Startside Denne artikel er senest ændret i maj 2021.

	Opdræt Salg af unger af europæiske Landskildpadder med de lovkrævede danske CITES certifikater sker her: otto@marginata.dk -eller ring på +4560947724 Eller Helles mobil: +4523742747
Indholdsfortegnelse: Overskrifterne i denne artikel ses i feltet til højre til	Hvordan gør jeg?, Er landskildpaddeunger hårdføre?, Identificering af landskildpaddeunger, lakpletter, Aktivering af landskildpadder, Indavl, Bemærk.

Her i artiklen gennemgås mine egne erfaringer gennem mere end 25 år med opdræt og opvækst af europæiske landskildpaddeunger.

Artiklen er i sig selv ikke udtømmende, fordi de fleste af mine erfaringer er delt op i særskilte, grundige artikler her på denne hjemmeside. Start for eksempel med

Foder Vækst Badning Frilandsanlæg Indendørs hold Vinterhi Anskaffelse

Links til mange flere artikler findes på Startside

Små og store unger skal behandles fuldstændig som voksne landskildpadder. Det bliver de også af naturen i deres hjemstavnsbiotoper. Naturen har som bekendt slet ingen yngelpleje for landskildpaddeunger.

Der henvises desuden i denne artikel til de relevante artikler på denne hjemmeside.

 

 

Hvordan gør jeg?

Opdræt af europæiske landskildpaddeunger kræver faktisk ikke ret meget. Opdrættet starter, når udrugningen er gennemført, ungen er klækket og i realiteten har forladt ægget.

Efter at have befriet sig helt, eller i det væsentligste fra resterne af æggeskallen, ligger ungen normalt stille og "sunder sig. Inden ungen begynder at bevæge sig og skubbe rundt på de andre æg i rugemaskinen, tager jeg den op, og sætter den over i skildpaddeungeterrariet.

Dette er hos mig en lille fyrretræskasse, som er forsynet med varmelampe og UV-lys. Der står en lille vandskål, og der er lagt lidt græs og mælkebøtteblade. Bundlaget er våd kokosfiber, og der står også et lille hus til skjul og overnatning.

Læs Indendørs hold

Nyklækkede unger får præcis det samme foder  som voksne og behandles i det hele taget fuldstændigt som voksne landskildpadder. (Der er som bekendt ingen yngelpleje i naturen!)

De små skildpaddeunger klarer sig selv helt på egen hånd og spiser nøjagtigt det samme foder som voksne skildpadder. De har i det hele taget samme forhold til det omgivende miljø og herunder samme forhold til lys, varme, vand, mv, som de fuldvoksne landskildpadder.

Der kan gå op til 7-10 dage før en nyklækket unge begynder at spise. Indtil da lever den af den rest blommesæk, der sidder indvendig under bugskjoldet.

Det er helt normalt, hvis ungerne straks graver sig ned i bundlaget eller på anden måde gemmer sig væk. Jeg lader dem være i fred, indtil de kommer frem igen af sig selv. De lever som nævnt i de første dage af den rest blommesæk, de stadig har siddende tilbage indenfor skjoldet.

Hvis klækningen sker i højsommeren, og det er solskin, satte jeg tidligere de nyklækkede unger ud i vuggestuerne. Men da de alligevel tit starter tilværelsen med at grave sig ned og forblive nedgravet det meste af tiden, sætter jeg dem nu direkte i deres indendørs terrarium og lader dem blive der.

De har nemmere ved at grave sig ned i terrariebundlaget, og jeg kan bedre holde kontrol med dem her i starten.

Læs Vuggestuer.

Nogle anvender avispapir som bundlag i det terrarium, hvor de nyklækkede unger anbringes. Dette skyldes en velmenende opfattelse af, at man på denne måde undgår infektioner af de spæde unger, der eventuelt fortsat er "åbne" i bugskjoldet pga en endnu eksisterende blommesæk.

Men hvis man vil stresse sine unger i 100 % unaturlige omgivelser lige fra starten, så er avispapir da lige vejen frem. Stressede unger giver nedsat immunforsvar, aå lad være med den slags.

Skildpadder (både unger og voksne), der behjertet holdes i sterile omgivelser, bliver nemt faste kunder hos dyrlægen!

Lad dog ungerne vokse op i naturens egne strukturer, ligesom i naturen. Hvis ungerne holdes sterilt fra starten, får de let problemer med immunforsvaret, når de senere sættes udenfor.

Naturen er som bekendt alt andet end steril. Der er ingen, der går rundt i naturen og lægger nyklækkede unger på avispapir. Brug af avispapir forhindrer iøvrigt ungerne i at grave sig ned, hvilket de faktisk voldsomt ønsker at have mulighed for lige fra den spæde start.

Igen: Brug naturen som forbillede, når du holder skildpadder! Sterilitet hindrer opbygning af naturlig modstandskraft. Mange dyrlæger er glade for aviser som bundlag for landskildpadder. Men de tænker naturligvis på akut sygdomsbekæmpelse, ikke på trivsel og sund opvækst!

Det er faktisk meget vigtigt at ungerne holdes på fugtigt bundlag. Både af hensyn til at minimere dødelighed under opvæksten, og for at hindre dannelsen af bukler/pyramider (tobleronetoppe) i skjoldpladerne.

 

Læs Indendørs hold Bundlag

De første dage spiser ungerne som regel intet. Der kan som nævnt faktisk godt forløbe op til en uge eller mere, før ungerne begynder at æde af det ukrudt, som for eksempel mælkebøtteblade, som du har lagt til dem. Så du skal endelig ikke blive nervøs, selvom ungen ikke indtager føde i lang tid efter klækningen.

Ungen lever som nævnt i den første tid af den rest blommesæk, som måtte være tilbage udvendig, eller som under alle omstændigheder rent faktisk endnu resterer indvendig under bugskjoldet. Denne gullige rest af blommesækken kan du se igennem et lille ruder es-formet hul i bugskjoldet, der langsomt lukkes i løbet af nogle dage.

Læs Udrugning

Jeg har dog set nyklækkede unger spise lidt græs eller bide af et mælkebøtteblad allerede den første dag, men der er vist her mere tale om en refleks end om sult.

De nyklækkede unger klarer sig fra starten på egen hånd, fuldstændigt som de voksne landskildpadder gør. Landskildpaddehunnen har glemt alt, når hun er færdig med æglægningen og vil aldrig kunne kende sine egne unger, som hun da også er fuldstændig uinteresseret i.

De søde tegninger her ovenfor til venstre er derfor bare eksempler på den sædvanlige "Disneyficering". Med andre ord (selvfølgelig) ren fiktion.

Ungerne skal derfor holdes og fodres fuldstændig som voksne og behandles som voksne landskildpadder. Pasningsforholdene er med andre ord helt ens for unger som for voksne her hos mig. Det er de af gode grunde også i naturen.

Selvom små landskildpaddeunger er utroligt charmerende og bedårende at betragte, er det ikke "små pus", der skal nusses om, og pusles og håndteres.

De skal have fred, ligesom de voksne! Ellers går det galt. Husk at landskildpaddeunger har klaret sig på egen hånd i flere hundrede millioner af år, før mennesket kom til. Og det kan de sagtens fortsætte med, bare de får lov.

Ungerne skal bare have de rigtige omgivelser i det rigtige miljø, allerhelst udendørs, og ellers indendørs med varmelampe, UV-lys, fugtigt bundlag og adgang til det rigtige foder og vand. Så klarer de resten selv!

Når pasningsforholdene er i orden, er små unger lige så modstandsdygtige som voksne landskildpadder.

Læs Foder.

Og det med, at de skal være i fred, omfatter altså også badning. Det finder de skam også selv ud af. Ingen tvangsbadning!

Læs Badning og vand.

Små unger må ikke holdes enkeltvis!

Læs Holde en eller flere? Husk: Har man plads til en, har man også plads til 2 eller flere!

De små unger sættes som nævnt ud i deres små frilandsterrarier i haven så hurtigt som muligt efter klækningen, og her går de sammen med de andre små unger døgnet rundt, indtil de allesammen kommer ind om efteråret i oktober måned.

Læs Vuggestuer.

Om foråret sættes de små unger fra sommeren før igen ud sammen med de andre små unger, der har ligget i vinterhi..

Når ungerne sættes ud om foråret, følger jeg altid den tommelfingerregel, at der skal være lige så varmt der, hvor skildpadderne skal hen, som der, hvor de kommer fra. Når ungerne sættes ud fra stuetemperatur, skal temperaturen i bunden af ungernes frilandsterrarier derfor være i nærheden af 20 grader. Dette er sædvanligvis først tilfældet i maj måned. Og det skal være solskin! Herefter bliver ungerne ude døgnet rundt indtil efteråret!

At temperaturen falder, efter at skildpadderne er kommet ud i deres frilandsanlæg, gør intet. Det vil temperaturen jo gøre allerede første nat, de er ude.

Det gør den også hjemme i grækenland. Temperaturen kører faktisk op og ned om foråret med et spænd på over 20 grader indenfor 24 timer. Jeg har i bjergene i Grækenland set på skildpadder i dagtimerne, hvor temperaturen var 20 grader. Næste morgen ved solopgang var der rim i græsset. Det generer ikke skildpadderne, når bare de får lov til at "følge med" temperaturen op og ned.

,Det risikable er i sig selv ikke at sætte sine skildpadder ud. Det risikable opstår, hvis man tager dem ind igen om aftenen og sætter dem ud igen næste dag. Skildpadder tåler skam kulde. Det er skift mellem varme og kulde, og skift mellem tør luft og fugtig luft, de somme tider ikke kan tåle.

Er landskildpaddeunger hårdføre?

Mange antager som en naturlig selvfølge, at små (juvenile) landskildpaddeunger er skrøbelige. Ind imellem tales der om "naturligt frafald af unger".

Denne opfattelse deles ikke af erfarne folk, der lader ungerne gå i fred. Men hvis man uafladelig håndterer ungerne, flytter dem ind og ud af sovehuset, sætter dem hen under varmelampen, sætter dem hen til foderet, sætter dem i bad, skifter bundlag, ændrer terrariets indretning osv., så stresser man skildpadderne.

Stress nedsætter deres immunforsvar, og snart dukker problemerne op med usvigelig sikkerhed. Herunder bobler i næsen.

Det er klogt at anskaffe sig flere end 2 unger, når man starter sit skildpaddehold. Men det skal være for at sikre sig, at der er unger af hvert sit køn, når de bliver kønsmodne. Det er ikke nødvendigt for at være sikker på stadig at have nogle tilbage efter nogle år. Man skal ikke indkalkulere et naturligt tab af unger undervejs. Der er intet "naturligt frafald" af unger. Hvis ungerne får lov til at leve, som de skal, dør de ikke "rutinemæssigt"!

Jeg tror, at den "naturlige abortering" i stort omfang sker under inkubationen. De befrugtede æg, der mod forventning ikke resulterer i vellykkede klækninger, indeholder efter min opfattelse fostre, som du skal være tilfreds med ikke kom for dagens lys.

De unger der klækker, overlever efter min erfaring normalt allesammen. Jeg har avlet i hundredevis af landskildpaddeunger de sidste 15 år. Jeg har kun haft få dødsfald. Det drejede sig om unger, der aldrig skulle have været klækket!

Det understreges igen: Små landskildpaddeunger skal behandles fuldstændig som voksne landskildpadder. De lever i naturen af gode grunde under præcis de samme forhold som voksne landskildpadder.

De daglige skift/ændringer i temperaturer og luftfugtighed i det fri er vigtige for de små skildpaddeunger. Således etableres og styrkes det immunforsvar, der aldrig vil kunne opbygges i samme kvalitet under kunstige forhold indendørs.

Hvis ungerne behandles fuldstændig som voksne landskildpadder, bliver de lige så hårdføre som voksne landskildpadder.

Små landskildpaddeunger er ikke uselvstændige puslebørn som pattedyrunger! De skal ikke beskyttes (mod naturen!), "lokkes til at spise" og udsættes for al den neurotiske overpasning, man let forfalder til, når man ser, hvor indtagende de er.

Det er præcis dette, der skaber problemerne. Små landskildpadder kan for eksempel sagtens klare sig i lang tid uden mad. Det har de bedre af, end det modsatte.

Læs Vækst Foder

Små landskildpadder skal have lov til at være i fred. De skal behandles som voksne skildpadder. Det gør naturen. Naturen har ikke yngelpleje.

Læs Pasning

Når de små ungers vægt overstiger ca 150 gram, bliver de fra frilandsvuggestuerne sat over i mit frilandsanlæg for halvvoksne landskildpaddeunger. Dette anlæg kaldes af nemheds grunde for Kindergarten.

Læs Vuggestuer.

Identificering af små landskildpaddeunger

Især til brug for Naturstyrelsens udfærdigelse af de lovpligtige CITES certifikater læs Fredning, CITES).., er det nødvendigt, at jeg fra starten præcist kan identificere den enkelte skildpaddeunge.

Jeg mærker ungerne straks efter klækningen med neglelak af forskellig farve. Hver farve relaterer til hver sit moderdyr.

I sin tid mærkede jeg således, at den først klækkede unge fik en enkelt plet i moderens farve. Unge nr. 2 fik 2 pletter af moderens farve, unge nr. 3 fik 3 pletter, osv.

Unger markeret med neglelakpletter

Lakpletter

Jeg anvender ikke mere neglelak. Neglelakpletterne falder for nemt af.

Jeg bruger nu udelukkende lak fra lakstifter. Se for eksempel billedet til venstre.

Jeg anvender iøvrigt den metode, at jeg markerer bare en enkelt skjoldplade med en enkelt lakplet.

Skildpaddernes kjoldplader en gang for alle på forhånd fast nummereret i et skeman efter deres placering i rygskjoldet.

Således har skildpaddeungen kun en enkelt farveplet i rygskjoldet.

Og skjoldpladerne bliver ikke "overforsynet" med farvepletter!

Hverken neglelak eller lak fra lakstifter gør skade på skildpaddens skjoldplade.

Man kan jo også forsyne sine skildpadder med lakpletter i forskellig farve i rygskjoldene ikke alene for at kunne identificere/individualisere dem til brug for udfærdigelse af CITES certifikater, men også bare for at kunne kende forskel på dem. Alle landskildpadder er som bekendt forskellige, men for den uøvede kan lakpletter lette muligheden for at kende forskel på de enkelte skildpadder.

Bredrandede landskildpaddeunger forsynet med kun en enkelt plet i hvert rygskjold.

Lak har det imidlertid også med at falde af på et tidspunkt, dog ikke lige så hurigt som neglelak.

Markeringen på ungernes skjold skal derfor jævnligt holdes ved lige.

Nogle skriver/maler også arabertal på skjoldpladen. Men også her falder det påførte ind imellem af.

Nogle maler på bugskjoldet, hvor det stensikkert falder/slides af.

Med andre ord: Hvor findes det "malemiddel", der bliver siddende?

Men af hensyn til de kommende ejere er det vel forresten også formålstjenligt, at farven til sidst forsvinder af sig selv!

Aktivering af landskildpadder?

Nu og da hævdes det, at man for at aktivere sine landskildpadder skal ændre på terrariets indretning med mellemrum. Det anbefales derfor at flytte rundt på vandskål, sten, trærødder, overnatningshus, mv., for at få landskildpadderne i aktivitet.

Dette er en kæmpe fejltagelse! Reptiler og dermed landskildpadder skal og må ikke aktiveres ligesom pattedyr (mus, hamstre, osv.).

Reptiler stresses af "adspredelser". (Læs afsnittet længere nede i denne artikel med titlen Bemærk.)

Der er ingen tvivl om, at skildpadderne skifter adfærd fra deres daglige stille og fredelige tilværelse, og begynder at vandre hurtigt, hvileløst og søgende omkring, hvis man ændrer på indretningen i deres terrarie.

Dette skyldes bestemt ikke, at man nu har kvikket dem op i deres dagligdag ved at lave om på det hele. Denne rastløse adfærd skyldes, at skildpadderne ikke kan administrere, at deres verden (den verden, som de har brugt tid på at tilpasse sig) pludselig er styrtet sammen for dem, og de stresser nu rundt for at finde den igen, hvilket af gode grunde er umuligt.

Først når de med tiden har tilpasset sig den nye indretning, genoptager de deres rolige tilværelse. Hvis man så ændrer på det hele endnu engang, starter stressen forfra.

Indavl

Reptiler har ingen slægtsfølelse overhovedet. Landskildpadder har ingen form for yngelpleje. Når landskildpaddehunnen har gravet sine æg ned, og dækket hullet til, er alt slettet fra hendes hukommelse.

Hun vil heller ikke være i stand til at genkende sine egne unger, hvis hun senere skulle møde dem. Hverken på lugt eller på anden måde. Faktisk vil hun slet ikke være klar over, at der er tale om små skildpadder. For hendes vedkommende kunne der lige så vel være tale om firben, tudser, store biller eller noget helt andet. Hun ænser dem ikke.

Der er intet, der afholder hverken hanner eller hunner fra at parre sig med deres afkom. Dette giver ikke problemer, biologisk set. Der er ingen kendte uheldige resultater fra indavl, når vi taler om landskildpadder.

Det skal dog bemærkes, at har man tænkt sig målrettet at indavle landskildpadder for at søge at fremkalde særlige egenskaber og specielt udseende, mv., så har man besluttet sig for at blive ældre end de fleste andre mennesker på denne jord. Når en skildpadde er 8 år om at nå en alder, hvor man rigtigt med held og udbytte kan avle på den, er planlagt indavl i flere generationer et ekstremt langsigtet projekt.

Tilbage står alene etiske overvejelser. Men de er emotionelle, og kan ikke begrundes sagligt med biologiske argumenter. Indavl på reptiler er ukompliceret. Der er ikke tale om den samme genetiske kode som ved pattedyr.

Landskildpadder er utroligt stedfaste i naturen, hvor man i biotoperne i årevis under genbesøg genfinder præcis de samme individer indenfor få hundrede meter og sågar kan finde det samme eksemplar solbade på samme plet ved det samme træ, som for adskillige år siden. "Incest" er givetvis her mere reglen end undtagelsen. Det er til syvende og sidst et spørgsmål om personlig holdning. Naturen er ligeglad.

2 russiske landskildpaddeunger (Testudo horsfieldii) har samtidigt trykket hul i æggeskallen. Russiske unger ligger på tværs i ægget. Kroppen er rullet sammen som på en bænkebider. I løbet af de første dage efter klækningen folder det bløde skjold sig helt ud og begynder at blive hårdt.

Bemærk

Landskildpadder er ekstreme tryghedsnarkomaner. De er vanedyr, og følger hver dag helt faste rutiner. De bruger meget lang tid til at tilpasse sig nye forhold. Du må derfor ikke hele tiden ændre på anlægget/terrariet. Du må ikke med korte mellemrum skifte bundlaget. Du må ikke uafladeligt ændre placeringen af sten, trærødder, mv. Du må heller ikke ændre/flytte rundt på lys, varmepærer, osv.

Du må ikke bare løfte en skildpadde op, uden at der er en særlig/saglig grund til det. En skildpadde bliver stresset og skrækslagen, når man fjerner den fra den trygge jord. Hvis den vil have ro og ikke spiser i nogle dage, og den iøvrigt ikke virker syg, så lad den være i fred. Lad være med at tage den ud/frem derfra, hvor den søger at gemme sig. Lad være med at lægge den hen under varmelampen, bare fordi den ikke selv går derhen lige nu. Lad være med at prøve at få den til at spise. Al denne omsorg er malplaceret, og tjener kun til at stresse skildpadden.

Landskildpadder skal ikke absolut spise hver dag som hunde og katte. Selv små landskildpaddeunger kan klare sig i op til 14 dage uden mad, ofte meget længere.

Hvis du lige har anskaffet dig en skildpadde, er det almindeligt, at den ikke rører på sig i flere dage. Den skal lige tilpasse sig de nye forhold. Miljøskift stresser skildpadden. Hvis du ikke lader dine landskildpadder gå i hi, er det almindeligt, at de i vinterhalvåret kan finde på, at skrue vægen ned og sove i fra 14 dage til flere måneder. Det er bare skildpaddens biologiske ur, der træder i funktion. Dette kan også ske om sommeren (altså igen, hvis skildpadden ikke har været i hi.) Det er helt normalt. Hvis du ikke bare lader skildpadden være i fred, stresser du den. Stress beskadiger immunforsvaret og giver syge skildpadder.

Du må altså heller ikke tage skildpadden op, for at give den "gåture på gulvet". Dels vil det ofte medføre et brat temperaturskift og også en risiko for træk, dels stresser det altid en skildpadde at blive løftet op. Den afleverer som regel både urin og afføring som en stressreaktion, når den kommer ned på gulvet. Disse gåture på gulvet har medført mange senere "uforståelige" sygdomsangreb.

Hvis du, fordi du tror, at din skildpadde er syg, flytter rundt på den hele iden, tager den op, doktorerer på den, ændrer på lys og varmepositioner, ændrer på omgivelserne, osv., så ender det faktisk med, at du har en syg skildpadde. Det havde du bare ikke fra starten!

Du skal ikke give forebyggende (profylaktiske) ormekure. Al medicinering svækker/beskadiger skildpaddens immunforsvar. Du skal heller ikke slæbe dine skildpadder til dyrlægen til årlige eller andre rutinececk, ligesom man gør med hunde og katte. Du skal alene tage din skildpadde til dyrlægen, når den er syg, eller hvis du har mistanke om, at den er syg. (Men så skal du altså også tage afsted straks!) Transporter stresser skildpadderne meget, og overflødige transporter og undersøgelser skal derfor undgås. På samme måde skal børn ikke tage deres skildpadde med i skole, for at vise den frem!

Wolfgang Wegehaupt formulerer det således i sin bog Natürliche Haltung und Zucht der Griechischen Landschildkröte: "Skildpadder er reptiler, hvis adfærd styres af instinktet. Instinktstyrede dyr kan ikke menneskeliggøres, og man skal ikke bruge kærtegn overfor dyret eller tage andre kærlige henvendelser i anvendelse. Tværtimod vil konstante berøringer, løft og drejninger ikke blot forårsage ubehag, men ligefrem ekstrem stress. Håndtering af disse vilde dyr bør derfor indskrænkes til absolut nødvendige løft og sundhedskontroller. Stress forårsages også af tilstedeværelsen af andre dyr eller børn, der leger i nærheden."

 

Startside