Startside Side 1 Side 2 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10

Side 11 Side 12 Side 13 Side 14

Grækenland (Olympos) KUGs mision i september/oktober 2011 Side 3

Litochoro (fortsat)

I denne fællesbiotop vandrede vi en hel del rundt, mens det lige så stille blev varmere og varmere. Der var ikke mange skildpadder, men her var bestemt meget spændende.

 

I den stille luft hørte jeg pludselig den karakteristiske lyd af en skildpaddeparring inde i et krat. Det var ikke et brombærkrat, men "kun" et tjørnekrat, så med stor forsigtighed maste jeg mig langsomt ind.

Parringslyden fortsatte uændret og med samme styrke, og jeg fortsatte varsomt mit maseri frem efter lyden. Omkring 8 meter inde i krattet fik jeg endelig øje på 2 bredrandede landskildpadder i aktiv parring. -Og fik ovenikøbet lov til at tage et foto! Der er ingen tvivl om, at skildpadderne på denne varme årstid tilbringer størstedelen af deres vågne periode inde i de krat, der udgør en del af deres biotoper. I de høje temperaturer er der ikke behov for at forlade den eminente tryghed og beskyttelse, som krattet giver dem. Der er endvidere en del åbne solpletter inde i sådanne krat, så skildpadderne kan fint solbade herinde i fornødent omfang.

Jeg skal iøvrigt hilse og sige, at selvom man har tætsluttende kratluskerbukser på, så stikker tjørn, mv., igennem, og man har bagefter i en måneds tid de flotteste røde rifter, stribede sårskorper og aftegninger på benene. Men oplevelsen (og et foto som det ovenfor) er selvfølgelig det hele værd!

Kaliperki

Efter yderligere skildpaddesøgning her måtte vi konstatere, at ikke flere skildpadder røbede deres eksistens. Der var masser af trykspor og "tunneller" i vegetationen, så der er givetvis rigtig mange skildpadder i denne biotop, men i den tiltagende varme forblev stedet helt skildpaddedødt. Der var eller ingen andre reptiler at se. Vi kørte nu sydpå ad bjergsiden med Olympusbjerget på højre hånd for at finde yderligere biotoper. Ved Kaliperki gik vi en lang og varm tur i den flotte natur.

Biotopen her så skam rigtig ud, men der var intet liv, bortset fra en enkelt tavs spurv. Det var nu blevet rigtig varmt, så her er nok en del af forklaringen. Vi forlod stedet og fortsatte mod byen Karia på Olymposbjergets sydside

Overalt på Balkan ser man løsgående får, geder og køer på og ved vejene. Ind imellem ser man også rigtige frilandsgrise. Vi så en hel flok på vejen mod Karia, som var vores næste mål. Frilandsgrisene i Grækenland ser altså væsentligt bedre ud end de fabriksdyr, som vi holder i Danmark. -Tjae, hvis landmændene i Danmark lod deres grise rende frit rundt på veje og grøftekanter, ville rethaveriske bilister straks forarget ringe til politiet, og velmenende dyreværnsorganisationer ville udtrykke stor betænkelighed og bekymring over ejerens ligegyldighed overfor ansvarligt dyrehold!

Karia

I den stærke middagshede kørte vi forbi en ellers oplagt biotop (skildpadderne var bestemt ikke fremme nu) og fortsatte direkte op til den lille bjergby Karia, for at holde lidt siesta og få lidt kaffe. På byens lille torv har 3 tavernaer servering under de gamle træer. Karias indbyggere fyldte bordene og hyggede sig sammen med søndagsfrokoster ledsaget af en hel del ouzo. Sikken en stemning! (Inde i Athen sloges man indædt med politiet samme dag. Der er forskel på de fælles aktiviteter i Grækenland.)

Efter at den værste middagshede var overstået, kørte vi tilbage til biotopen øst for Karia, som vi havde spottet på turen herop. Det var et helt rigtigt sted. Efter grundig gennemsøgning måtte vi imidlertid resignere. Vi fandt ingen skildpadder her i dag. Men de var der. Der var masser af trykspor og "tunneller" fra landskildpadder i det høje, tørre og afsvedne græs! De var bare ikke fremme, da vi var der.

Sikamenea

Vi kørte nu videre mod vest ad Olymposbjergets sydside. Vi undersøgte en biotop undervejs, men fandt ingen skildpadder. Der var masser af tunneller og trykspor men ingen skildpadder fremme. Ved Sikamenea prøvede vi igen lykken på et lovende sted.

Her fandt vi en ung han på 12 cm. Han gik i en højde på præcis 997 meter over havets overflade! Der er mange angivelser af, hvor højt oppe den græske landskildpadde lever, men ikke alle oplysningerne er lige vederhæftige, da de fleste landskildpaddeskribenter og forfattere som bekendt bare skriver af efter hinanden. Det gør de i ramme alvor uden selv at have erfaringerne eller uden selv at have undersøgt det emne, der skrives om. Men nu er det ihvertfald dokumenteret, at den græske landskildpadde findes i mindst 1.000 meters højde!

Der var (som sædvanlig) masser af trykspor og tunneller fra landskildpadder i vegetationen, men vi fandt ikke flere skildpadder. Selvfølgelig var de der, men vil man se mere til dem, skal man jo som bekendt komme i april .

Vi kørte videre rundt om Olymposbjerget. Nu mod nord og fortsat med bjergtoppen på højre side af KUG-bilen. På dette stykke var der ingen skildpaddebiotoper overhovedet. Der var da sådan set meget pænt, men det meste af området vest for Olymposbjerget består af intensivt dyrket landbrugsland. Der er simpelthen ingen relevante skildpaddebiotoper på dette stykke.

Der var mange marker med tobaksplanter og mange marker med solsikker. Der var også en del marker med kiwifrugter.

Køreturen hele vejen rundt om Olymposbjergets omfangsrige bjergmassiv tager selvfølgelig nogen tid, så da vi nåede nord for bjerget, var det for sent til at lede efter skildpadder.

Men vi noterede os, at bjergsiden nord for Olympos og en hel del kilometer ned ad østsiden indtil Litochoro så ud til at udgøre en meget stor samlet skildpaddebiotop.

Om aftenen bemærkede vi , at der også om søndagen var noget tomt på tavernaerne i Litochoro. Selvfølgelig var turistsæsonen ved at slutte, men grækerne plejer da altid at strømme ind på tavernaerne ved 21:00 tiden for at spise til aften i hinandens hyggelige selskab. Især om søndagen. Har grækerne ikke længere penge til at gå ud og spise i samme omfang som tidligere?

Mandag den 26. september 2011

I dag kørte vi straks om morgenen direkte til biotopen øst for den lille bjergby Karia syd på sydsiden af Olympos. Det kunne da ikke være rigtigt, at man ikke kunne få lov til at iagttage nogen skildpadder i denne tilsyneladende så fine biotop med alle de tunneller og trykspor fra landskildpadder, som vi havde set dagen før i vegetationen.

Da vi omhyggeligt gennemsøgte biotopen på ny, kom en hyrde forbi nede på markerne foran med sin gedeflok. 3 af hyrdehundene opdagede mig og løb straks op i biotopen, hvor de kom mig højt gøende og snerrende i møde. Hyrden fløjtede og råbte af dem, men de tog opgaven seriøst og fortsatte uanfægtet indsatsen. Jeg skulle altså bare ikke være der. Langsomt bevægede jeg mig opad bjerget, indtil de tilfredse med deres resultat løb ned til gedeflokken igen, og forsvandt sammen med den.

Da vi kørte mod Karia, samledes skyerne om tinderne på Olympos. Det blev tættere og tættere i løbet af formiddagen. Det begyndte tillige at dryppe, og temperaturen her i 900 meters højde faldt til 15 grader. Vi kørte derfor ind til Karia og holdt Kaffepause i en lille taverna, mens regnen tog til. Da det over middag stort set havde regnet af, undersøgte vi først resultatløst en ellers lovende biotop syd for Karia. Herefter tog vi tilbage til biotopen øst for Karia. Og fandt den største græske landskildpaddehan (over 20 cm.), jeg har set!

Han var desuden meget flot, så selvfølgelig blev han straks døbt Zeus! Der var altså skildpadder her, som vi jo hele tiden havde været helt sikre på. Men selvom vi energisk fortsatte søgningen, fandt vi ikke flere skildpadder i dag! Vejret var da også køligt og fugtigt heroppe på Olymposbjerget. Og årstiden er jo som bekendt også en del af forklaringen.

Pineos deltaet

Også fordi vejret heroppe på Olymposbjerget var køligt og fugtigt, besluttede vi at køre ned i den varme sommer i det vådområde, der dannes i deltaet ved Pineos flodens udløb i Det Ægæiske Hav sydøst for badebyen Platamonas. Skydækket hang kun omkring tinderne på Olymposbjerget. Nede i lavlandet havde solen skam skinnet hele dagen. Vi lod motorvejen være i fred, og kørte ned til floddeltaet ad kystvejen langs Det Ægæiske Hav. Flot tur!

Koloura

Pinios floden løber ud i Det Ægæiske Hav syd for Platamonas. Her er der dannet et stort vådområde. Vådområder er yndede biotoper for Græsk landskildpadde. Det kan da også kun være tiltrækkende for skildpadderne, at vegetationen i et vådområde af gode grunde ikke tørrer ud på samme måde, som det sker i de andre biotoper. Til gengæld er der problemer med oversvømmelser, mv.

"Et eller andet sted" ved den lille by Koloura satte vi bilen, og gik igennem nogle helt specielle sandede biotoper. Alt tydede på, at der måtte være landskildpadder her. Der var også aftryk, der meget lignede de "traktorspor", som skildpadder afsætter, når de færdes på sand. Men der var lige her så mange, der lappede over hinanden, at det var svært at skelne fordybningerne fra hinanden. En forbipasserende gedehyrde med tilhørende geder oplyste på forespørgsel, at der rigtig nok var skildpadder her og viste længere over mod en skovstrækning. Vi gik senere derover. Heller ikke her så vi nogen skildpadder i dag.

Men vi så da fugle og andet liv, herunder et pindsvin, der i strid med det normale lå og sov i det fri. Det rullede sig lynhurtigt sammen, da jeg prikkede til det. Næste dag kom vi forbi igen. Da lå det samme sted og var dødt.

Læs videre på side 4

Startside Side 1 Side 2 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10

Side 11 Side 12 Side 13 Side 14