Startside Denne side er senest ændret i januar 2024

Frilandsanlæg for landskildpaddeunger (Vuggestuer og Kindergarten)

Indholdsfortegnelse: Overskrifterne i denne artikel ses i firkanten til højre

Vuggestuer, Dannelsen af toppe i skildpaddeungens rygskjold, Trådnet over vuggestuer er nødvendig, Sæsonen starter, Den praktiske udfærdigelse/udførelse af vuggestuerne, Mine vuggestuer i 1. generation, Mine vuggestuer i 2. generation, Ny hurtig løsning. Pallerammer, Andre skildpaddeholderes løsninger, På terrasse og altan, Nem løsning, Flere hurtige løsninger, Græsningsbur, Sandkasse, Palleramme, Landskildpaddeungernes adfærd i vuggestuerne, Sæsonen slutter, Kindergarten.

Vuggestuer

Små europæiske landskildpaddeunger skal selvfølgelig af hensyn til trivsel, korrekt vækst og dannelse af immunforsvar ligesom de voksne europæiske landskildpadder holdes udendørs i frilandsanlæg. Jeg skal ikke gentage alle de indlysende begrundelser og argumenter her, men henviser til Frilandsanlæg.

Dannelsen af toppe i skildpaddeungens rygskjold

Det forholder sig måske således, at den uønskede, grimme og skadelige dannelse af toppe i europæiske landskildpadders rygskjold i højere grad forekommer ved indendørs hold under kunstige og udtørrende varmelamper under opvæksten, end ved udendørs hold under den livgivende sol. Dette er yderligere et væsentligt argument for indretning af frilandsterrarium til europæiske landskildpadder. Læs Vækst

Ønsker man at give sine europæiske landskildpaddeunger så sunde og gode naturlige forhold som muligt, er den optimale terrarieløsning derfor at indrette et udendørs anlæg i det fri. Også selvom man bor i Danmark og ikke ved Middelhavet.

Hvis man ikke har en have eller anden mulighed for at indrette et udendørs anlæg i det fri, er der alligevel mulighed for at lave et lille vejrfast anlæg til at anbringe på en altan.

Læs Indendørs hold og scroll ned til Plastikkasse og Hamsterbur.

Trådnet over vuggestuer er nødvendigt

I de små landskildpadders første leveår (indtil de er blevet ca. 8-10 cm store, og vejer 100-150 gram), går de hos mig i små trådnetoverdækkede indhegninger på det mest solbeskinnede område af græsplænen. Disse indhegninger hedder selvfølgelig i daglig tale vuggestuerne. Vuggestuerne er naturligvis overdækket med trådvæv. Dette er nødvendigt for at beskytte ungerne mod rovdyr (herunder rovfugle), for eksempel i form af hunde, katte, mår, ræve, grævlinger, høge og falke, måger, skader, krager, osv.

Selvom rovdyret ikke direkte får sat skildpaddeungerne til livs, kan det ødelægge udendørs hold af skildpaddeunger ved sin adfærd. For eksempel har jeg hørt om iagttagelser af katte, der har grebet små skildpaddeunger i munden og derefter er hoppet ud af anlægget og har dumpet/tabt skildpadderne derude. Hvis man ikke lige observerer at et rovdyr "hjælper" skildpadden ud af anlægget, er skildpadden jo også hurtigt væk! Det samme fortælles om skader og krager.

Når ungerne bliver større end de nævnte 8-10 cm, flyttes de over i og holdes herefter i et særligt indrettet frilandsanlæg for halvstore europæiske landskildpadder, som her i biotopen er blevet døbt Kindergarten. Kindergarten er ligesom frilandsanlæggene til de store landskildpadder ikke overdækket med trådvæv. Det er ikke længere nødvendigt, når ungerne er blevet så store. Min Kindergarten beskrives senere i denne artikel.

Sæsonen starter

Hvert forår i maj måned, når det en dag er solskinsvejr, bliver de små skildpaddeunger, der ikke har været i vinterhi, sat fra stueterrarierne ud i vuggestuerne. Her forbliver de så døgnet rundt, indtil den første nattefrost melder sig hen i oktober måned.

Læs Indendørs hold

Jeg har den tommelfingerregel, at skildpadder ikke må flyttes andre steder hen, medmindre der er lige så varmt der, hvor skildpadderne skal hen, som der, hvor de kommer fra. Derfor kommer de små skildpadder først ud i haven, når der er lige så varmt i bunden af vuggestuerne i haven, som i stueterrarierne. Hvis skildpadderne skal sættes ud i det fri fra stuetemperatur, så skal temperaturen i vuggestuerne jo være mindst på niveau med stuetemperaturen, nemlig ca 20 grader C. Dette er normalt først tilfældet i maj måned. Jeg sætter dem ud hen ad middagstid, når temperaturen er højest. Når skildpaddeungerne er sat ud, forbliver de som nævnt ude døgnet rundt, indtil efteråret kommer. Hverken voksne eller unge skildpadder må håndteres og sættes ud og ind hver dag. Det stresser dem og nedsætter følgelig deres immunforsvar.

Læs Pasning

At temperaturen falder om aftenen, efter at skildpaddeungerne er sat ud i anlægget, gør intet. Det gør temperaturen selvfølgelig allerede den første nat ude. Det gør den også hjemme i Grækenland. Temperaturen i Grækenland kører om foråret faktisk op og ned med et spænd på op til 20 grader indenfor 24 timer. Jeg har i Grækenland i april måned iagttaget landskildpadder i solskin i dagtimerne ved en temperatur på ca 20 grader. Næste morgen tidlig var der rimfrost i græsset. Det generer ikke skildpadderne, hvis bare de får lov til at "følge med" temperaturerne op og ned.

Europæiske landskildpaddeunger tåler skam kulde rigtig fint. Det er bratte temperaturskift og bratte luftfugtighedskift (og træk), de ikke tåler så nemt. Det er også derfor, man ikke må slæbe sine skildpadder ud og ind hver dag.

Jeg har også i april måned set græske og mauriske landskildpadder gå rundt i solen om eftermiddagen i Bulgarien. Næste dag sneede det. Sneen lå i 5 cms højde. Dagen efter var det igen solskin, sneeen var smeltet og skildpadderne var fremme igen. Nogle dage efter måtte vi skrabe is af forruden på bilen om morgenen. Senere på dagen var solen fremme, temperaturen steget, og skildpadderne var fremme igen som sædvanlig. Så kulden er i sig selv ikke problemet. Bare skildpadden får lov til at forholde sig til kuldens forløb ved selv at være til stede i naturens eget tempo.

Skildpadderne er altså vant til den slags lave temperaturer og især lave nattemperaturer hjemme hos sig selv i ydersæsonen. I april i 2011 konstaterede jeg, at vejret for eksempel var betydeligt flottere og varmere i Danmark, end i Bulgarien! Herudover er det bestemt heller ikke tørt og varmt solskinsvejr hver dag i de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper. Især ikke i ydersæsonerne.

Læs Opdræt Bobler i næsen.

Jeg har hørt om erfaringer rundt omkring, hvor små skildpaddeunger blev syge (lungebetændelse, bobler i næsen, mv), fordi ungerne hver dag blev sat ud og taget ind igen for natten. (NB: Landskildpadder er vant til regnvejr hjemmefra. De er skam vandtætte! Så de skal ikke ind, bare fordi det regner.)

Efterhånden som æggene klækker i rugemaskinen i sommerens løb, bliver de nyklækkede unger også sat ud i vuggestuerne. Nogle af disse unger får dog et ophold på 1-3 dage indendørs først. Især hvis vejret ikke er det bedste. Det skal være solskin på den nyklækkede skildpaddes første dag ude. Hvis der er for meget rest af blommesæk under skildpaddeungen, venter jeg også lidt med at sætte ungerne ud.

Bemærk! Du skal ikke blive nervøs, hvis dine små unger ikke kommer frem, eller kun kommer frem et kort øjeblik på varme sommerdage, når de går i vuggestuen. Det gør de heller ikke i deres hjemstavnsbiotoper. Du skal heller ikke bekymre dig over, at de så måske ikke får noget at spise i nogle dage eller i mange dage. Det tager de absolut ikke skade af .

Den praktiske udfærdigelse/udførelse af vuggestuerne

I ca 10 år anvendte jeg meget enkelt og simpelt udførte vuggestuer med tilhørende enkle overnatningshuse. De var faktisk lige så velegnede som min seneste udgave med mistbænke, og skildpaddeungerne trivedes flot. Da den simple udgave virkede optimalt i alle de år, jeg anvendte den, beskrives denne udgave først her i artiklen af hensyn til dem, der gerne vil starte uden de helt store armbevægelser og/eller af mange grunde ikke vil gøre mere ud af det end højst nødvendigt.

Mine vuggestuer i 1. generation

Indhegningerne til min første generation af vuggestuer var lavet af 10 cm brede trykimprægnerede brædder sat på højkant og sømmet sammen til en træramme. (Man kan slippe for sløjdarbejde, hvis man i stedet køber en børnesandkasser, pallerammer, ol. Se senere.)

Under trærammerne havde jeg banket "hovedløse" søm delvist op i indbyrdes 2 cm.s afstand og således, at sømmene stak 2 cm ned i jorden, når rammen blev trykket ned i græsplænen. Dette umuliggjorde flugtforsøg, såfremt skildpaddeungerne skulle prøve at møve/grave sig ud under trærammen.

Jeg havde ikke trådnet i bunden, heller ikke nedgravet. Der verserer uhyggelige historier om skildpadder, der har gravet sig ned og er blevet hængende dernede med med et ben eller en klo i trådvævet!

Trærammerne var påsømmet volierenet/hønsenet, således at ungerne var beskyttet mod rovdyr og herunder rovfugle. Der var klippet firkantede udskæringer i trådvævet, svarende til overnatningshusene, således at lågene på overnatningshusene uhindret kunne løftes direkte af og på, når der skulle inspiceres, mv.

Der var også klippet firkanter i trådnettet, som der kunne fodres igennem. Det firkantede fodringshul holdtes udenfor fodringstid tildækket af et tilklippet stykke trådnet i lidt større omfang end hullet, således at det kunne hvile ovenpå hullet og danne en lukning af hullet.

Vuggestuerne var mobile, således at jeg kunne flytte dem rundt på græsplænen efter behov. Især bredrandede landskildpaddeunger æder meget græs, og derfor kunne en flytning blive nødvendig af denne grund. Efterhånden gik flytteriet noget i stå, for det er jo vigtigt at finde fuldstændigt plane områder uden lavninger/huller i græsplænen til en sådan træramme, således at der ikke opstår flugtveje under rammen uanset de spærrende søm. Der stod selvfølgelig en flad vandskål i hver vuggestue. Alle dyr skal altid have adgang til vand, også skildpadder.

Vores parcelhushave er iøvrigt omgivet af hegn, så vi har ikke problemer med store rovdyr i form af fremmede hunde, ræve eller for den sags skyld grævlinge, mv.

De små overnatningshuse var lavet af træ. For eksempel en lille vinkasse til to flasker vin, hvor der var lavet en rund udskæring, der tjente som indgangshul. Ovenpå huset (den omvendte kasse) var der påskruet en eternitplade med meget stort udhæng, således, at der altid var tørt i huset. I taget var der påskruet et håndtag, således at taget kunne løftes af og på. Taget var nemlig ikke hængslet. Huset stod på en lille træplade, hvorpå der var monteret en lodret træramme af samme højde som siderne på huset, og som huset lige akkurat passede han over. Med andre ord skabtes en dobbeltvæg, når overdelen var anbragt på plads.

Der var en udskæring i lågets væg og en tilsvarende udskæring i rammen på bunden således, at skildpadderne kunne passere frit igennem, når låget var på. Se pilene på billedet ovenfor. Hvis låget løftedes af og drejedes 180 grader, før det sattes på igen, var der helt lukket til kassen. Dette gav en fast og stabil enhed, og det var praktisk, hvis man fik brug for at flytte rundt på kassen med indhold, og måtte stille den fra sig et andet sted (hvis for eksempel græsset skulle slås). (Eller hvis der truedes med/jeg opdagede hård nattefrost, og jeg i en fart vil bære de sovende skildpadder ind i udhuset, uden at de opdagede noget som helst.) Således havde man fuldstændig styr på, hvor ungerne var. Man kunne også lukke af for natten på denne måde.

Der boede op til 12 små unger i sådan en kasse. Systemet var identisk med det, jeg anvendte til voksne skildpadder i sin tid, da jeg endnu ikke havde drivhuse. Derfra kom ideen og konceptet selvfølgelig. Til de voksne landskildpadder i frilandsanlægget brugte jeg i mange år store overnatningskasser med eternitlåg. Men lågene var her hængslede a.h.t. min ryg!

Udover et glimrende ly for natten, udgjorde overnatningshusene også et effektivt ly mod for meget solskin. Alligevel bliver sådan et lille hus så varmt i solen, at de små skildpadder lå i varmt miljø, selvom de ikke var fremme i solen. I husene blev der så betragtelig en temperatur på solskinsdage, at ungerne ikke havde problemer med at opnå og vedligeholde deres funktionstemperatur på 35-37 grader inde i huset. Der var ikke monteret kunstige varmekilder i vuggestuerne og heller ikke i vuggestuernes overnatningshuse.

Overnatningshusene blev fyldt op med det opsamlede afklip fra græsplænen (fra plæneklipperen). Det bliver alle mine overnatningskasser til små og store landskildpadder stadig. Dels slipper jeg således nemt og behageligt af med afklippet uden at skulle have en kompostbunke til det, dels forer/luner det kasserne på bedste vis, fordi det er det mest smidige og størrelsestilpassede hø, du kan få til dette formål. Endelig er det definitionsmæssigt 1. klasses (proteinfattigt, næringsfattigt, fiberigt) skildpaddefoder, og især de bredrandede landskildpaddeunger spiser det meget gerne.

Mine vuggestuer i 2. generation

I sommeren 2008 var jeg nået frem til, at mine vuggestuer ganske vist fungerede fint, men de var unægtelig noget snollede. For eksempel havde en ulykkelig gæst jokket en af indhegningerne sammen/i stykker, ved uforvarende at træde bagud på trådnettet. Jeg fiksede det da igen, men nu ville jeg gerne have en betydelig stærkere og mere stabil og modstandsdygtig udgave. Holdbar overfor voksne, børn og hunde, mv.

I et byggemarked købte jeg færdiglavede, solide trærammer isat meget kraftig 4 mm galvaniseret, fabriksmonteret tråd. Der er tale om færdiglavede elementer til havehegn. De måler 70 x 150 cm. Her havde jeg så låget fix og færdig til vuggestuerne.

Nu kom jeg så til størrelsen af indhegningen. Den var jo givet af låget med trådnet. Jeg bankede en ramme sammen af kraftige terrassebrædder, anbragte den på græsplænen og hængslede den færdigkøbte trådramme ovenpå rammen. Jeg monterede herefter en hængslet stok, der svinger ud, når rammen åbnes, og stokken danner automatisk støtte for den nu åbentstående ramme. Det er nu helt anderledes ukompliceret at komme til anlægget end tidligere, da trådnettet var sømmet fast ovenpå rammen. Og nu kan selv store hunde og børn hoppe rundt oven på vuggestuerne, uden at jeg får dårlige nerver.

Trådnet fås iøvrigt i alle maskestørrelser i firmaer, der forhandler hegn. Man kan også finde brugbare størrelser i byggemarkeder.

Et fif! Hvis du køber en sortlakeret udgave, eller selv lakerer nettet sort, vil du opdage, at trådnettets "synsmæssige forhindring" faktisk forsvinder, nå du kikker ned til skildpadderne i dit anlæg!

Som i sin tid med den 1. generation af vuggestuer, bankede jeg "hovedløse" søm (dykker) op i bunden af rammen på vuggestuerne. (1,6 x 40 mm galvaniserede.) Når rammen trykkes ned på græsplænen, går sømmene ned i jorden, og skildpaddeungerne kan ikke møve sig ud under rammen. Men nu flyttes rammerne heller ikke længere rundt på græsset. Vuggestuerne er blevet til stationære frilandsanlæg.

Som nævnt ovenfor har jeg havde ikke trådnet i bunden, heller ikke nedgravet. Der verserer uhyggelige historier om skildpadder, der har gravet sig ned og er blevet hængende dernede med med et ben eller en klo i trådvævet!

Den første sommer i 2008 brugte de små skildpaddeunger stadig de velfungerende 1. generations overnatningshuse med eternitlåg. De flyttedes bare over i de nye 2. generations vuggestuer. Men året efter monterede jeg små mistbænke i forbindelse med vuggestuerne. Til anbringelse i mistbænkene lavede jeg nu små hængslede overnatningshuse.

Læs Drivhus og mistbænk.

Som nævnt er vuggestuerne blevet stationære. Udover de halvt indbankede søm i bunden af trærammen, er der nu lagt fliser/sten rundt om anlæggene. Det er ganske vist også af hensyn til græsslåmaskinens muligheder for at slå græsset rent op til rammen, men det umuliggør desuden trafik under trærammen, både for skildpadder indefra og for rovdyr udefra. Fra starten anvendte jeg stor flade terracottaskåle som vandskåle i vuggestuerne. De fungerer fint. Nu har jeg hygget mig med at støbe små "natur"-damme i den enkelte vuggestue. Jeg udgraver bare gruben i jorden på det udvalgte sted og fylder efter med beton i en tykkelse af 3-5 cm.

Nystøbt dam. Penslet med jernvitriol for at frembringe et naturstensagtigt rødbrunt udseende i betonen. Nu mangler dammen bare at blive fyldt op med vand.

Læs om støbning af små damme her Frilandsanlæg 2

Facelift

I foråret 2014 øgede jeg højden på siderne i vuggestuerne ved at skrue en 5 cm høj lægte ovenpå de kantstillede terrassebrædter, der udgør siderne. Vuggestuerne er nu vokset til med græs og andet ukrudt, der er kommet af sig selv. Der ligger flade sten i bunden til at samle solvarmen aht mikroklimaet. Den lille støbte dam ses til venstre. Støttebenet til låget er rejst op aht fotograferingen. Billedet er taget den 31. marts. Man ser, at forårssolen har varmet så meget, at den automatiske vinduesåbner er ved at hæve låget til venstre i mistbænken. Midt i vuggestuen ses en lille græsk landskildpadde, der uopdaget havde gravet sig ned for vinteren i oktober 2013, og som netop i dag har gravet sig op igen efter overstået vinterhi.

Her ses, hvorfor trådnet over små landskildpadder er en rigtig god ide! Den nysgerrige hund kan ikke komme til skildpaddeungerne! Mange anvender minktråd over deres anlæg til skildpaddeunger. Det er også en rigtig stærk og solid løsning.

Ny hurtig løsning. Pallerammer.

Nu kan man købe sin indhegning færdig, hvis man ikke selv vil bruge tid på at banke den sammen af brædder. Nu fås der pallerammer i byggemarkederne. Se foroven til venstre. De har en fornuftig størrelse til små skildpaddeunger. I forlængelse af den kan man sætte endnu en palleramme. Ovenpå den anbringer man et lille drivhus, som i dag kan købes i målene, der præcis passer til, at man sætter det ovenpå en palleramme. Du saver så blot en adgang ud i træet. Fås i mange byggemarkeder. Og Bilka.

Andre skildpaddeholderes løsninger

 

 

 

 

Majken har lavet dette fine lille anlæg ved at anvende pallerammer og mistbænk "integreret".

Marianne Sjøholm har dette ungeanlæg med overdækning. Hun har anvendt det fif at male trådvæv (og ramme) sort. Det giver en flot transparet virkning, når øjet ikke længere distraheres af det blanke metalnet.

På terrasse og altan

Hvis du kun har mulighed for at indrette en vuggestue på din altan eller på en terrasse, så se her nedenfor fotos af Louise Fribos helt enkle og uprætentiøse løsning.

Jeanett Kragh har etableret dette fine anlæg på sin altan. En palleramme og en mistbænk. Og voila!

Nem løsning

Marietta Hauge holder 2 små bredrandede landskildpadder i et udendørs terrarium, der helt enkelt udgøres af et traktordæk. Der kan lægges minknet hen over åbningen, således at skildpadderne er beskyttet mod rovfugle, rovdyr, osv.

Flere hurtige løsninger

Hvis du ikke er indstillet på at udføre arbejdet selv eller bare kan lade en anden gøre arbejdet, er der mange hurtige løsninger, når du vil indrette vuggestuer i haven til små landskildpaddeunger. Her følger et par forslag:

Græsningsbur

Du kan hos dyrehandlerne købe et græsningsbur til kaniner og andre gnavere. Det sættes bare direkte på græsplænen og kan flyttes rundt efter behag og behov.

Det er dog stadig en god ide at forbedre sikkerheden (forhindre udbrud) ved at banke hovedløse søm (dykker) i underrammen som vist ovenfor. Og se lige efter, at maskerne ikke er for store til skildpadderne. I så fald vandrer de jo bare direkte igennem.

Men det er altså en rigtig god ide at montere et bræst eller lignende forneden, således at skildpadderne ikke kan se ud gennem trådvævet!

Græsningsbure fås i mange udgaver og faconer.

Sandkasse

Du kan faktisk også købe en sandkasse. Fås i mange former og udførelser.

Så får du en rigtig pæn indhegning til et fint lille frilandsanlæg fiks og færdig.

Den kan bare sættes på græsplænen.

Men du kan selvsagt også finde et godt sted til sandkassen andetsteds i haven, på terrassen eller altanen, og indrette et fint lille anlæg med sten, trærødder, mv.

På samme måde er det en god ide at banke dykker op i den nederste kant for at umuliggøre flugt, hvis sandkassen skal stå på græsplænen eller på den bare jord.

- Men husk at lægge hønsenet, volierenet eller lignende hen over indretningen, hvis skildpadderne er mindre end 10 cm store.

Sandkasserne fås som udskårne og tildannede bræddestykker, lige til at samle uden værktøj. De fås både i firkantede og sekskantede udgaver (-og mange andre).

Selvfølgelig skal du ikke også købe sand med.

Palleramme

En palleramme (pallekrave) er også en nem og hurtig løsning. Pallerammer bruges meget i haver, blandt andet til højbede. (De kan nemlig stables og på den måde blive rigtig høje i siderne).

De er ret billige og købes på nettet eller i nærmeste byggemarked.

 

Landskildpaddeungernes adfærd i vuggestuerne.

Mine skildpaddeunger bevæger sig ikke nær så meget ud i solen, som mine voksne landskildpader. De ligger det meste af dagen i skjul inde i overnatningshusene. -Og det er lige efter bogen. Sådan er det også i skildpaddeungernes hjemstavnsbiotoper. For det første "sover" små landskildpadder i det hele taget mere, end voksne landskildpadder. For det andet varmes små unger betydeligt hurtigere op, end voksne landskildpadder, på grund af deres meget lille volumen. De kommer derfor næsten straks op på deres funktionstemperatur og går hurtigere i gang med at spise, mv. De får altså meget hurtigt dagens rutiner "fra hånden". For det tredje sidder det instinkivt dybt i ungerne, at de er et hurtigt og let bytte for de mange rovdyr, der efterstræber dem. Derfor holder de sig meget mere skjult, end voksne skildpadder gør. Du ser derfor heller ikke små unger særligt tit, når du færdes i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper.

Sæsonen slutter

De små unger kommer normalt ikke i hi i deres første leveår. Men de kommer i "minihi". Jeg tager ikke ungerne ind fra vuggestuerne i haven, før DMI varsler nattefrost for den kommende nat. Dette sker som regel først langt ind i oktober eller senere. Da det erfaringsmæssigt på dette tidspunkt har været været køligt med lave temperaturer i længere tid, har de små landskildpadder faktisk ligget ubevægelige i deres overnatningskasser og været i en form for minivinterhi i 1-2 måneder. De har således prøvet at indstille fødeoptagelsen helt, og de har skruet metabolismen helt ned i en periode med etcifrede temperaturer, især om natten. Fordelen ved automatisk at lade det udendørs sommerophold gå over i minihi om efteråret, før ungerne tages ind, er helt klart det faktum, at det er naturen selv, der sammen med ungerne styrer dem ind i denne lille hvileperiode. Der er ikke tale om besværlige og risikable tiltag, som hvis jeg selv kunstigt skulle klargøre ungerne til, og selv skulle styre ungerne ind i deres korte minihi.

Læs Indendørs hold. Vinterhi.

Kindergarten

Halvstore europæiske landskildpaddeunger skal selvfølgelig ligesom voksne og helt små unger, holdes i frilandsanlæg. Jeg skal ikke gentage alle de indlysende begrundelser og argumenter her, men henvise til Frilandsanlæg.

Når ungerne bliver 8-10 cm store, og deres vægt overstiger ca 150 gram, bliver de fra vuggestuerne, der som nævnt måler 70 x 150 cm, sat over i et større frilandsanlæg. Dette anlæg er nærmest af sig selv kommet til at hedde Kindergarten. Her går de halvvoksne landskildpadder, indtil de skønnes store nok til at kunne sættes over i det store frilandsanlæg til de voksne landskildpadder. Kindergarten er på ca. 6,5 kvadratmeter. Det blev færdigkonstrueret og taget i brug i 2001. Det har en passende størrelse til 4-6 fuldvoksne europæiske landskildpadder eller andre arter af tilsvarende størrelse, så her har jeg anlægget klart, hvis jeg en dag ikke længere vil opdrætte unger, men bare holde en særlig landskildpaddeart, der ikke kan gå sammen med mine andre arter!

Ligesom frilandsterrariet for de helt voksne skildpadder, er Kindergarten ikke overdækket med trådvæv, for nu er skildpadderne så store, at der ikke længere er noget trusselsbillede fra rovdyr.

Læs Frilandsanlæg. Der er da heller aldrig sket noget med skildpadderne i de år, Kindergarten har kørt.

Indhegningen af Kindergarten består af 2 terrasssebrædder på 12 cm.s bredde, der er vendt på højkant og ligger ovenpå hinanden. De hviler på en ramme af trykimprægnerede brædder, der er gravet 10 cm ned i jorden med overkanten i jordhøjde. Højden på indhegningen er med andre ord 24 cm. Terrassebrædderne er glathøvlede og består af trykimprægneret træ. (Hvis du ikke bryder dig om trykimprægneret træ, så brug lærketræ eller egetræ. -Eller teak!)

På samme måde som ved det store frilandsanlæg har jeg foran indhegningen lavet en ramme bestående af højkantstillede trykimprægnerede brædder, der med 120 cm.s mellemrum fastholdes til terrassebrædderne af tilsavede lægtestykker på 15 cm.s bredde. Foran på denne ramme har jeg påskruet en såkaldt bedafgrænsning i højden 10 cm. Herefter er denne indramning fyldt op med jord, og der er sat buketroser og stiklinger af myrtegedeblad. På denne måde skjules terrassebrædderne fuldstændigt. (Nu er terrassebrædder jo i grunden ikke helt så vigtige at skjule som for eksempel eternitindhegningen om mit store frilandsanlæg. Træ er jo i grunden pænt nok.) Der er selvfølgelig en lille vanddam af cement, som er bruneret med jernvitriol. Frilandsanlæg.

I tilknytning til Kindergarten er der monteret en mistbænk.

Læs Drivhus og mistbænk.

I mistbænken er de halvvoksne ungers overnatningshus anbragt. Der er adgang til Kindergartens frilandsafdeling fra mistbænken gennem en "kattelem" i trærammen. Lemmen er af polycarbonat. Overnatningshuset er af træ, og det bliver løbende foret med afklip fra græsplænen. Dette er den smidigste form for hø, og især de bredrandede landskildpadder æder det meget gerne. Der er ikke monteret kunstige varmekilder i mistbænken og heller ikke i Kindergarten. Selve frilandsanlægget er struktureret med sten og trærødder og beplantet med buske og urter,ligesom der med årene er komme mange spiselige græsser og urter til af sig selv. Altsammen efter samme koncept som Frilandsanlæg.

De halvvoksne unger i Kindergarten går i vinterhi, og der forholdes fuldstændigt som med de voksne landskildpadder. Om efteråret bliver de liggende i overnatningshuset, indtil det er tid at bære dem over i udhuset i overvintringskasser og køleskab. Men nogle graver sig ned i mistbænkens bundlag, og får lov til at overvintre med en vintermåtte over.

Læs Vinterhi.

De udvoksede unger bliver flyttet fra Kindergarten over i frilandsanlægget for voksne landskildpadder, når de vejer 600-650 gram.

Rundt om Kindergarten er der som beskrevet sat stiklinger af myrtegedeblad for at æstetisere indhegningen. Hvordan man laver stiklinger, kan læses i Frilandsanlæg. Der blev sat næsten hundrede stiklinger, som er taget fra en busk i forhaven. Der er også sat buketroser for at sløre og tage det hårde præg fra indhegningenmistbænken. Hvis du ikke selv har en busk af myrtegedeblad eller buxbom, må du tilbyde at klippe naboens.

 

Startside