Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 1 Startside
Grækenland (Peloponnes) Rejseberetning for 2008 Side 2 |
Turen fra Feneos til Kalogria forløb gennem det typiske landskab på det nordlige Peloponnes: Bjerge med landbrug i den flade dalbund. Krybdyrbiotoperne finder du på bjergsiderne.
Navnene på nogle af de græske vejskilte gør da straks indtryk! På hovedveje og motorveje er alle navne "oversat" til latinske bogstaver. Det er de ikke på de mindre veje. -Og så bliver det hele lidt af en øvelse! (Der sidder riffelskud i næsten alle vejskilte ude på landet i Grækenland!)
Når man planlægger at køre ad de snoede og stejle (og smukke) græske bjergveje, skal man lige huske at fordoble tidsforbruget i forhold til det, man er vant til herhjemme fra, når man ser på kilometerantallet til målet. -Desuden går der jo osse lidt tid, når man standser bilerne hver gang, der ses overkørte reptiler på vejen!
Kalogria
Lige før solnedgang oprettede vi Base Camp Kalogria i den nordlige del af Strofiliaskoven ved kysten, nogle af os tog et tiltrængt lækkert havbad fra den brede sandstrand (det blæste undtagelsesvist kraftigt med høj søgang), vi fandt en taverna til aftensmaden, der selvfølgelig inkluderede græsk salat og tzatziki, fik lidt Retsina og nød senere en enkelt Ouzo tilbage i lejren i det blide fuldmåneskin, og således endte dagen igen på bedste vis. Der var masser af aggressive myg i Strofeliaskoven, men de forsvinder mærkeligt nok på een gang ved solnedgang.
I Kalogria har man behjertet sat skilte op mange steder til advisering af publikum. Man advares imod/forbydes (formentlig) blandt andet at tage landskildpadder. -Tjaeh, så ved folk da nu, at der er landskildpadder her, og man kan bare begynde at lede!
Den 21. april 2008 startede påny ved solopgang og herefter begyndte de 3 af os, der er skildpaddenørder, dagen her i Kalogria med at se efter skildpadder i klitterne ved Det Ioniske Hav. De 2 andre kørte ned bag søen for at se slanger og sumpskildpadder. Der er Emys orbicularis her i Kalogria. Jeg så da nogle i 2007.
Herunder flere, der krydsede den store asfaltvej, der fører gennem området. I klitterne travede vi rundt i bagende sol og sand med spredt og afsveden vegetation. Vi så masser af små "traktorspor" i sandet fra små og halvstore landskildpaddeunger! Og nogle enkelte store "traktorspor" fra voksne landskildpadder.
Efterhånden fik vi set en hel del marginataunger. Dette er usædvanligt. Normalt ser man kun sporadisk noget til landskildpaddeunger i den fri natur. Og så er det på skjulte, mørke og fugtige steder. Her var det frit fremme i det stegende varme sand! Men først efter flere timer så vi et par voksne bredrandede landskildpadder. Til gengæld så vi ret hurtigt voksne græske landskildpadder, der også her lever i biotop med de bredrandede landskildpadder. Men vi så slet ingen græske landskildpaddeunger her.
Det var mere end varmt og Kalogriamyggene stak massivt. Solen bagte nådesløst. Det var også lidt af en udfordring at gå i timevis i det løse sand i de stejle klitter. Sandet skred hele tiden under fødderne, så det var meget tungt at færdes her. T-shirten klæbede til kroppen! -Men sikken en oplevelse at se græske og bredrandede landskildpadder her!
Over middag var varmen helt ulidelig i klitterne, og skildpadderne havde af samme grund i det store hele søgt skjul (forståeligt nok), så vi fortrak alle til de kølende skygger i den enestående Strofeliaskov. Her er der et overflødighedshorn af græske landskildpadder, sumpskildpadder, firben, slanger, frøer, mv. Vi kørte ned i den sydligste del og begyndte vores naturvandringer i den fortryllede skov.
Der var masser af blodtørstige myg i Strofeliaskoven. Men der var også meget andet. For eksempel græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri.
Men der var også mange andre krybdyr.
Læs videre på side 3
Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 1 Startside