Frilandsanlæg for landskildpadder Her gennemgås mine egne gennemprøvede erfaringer Side 5
Overskriften på denne side:	Allersidste udvidelse af anlægget i 2007. Den ultimativt sidste udvidelse af frilandsanlægget i 2012.

Allersidste udvidelse af anlægget i 2007

I 2007 var der efterhånden lidt knebent med plads til alle skildpadderne i overnatningskasserne i drivhuset. Men der kunne vist lige knibes et lille drivhus på 3 kvadratmeter magen til ind ved siden af det gamle drivhus? Men så skulle der fjernes buske, og så ville det vel være mest harmonisk at lave en egentlig udvidelse af hele anlægget? Helle blev (efterhånden) enig med mig i, at vi alligevel ikke brugte de par meter græsplæne, der lå nord for anlægget.

Hvis dette stykke blev inddraget, ville det også medføre, at der kom mere aftensol i anlægget. Den allersidste udvidelse af anlægget gik derfor i gang i oktober 2007, og stod færdig i november. Som tidligere nævnt er efteråret bedst egnet til at udføre anlægsarbejder i forbindelse med frilandsterrarier.

Til indhegning anvendte jeg som hidtil eternitplader, skåret ud i en højde på 50 cm. Faktisk er der tale om genanvendelse. Den oprindelige nordlige indhegning blev bare taget op og flyttet mod nord. Pladerne til forlængelsen af den østlige side kom fra det stykke, som nu blev "fyldt op" med det nye drivhus. Pladerne blev som sædvanlig gravet 10 cm. ned i jorden, og samlingerne af pladerne blev foretaget ved hjælp af skruer på lodretstående, trykimprægnerede lægter, der er gravet yderligere et stykke ned i jorden.

Den øvrige del af udvidelsen skulle efter planen som tidligere camoufleres ved at plante foran pladerne. Men da "She who must be obeyed" (Helle) så resultatet af min indsats ved flisekanten, dekreterede hun, at  hele den nye indhegning skulle udføres på samme måde med bedafgrænsning på siden og terrassebrædt foroven. -Og jeg gav hende ret. -For det ser altså rigtig pænt ud.

På billedet ovenover ses eternitpladeindhegningen camoufleret af en bedafgrænsning af træ, der foroven er rundet  af med terrassebrædder. Det nye drivhus ses til højre foran det gamle. Overalt i den nye del af anlægget strukturerer brune flinte/kalksten høje, niveauforskelle, synshindringer, mv.

Der er i udvidelsen anlagt yderligere en stenhøj fyldt op med jord. Den er forbundet med en tidligere stenhøj i det gamle anlæg ved en bro/underføring. (Som det også skete ved den forrige udvidelse for over 10 år siden.) Stenene er som nævnt brun flint/kalk, som blev samlet ved løbende ekskursioner til landmændenes stenbunker i løbet af  2007, således at de lå klar i haven til efteråret, da jeg gik i gang.

Når du er i gang med etableringen, opdager du, at der medgår 3-5 gange så mange sten til projektet, som du troede inden starten!

Rundt om stenhøjen er der som altid lagt flade sten på bunden af anlægget for at hindre græsset i at brede sig ukontrolleret og for at danne "radiatorer" til mikroklimaet. Stenene opvarmes af solen og akkumulerer varmen, som derefter afgives til omgivelserne. De flade sten er også indsamlet i stenbunkerne på markerne. Ølandsbrud og Nexøsandsten fra have/flisecentre/byggemarkeder er også fine til dette formål, hvis du har svært ved at finde tilstrækkeligt mange flade sten i naturen. (Jeg har på mine ture mødt flere haveejere, der også ledte efter flade natursten!)

 

 

 

 

 

Den ultimativt sidste udvidelse af frilandsanlægget i 2012. ("Sct. Hans udvidelsen")

Landskildpadder er som bekendt ikke "enkeltgængere", men de er faktisk sociale dyr. Holde en enkelt eller flere. Det betyder selvfølgelig ikke, at de derfor kan koncentreres i større antal på små arealer. Et frilandsanlæg kan i grunden vanskeligt blive for stort, når man tænker på pladsforholdene i landskildpaddernes hjemstavnsbiotoper. Så selvom jeg ved den sidste udvidelse i 2008 (igen) havde bestemt, at det var allersidste gang, der blev udvidet, så mente jeg alligevel i 2012, at en yderligere udvidelse af anlægget i endnu højere grad ville tilgodese mine landskildpadders krav på ordentlige pladsforhold. Desuden legitimerede dette synspunkt min indbyggede trang til at udbygge anlægget lidt mere. Jeg besluttede derfor at forøge skildpaddegårdens areal til ialt 100 kvadratmeter.

Nu kunne en sådan udvidelse jo foregå lige som mine tidligere udvidelser. Jeg har hver gang bare lavet mere af det samme, hvad angår sten, høje og beplantning. Det lykkes hver gang og bliver til et meget fint stykke natur. Det bliver under alle omstændigheder altid rigtig pænt.

Denne (helt bestemt sidste) gang skulle udførelsen imidlertid blive anderledes i strukturen for at gøre anlægget endnu mere afvekslende og spændende. Og derved gøre hele haven endnu mere interessant at opholde sig i. Jeg besluttede derfor at have et egentlig tema for byggeriet. (Det er jo så moderne at have et tema!) Temaet blev minsandten en antik ruin fra Middelhavsområdet .

Der var nu også tale om at gøre en dyd af nødvendigheden. Min (heldigvis dog efterhånden stærkt forbedrede) diskusprolaps var en seriøs hindring for at slæbe rundt på de sædvanlige store, brune flinte/kalksten. Desuden tager det et vist tidsrum at finde og slæbe tilstrækkeligt mange sten hjem til biotopen, og når man endelig har besluttet sig, så haster det jo altid. Der bestiltes derfor i stedet en pallefuld ølandsbrud i det lokale sten/flisecenter. Den leveredes næste dag i indkørslen. Så det blev en nem opgave at gå i gang med at creere den spændende struktur i den nye udvidelse.

Jeg forestillede mig, at der foretoges en arkæologisk udgravning, hvorved der frilagdes interessante bygningsrester fra antikken. Ølandsbruddene blev dels stillet på højkant således, at der anes et omrids af fundamentet til et ukendt byggeri fra oldtiden. Desuden lagdes en del ølandsbrud fladt på jorden i forbindelse med dette fundament, og de udgør således en del af de nu fundne og udgravede ruiner. Samtidig har de den fine egenskab, at de forhindrer den med sikkerhed kommende græsvækst i at brede sig uønsket og uhæmmet.

De rødbrune ølandsbrud blev lagt med niveauforskydninger. Dels for at tilgodese skildpaddernes trang til at klatre og give dem den påkrævede motion, der styrker benmuskulaturen. Dels naturligvis af hensyn til det afvekslende udseende af udvidelsen. Det skal jo ikke ligne indkørslen til en carport.

Dræn

Biotopen her i Næstved befinder sig i et område, der er skabt af den sædvanlige fede og tunge Sydsjællandsek roemuld. Dvs en jordart, der er meget leret. Desuden ligger matriklen i et niveaumæssigt ret lavt område, og der står tit vand på jorden i forbindelse med de senere års massive og kraftige regnskyl. Og selvfølgelig står der også ofte vand på jorden i vinterhalvåret. Den væsentligste grund til dette findes, når man graver bare 1/2 meter ned i jorden. Her ligger der en en vandtæt membran af blåler.

I det oprindelige anlæg har jeg derfor som tidligere beskrevet lagt et dræn i form af et rør med diameter på nogle få cm. Dette rør munder ud på et fliseareal, der meget pratisk er anlagt i et lavere niveau, end mit frilandsanlæg. Der findes en kloakrist her, og vand fra drænet forsvinder hurtigt og effektivt.

Men dette dræn er for lille til også at kunne "trække" det nye samlede areal på 100 meter, så der måtte suppleres. Jeg borede masser af huller i nogle nedløbsrør til tagrender, og gravede dem ned i jorden under udvidelsen. De fik også udløb til det nævnte fliseareal. Under en massiv gang dagsregn på 30 mm lige efter færdiggørelsen i juni måned 2012, viste det sig at fungere effektivt. Vandet strømmede fra drænene ud på fliserne, løb ned i kloaken og anlægget forblev frit for vandansamlinger.

Udførelsen af indhegningen

Eternitpladerne er 6 mm tykke og i normalbredden 120 cm. Jeg har savet dem i ud i højde på 50 cm. De er skruet på trykimprægnerede stolper og går 10 cm ned i jorden. Indhegningen er med andre ord 40 cm høj. Stolperne er 7x7 cm. De er gravet 70 cm ned og står urokkeligt fast i den tunge lerjord.

Den udvendige beklædning af indhegningen er foretaget med høvlede, trykimprægnerede brædder, som blev skruet på stolperne. Foroven monterede jeg en meget kraftig trykimprægneret planke, så nu har jeg tilført matriklen en havebænk på 25 meter!

De arkæologiske undersøgelser har ikke kunnet fastslå, hvorvidt der er tale om resterne af et antikt tempel, et opgivet ortodokst kapel eller en forlængst forladt gedehyrdehytte. Som det altid har været skik ved udgravninger i Middelhavsområdet, er de fundne søjler rejst på højkant, for at anskueliggøre lidt af det oprindelige omrids af stedets spektakulære arkitektur. Efter regnbyger, anes tynde dampe langsomt stige til vejrs fra sprækker under det sammenstyrtede fundament. Var stedet et orakel for et par tusinde år siden? Under alle omstændigheder er her en del mystik. De fundne og blotlagte 2 søjler udgøres af hhv 1 ionisk og 1 korinthisk søjle. Er der måske tale om sammenskrabet "Mitbringsel" fra krigstogt (Alexander den Store)? Eller er der tale om, at en tyvagtig gedehyrde for et par tusinde år siden æstetiserede sin bolig med tyvekoster? Måske bliver gåden aldrig løst.

Beplantning

Nu vokser stedet hastigt til med spændende vegetation, og biotopen er endnu mere spændende og afvekslende for beboerne på begge sider af indhegningen. Desuden ses selve bygningsresterne hurtigt gro til med vinterhårdføre planter i form af hørpalmer, som jeg lod mig besnakke til at afprøve endnu engang. Der er tale om Trachycarpus fortunei, som er hentet fra Jylland, hvor de har stået i nogle år på friland i Karup i 20 graders frost om vinteren, herunder de angiveligt ekstremt frostsikre Trahycarpus takil og Trachycarpus nainital. Endvidere ses de meget frosttålende Agave neomexicana, Agave ovatifolia, Agave montana, og Agave parryi var. parryi. Der vokser også en særlig pinje Sciado verticillata, et mammutræ Sequoiadendron giganteum, samt buxbom, roser, lavendel, krisstorn, tjørn, osv. På KUGs balkanture har jeg oplevet en del velfungerende landskildpaddebiotoper bestående af flotte, lyse egetræsskove. Der er derfor også plantet et par små egetræer. De skal selvfølgelig holdes nede med saksen. Lidt vinterhårdføre figenkaktus giver den rigtigre balkamnstemning. Opuntia phaeacantha mv.

Hvis/når den kommende fastlandsvinter får udryddet disse vækster, har jeg besluttet at lade bygningsresterne gro til med brændenælder og skvalderkål. Så kan både skildpadderne og chefherpetologen få nem adgang til frisk salatbar hver dag. :o)

Straks da den gamle indhegning blev fjernet, og der blev fri adgang til udvidelsen for skildpadderne, gravede den bredrandede landskildpaddehun Cassiopeja 9 æg ned midt i gulvet til den nordlige ruins midtersal, og dagen efter gravede den bredrandede landskildpaddehun Afrodite ialt 10 æg ned i gulvet til selvsamme ruins vestfløj. Se foto ovenfor

Den græske hun Cleopatra gravede samme dag æg ned i granitskærverne i bunden af udvidelsen. Se foto til venstre

-Så udvidelsens charmerende, rolige og indbydende omgivelser i den (meget historiske) hjemstavnsatmosfære taler altså også varmt til skildpaddernes (skjoldmøernes) vigtige og naturstyrede sysler og må betragtes som godkendt.

 

Udover de pæne ølandsbrud er der til udvidelsen også anvendt gamle og slidte udgaver af forskelligt tømmer. Herved tilføres stedet yderligere afveksling i udseendet. Tømmeret er svindel. Det er udført i fiberbeton, men ligner til forveksling gammelt patineret træ. Og det holder fint de næste 1.000 år i alskens vejrlig.

 

 

 

Læs videre på side 6Startside Side 6 Side 1 Side 2 Side 3 Side 4