Startside Denne side er senest opdateret august 2023

Udrugning af æg (Inkubation) Hos europæiske landskildpadder

Indholdsfortegnelse: Overskrifterne i denne artikel ses i blokken til højre

Opgravning af lagte æg, Naturudrugning, Du skal grave, Rengøring af æg? Kan en landskildpaddehun lægge æg, selvom hun ikke går sammen med en han? Hvor lang tid går der mellem parring og æglægning?, Hvor gammel skal en landskildpaddehun være, før hun lægger æg? Hvor længe kan æggene ligge, før de lægges i rugemaskine?, Lysintensiteten er meget vigtig, Rugemaskine, Alternativ rugemaskine; Hygrometer, Substrat, udrugningstemperatur, Selv bestemme kønnet?, Luftfugtighed, Varighed for udrugningen, Befrugtet? Her ses den daglige udvikling, 1. Æg lagt af bredrandet landskildpaddehun (Testudo marginata), 2. Æg lagt af græsk landskildpaddehun (Testudo hermanni boettgeri), Strømafbrydelse, Klækningen, Stor blommesæk, Forsinket klækning, Revne i æggeskallen, Blødt skjold, Ungen spiser som regel ikke med det samme, Ungen graver sig ned, 2-hovedet græsk landskildpaddeunge, Artikel i Experimentarium, Artikel i Nature.

Opgravning af lagte æg

Det danske klima er (endnu) ikke tilstrækkelig varmt til, at du bare kan lade skildpaddehunnens nedgravede æg blive liggende i jorden, hvor hun har lagt dem. Og så uden videre vente på, at ungerne selv klækker og graver sig op i anlægget efter nogle måneders forløb.

Det anføres, at landskildpaddeæggene i for eksempel Grækenland har en gennemsnitlig inkubationstid på ca 3 måneder, i modsætning til de ca 2 måneder, som udrugningen sædvanligvis tager i rugemaskine.

Denne tidsforskel skyldes formentlig temperaturforskellen. I rugemaskine udruger man sædvanligvis ved temperatur på 30-31 grader. I naturen er temperaturen noget lavere. (Nogle skildpaddeholdere eksperimenterer derfor med udrugning i rugemaskine ved vekslende temperaturer under forløbet, herunder lavere nattemperaturer. Det har jeg endnu aldrig gjort)).

Den danske sommer er normalt endnu ikke tilstrækkelig varm i den fornødne lange tid til at man kan forlade sig på naturudrugning her i landet.

Så du skal frem med graveskeen og have rugemaskine klar, når æggene er gravet ned af skildpaddehunnen.

Naturudrugning

De nordligst kendte naturligt gennemførste udrugninger var indtil fornylig konstateret i for eksempel Sydtyskland og Schweiz i enkelte ekstraordinært varme somre.

Men i den ekstremt varme sommer 2018 er der indtil videre berettet om naturudrugninger ikke alene i Tyskland og Schweiz, men også i en række danske frilandsanlæg.

Herunder beskrives en af de allerførste kendte i Danmark.

Flemming Justesen oplevede en naturudrugning af græske landskildpadder i den varme sommer 2018.

Flemming skriver: "På fliserne ved vores hus var jeg ved at træde på en skildpaddeunge, og jeg har IKKE ruget unger ud i år!!!
Er der én, ja så er der sikkert også flere, så jeg gennemgik mit 52 kvm. store anlæg og fandt to unger mere. Det var noget af en overraskelse, og vi er jo helt bekymret for at gå rundt på egen grund i øjeblikket, for hvor mange er der ruget ud og hvor mange trisser rundt?! Og i anlægget tør jeg da slet ikke traske rundt. Men forholdsvis hurtigt fik jeg øje på de to andre. Den ene lå frit fremme på toppen af en sten og solede sig på æglægningshøjen, den anden lå lidt under, ca. 45 cm. fra den anden og med hovedet gemt under et blad. Har forsøgt at finde klækningsstedet, men helt umuligt.

Anlægget er varmet mest op ved 15-tiden om eftermiddagen, men da jeg først kommer hjem fra job ved 17 tiden, er der nok ikke de store chancer for at finde flere, der ligger frit fremme. Havde den lille udbryderkonge ikke dukket op foran mine fødder på fliserne, havde jeg aldrig drømt om, at der var udruget unger i anlægget og aldrig fundet dem. Det er er jo helt vildt! Og hvordan var den ene kommet ud vil nogen sikkert spørge?
Jo muren til anlægget består af kraftigt net og store marksten, så de helt små kan komme igennem."

Flemmings yderligere fund ugen efter!

Flemming skriver: "Præcis en uge efter sidste overraskelse kom den næste.
Efter at havde gået hele uge og forsøgt at spotte flere babyer og efter at havde konstateret via overvågningskameraet, at skaderne har været usædvanlige aktive nede i selve anlægget, ja så tænkte jeg, at der nok ikke var flere. Æglægningshøjen trænger også til at få fjernet græs, så jeg gik igang med lugejern og rive (håndredskaber). Efter en gang lugning trak jeg riven gennem jorden, og pludselig rullede der en jordindsmurt baby frem under riven.
Heldigvis ser den ikke ud til at havde taget skade, og den er sat sammen med de tre andre. Den har for øvrigt stadig en smule af blommesækken tilbage.
Al jorden blev efterfølgende gennemgået med fingeren, uden yderligere resultat."

Der er herudover oplysninger om "naturligt" gennemførte udrugninger i Danmark af æg, der har været gravet ned i bundlaget i drivhuse af skildpadddehunner.

Du skal regne med at grave

Men de danske sommertemperaturer er som nævnt endnu normalt ikke tilstrækkeligt høje og stabile nok til, at europæiske  landskildpaddeæg kan udruges af naturen selv herhjemme. De nylagte æg skal derfor i rugemaskine. Du skal derfor grave æggene op og lægge dem i en rugemaskine, hvis du vil se unger!

Når skildpadden er færdig med at grave i æglægningshøjen, er det min tur til at grave. De danske sommertemperaturer er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt høje og stabile nok til, at europæiske  landskildpaddeæg kan udruges af naturen selv herhjemme. De nylagte æg skal derfor i rugemaskine.

Med en plastikske graver jeg forsigtigt æggene fri. Man behøver ikke at være nervøs for at lave ulykker her. Landskildpaddeæg er faktisk mere robuste/krystallinske og brudstærke end fugleæg. Jeg tager æggene op enkeltvis med fingrene og lægger dem i en lille åben plastikbox, som jeg i forvejen har stående klar til formålet. Denne box skal bruges til at transportere æggene ind til rugemaskinen, der står i et værelse inde i huset. Boxen er 2/3 fyldt op med vermiculite.

Jeg er omhyggelig med ikke at vende og dreje (rotere) æggene. Jeg lægger æggene forsigtigt på vermiculiten i boksen med præcis samme side op, som da de lå i æglægningshullet. Dette gør jeg, fordi i landskildpaddeæg er blommen og hviden ikke adskilt som i fugleæg. Embryoet (det kommende foster) sætter sig fast øverst i ægget og påbegynder sin spæde dannelse oppe fra dette fixpunkt. Hvis et landskildpaddeæg vendes (som man gør rutinemæssigt under udrugningen med fugleæg), ødelægger man fostret (embryoet).

Det antages almindeligvis, at embryoet først ”sætter sig på plads” indvendigt i ægget indenfor et døgns tid. Herefter er celledelingen for alvor i gang. Indenfor de første 24 timer skulle der følgelig ikke ske noget ved at vende rundt på ægget, men jeg vil ikke løbe nogen  risiko, og det er en ringe ulejlighed at være forsigtig her. (Det oplyses dog også enkelte steder, at embryoet allerede er begyndt at hæfte sig efter en times tid, når ægget ligger ved normal udrugningstemperatur.)

Samtidig med at jeg tager ægget op af jorden og lægger det i plastikboksen, børster jeg det forsigtigt af med en tør malerpensel, hvis det er meget ”jordet”, og mærker det foroven med et kryds, som påføres med en almindelig gammeldags blyant. Krydset er nødvendigt, for at jeg altid at kan se, at ægget vender opad som det skal. Desuden skrives den æglæggende huns initialer på ægget med den samme blyant, for at jeg senere i rugemaskinen altid kan se, hvilken hun der har lagt ægget.

Rengøring af æg?

Grunden til, at jeg børster ægget af for jordrester, er den, at ellers er det vanskeligt at sætte krydset og skrive på ægget med en blyant. Det er ikke for at gøre ægget rent, inden det lægges til udrugning. Jeg ved, at nogle omhyggeligt rengør ægget inden de lægger ægget i rugemaskinen. Nogle vasker ligefem ægget (det turde jeg ikke vove at gøre). Når man husker på, at i naturen bliver det nedgravede æg liggende i den skinbarlige jord under udrugningen, tror jeg ikke på nødvendigheden af, eller hensigtsmæssigheden af, at rengøre ægget inden det lægges til udrugning. Jeg har da heller aldrig gjort det.

Herefter bærer jeg boxen med æggene ind i huset og lægger dem på fugtigt bundlag i rugemaskinen, som er tændt på forhånd og står klar på denne årstid.

Nogle skildpaddeavlere tildækker/overdækker æggene helt med vermiculite, eller hvad der nu ellers anvendes af materiale i udrugningsboksen. Dette gør de, fordi æggene i naturen jo er gravet ned i jorden og forbliver der under inkubationen. Jeg lader æggene ligge helt frit ovenpå vermiculiten. Det gør de fleste. Så er det ulige nemmere at inspicere æggene under hele forløbet.

Mange anvender fugtigt sand til underlag i rugemaskinen istedet for vermiculite. Andre igen anvender almindelig havejord. Jeg har selv tidligere anvendt begge dele uden problemer. -Uden at behandle det først ved for eksempel at koge det eller fryse det, hvad mange finder på. Det fungerer også udmærket. I naturen er det som bekendt da også netop jord, sand og grus, som skildpadderne graver deres æg ned i. Jeg har også tidligere med udmærket resultat anvendt pottemuld i en snæver vending.

Vindæg

Især 1. gangs æglæggende landskildpaddehunner kan lægge et vindæg, dvs et æg uden skal. Det kan også have en mere eller mindre blød gummiagtig skak. Det hænger nødvendigvis ikke sammen med kalkmangel. Det er som regel kun en enkeltgangs handling. Næste gang er æggene oftest i orden.

Karina Quvang Mortensen tog dette foto af vindæg, der blev lagt af en af hendes græske landskildpadder

Kan en landskildpaddehun lægge æg, selvom hun ikke går sammen med en han?

Ja, det kan hun godt! -Nåeh, det forholder det sig ligesom hos høns? Nej! Enlige hunner kan godt finde på at lægge æg, men altså kun undtagelsesvist. Æggene er selvfølgelig ikke befrugtede. Medmindre der altså indenfor et tidsrum af nogle år tilbage (helt op til 5-8 år) faktisk har været en han (sædgemme).

Læs mere om sædgemme her Parringen

Hvor lang tid går der mellem parring og æglægning?

Her forholder det sig helt anderledes hos skildpadder end hos pattedyr! Læs mere om det her Parringen

Hvor gammel skal en europæisk landskildpaddehun være, før hun lægger æg?

Det er ikke så meget alderen, som størrelsen, der er mest afgørende for dette spørgsmål. Ved korrekt opfodring og optimale pasningsforhold, vil der normalt gå mindst 4-6 år, før en europæisk landskildpaddehun er kønsmoden, og 6-8 år før den vil begynde at lægge æg. Kun 1-2 æg første gang.

Ved hurtigere vækst pga for næringsrig kost, mv, bliver skildpadderne jo kønsmodne tidligere, og der kan som følge heraf også komme æg tidligere. Men mere sjældent, og æggene er for det meste golde.

Læggenød skal også være almindeligt forekommende hos for hurtigt opvoksede skildpadder, når de overhovedet vil lægge æg.

Hvor længe kan æggene ligge, før de lægges i rugemaskine?

Den 10. juni 2006 ville jeg grave en plante ned i et hjørne af æglægningshøjen.  Da jeg stak graveskeen ned, sagde det ”knas”, og der lå en håndfuld nedgravede æg, som jeg intet anede om. 3 af æggene var mere eller mindre knust af graveskeen, men der var 2 ubeskadigede æg tilbage. Det var hermanniæg. De blev straks lagt i rugemaskinen.

Æggene havde ligget uopdaget i mindst en uge (fra en solskinsdag, hvor vi var væk hele dagen). Det havde regnet i flere af de dage, som var gået siden nedgravningen. Det viste sig efter nogle dages forløb, at æggene var befrugtede, og de udviklede sig, som de skulle i  rugemaskinen.

Den 7. maj 2017 lagde en af mine bredrandede hunner 9 æg. Observeret af Helle. Jeg var bortrejst. Efter aftale lod hun dem ligge i jorden, til jeg kom hjem og kunne grave dem op den 12. maj. I de mellemliggende dage var det iskoldt, bæsende og meget regnfuldt. Der var også nattefrost. Da jeg gravede æggene op, var jorden helt fast, våd og iskold. Efter 2 dage i rugemaskinen havde der dannet sig en hvid top i hvert æg. Alle æg var med andre ord befrugtede og i fuld udvikling!

Op til en uges tid kan æggene altså godt ligge ("køligt", som for eksempel den temperatur, der er i jorden), før de bliver lagt i rugemaskinen. Det går åbenbart ikke ud over fertiliteten. En tysk skildpaddeavler har fortalt mig om en lignende episode. Her gik der ca. 14 dage, fra æggene blev lagt, indtil de blev lagt til udrugning.

Man behøver med andre ord ikke at stresse med at få æggene gravet op, og man behøver ikke at fortvivle, hvis  man først efter nogen tid opdager nedgravede æg.  Jeg har også hørt om et æg, der lå nedgravet i et drivhus i 14 dage, og som herefter blev lagt i rugemaskinen. Der havde angiveligt ikke været nogen udvikling i ægget, før det blev lagt i rugemaskinen, men nu dannede der sig den hvide plet, der viser, at ægget er befrugtet.

Den 24. april 2014 gravede en marginatahun æg ned, mens jeg var bortrejst. Efter hjemkomst gravede jeg dem op den 4. maj 2014 og lagde dem i rugemaskinen. De klækkede normalt. Her gik der altså 10 dage mellem æglægning og anbringelse i rugemaskine.

jeg har desuden fået oplyst fra en dansk avler, at han var bortrejst en måned. Straks efter bortrejsen (samme dag på et senere tidspunkt) fik han senere orientering om, at der var blevet gravet æg ned af en græsk landskildpaddehun. Han vendte hjem efter 1 måneds forløb, gravede æggene op og lagde dem i rugemasinen ved 30 grader. De klækkede efter ca 3 måneder! (En måneds tid længere i rugemaskinen end normalt)!

Jeg har endvidere en dag i maj måned ladet en bredrandet landskildpaddehun grave sine æg ned, og bare ladet dem ligge. Efter 45 dage besluttede jeg mig aligevel til at grave dem op. Jeg lagde dem i rugemaskinen og kunne straks se, at de var befrugtede! De klækkede efter 3 måneder.

Der er altså belæg for at antage, at nylagte landskildpaddeæg kan opbevares i op til 14 dage og åbenbart helt op til 45 dage (uden at vendes) ved "jordtemperatur", inden de lægges i rugemaskinen! Luften må nok ikke være for tør. Dette må vel også gælde for æg, der lægges af hunskildpadder i terrarie indendørs.

Denne bredrandede landskildpaddeunge er lige taget ud af rugemaskinen. Hvis æggeskallen ikke falder af i løbet dagen, piller jeg den af med en negl. Det endnu bløde skjold indenunder kan herefter rette sig ud til naturligt udseende.

Lysintensiteten er meget vigtig!

Europæiske landskildpadder i indendørs hold er meget ustabile, når det drejer sig om æglægning og fertilitet. Nogle hunner lægger aldrig æg under indendørs hold. Nogle lægger nogle år og lægger ikke næste år, lægger så igen, osv. Antallet af æg er sjældent stort og fertiliteten er ikke så god. Tit er æggene mere eller mindre ubefrugtede. Tit klækker meget få eller slet ingen af de befrugtede æg.

Ved udendørs hold er resultaterne af gode grunde erfaringsmæssigt anderledes positive. Men også ved udendørs hold kan resultaterne set over en lang årrække variere, somme tider voldsomt, fra år til år. Jeg har indhøstet over 25 års erfaringer. Der ses variation mht antallet af æg i hvert læg. Og det gælder antallet af læg. Nogle år er der måske en hun, der slet ikke lægger æg dette år, men igen året efter. Nogle år lægger en hun kun æg en enkelt gang. Andre år lægger hun æg 2 gange. Meget sjældent 3 gange. Nogle år lægges mange æg i hvert læg, og æggene er næsten alle befrugtede, og de fleste klækker. Andre år lægges ikke så mange æg og de kan næsten helt ned til halvdelen være ubefrugtede, og ikke så mange af æggene klækker.

Nye og grundige forskningsresultater af hunskildpaddens hormoner synes at påvise, at vi her skal se på lysintensiteten. De år, hvor der er meget overskyet (især i forårsmånederne), er resultaterne dårlige, som ovenfor beskrevet. De år, hvor solen har fået lov til at skinne igennem mere ubegrænset (især om foråret), er resultaterne helt anderledes positive.

Man har foretagt løbende målinger (herunder blodprøver), og mener at kunne påvise, at lysets intensitet har voldsom betydning for landskildpaddehunnernes hormonbalance. Den hormonelle opbygning er meget afgørende for hunskildpaddens fertilitet og ægdannelse. Lysmængden er i denne forbindelse mere afgørende end varme og indholdet af for eksempel UV-lys, mv, (som forudsættes i orden).

Altså er mangel på solens stærke lys skyld i markant ændret hormonbalance og hermed begrænset ægproduktion og nedsat fertilitet. Og lige omvendt!

Ved indendørs hold ændrede hormonbalancen hos landskildpaddehunnerne sig voldsomt, når man tilførte voldsomt stærke lyskilder. (Man kan indendørs aldrig nå lysstyrker som ude i solen, men alligevel). Varmepærer og UV-ys skal af goder grunde være til stede, men herudover skal der altså tilføres yderligere stærkt lys til terrariet.

Rugemaskine

Rugemaskinen behøver ikke at være "noget særligt". Den skal jo bare skabe de varmere forhold, som findes i jorden i naturen i de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper. Det vil sige, at den skal kunne skabe og fastholde en tilstrækkelig høj temperatur og en tilstrækkelig høj luftfugtighed. Al erfaring til nu har vist, at jo mere enkel udførelse, jo større driftsikkerhed!

En kasse, der kan holde på varmen (for eksempel en flamingo kasse), et varmekabel til at skabe temperaturen og en skål med vand til at holde på fugtigheden, er sådan set alt, hvad der kræves. Og det er da osse grundideen i de rugemaskiner, der findes i handelen.

Her er hatten taget af en af mine rugemaskiner (Brinsea Hatchmaker). På plastikbøtten, der står på vermiculitten med æggene (marginata) rundt om , ligger et analogt hygrometer. Jeg brugte analoge hygrometre i mange år, jfr senere i artiklen.

Tidligere brugte jeg med rigtig gode resultater den af mange krybdyrholdere gennemprøvede "klassiske", hjemmelavede rugemaskine, der består af et akvarium med stavvarmer i vandet, mursten i bunden af akvariet, vand op til overkanten af murstenen og en plastikboks ovenpå murstenen indeholdende blomstermuld eller vermiculite. Æggene blev lagt ovenpå mulden/vermiculiten, og så fungerede det bare. (Se for eksempel tegning og byggevejledning i min artikel: ”Russisk success” i NHF-Bladet nr. 4 i 1998.)

Jeg havde imidlertid vanskeligheder med at styre luftfugtigheden i denne enkle, men primitive rugemaskine. Jeg var overbevist om, at den ind imellem var for høj. (Jeg havde ikke noget hygrometer den gang!) Men efter at have anvendt metoden i nogle år, oplevede jeg at vente forgæves på klækning af et befrugtet marginataæg i mere end 2 måneder over tiden. Jeg tog ægget op, slog det i stykker og fandt en fuldt færdigudviklet død unge i ægget. Så var sagen afgjort. (-Men jeg ved da ikke, om dødsfaldet nu også skyldtes for høj luftfugtighed.)

Jeg bruger nu såkaldte fladrugere af mærket Brinsea med det forståelige modelnavn Hatchmaker. Den første af slagsen var et billigt, lettere brugt tilbud på en krybdyrmesse.

Den er enkel og driftsikker. Temperatur og luftfugtighed kan styres fuldstændigt nøje og præcist. Den indstillede temperatur svinger ikke. I låget er monteret en vinduesrude, gennem hvilken man let kan aflåse temperatur og luftfugtighed, inspicere æggene og se, om der er unger på vej.

Brinsea Hatchmaker er oprindelig konstrueret som en meget enkel og simpel rugemaskine til fjerkrææg, hvor æggene skulle vendes manuelt NB: Kun fugleæg skal vendes under udrugningen. Hvis du vender landskildpaddeæg, slår du fosteret ihjel!

Men man opdagede, at den fungerede fortrinligt også til reptiler. Du kan stadig købe helt enkle rugemaskiner til fjerkræ af mange fabrikater. Hvis maskinen ikke vender æggene, kan du erfaringsmæssigt udmærket bruge sådan en model til udrugning af skildpaddeæg. Du skal bare udover temperatur skulle kunne opretholde den nødvendige fugtighed.

(Harald Nyborg har for eksempel nogle meget simple og driftsikre udgaver).

Mine Brinsea rugemaskiner har fået påmonteret håndtag på låget. Dette letter håndteringen meget. Jeg har nu også monteret digitale hygrometre og digitale termometre på apparaterne. En papskive dækker ruden i toppen af låget (vistnok overflødigt).

Brinsea producerer desværre ikke længere den velfungerende model ved navn Hatchmaker, som jeg er så tilfreds med. Jeg har derfor prøvet andre fabrikater og modeller, og er blevet slemt skuffet. Dem, jeg har anvendt, har været flot designede og meget lækre og velforsynet med instrumenter. Men jeg har været uheldig. De har vist sig at være særdeles ustabile. Udrugningstemperaturen hoppede og sprang voldsomt op og ned. Brugte Brinsea Hatchmaker ses dog stadig til salg rundt omkring, så jeg har købt nogle i reserve.

Hvis du ikke lige falder over en Brinsea hatchmaker, kan jeg fortælle dig, at rigtig mange skildpaddeholdere i Europa har meget fine erfaringer med rugemaskinerne fra det tyske firma Jaeger.

For eksempel den model, der hedder Kunstglucke FB 50.

Den fås også i en digital udgave.

Til venstre en Jaeger Bruttechnik Kunstglucke FB 50 E-Reptilien (230 V)

Den fås i de store dyreforretninger, somme tider på reptilmesserne og den kan selvfølgelig købes over nettet.

Som nævnt foroven kan du bygge en rugemaskine selv. Mange avlere med store produktioner af dyr har for eksempel ombygget et køleskab til rugemaskine. En nem og glimrende løsning, hvis du har behov for megen plads. Du skal bare montere et termostatstyret varmekabel

Som nævnt kan du også bare bruge en termokasse/flamingokasse. Du skal bare have et varmekabel og en enhed, der kan rumme vand og således holde rugekassen fugtig.

Alternativ udrugning

Kirsten kolding har skrevet følgende fængslende og interessante beretning:

"Så har man ligegodt oplevet det med! Herunder følger en beskrivelse af, hvordan jeg netop har udruget 2 skildpaddeunger på gulvvarmen i vores diminutive badeværelse.

Ultimo marts stod min rugemaskine pludselig og ganske uventet af efter at have kørt i en uge med 3 boettgeriæg.

Vi stod med begge ben midt i en familiær turbulens, da min svigerfar og svigermor havde været så ubetænksomme at dø indenfor blot 4 dage, så der var begravelser, bodeling, m.m. at se til i de kritiske dage. Ved gennemlysning så alle tre æg befrugtede ud.

Der var ikke tid eller energi til de store beslutninger, så en ”rugemaskine” blev hurtigt konstrueret vhja. en sort xl-kødbakke fra Bilka, et par tomme bokse, der hhv. havde indeholdt is og kartoffelsalat.

Æggene blev placeret i kødbakken, som var fyldt nøjagtigt så meget med vand, at plastboksen med æg ikke flød frit rundt. Kødbakken blev anbragt på gulvvarmen i badeværelset sammen med den forhenværende isbakke fyldt med vand – og så fremstillede min flinke mand en trækasse, som kunne sættes henover hele arrangementet, og forhindre der blev skubbet og sparket til det delikate indhold.

I boet efter svigermor snuppede jeg et vægtermometer i støbt plast, som blev sat i kødbakken. Jeg skulle desværre lære at styre temp. ved at tælle gulvfliser og finde ud af, hvor varmerørene lå.

I starten af processen havnede temp. desværre omkring 34 grader, og jeg er bange for, at jeg aflivede det foster, der lå i ægget i ”den varme ende” af rugemaskinen.

Jeg lærte heldigvis, hvor kødbakken skulle stå for at temp. lå nogenlunde fast mlm. 31 og 33 g. I plastboksen med æg satte jeg desuden et snapseglas med vand, og placerede et låg let på skrå for at holde på fugten. Jeg erfarede også, at der skulle tjekkes vand hver anden dag, for at kødbakken ikke tørrede ud.

Så venter man med spænding og tænker: uha, det går aldrig godt!

Den 12. maj – 50 dage efter påbegyndt rugning, opdagede jeg ved rutinetjek, at det ene æg havde rejst sig op på enden og stod og vippede.

Den første paniktanke var: ægget er eksploderet pga. råddenskab – eller også er det i proces med at eksplodere. Så fik jeg øje på et par små paddeben, som stak ud af ægget og støttede på underlaget og fik ægget til at rokke energisk frem og tilbage.

– Og det var sandelig en aktiv lille fyr, som i løbet af et halvt døgn var fri af skallen. En hæmningsløs lille vandal som travede rundt, gravede og væltede rundt med de andre æg.

Vandalen fik egen plastbakke med vermaculite og en overnatning i ”rugemaskinen”, inden den næste dag blev vejet og sluppet løs i vuggestuen, hvor det lille kræ omgående gik under jorden! Hold da helt fest, hvor de er nogen bittesmå størrelser. – Og hvor de er svære at håndtere, da de har så umanerligt mange kræfter i benene og kan ”flyve” ud af ens hånd, når de får godt afsæt.

Min næste bekymring gik nu på, om bassemand skulle gå hen og blive enebarn. Disse tanker blev heldigvis gjort til skamme, da unge nr. 2 samme aften meldte sin ankomst ved at sparke et stort hul i siden af ægget.

Nr. 2 var dog knapt så hurtig som sin søster. Jeg er ret sikker på, at det begge må være hunner, da jeg har grillet dem ved høje temperaturer.

Det tog halvandet døgn, inden den kunne vejes, mærkes med en grøn tushplet og sættes i terrariet.

Jeg synes, det er lidt af et eventyr – og jeg er meget taknemmelig for, at det lykkedes.

- Og tak til Therese Dømel, som har været med på sidelinjen, og støttet mig med sine peptalks, sin interesse og altid positive forsikringer om, at det hele nok skulle gå godt. Det gik heldigvis godt – og mor er glad!

To styks tilsyneladende perfekte boettgeribabyer på 11 og 12 g. udruget på badeværelsesgulvet på hhv. 50 og 52 dage.

Min mand påstår godt nok, at næste gang bliver det i en rugemaskine og IKKE på badeværelset, da han fik præstationsangst og nervøse ticks over at skulle holde pillefyret i gang. Det har det med at stoppe til og gå i stå, såfremt det ikke bliver renset jævnligt!"

Hygrometer

Til venstre ses et analogt hygrometer

Det er nødvendigt at måle luftfugtigheden under udrugningen. Jeg tør ikke andet. Dette gøres ved hjælp at et hygrometer.

Der er er ikke fabriksmonteret et hygrometer i mine Brinsea Hatchmaker rugemaskiner. Det må derfor indkøbes særskilt.

Jeg har i mange år klaret mig med analoge hygrometre, som jeg lagde ind i maskinerne. En dag blev jeg dog usikker på troværdigheden af de analoge hygrometre. Jeg konstaterede nemlig tilfældigt under et besøg i Bilka, at salgsafdelingens ialt 8 udstillede hygrometre alle viste helt forskelligt. Jeg kontaktede en ekspedient, der ikke kunne se problemet.

Da jeg kom hjem, besluttede mig for at gøre et forsøg. Jeg samlede 4 eksemplarer af analoge hygrometre af samme fabrikat og model sammen og lagde dem ved siden af hinanden i samme maskine i et døgn. Ved kontrolaflæsningen viste de alle forskeligt! Den maksimale forskelsmåling var på hele 18 % !!

Jeg er udmærket klar over, at man kan kalibrere analoge hygrometre ved at rulle dem ind i et fugtigt håndklæde og bagefter justere på stilleskruen, hvis en sådan iøvrigt findes. Men nu har jeg altså helt tabt tilliden til den (nok for billige) analoge udgave af hygrometret.

Til venstre ses et eksempel på digitalt hygrometer.

Jeg har derfor indkøbt og monteret et digitalt hygrometer i hver Hatchmaker rugemaskine. Føleren sidder indvendigt under låget, ca 5 cm nede i "rummet", og displayet er anbragt udvendigt oven på låget.

Du kan også købe målere (kombi), der viser både temperatur og luftfugtighed.

Russisk landskildpaddeunge har trykket hul med ægtanden i den aflange æggeskal. Som det er hovedreglen hos russiske landskildpadder, ligger ungen på tværs inden i ægget.

Termometer

Termometret i en hatchmaker er fra fabrikken et velfungerende gammeldags sprittermometer. Dette fabriksmonterede termometer er imidlertid lidt svært at aflæse. Det har nemlig nogle små tal, som fordrejes lidt, når de ses gennem termometerglasset.

Til venstre ses et eksempel på digitalt termometer

Det er yderligere lidt besværligt med præcisionen, fordi aflæsningen hurtigst sker gennem glasruden i låget på maskinen.

Derfor har jeg nu også monteret digitale termometre i rugemaskinerne (også denne føler sidder ca 5 cm nede i "rummet") og anbragt displayet ovenpå kasserne.

Du kan også købe målere, der viser både temperatur og fluftfugtighed.

Substrat (bundlag)

Man kan for den sags skyld udmærket anvende jord, spagnum, pottemuld, sand, grus, osv, som substrat i rugemaskinen. Naturen "anvender" jo selv jord og grus. Det afgørende er, om det kan holdes fugtigt.

De fleste bruger vermiculite. Vermiculite er det geologiske navn for en gruppe af lamelagtige hydratmineraler, der forekommer som aluminium-jern-magnesium silikater. Det er et meget let produkt, der indeholder millioner af små luftfyldte celler.

Samtidig er produktet helt sterilt uden organiske stoffer eller eventuelle svampesporer. Det er på grund af steriliteten, at produktet er populært til rugemaskiner. Desuden kan det absorbere en hel del fugt.

Jeg har i rigtig mange år anvendt vermiculite med optimale resultater. Dog skal vermiculiten løbende efterfugtes i løbet af rugeperioden, for at det ikke skal tørre ud. Vermiculite kan købes i dyreforretninger, på reptilmesser og på nettet.

I årene 2011 og 2012 anvendte jeg Seramis. Seramis er er opslemmet, tørret og brændt lerjord (af samme type som aflejringerne på Fur og i Midtjylland), som udgraves og forarbejdes i Tyskland. Når Seramis gøres vådt, holder det formidabelt på fugtigheden. Jeg har købt Seramis i Tyskland. Konklusionen er, at Seramis fungerer lige så godt som Vermiculite. Det er nemmere at holde fugtigt, men ellers er det sådan set ikke bedre. Fra 2013 har jeg igen anvendt vermiculite.

Hvor fugtig skal vermiculiten (substratet) være?
Det nemme svar er jo, at hvis luftfugtigheden er ved at blive for lav, så er vermiculiten/substratet ikke fugtigt nok, og der skal hældes mere vand i det. (Det er en god ide ikke at "plastre" hele bundlaget/vermiculiten til med æg, men holde et hjørne frit, hvor man kan hælde efter med vand uden at ramme æggene. Brug for eksempel en lille børnevandkande.) Jeg kan helt praktisk oplyse, at hos mig står der konstant vand helt nede i bunden af vermiculiten i en højde af et par milimeter. Så er luftfugtigheden OK. Det betyder, at jeg normalt skal hælde efter med vand 1 til 2 gange i løbet af udrugningen.

Udover at holde vermiculiten fugtig under udrugningen, fylder jeg inden rugningen vand i ringene i apparatets bund (under trådgitteret). Somme tider skal der efterfyldes her en enkelt gang underudrugningen.

Udrugningstemperatur

Landskildpadders fostre har ingen X og Y kromosomer. Kønnet er derfor ikke afgjort ved befrugtningen. Man antager, at landskildpadders køn dannes under udrugningen, og at afgørelsen af kønnet er temperaturbestemt. Det antages således, at ved udrugningstemperaturer under 30 grader C, udklækkes der fortrinsvis hanner. Ved udrugningstemperaturer over 30 grader C udklækkes der fortrinsvis hunner. Kønnet dannes i løbet af den første tredjedel af rugeperioden.

På det seneste er det draget mere og mere i tvivl, om landskildpadders køn nu også alene er temperaturbestemt, eller om andre faktorer helt eller delvist er medbestemmende.

Jeg har indstillet udrugningstemperaturen på 31,5 grader C. Denne temperatur ændrer jeg ikke på undervejs i forløbet. I hvilket omfang temperaturen under udrugningen har indflydelse på kønnet, er for mig at se usikkert. Det er kun "kvalificerede" gæt. Min erfaring er kun den, at der "er noget om det", men heller ikke mere. Resultatet er tilsyneladende svingende fra udrugning til udrugning.

Der er givetvis også flere andre andre ting, der i større eller mindre omfang har indflydelse på kønnet. Der mangler en egentlig undersøgelse af spørgsmålet. Den er mig bekendt ikke foretaget endnu nogen steder. Problemet er jo, at der går op til 4-6 år, før man kan bestemme kønnet. Det betyder, at det vil være en omfattende og meget tidskrævende opgave at løse troværdigt og vederhæftigt! Man kan til sådan en dokumenterbar undersøgelse jo ikke nøjes med kun een hun og een han og kun een art og kun een type udrugningsmaskine og kun eet udrugningsmiljø, osv.

Jeg har læst om skildpaddeavlere i Mellemeuropa, der har indrettet deres rugemaskine til at svinge  temperaturmæssigt under udrugningen for ligesom at genskabe de beregnede (formodede?) temperaturudsving, der gør sig gældende i naturen. Jeg kan ikke endnu se det hensigtsmæssige i det.

Udrugning i rugemaskine er jo netop ikke naturlig. Det bliver da ikke mere naturligt af at man yderligere komplicerer tingene og nærmest indgår et væddemål med  naturlovene. Overtrædelser af naturlovene straffes som bekendt på stedet. Iøvrigt svinger temperaturen i jorden vist ikke så forfærdeligt meget i naturen. Men tankegangen rummer bestemt et point.

Men skal der tænkes naturlig udrugning, er det ikke nok at tænke i temperaturudsving alene. Der skal også tænkes i den forlængede udrugningstid, der bliver den uundgåelige følge. Ikke alene følge af de svingende temperaturer, men også som følge af de gennemsnitligt lavere temperaturerer, der gør sig gældende på Balkan i forhold til de konstante højere temperaturer vi normalt anvender i vores rugemaskiner. -Fordi vi tror, at disse høje temperaturer har betydning for antallet af klækkede hunner! -Så selvom jeg umiddelbart er afvisende, så er jeg alligevel nok lidt usikker.

Selv bestemme kønnet?

Nedenstående artikel stod i Ill. Videnskab februar 2020:

"Ganske små temperaturforskelle i fostertilstanden er afgørende for, om en skildpadde bliver en han eller en hun. Hidtil har zoologerne derfor regnet med, at det er helt tilfældigt, hvilket køn der kommer ud af en portion æg.

Men så enkelt er det ikke, viser nye forsøg, som er foretaget af kinesiske forskere ved Chinese Academy of Sciences.

Til eksperimenterne brugte forskerne æg fra ferskvandsskildpadden Mauremys reevesii.

I en særlig rugekasse blev æggene placeret sådan, at temperaturen fra den ene ende af æggene til den an­den varierede med op til 4,7 grader.

På forhånd havde forskerne behandlet halvdelen af æggene med stoffet capsazepin, som ødelægger fostrenes ev­ne til at føle temperatur.

Forskerne lavede nu opmålinger af, hvordan fostrene bevægede sig inde i æggene.

De ubehandlede fostre flyttede sig helt op til 6 mm, mens de behandlede fostre stort set blev, hvor de var.

Temperaturen er med til at afgøre kønnet

Målingerne viste også, at de ubehandlede fostre altid bevægede sig hen mod en temperatur på 29 °C, som resulterer i en 50/50 fordeling af hanner og hunner.

Forsøget tyder på, at fostrene faktisk selv kan vælge deres køn, men instinktivt opsøger den temperatur, som giver en ligelig fordeling mellem hanner og hunner.

Den balancesøgende mekanisme betyder, at skildpadderne ikke er helt så sårbare over for et varmere klima, som forskerne har frygtet.

Denne artikel er bestemt underholdende og interessant, men den giver sandelig grundlag for en del spørgsmål.

Luftfugtighed

Luftfugtigheden i rugemaskinen holder jeg mellem 65 % og 80 %. Mest omkring de 80 %. Når jeg fylder ringene i bunden op med vand og holder vermiculiten fugtig, ligger fugtighedsprocenten indenfor dette område. Undervejs, når fugtigheden langsomt daler, lukker jeg først 1, senere 2 af hullerne i låget af med en lille bolt, der har målene og passer til hullet. Således holdes der på fugtigheden.

Jeg bruger bolte af udseende og af størrelse vist på billedet til venstre. De passer lige ned i hulllerne i låget på rugemaskinen. Jeg "dumper" bare bolten ned i hullet. Hovedet på bolten lukker hullet helt til. Ikke noget med møtrikker. Bolten kan uden problemer fiskes op igen med neglene.

Men er det så den rigtige luftfugtighed, jeg anvender? Som med så meget andet indenfor hold af skildpadder og andre krybdyr er der heller ikke her præcise facitlister. Jeg har held med det ovennævnte temperaturområde til udrugning af mine europæiske landskildpaddeæg.  

Her er yderligere nogle angivelser fra kendte erfarne opdrættere af europæiske landskildpadder:

Brian Pursall: "Fugtighed ikke under 50 %. Den må ikke overstige 95 % mere end et kvarter. (Dette er ikke kritisk i starten.)" Zirngiebl: "65%-80%". Daum: "Omkring 70 %". Walther Kirsche:"Mindst 70 %" Mähn & Graf: "65%-70%"

 

Befrugtede æg

Hvordan konstaterer jeg, om æggene er befrugtede? Der findes en del metoder til gennemlysning af skildpaddeæg. Jeg for mit vedkommende anvender en pencillygte. Dette har den store fordel, at jeg ikke behøver at flytte rundt på det pågældende æg, endsige tage det op. En pencillygte afgiver heller ikke uønsket varme til ægget. (Pencillygten er især kendt fra lægeverdenen. Den er formgivet som en kuglepen med lys i spidsen. Købes over nettet eller for eksempel i byggemarkederne.)

Til venstre ses en pencillygte

Lygtens lysende spids føres om bag ægget, og man kan nu gennem ægget se, om der er noget inde i ægget bag skallen. Hvis ægget er befrugtet, dannes der efter nogle dages (op til en uges) forløb i rugemaskinen en hvid uigennemsigtig plet  foroven i ægget (en kimskive).

Denne plet breder sig langsomt som et gardin bag skallen ned gennem ægget. Til sidst er ægget helt hvidt og uigennemskinneligt. Såfremt ægget derimod forbliver transparent, er det ubefrugtet.

Vær opmærksom på ubefrugtede æg. Et ubefrugtet æg kan med tiden rådne indvendigt i den varme og fugtige luft i rugemaskinen. Forrådningsprocesserne skaber gas og dermed overtryk inden i ægget.

Derfor kan et råddent æg faktisk eksplodere med et lille knald, og indholdet fordeler sig ubønhørligt over de nærmeste æg.

Et eksploderet, råddent æg stinker/lugter infamt!

 

Varighed for udrugningen

Mine marginataæg klækker indenfor en periode af 64-88 dage.

Hovedparten klækker efter 65-66 dage.

Mine hermanniæg klækker indenfor en periode af 52-56 dage.

Mine russeræg klækker indenfor en periode af 64-115 dage.

Hovedparten af de ovennævnte arters æg klækker hos mig efter 65-66 dage.

Men der kan i enkelte tilfælde forløbe meget længere tid, inden et æg klækker. Herom senere. Selvom æggene jo alle er lagt samme dag, klækkes de ikke nødvendigvis samme dag. Der går som regel et døgns tid mellem klækningen af hvert æg.

Jeg har læst en teori om, at dette skulle være naturens nødværgeforanstaltning overfor rovdyr. Hvis et rovdyr opdager en nyklækket skildpaddeunge, der graver sig op af jorden, og bliver liggende på lur  efter flere unger, efter at have ædt den første, bliver rovdyret efter nogle timers forgæves venten skuffet  og må luske af. -Ja, ja, det er da en sød fortælling og under alle omstændigheder en positiv og livsbekræftende udlægning!

Befrugtet? (Her ses den daglige udvikling)
Jeg har lavet en fotoserie, hvor du kan se, om ægget er befrugtet, og hvordan det befrugtede æg udvikler sig dag for dag. I første serie er ægget er lagt af en bredrandet landskildpaddehun (Testudo marginata), i anden serie er ægget lagt af en græsk landskildpaddehun (Testudo hermanni boettgeri), men udviklingen i ægget er ens for de alle de 4 europæiske landskildpaddearter.

1. Æg lagt af bredrandet landskildpaddehun (Testudo marginata)

Efter den første dag efter æglægningen er der sædvanligvis endnu intet at se på ægget. Ingen iagttagelig udvikling. Efter 2 dage er der normalt heller ikke noget at se. Der kan dog nogle enkelte gange spores en udvikling. Efter den tredje dag vil man derimod normalt kunne se en hvid kimtop helt foroven i ægget. Kimtoppen viser, at ægget er befrugtet. Kimen dannes altid i toppen af ægget. Derfor må landskildpaddeæg ikke vendes som fugleæg. Der kan dog ind i mellem gå op til en uge, før denne kimtop viser sig. Går der herudover endnu flere dage, uden at denne kimtop dukker frem, er ægget desværre nok ikke befrugtet



Efter den fjerde og femte dag ses tydeligt her, at kimtoppen uden huller trækker ned gennem ægget i næsten samme højde hele vejen rundt. Celledelingen og dermed æggets udvikling går hurtigt nu. Kimtoppen breder sig altid ned gennem ægget fra oven. Hvis ægget med tiden bliver lyst i toppen igen og mørkt længere nede (kan også pludselig "slippe taget" foroven og samle sig længere nede i ægget), er den biologiske proces sædvanligvis afbrudt af en eller anden grund, og der vil nok ikke komme en unge ud af ægget.

 

Efter den sjette og syvende dag ses udviklingen fortsætte støt og roligt. Snart er ægget helt lukket af "for gennemsyn", fordi embryoet nu begynder at materialisere sig. (I de primitive skildpaddeæg er æggehviden og blommen som bekendt ikke adskilte fra hinanden!)

 

Efter den ottende og niende dag konsolideres udviklingen. Ægget er snart ikke mere gennemskinneligt udover helt forneden.

 

Efter den tiende og elvte dag fortættes den hvide "afskygning" mere og mere.

Efter 12-13 dage er ægget næsten helt hvidt og lukket til, når det beses. Man kan ikke længere rigtig gennemlyse det.

 

Efter 14 dage kan man ikke længere se nogen udvikling. Men den er skam i fuld gang inde i ægget. Nu er alt helt efter bogen. Efter 15 dage er ægget "bare" helt hvidt og massivt og tillukket at se på. Om ca 45 dage klækker det!

Det forløb, der er beskrevet og fotograferet ovenfor, er det sædvanlige forløb hos mig ved en udrugningstemperatur på 31,5 grader og ved en luftfugtighed på 80 %. Du kan opleve en del veriationer i æggets udvikling. Det kan gå hurtigere og det kan gå langsommere med den udvikling, som du kan se. Men udrugningens samlede tidsforbrug hænger umiddelbart ikke sammen med disse iagttagelser.

Alt efter forholdene under udrugningen i rugemaskinen (temperaturer og luftfugtighed), kan antallet af dage for den beskrevne udvikling i ægget variere en hel del. Men den beskrevne udvikling, der består i start med kimdannelse i toppen af ægget, hvorefter kimen udvikler sig som et rullegardin, der fra oven sænker sig ned gennem ægget ligger helt fast.

Hvis ægget forbliver helt klart og transparent/gennemskinneligt, er det goldt. Hvis kimdannelsen "slipper taget" og falder ned i ægget, er det slut med videre udrugning. Hvis der begynder at danne sig uigennemskinnelige emner i bunden af ægget, er der som regel tale om forrådnelse. Hvis der opstår råd, så ud med ægget, når du er overbevist! Det kan ligefrem eksplodere på et tidspunkt! Og så er det en stinkbombe, der er detoneret

Men så længe du er i tvivl, så lad ægget ligge i rugemaskinen. Som med så meget andet vedrørende landskildpadder, kan der ind i mellem opstå særlige udviklinger.

2. Æg lagt af græsk landskildpaddehun af østarten (Testudo hermanni boettgeri)

Efter den første dag efter æglægningen er der sædvanligvis endnu intet at se på ægget. Ingen iagttagelig udvikling. Efter 2 dage er der normalt heller ikke noget at se. Der kan dog nogle enkelte gange lige spores en udvikling. Efter den tredje dag vil man derimod normalt kunne se en hvid kimtop helt foroven i ægget. Kimtoppen viser, at ægget er befrugtet. Kimen dannes altid i toppen af ægget. Derfor må landskildpaddeæg ikke på noget tidspunkt vendes som fugleæg. Der kan dog ind i mellem gå op til en uge, før denne kimtop viser sig. Går der herudover endnu flere dage, uden at denne kimtop dukker frem, er ægget desværre nok ikke befrugtet

Efter den fjerde og femte dag ses tydeligt, at kimtoppen uden huller trækker ned gennem ægget i næsten samme højde hele vejen rundt. Celledelingen og dermed æggets udvikling går hurtigt nu. Kimtoppen breder sig altid ned gennem ægget fra oven. Hvis ægget med tiden bliver lyst i toppen igen og mørkt længere nede (kan også pludselig "slippe taget" foroven og samle sig længere nede i ægget), er den biologiske proces sædvanligvis afbrudt af en eller anden grund, og der vil nok ikke komme en unge ud af ægget.

Efter den sjette og syvende dag ses udviklingen fortsætte støt og roligt. Ægget lukkes mere og mere af "for gennemsyn", fordi embryoet nu begynder at materialisere sig. (I de primitive skildpaddeæg er æggehviden og blommen som bekendt ikke adskilte fra hinanden!)

Efter den ottende og niende dag konsolideres udviklingen fortsat. Kimen breder sig ligeligt videre fra sit oprindelige centrum i toppen. Resten af ægget er fortsat gennemskinneligt.

Efter den tiende og elvte dag fortættes den hvide "afskygning" i ægget mere og mere.

 

Efter 12 dage er udviklingen fortsat i fuld gang. Efter 13 dage ægget mere hvidt og massivt og tillukket at se på. Efter ca 60 dage ialt i rugenaskinen klækker ægget.

Det forløb, der er beskrevet og fotograferet ovenfor, er det sædvanlige forløb hos mig ved en udrugningstemperatur på 31,5 grader og ved en luftfugtighed på 80 %.

Alt efter forholdene under udrugningen i rugemaskinen (temperaturer og luftfugtighed), kan antallet af dage for den beskrevne udvikling i ægget faktisk variere en hel del. Men den beskrevne udvikling, der består i start med kimdannelse i toppen af ægget, hvorefter kimen udvikler sig som et rullegardin, der fra oven sænker sig ned gennem ægget ligger helt fast.

Hvis ægget forbliver helt klart og transparent/gennemskinneligt, er det goldt. Hvis kimdannelsen "slipper taget" og falder ned i ægget, er det slut med videre udrugning. Hvis der begynder at danne sig uigennemskinnelige emner i bunden af ægget, er der som regel tale om forrådnelse. Hvis der opstår råd, så ud med ægget, når du er overbevist! Det kan ligefrem eksplodere på et tidspunkt! Og så er det en stinkbombe, der er detoneret!

Men så længe du er i tvivl, så lad ægget ligge i rugemaskinen. Som med så meget andet vedrørende landskildpadder, kan der ind i mellem opstå særlige udviklinger.

Miniæg

Af og til sker det, at en skildpaddehun lægger et mini æg på 1-2 cm. Også selvom hun er en erfaren æglægger med mange æglægninger med normale og befrugtede æg bag sig. Som regel læggges der kun et enkelt miniæg. Somme tider op til 3 stk. Næste gang hun lægger æg, er æggene normale igen og befrugtede. Årsagen??? Jeg har flere gange lagt miniæg fra græsk landskildpaddehun i rugemaskinen som på foto ovenover sammen med nogle æg fra bredrandet landskildpadde. Her fremgår størrelsesforskellen tydeligt. Der er aldrig kommet et levende foster i disse små æg.

Strømafbrydelse

Hvad nu, hvis strømmen under udrugningen bliver afbrudt, og temperaturen i rugemaskinen falder til 18-20 grader i op til flere dage, før det opdages? Det sker der intet som helst ved. Også i naturen er der temperatursvingninger. De er ganske vist forsinkede og foregår langsommere, fordi æggene ligger nedgaravet i jorden. Men som sagt. Der sker intet.

Klækningen

Fra der går det første lille hul på ægget, og til ungen er fri af skallen, går der normalt et døgns tid. Det kan en sjælden gang gå hurtigere, og der kan også gå fra op til flere dage til en uges tid, før ungen har slidt sig helt løs. Ungen bruger en lille spids på  snuden til at bearbejde skallen med indefra. Dette er den såkaldte æggetand, der kan være mange måneder om at forsvinde helt efter klækningen.

Når først der er hul på ægget, bruger skildpadden benene og især forbenene til at skubbe stykker af skallen af og væk. Mest effektfuldt synes at være det faktum, at ungens skjold langsomt retter sig ud af sig selv, når først der er hul på æggeskallen. Når skjoldet nu retter sig ud, sprænges æggeskallen.

Russisk landskildpaddeunge har fået hul på æggeskallen og har herefter vendt sig lidt inden i skallen. Nu retter ungens bløde skjold sig langsomt ud, og skallen sprænges/åbnes mere og mere i takt med denne proces.

 

 

 

Stor blommesæk

Efter nogle dage har skjoldet rettet sig ud, og skildpaddeungen er tip top! Ikke alle unger kommer fri af æggeskallen lige med det samme. Nogle bliver liggende inde i skalden og kan sommetider vende sig rundt flere gange inde i den revnede skal. Dette gør den især, når der er en rest blommesæk under bugen, som den ikke kan få løs fra bunden af  æggeskallen.

Sædvanligvis er æggeblommen helt opbrugt af ungen under udrugningen og derfor væk på klækningstidspunktet, men sommetider er der en rest under bugskjoldet i form af den såkaldte blommesæk. Denne blommesæk kan ind imellem faktisk være meget stor. Jeg har oplevet en marginataunge med en udvendig blommesæk, der var mere end halvt så stor som ungen selv.

Når blommesækken har klæbet sig fast indvendig i æggeskallen, eller når den i øvrigt er meget stor, lader jeg ungen blive i rugemaskinen yderligere et par dage (op til en uge), indtil blommesækken er væk. Ellers tages ungen op, når den er vel ude af æggeskallen.

Denne nyklækkede russerunge havde ikke foldet sig helt ud. Det betyder i sig selv ingenting. Men den havde en rest blommesæk af en sådan størrelse, som det fremgår af billedet. Denne størrelse medførte, at jeg lagde den tilbage i rugemaskinen. Dagen efter var blommesækken væk, og skildpaddeungen kom over i terrariet til de andre unger.

Hvis eksistensen af blommesæk har bevirket, at jeg har ladet ungen forblive i rugemaskinen, holder jeg selvfølgelig øje med forløbet. Efter et par dages forløb (som nævnt op til en uge) er der tæret yderligere på blommesækken, og/eller skildpadden har slidt den af æggeskallen, og/eller den er slidt af eller revet af ved ungens vandringer henover vermiculiten. Ungen tages nu op og ud af rugemaskinen.

At skildpaddeungen mister en større eller mindre del af blommesækken efter klækningen, ser ikke ud til at betyde noget som helst for den senere udvikling. Vægt, udseende, vækst, vitalitet og sundhedstilstand er som for de unger, der har brugt al blommesækken inden klækningen.

At lade ugen forblive i rugemaskinen, til blommesækken er stærkt formindsket eller væk er sådan set naturens egen metode. I naturen er skildpaddeungen jo ikke i stand til at grave sig op til jordoverfladen med en stor blommesæk siddende udvendig under bugskjoldet. (Så du vil selvfølgelig aldrig i naturen se en landskildpaddeunge gå rundt på jorden med en blommesæk under bugen.) Så enten må ungen vente til blommesækken er væk, eller også slides den af under opgravningen. (Eller også er der tale om en unge, der aldrig kommer op). Jeg har aldrig selv oplevet dødsfald hos unger, som jeg har ladet blive i rugemaskinen med stor udvendig blommesæk.

Læs Opdræt  

Nyklækket unge af græsk landskildpadde af vestarten Testudo hermanni hermanni. Helt færdigdannet efter 26 dage i rugemaskinen.

Meget lille marginataunge på kun 9 gram. Den har ikke rettet sig helt ud endnu. Helt unge marginatahunner lægger små æg lige som de fleste andre helt unge landskildpaddehunner gør. Det medfører selvfølgelig usædvanligt små unger ved klæknigen. Men de vokser sig med tiden lige så store som de andre landskildpadder af samme art.

Forsinket klækning

Man skal ikke blive nervøs, selvom klækningen skulle være forsinket. Af og til går der længere, eller meget længere tid, end den sædvanlige, før der sker noget. Jeg havde for eksempel engang et russeræg, der lå i over hundrede dage, før der skete noget. De andre to æg fra samme læg klækkede på den sædvanlige tid. Vi er hvert år ude for, at der kan gå både 10 og 20 dage over tiden, uden at det giver problemer. Det kan også ske, at et æg klækker 2-3 dage før tid. Man skal bare lade æggene være i fred.

Dog har jeg for eksempel en gang haft et marginataæg, der lå 20 dage over tiden. Ægget så fint ud, men virkede meget massivt, tungt og robust. Jeg trykkede på grund af det kraftige udseende derfor (og kun derfor) på det, og fik det på denne måde "revnet". Inden i ægget lå en fiks og færdig unge uden blommesæk og med helt lukket bug. Den var meget klein og meget tør. Jeg duschede den med vand, og den var i gang med det samme. Den havde det fint, og gik få dage efter og græssede med de andre små i vuggestuen i haven. Det viste sig, at æggeskallen var mere end dobbelt så tyk som normalt. Det var det, jeg gættede på som årsag til, at den ikke kunne komme ud.

Ellers holder jeg som sagt hænderne i lommen. Når først der kommer hul på ægget af sig selv, er der iøvrigt slet ingen grund til at foretage sig noget. Hvis ungen ikke kommer ud, selvom der går flere dage, skyldes det som regel, at der er en stor blommesæk under ungen. I så fald har ungen og blommesækken det bedst med at være i fred.

Under alle omstændigheder sker der som regel i denne situation det, at skjoldet efter nogen tid (når tiden er inde?) retter sig ud og bare lige så stille sprænger æggeskallen væk.

Revne i æggeskallen

Under udrugnigen kan det ske, at der opstår revner i æggeskallen på et eller flere æg. Måske skyldes det skader påført æggeskallen. Måske skyldes det utilstrækkelig kalkovertrækning af ægget "under graviditeten". Måske skyldes det for høj luftfugtighed. Måske skyldes det for høj fugtighed i bundlaget/substratet, som ægget ligger i. Måske er der andre forklaringer.

Men er revnen ikke for voldsom, og begynder ægget ikke at lugte, så er ulykkken ikke altid så stor! Der er faktisk god mulighed for, at dette ikke betyder noget for et gunstigt resultat! Mange har konstateret, at et revnet æg udvikler sig og klækker helt normalt med en sund og livskraftig unge.

Se for eksempel her:

Den 24. juni 2016 lagde Tina 3 nylagte æg fra Testudo hermanni boettgeri i rugemaskinen. Temperatur 31,5 grader C og luftfugtighed 88 %.

Den 24. juli 2016 konstaterede hun, at 2 af æggene var revnet, og der kom lidt syltetøjslignende masse ud. Der var ingen lugt. Tina løftede forsigtigt æggene højere op i vermiculiten.

Den 6. august 2016 konstaterede Tina, at der stadig ikke var nogen lugt. Revnerne havde lukket sig. Det røde var tørret ind og næsten forsvundet.

Den 17. august begyndte æggene at klække helt normalt. Ungerne var helt sunde og raske!

Ungen er helt intakt og bærer ingen tegn på, at ægget revnede og stod åbent og lækkede i en periode.

Jeg har erfaret, at nogle skildpaddeavlere har repareret revner i æggeskallen med for eksempel tape eller voks, mv. Det ser ikke ud til at være nødvendigt, når skaden ikke er støre end her vist.

Blødt skjold

På nyklækkede landskildpaddeunger er skjoldet stadig meget blødt de første dage. Efter at skjoldet indenfor den første tid har rettet sig helt ud, begynder det langsomt at blive hårdt. Senest efter et års tid er skjoldet blevet næsten lige så hårdt som på en voksen skildpadde.

Hvis dette ikke er tilfældet, har skildpaddeungen ikke haft adgang til det rigtige foder, og har ikke fået tilstrækkeligt med kalk og det rigtige UV-lys.

Når ungerne klækker, er der selvfølgelig nogle af dem, der ikke alene er helt "fikse og færdige",  men som også forlader æggeskallen straks. Jeg har hørt fra skildpaddeavlere, at sådanne friske og levende eksemplarer har gået rundt i rugemaskinen i nogen tid, før man opdagede dem, og derfor har "beskadiget" andre klækkende æg. Jeg har ikke prøvet det endnu! Men jeg har altid (ubegrundet?) frygtet det!

Jeg har kun været ude for, at de omkringliggende æg har været skubbet lidt rundt! Men hidtil har jeg altid haft mulighed for, at enten jeg selv eller en anden har haft mulighed for at tilse rugemaskinen nogle gange om dagen. Har man ikke mulighed for dette hyppige tilsyn, er vi måske tilbage til metoden med at udruge æggene nedgravet/tildækket med for eksempel vermiculite. En del avlere især i Tyskland sværger til det. Og det er selvfølgelig også det mest naturlige.

Når den nyklækkede skildpaddeunge vendes om på ryggen, kan man de første dage se det ruderformede hul i bugskjoldet, hvor blommesækken har været forbundet med skildpaddeungen. Hullet lukkes i løbet af nogle dage, det vil sige efterhånden som den indvendige del af blommesækken  forbruges.

Mine nyklækkede marginataunger vejer 10-17 gram. Mine nyklækkede hermanni boettgeriunger vejer  10-15 gram. Mine nyklækkede hermanni hermanniunger vejer 7-11 gram Mine nyklækkede horsfieldiunger vejer 16-22 gram.

 

Ungen spiser ikke med det samme!

I den første tid lever ungen som nævnt af den rest blommesæk, der stadig sidder tilbage inde i skjoldet.  Man kan en sjælden gang se en unge allerede dag 1 eller dag 2 nappe lidt i for eksempel et mælkebøtteblad. Det har intet med spisning at gøre. Det er en slags refleks. (Det sker dog, at en unge spiser meget vedholdende fra første dag).

Man skal derfor ikke blive urolig, fordi der går op til en uge, sommetider 14 dage, somme tider endnu mere, før ungen begynder at æde.

Ungen kan grave sig ned

Nogle unger graver sig ned, efter at de bliver taget ud af rugemaskinen og anbragt i deres indendørs eller udendørs terrarie. Nogle kan faktisk forblive nedgravede i helt op til en måned. Bare rolig. De mangler ikke mad. De lever af den rest blommesæk, der stadig sidder inde under bugskjoldet. Lad dem være i fred. De kommer op igen på et tidpunkt.

2 nyklækkede græske unger (Testudo hermanni boettgeri) gravede sig straks ned, efter at de var sat over i indendørs terrarium. Efter et par dage kikkede de lige op og gravede sig så ned igen.

Det er dog hos mig alene unger af Testudo hermanni boettgeri, der kan finde på at grave sig ned efter overførslen fra rugemaskinen til deres nye opholdssted. Mine Testudo marginata unger og mine Testudo horsfieldii unger har aldrig gravet sig ned lige efter klækning.

Læs Opdræt

Her lægges 3 fine æg af græsk landskildpaddehum af østarten (testudo hermanni boettgeri)

2-hovedet græsk landskildpaddeunge

Den 7. september 2014 udrugede Tea Andersen en græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) med 2 hoveder. Med andre ord en slags siamesisk tvilling. Dette betegnes polycephali eller bicephali, og det betegner tilstanden, hvor to enæggede tvillingefostre ikke er blevet adskilt komplet under dannelsen. Tilstanden er yderst sjælden, og det er yderst sjældent, at ungen overlever i ret lang tid. De første par dage anses for at være de mest kritiske for skildpadder med polycephali. Det er jo et problem, når de bevæger sig, begynder at indtage føde osv. Det er nemlig 1 dyr med 2 separate hjerner, der er fælles om at styre en krop - og det kan betyde vanskelig ved at koordinere bevægelser osv.

Tea oplyser, at hun mener, at udrugningstemperaturen har været stillet til 31 grader. Lugtfugtigheden har været relativt høj, nok omkring de 80-90 %. Rugemaskinen er hjemmebygget. En flamingokasse med vand i bunden og et akvarievarmelegeme med termostat. Æggene har ligget i fugtig vermiculite i mindre plastikæsker hævet over vandet med mursten. Æggene har formentlig ligget en dag eller to i jorden, inden de blev gravet op, før de kom i rugemaskinen. Æggene i det pågældende kuld varierer meget i størrelse og form. Ægget med de 2 hoveder så dog normalt ud mht størrelse og form.

Den 16. september 2014. Tea oplyser: De siamesiske tvillinger blev kort efter klækningen "indlagt" hos dyrlæge Beth Fledelius. Dagens opdatering er, at de små skildpadder klarer sig fint, så længe de er i iltkammer. Det er lykkedes Beth at ultralydsscanne en smule, og hun ser at hjertets forkamre er for store og at det muligvis er derfor, at de har problemer med iltoptagelsen. Hun siger dog også, at det er muligt, at det vil forbedres med tiden, eller at de "lærer" at kompensere for hjertet med lungerne, men det kræver længere tids undersøgelse for at kunne finde ud af det."

Beth og Tea ser ikke nogen pointe i at holde dem i live, hvis de ikke kan andet end at være i iltkammer.

Så nu skal det besluttes, om de skal tages ud af iltkammeret, hjem til Tea, og så må der ske, hvad der nu end sker. Eller om de skal forblive hos Beth et par uger endnu for at se, om der sker nogen forandring/forbedring.

Hun ser også ved ultralydsscanning noget der ligner en æggeblomme, men hun kan ikke sige med sikkerhed, hvad det er, eller om det har nogen betydning for de små skildpadder.

Den 20. september 2014. Tea oplyser: I går nat sov Ayia og Napa desværre ind - formentligt pga. hjertestop. Det var jo desværre forventet, men vi havde håbet, at de klarede sig, når nu de har været levende og livlige i næsten to uger. Beth siger at hun er sikker på at de ikke har lidt, mens de levede, men at de blot har fået et hjertestop, mens de lå og sov.

Til slut: Det var en kort livshistorie for den 2-hovede græske landskildpadde. Men det var interessant at følge alligevel, fordi man normalt aldrig hører noget om det videre forløb, når en sådan siamesisk tvillingskildpadde kommer til verden.

Nyhedseffekten er stor overalt i medierne, når en sådan klækning af 2-hovedet landskildpadde sker, men herefter erfarer man aldrig mere om forløb og udfald. Derfor stor tak til Tea for, at hun ville referere fra forløbet her.

Artikel i Eksperimentarium den 26. maj 2011:

En skildpadde er herre i eget æg (Skrevet af Lasse Foghsgaard)

Selvom pladsen er trang, kan et lille umodent skildpaddefoster godt søge derhen, hvor æggets indre temperatur er højest.

Bevægelsen kan få stor betydning for skildpaddefosterets udvikling og gør op med den generelle forestilling om, at tiden i et æg blot er ventetid.

Når man kigger på et fugleæg eller et skildpaddeæg, kan man godt få lidt ondt af deres udsatte natur. For de har ikke ben til at flygte fra en rovfugl og kan ikke søge skygge, hvis det bliver for varmt inde i ægget.
Men nu rykker ny forskning ved tanken om, at fostre i æg på ingen måde er herre over deres eget liv.

Fostre med veludviklet sanseapparat

Et kinesisk-australsk forskerhold fra Chinese Academy of Sciences og University of Sydney har taget et sjældent kig ind under skallen på 260 skildpaddeæg, mens de rettede en varmekilde mod forskellige steder på æggenes overflade.
De opdagede, at på trods af at skildpaddefostrene langt fra var færdigudviklede med en vægt på mindre end 0.1 gram, så sørgede fostrene for at bevæge sig derhen i ægget, hvor der var varmest.

»Det er meget overraskende, at et uudviklet foster kan udvise en så kompleks adfærd inde i ægget. For evnen til at søge hen til det varmeste sted i ægget kræver jo, at skildpaddefosteret har evnen til at føle, mærke efter og handle, siger professor Tobias Wang fra Biologisk Institut på Aarhus Universitet, da Experimentarium præsenterer ham for de dugfriske resultater og fortsætter.
»Det gør op med forestillingen om, at livet i ægget blot er en tilstand, hvor fosteret kun venter på at blive til et rigtigt dyr. For de nye resultater viser, at fosteret med et veludviklet sanseapparat til en vis grad er herre over sin egen skæbne inde i ægget.«

Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

Afslørende kig ind under skallen

Forskerne er kommet frem til resultaterne ved først at gennemlyse æggene med et kraftigt lys. På den måde kunne de afsløre skildpaddefosterets placering i ægget ved 28 oC, hvor det sted, hvor halsen møder skjoldet blev brugt som fast pejlemærke. Placeringen blev markeret med en blyantstreg på skallen.

Dernæst rettede de en varmekilde mod enten toppen eller siden af ægget, som lokalt fik temperaturen til at stige med cirka én grad. Hver tredje dag fjernede de en lille del af skallen på nogle af æggene, og så hvordan skildpaddefostrenes position havde ændret sig.

Fra denne opstilling blev det klart, at skildpaddefostrene i løbet af 15 dage kunne flytte sig hele 22 grader i retning mod den varme kilde. Forskerne gentog forsøget med hele 540 skildpaddeæg, hvor de udskiftede laboratoriet til fordel for mere naturlige forhold. Hvor de gravede æggene ned under jorden enten på en vandret overflade eller en skråning.

Forskerne kom frem til den samme konklusion. Skildpaddefostrene placerede sig typisk i den del af ægget, som var tættest på den varme jordoverflade.

»Selvom en varmeforskel på en grad inde i ægget lyder af lidt, kan det øge skildpaddefostrenes stofskifte med 10-15 procent og dermed deres vækst. Det vil gøre, at de vil klække hurtigere og have en større fitness, når de kommer til verden. Så evnen til at styre deres egen skæbne inde i ægget kan give dem en overlevelsesfordel senere i livet,« siger Tobias Wang.

Får placeringen i ægget betydning for deres køn?

Fra tegnefilm kender man scenerne fra æg, som kan rulle rundt og bevæge sig på livet løs. Men den kinesiske forsker Wei-Guo Du fortæller i en mail fra Kina, at de ikke observerede nogle bevægelser af ægget på trods af, at fostrene ændrede placering. Og det ville næppe have en betydning i den virkelige verden, hvor æggene er solidt placeret under jorden.

Tobias Wang undrer sig lidt over, at forskerne bag undersøgelsen ikke har kommenteret på selve kønsaspektet hos de udviklende skildpaddefostre. For i skildpaddernes verden er det temperaturen i ægget, der bestemmer, hvilket køn skildpadden får. Er temperaturen mellem 24 og 26 oC i ægget klækkes der udelukkende hanner og er temperaturen mellem 32 og 34 oC klækkes der udelukkende hunner.

»Man kunne jo forestille sig, at skildpaddefostrene med deres temperatursøgende evner også til en vis grad kunne være herre over, hvilket køn de skulle udvikle sig til. Det er ren spekulation, men jeg er sikker på, at det samme forskerhold nu prøver at få svaret på netop det spørgsmål,« siger Tobias Wang.

Artikel i Nature 474, 9, (02 june 2011)

Animal behaviour: Turtle embryos seek sunny side

 

 Startside