Makedonien 18

Makedonien Kosovo

Kugs forårstour 2012

Side 18

Goracino

Fin græsk landskildpadde i en af den lyse egeskovbunds mange solpletter.

Også i den lyse egeskov stod forårets blomster overalt.

Græsk landskildpadde "køler lidt ned" i skyggen på denne varme dag.

Efterhånden var der ikke flere landskildpadder at se. Det var efterhånden blevet så varmt, at også disse dyr holdt siesta. Vi ville derfor benytte den varme periode til transport mod den sydøstlige del af Makedonien. Touren fortsatte ud ad landevejen.

Fra landevejen så vi pludselig et enormt kunstigt bjerg, der strakte sig kilometervis. Hvad var det?

Det enorme kunstige bjerg er Makedoniens store kobbermine Buchim. Minen fylder adskillige kilometer på hver led. Den intensive udgravning og minevirksomhed har medført, at det, udover at totalbeskadige bjergområdet og naturen, ogå er lykkedes at totalforurene den store sø øst (til højre) for minen. (Vi ledte ikke efter landskildpadder her omkring!)

Når middagsheden knuger, er det rart, at tankstationerne serverer iskaffe i skyggen.

I Dobrosin var toppen af minareten skudt væk, og moskeen var en sort sammenfalden ruin. I en anden landsby (her lykkedes det ikke at få taget foto) så vi senere på touren, at det lille tårn på kirken var skudt af, og kirken var en sort sammenfalden ruin.

Velfortjent pause under træet.

Vi undersøgte adskillige biotoper på vejen mod sydøst, men vi fandt ingen landskildpadder i den varme. Ved Hamzali så vi bare en enkelt græsk landskildpadde helt ude i græsset.

Hamzali

Biotopen ved Hamzali.

Græsk landskildpadde helt ude på den åbne græseng.

Igen en vejkrydsning, der endte lykkeligt!

Vi kørte til Strumica for at finde ly for natten.

Strumica

Strumica er den største by i den sydøstlige del af Makedonien. Den ligger i den sydlige del af den store dal, der bærer samme navn. Der bor ca 55.000 indbyggere i selve byen.Byen (og dalen) har navn efter floden Strumica, der løber igennem byen.

Strumica er center for landbrugsprodukter, og en del tekstilindustri har hjemme her. Desuden er byen en stor handelsby.

Men udover dette kan jeg altså hilse og sige, at byen er en lige så stille eksistens om aftenen som de andre byer i den østlige del af Makedonien, som KUG hidtil havde boet i på denne tour.

Både ved nat og dag var der roligt på gaden foran Hotel Central.

Efter at have ronderet i Strumica adskillige gange uden at have evnet at finde et hotel, standsede vi ved en taxa-holdeplads. Taxa chauffører måtte da om nogen vide, hvor der var et hotel. Det kunne de da ikke sådan lige komme i tanke om! De spurgte videre hos nogle forbipasserende personer, og personalet på en benzintank blev også blandet ind i dette åbenbart store spørgsmål. Så kom svaret: Vi skulle bare følge efter et par af de flinke tilkomne personer i deres bil. Det gjorde vi så. Efter at være kørt et pænt stykke, viste de hen ad en vejstrækning og sagde, at hotellet lå 100 meter derhenne. Så kørte de venlige mennesker den anden vej i deres bil. Vi kørte hen mod hotellet, der ikke eksisterede på hele vejstrækningen overhovedet (mange kilometer)!

Hotel Central ligger faktisk midt i den stille by.

Vi kørte tilbage og ind i byens centrum, og nu fandt vi Hotel Central lige med det samme! Sædvanlig indcheckning på hotellet og herefter komfortabelt til fods ud i byen for at indtage fortøjningsøllen.

Et helt enkelt sted til en enkelt Skopsko.

Vi fandt et sted, der så ud til at kunne bespise KUG på det tilvante fremragende makedonske niveau. Der var masser af ledige borde i lokalet, men det er der jo mange steder på Balkan i april måned, så det hæftede vi os ikke ved. Men mens vi spiste den gode mad, begyndte det at myldre ind med især unge mennesker, og et orkester fik rigget sig til lige foran vores bord. Jamen det var da også lørdag aften! Resten af aftenen blev tilbragt i livsbekræftende stærk og høj hygge i lyden af makedonsk folkemusik på elguitar. Nærmest klassisk "pigtrådsmusik", sådan som det bl a lød i Jomfruburet på Strøget i København i 60erne. Bemærkelsesværdigt var det, at ligesom til forsamlingshusballerne i Danmark i gamle dage, hvor karlene sad langs den ene væg og pigerne sad langs den anden væg, så sad mændene for sig selv, og kvinderne sad for sig selv! Der blev IKKE danset!

Makedonsk toppen af poppen.

Søndag den 29. april 2012

I dag skulle vi som sædvanlig drøfte dagens feltherpetologiske indsatser under indtagelsen af morgenmaden. Portieren kom med kaffe til os, da vi kom ned i loungen. Men vi ventede forgæves på mere. Da kaffen var drukket, meddelte den flinke mand, at morgenmaden ikke var på hotellet. Her havde køkkenet lukket om søndagen, så "på hotellets regning" måtte vores breakfast indtages på en cafe længere nede ad gaden. Kaffen, vi lige havde fået, var bare en personlig service fra ham.

Vi droppede morgenmaden og kørte ud i det makedonske forår. Solen skinnede, det var vindstille og ved at blive lunt. Vi ville selvfølgelig ud i naturen nu!

Lige et kig ned ad gaden ved siden af Centralhotellet inden afgang fra Strumica.

Dojran søen

Vi kørte mod sydøst ned til Dojran søen, som danner en del ad den sydøstlige grænse til Grækenland.

På KUGs forårstour til Balkan i 2010 fandt Jan og jeg virkelig mange græske landskildpadder i en lys egeskov på den græske side af grænsen nordøst for søen. Nu ville vi afsøge den makedonske side af søen, herunder områderne nordvest for søen.

Vi ankom muttersalene i den lune og stille morgen til bredderne af den smukke blå sø. Vi gik nogle dejlige ture i det fine vejr og fik gennemgået en del flotte biotoper langs den vestlige og nordlige bred. Men der var mærkeligt nok ingen skildpadder her. Varmen? Vi endte til sidst, hvor den lille øde vej ender, nemlig i landsbyen Nikolik nord for søen lige før grænsen.

Nikolik

Dojransøens nordlige bred. Alt land, vi ser syd og vest for søens vand, er Makedonien.

Lille græsk unge helt fremme i den skarpe sol.

En gammel græsk landskildpaddehun Testudo hermanni boettgeri.

Nikolik, Dojransøen. Bjergene på den anden side af søens vand er Grækenland.

Overalt i skildpaddebiotoperne på Balkan finder man løgplanten Drimia maritima.

På vejen tilbage til bilen så vi denne fine græske landskildpadde.

Ved Nikolik så vi et par enkelte græske landskildpadder. Der burde have været mange. Lige på den anden side af grænsen så vi for et par år siden en masse fine græske landskildpadder, og biotoperne her på denne side fejlede da ikke noget, så vidt vi kunne se.

Vi kørte nu ned til byen Dojran syd for søen. Det er selvfølgelig denne by, som har givet byen sit navn. Det var kaffetid og meget varmt. Byen Dojran blev delt tværs over ved grænsedragningen mellem Grækenland og Makedonien under den 1. verdenskrig. Der var nogle store og blodige slag her mellem græske, britiske og bulgarske hære. Siden har grænsen ligget fast.

Syd for Dojransøen er landsbyerne Dojran og Star langs vejen smeltet sammen til een lang turistet bebyggelse, der strækker sig helt til grænseovergangen til Grækenland. Her findes alt det sædvanlige i form af restauranter, griller (altså rigtige trækulsgriller, men her griller de allesammen fisk fra søen), kiosker, osv. Selvom det i dag er en gloende hed søndag, er vi alligevel så tidligt på den her i slutningen af april, at sæsonen ikke er startet. Her er ikke så mange mennesker endnu. På terrassen foran den restaurant, hvor KUG drak kaffe, er stole og borde for eksempel ikke sat ud endnu. Bjergene på den anden side af søen er Grækenland.

Herefter kørte vi mod nordvest i den varme sol. Floddale har jo i tidens løb vist sig at være fine skildpaddebiotoper, så det skulle prøves igen. Øst for Bogdanci fandt vi en oplagt skildpaddebiotop i form af den sædvanlige lyse egeskov. Den bredte sig omkring en udtørret flodseng, og vi startede vores sædvanlige fodtur her.

Bogdanci

En græsk landskildpadde trykkede sig blandt de visne egeblade.

Græsk landskildpadde med svampeangreb/skjoldråd.

Der var nogle fine græske landskildpadder her, så vi brugte lidt mere tid her i biotopen.

Læs videre på Side 19

Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37

Side 38 Side 39 Side 40 Side 41