Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Startside

Grækenland (Peloponnes)

Rejseberetning for 2008

Side 6

Kefalari (fortsat)

Biotopen ved Kefalari.

 

Der skal måles, registreres, tages blodprøver og fastlægges koordinater. Vi er her skam ikke for sjov!

 

2 meget store og flotte bredrandede landskildpaddehunner ved Kefalari.

Efter gode oplevelser her ved Kefalari kørte vi mod Athen efter endnu et stop ved en fin lille biotop nord for Souli, hvor Henrik blandt andet fandt en marginata. Vi havde tænkt på et hotel ved lufthavnen, så alt kunne forløbe uden stress næste dag, hvor vi skulle flyve hjem.

En overnatning på de 2 mondæne hoteller, vi besøgte for at høre om prisen, kostede næsten det samme som resten af Grækenlandsturen, så vi kørte til Piræus, hvor jeg ledte efter det gode hotel, som John og jeg fandt nede ved den enorme færgehavn i 2005.

Jeg plejer aldrig at have problemer med at finde den slags, men kombinationen af mit høje stressniveau i den hysteriske bytrafik i Athen og min Alzheimer light i udbrud medførte, at der gik endog meget lang tid, før jeg fandt det pålidelige hotel Acropole. Koordinaterne for hotellets beliggenhed havde flyttet sig 1 km. i hukommelsen. De andre bar tilsyneladende over med mig. -Alene det at finde et hotelværelse i Athen med parkeringspladser lige foran hotellet er jo et kup.

Athen er et forurenet og larmende helvede med 4 millioner koleriske, stressede og travle indbyggere. Trafikken afvikles fuldstændigt happy go lucky i et extremt tempo. Den, der har forskærmen længst fremme, har/sørger for at få ret. Man parkerer rask væk i 2., 3. og 4. position og selv tværs over fodgængerfelter (hvor fodgængere iøvrigt er jaget vildt for biltrafikken). Man skal bare tænde katastrofeblinket først, så acepteres det åbenbart.

Bortset fra selvfølgelig Parthenon er der intet at komme efter i denne heksekedel, hvor temperaturer om sommeren tit er over 40 grader! -Hold dig væk, og tag i stedet op i bjergene eller ud på øerne! Der finder du Grækenland!

Vi fik de sædvanlige lammekoteletter  med tilbehør i tavernaen ved siden af hotellet og sluttede dagen af på bedste vis.Inden vi gik i seng, satte Jan sine udslidte, hullede og ildelugtende bjergvandrersko på toppen af affaldet i en affaldscontainer foran hotellet. "Ikke engang en fattig albansk fårehyrde ville kunne bruge dem", var Jan og Sune enige om.

Næste morgen var vi nået til den 26. april, hvor vi skulle hjem. Jans sko var væk!-I stedet stod et par om muligt endnu ringere sko uden snørebånd!

Fårehyrden havde alligevel været der!Vi efterlod tiloversblevet udstyr i form af telte, gasblus, mv. til personalet, forlod hotellet kl. 09:20 og stressede den lange tur gennem Athens trafik  mod lufthavnen.Ved 11:00 tiden afleverede vi bilerne til Avis og gik ind til flyet. Kl. 16:50 landede vi i Kastrup.

Vi beholdt de kortærmede T-shirts på. Det var blevet middelhavsklima i Danmark. -Og det holdt i 6 uger!

Fundstederne i 2005, 2006, 2007 0g 2008.

Som det fremgår af beretningen, er Peloponnes et sted, hvor der er rigtig meget at hente for feltherpetologer.For historisk interesserede er der virkelig meget at se på i Olympia, Korinth, Epidaurus, osv.

-Desuden forbedres helbredet meget af en tur til Peloponnes!

På grund af en dicusprolaps, som jeg havde været plaget af i månedsvis gik jeg næsten hele vejen til Athen.

-Jeg kunne ikke sidde ned ret længe af gangen i flyet.

Efter at have travet rundt i bjergene på Peleponnes i en uges tid, kunne jeg nu sidde ned næsten hele vejen hjem til Kastrup!

Man burde kunne få sådanne ture på recept over sygesikringen!

Hilsen fra Weissingeriiland!

Rigtig mange tak for en meget udbytterig og helt igennem herlig tur i godt humør og kun positiv stemning til mine herpetologisk sagkyndige og engagerede rejsefæller: Arne, Henrik, Jan og Sune!

Startside

Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5