Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Startside

Grækenland (Peloponnes) Rejseberetning for 2008 Side 1

Vi fandt græsk landsskildpadde Testudo hermanni boettgeri. bredrandet landskildpadde Testudo marginata dværgform af bredrandet landskildpadde Testudo marginata weissingerii

 

Den 19. april 2008 kl. 13:40 landede SAS SK 777 med De Forenede Nørder i Athens lufthavn i strålende solskin.

SK 777 var den sædvanlige Airbus 321.

Vi skiftede den langærmede T-shirt ud med en kortærmet, fik udleveret bagagen og satte os straks ind i 2 lejede biler fra Avis. Hyundai Getz er velegnet til de små græske bjergveje.

Arne, Henrik, Jan, Sune og jeg skulle bruge 1 uge på den (også) herpetologisk set meget spændende halvø Peloponnes.

Der findes over 60 reptil- og paddearter i Grækenland, og på Peloponnes er der meget at komme efter! Interessen var yderligere skærpet senest efter vinterens gennemlæsning af Benny Trapps "Amphibien und Reptilien des griechischen Festlandes".

3 af os er mest til skildpadder, 1 er mest til padder og slanger og 1 er generalist og meget interesseret i det hele. Desuden er Henriks paratviden indenfor herpetologien exceptionel omfattende, og han er dermed en fantastisk rejsefælle for os andre. -Man kan slå op i Henrik og få svar strax!

Feneos

Første mål var Kalivia i bjergene på det nordlige Peloponnes, hvor vi skulle ligge i telt midt i biotopen. Vi provianterede forinden i et supermarked i byen Kiato på nordkysten af Peloponnes. (Man skal være meget vaks, hvis man vil nå at se Korintherkanalen, når man suser over den på motorvejen!) Ved Kiato forlod vi motorvejen og begyndte at kravle op ad de smalle bjergveje på det nordlige Peloponnes.

Vi nød igen at færdes i de græske bjerge og glædede os til snart at være fremme i Kalivia, hvor vi skulle slå lejr midt i biotopen. Men vi kunne slet ikke finde Kalivia! Arne, Henrik og Jan havde været i biotopen i Kalivia tidligere, men vi søgte og kørte og søgte og kørte forgæves. Stedet kunne trods grundige forsøg herpå bare ikke findes. Ved hjælp af den lokale landbetjent fik Henrik imidlertid slået fast, at stedet oprindeligt havde heddet Feneos.

Feneos havde så skiftet navn til Kalivia før det forrige herpetologiske besøg fra Danmark, men nu havde det så siden sidst igen skiftet navn til Feneos. Græske kort er i forvejen meget upræcise og med forskellige stavemåder for de samme navne, men når stederne nu også skifter navn med korte mellemrum og hedder noget helt andet på vejskiltene end på kortet, så er det jo ikke ligefrem helt nemt!

Og GPS er i Grækenland kun opdateret til motorveje og storbyer. Herude i bjergene kører den lille bil på GPSskærmen kun på hvid baggrund og røber intet!

Kalivia/Feneos??

Vi fik oprettet Base Camp Feneos (3 telte), spist kokkens gasbluspræstationer (kogt pasta tilsat  kødpølseterninger og ketchup, nu kendt som Feneosgryde!), nydt stemningen i den stille aften i fuldmånens blide og eventyrlige skær, fik sat vand over til rødvin og ouzo, og det var så den dag.

Den 20. april 2008 stod vi selvsagt op ved solopgang. ("-Men da sig rejste ved gry den rosenfingrede dagning"), som antikkens Homer fast bruger som indledning til hvert af sine  mange afsnit af det episke hexameterdigt Illiaden.Det er også Homer, der skal have skrevet Odysseus. (Odysseen). -Alt sammen for ca. 2.000 år siden!

Homer har ret! Der er noget særligt ved græske solopgange i de græske bjerge! Herefter gik morgenen og formiddagen med at nyde naturen og gå på herpetologisk opdagelse i forårssolen og varmen. Hvor er der bare dejligt her! Sommerens charterturister aner ikke, hvilket blomsterflor der findes i det græske forår! Græske landskildpadderTestudo hermanni boettgeri og bredrandede landskildpadderTestudo marginata lever side om side i denne biotop i Feneos.

Biotopen er en stor sydvendt skråning, forsynet med de sædvanlige terrasseopbygninger af sten. Der har ikke været lagt nogen form for arbejdskraft på stedet i mange år, så der er kommet vild vegetation mellem de enkelte gamle oliventræer, og stensætningerne er skredet lidt med årene. Desuden er der en sammenfalden gammel ruin. -Kort sagt et ideelt sted til herpetologiske fund.

 

Ved middagstid havde vi "set det meste" og besluttede at lukke lejren. (Vi havde jo kun 1 uge, og programmet var tæt).Desuden svinder antallet af synlige skildpadder og andre reptiler hen ad middagsstunden på grund af varmen. Herefter gemmer de sig til hen under aften, hvor nogle (men langt fra alle) igen kommer frem. Det er en af grundene til, at april måned er den bedste til herpetologiske ture til Grækenland. I denne måned får du krybdyrene at se, bare du står tidligt op og afsætter formiddagen! -Men du må leve med, at der er pause midt på dagen

Allerede i maj er det så varmt, at krybdyrene (og især skildpadderne) kun er fremme i kort tid efter solopgang, og kun undtagelsesvist igen om aftenen. Resten af sæsonen ser man sjældent krybdyr i Grækenland på grund af varmen. I september 2004 kørte John og jeg for eksempel rundt i Grækenland i 10 dage i en glohed september måned og gennemtravede biotoper. Vi så kun firben og øgler i et vist omfang. Vi så ikke en eneste skildpadde. De lå skjult på grund af varmen.

Vi forlod nu henad 14-tiden den fine  biotop i Feneos og  kørte en spændende "græsk natur-tur" gennem bjergene via Lakouria, Lambio,  Sinipoula, Latas og Lapas til det enestående naturområde Kalogria vest for byen Patras, hvortil vi ankom først på aftenen. Turen havde kun taget den halve tid, hvis vi var kørt op til motorvejen ved nordkysten og var kørt via Patras. Men så var oplevelsen unægtelig blevet en anden. Og vi havde ikke set alle de overkørte krybdyr, som vi fandt undervejs!

Kalogria er et helt enestående naturområde. Henrik havde været der for år tilbage, og jeg havde været der med Jesper i 2007, så vi kunne forberede de  øvrige på noget ekstraordinært.

Vi havde tænkt os at ligge i telt midt i biotopen ligesom forrige nat.

Læs videre på Side 2

Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Startside