skildpadder, er der skink. Og omvendt!

Hvad skal jeg sige? Jeg vil tilbage til Sardinien!

En halvstor sardisk bredrandet landskildpaddeunge (Testudo marginata sarda) går gennem forårsvegetationen. Det er en hun.

En meget smuk ung marginatahun i forårssolen.

Bugskjoldet af den unge bredrandede marginatahun.

KUG tager hatten af for Sardinien!

Vi forlod den spændende biotop og gik tilbage til bilen. Den stod som sædvanlig meget længere væk, end vi troede! Vi skulle videre på vores jagt efter egnede biotoper. Men vi måtte hurtigt stoppe lige på asfalten!

KUG observerede et gerningssted! Forbrydelsen er lige sket! Han kørte vist den vej! Eller?

Hvordan i himlens navn kan en bilist overse en bredrandet landskildpadde på små 40 cm? Nej vel? Dette var en forsætlig henrettelse. Bilisten rejste simpelthen et skafot på landevejen! De knuste æg (og bugskjold og hale) fortæller os, at der er tale om en hun.

Overalt på Balkan finder man disse kvaste (græske) landskildpadder på vejbanen. Især i Grækenland ser det ud til at være en sport. Der har jeg set rigtig mange dræbte græske landskildpadder på vejen. (Et enkelt Balkanland er undtagelsen. Nemlig Serbien! Der ser man bilisterne bremse ned for vejkrydsende landskildpadder, og forsigtigt liste udenom.)

Men uvæsenet findes altså også udenfor Balkan, som for eksempel her på Sardinien. Og i den situation, som fremgår af billedet ovenfor, er der tale om en meget stor bredrandet landskildpadde. Og så alligevel! Der har vel været tale om en lastbil? Hvis en almindelig personbil skulle stå bag, har der da været tale om en vis dristighed!

Der er givetvis Emys i denne sø. Vi forsøgte at komme ned til den flere steder, men det var ikke rigtig muligt, hvis det skulle gå lovligt/rigtigt og ukompliceret til. Der var nemlig nogle mystiske militære installationer og vejspærringer, mv. Interessant at se, at vandstanden tydeligt har ændret sig kraftigt pga ændret opstemning. Eller formindsket vandtilførsel?

Der stod korkege rundt om den opstemmede sø. Vi undersøgte også flere biotoper for landskildpadder rundt om søen . Vi fandt nogle mindre trykspor (Testudo hermanni hermanni?), men vi fandt ingen landskildpadder.

Vi var nu zigzagget så meget mod nord gennem landskaberne, at det var mest opportunt at overnatte i Santa Teresa igen. Vi maglede nemlig nogle bjergområder her omkring, som vi ikke fik efterprøvet forrige gang, vi var her på egnen.

Vi droppede det ellers fine og velbeliggende Hotel Da Cecco, som vi benyttede sidste gang, vi var her. -Vi ville ikke tvinges til at skulle sidde til almen beskuelse i receptionen, når nogen af os skulle bruge WiFi.

Vi valgte i stedet Hotel Marinaro.

Hotel Marinaro

Læs videre på Side 7

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10