. ...........

 

Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 20 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37

Side 38 Side 39 Side 40 Side 41

Makedonien Kosovo

Kugs forårstour 2012

Side 21

Den makedonske skildpaddefarm (fortsat)

Skilt i indhegningen for unger årgang 2005. Hver årgang har sin egen indhegning.

Der anvendes ikke rugemaskiner. Æggene samles derfor ikke ind, efter at de er lagt. Der er således intet arbejde i form af at holde øje med tid og sted for nedgravning af æg og udfindelse af æglægningsgruber. Det ville jo også være totalt håbløst, når man tænker på det uoverskuelige antal af voksne hunner spredt over det store område. Man har den modus operandi, at man i sæsonen hver morgen går tur langs det nordlige hegn. Her ligger de nyklækkede unger erfaringsmæssigt og solbader. De samles så bare problemløst ind og sættes ned i indhegningerne for unger. At ungerne ikke har problemer med at kravle lige igennem det nordlige hegs store masker og forsvinde ud i omgivelserne, anses ikke som et problem. Men der kommer vel også under alle omstændigheder unger i så stort et antal, at det ikke betyder noget. Vi så da også unger i hundrededevis og atter hundredevis i de forskellige indhegner for unger.

En rask gåtur om morgenen her langs det lange nordlige hegn i sæsonen giver hver dag en stor portion unger.

Når driftsformen er som beskrevet, sker det selvfølgelig, at man på andre tidspunkter opdager skildpaddeunger i lidt større udgaver rundt omkring. Deres alder vurderes så efter bedste skøn, og skildpadden afleveres i den tilsvarende indhegning.

Kik gennem trådnettet til en af indhegningerne for unger. Der er rigtig mange af dem!

 

Vi tager et kik lodret ned langs trådnettet.

 

I denne indhegning går der også masser af lidt større græske landskildpaddeunger. Se de flotte glatte skjolde!!

Når man betragtede de store og halvstore landskildpaddeunger, var det helt iøjnefaldende, hvor smukt alle eksemplarer så ud i skjoldet. Fuldstændig glatte og jævne i skjoldpladerne. Helt som i naturen.

Men det giver da stof til eftertanke, at hvis man ellers i fangenskab fodrer landskildpadder op på næringsrige og særdeles proteinrige foderemner, som for eksempel lucerne og kløver (der jo er hovedfoderet her på farmen), så vil ungerne uundgåeligt fra dag 1 begynde at danne pukler, spidser og tobleronetakker i rygskjoldpladerne! -Eller vil de?

I næste indhegning gik der også mange ældre unger med flotte skjolde.

Jeg har fornylig læst en tysk artikel, der hæfter sig ved, at middelhavskildpadder i naturen på Balkan har en inkubationstid på ca 3 måneder. I fangenskab ruger vi dem normalt ud på ca 2 måneder, fordi vi sædvanligvis lader rugemaskinen holde en udrugningstemperatur på ca 30 grader, hvilket er højere end den gennemsnitlige døgntemperatur i jorden på Balkan om sommeren.

Artiklens forfatter postulerer, at grunden til misdannelserne i skjoldpladerne hos landskildpadder, der vokser op i fangenskab, ikke så meget skyldes alt for næringsrigt foder (og manglende fugtighed). De skyldes, at ungerne er ekspresudruget, og derfor under inkubationen har fået dannet en alt for høj metabolisme, som de beholder bagefter. Denne medfødte turbometabolisme er grunden til den senere misvækst, ikke foderet!! Dette her hører vi nok mere om efterhånden?!

Hov, se lige efter, hvor du sætter fødderne!

Her på farmen medfører næringsrigt foder i uanede mængder ihvertfald ikke, at skildpaddderne får misdannede skjoldplader! Ungerne er udruget af naturen selv under naturlige forhold og herunder naturens udrugningstemperaturer. Har de derfor under udrugningen her på farmen (ligesom i naturen iøvrigt) dannet et andet stofskifte (det rigtige og naturlige stofsskifte) end de landskildpaddeunger, som vi andre udruger og fodrer op i fangenskab? (Som altså på grund af den korte udrugningsperiode skulle få dannet et unaturligt højt stofskifte).

Igen en indhegning med meget flotte ungdyr i massevis.

 

Store unger overalt. Alle rene "udstillingsmodeller".

 

Det var en længere vandring at gå igennem de mange indhegninger med landskildpaddeunger.

 

I brombærkrattene var alle blade selvfølgelig ædt væk i nåhøjde.

 

Mellem de mange store voksne landskildpadder var der enkelte voldsomt store eksemplarer!

 

Der var ingen kunstige ly til skildpadderne. Den slags fandt de selv ud af.

Der var ingen bygninger, hytter eller skure på grunden. Hverken til mennesker eller skildpadder. Skildpadderne fandt selv ly efter behov i indhegningerne. Vinterdvalen klarede de også selv uden hjælp i form af bygningsmæssige foranstaltninger. Mirjana fortalte, at man overvejede at bygge et eller flere læskur(e) til skildpadderne.

Dette område skulle også med tiden inddrages i farmen, fortalte Mirjana.

 

"Mere enkelt og rigtigt kan det da ikke være at holde og avle landskildpadder? -Nej vel?"

Nogle steder lå der døde landskildpadder og tomme skildpaddeskjold. Naturlige dødsfald? Ikke allesammen, selvom en så omfattende samling af landskildpadder selvfølgelig vil medføre en naturlig løbende udskillelse af enkelte eksemplarer. Nogle meget arrige og agressive hunde løb rundt overalt indenfor hegnet og bevogtede farmen. Mirjana fortalte, at hvis hun og hendes far ikke havde været med, så havde hundene ædt os. Det tror jeg på! Der er ingen uønskede fremmede, der ville slippe godt fra at skaffe sig adgang til dette sted! Hundene blev fodret med tørt brød, som blev kastet til dem inden for lågen, straks da vi kom. Men engang imellem tog de også en skildpadde, fik vi at vide. Så hundeholdet var altså lige så enkelt at "brødføde" som skildpaddeholdet!

Der boede ikke længere skildpadder indeni disse skjolde.

 

Hov! Her er trådnettet gået helt fra! Hvor længe mon det har været det?

 

I farmen var der netop anlagt en sø. Fiskene blev fodret med tørt brød som hundene.

 

En gammel spandfuld døde landskildpadder.

Sikken en interessant eftermiddag vi havde her sammen med de gæstfrie mennesker. Det var en hel speciel oplevelse at se denne verden. Da vi var færdige med at gennemgå farmen og få snakket skildpaddeholdet og skildpaddeavlen igennem, blev vi bedt om påny at tage plads i den gule Mercedes. Nu gik det retur til den lille by i samme tempo, som da vi kørte ud til farmen tidligere på dagen.

Hjertevarm atmosfære og hygge sammen med familien.

I den voldsomme hede blev vi af de gæstfrie folk budt på en forfriskning i indehaverens hus, hvor skildpadderne blev pakket til forsendelse til farmens kunder. Farmen var i hurtig udvikling, og var for eksempel lige kommet ind på markedet i Kina. Dette venter man sig selvfølgelig rigtig meget af. Desuden havde farmen netop i morgen en forsendelse til Taiwan, som skulle pakkes senere i dag.

En portion smukke græske landskildpaddeunger, som her er på vej til Taiwan.

 

Ved væggen står en stabel trækasser, godkendte til flytransport af skildpaddeunger.

 

Sådan ser en autoriseret "landskildpaddeungeforsendelseskasse" ud indvendig!

Efter den hyggelige komsammen i farmens hovedkvarter i den lille by ville Mirjana og hendes mand slutte af og sige farvel til os på et excellent sted, nemlig et casino ved grænseovergangen til Grækenland. Vi 4 kørte herefter ned til det fashionable Ramada Plaza ved grænsen.

Hyggestund i svalende skygge.

Efter et varmt farvel og tak til de prægtige mennesker forlod vi Grænsen og kørte mod nordvest. Vi drejede ind i en floddal vest for byen Kavadarci for at udnytte dagens sidste solskin. Det var stadig varmt, selvom det var sen eftermiddag.

Ved floden Crna Reka så der lovende ud. Vi begyndte at undersøge den flotte natur på bredderne her.

Sen eftermiddagssol over floden Crnka Reka.Der var stadig ret meget vand her i slutningen af april.

Der måtte helt bestemt være skildpadder at se her, selvom det var halvsent. Ganske vist havde vi set skildpadder i et antal som aldrig før tidligere denne dag, men vi ville da gerne se lidt flere, og den skinbarlige natur er nu engang noget helt andet end en skildpaddefarm, selvom den ligger nok så smukt!

Læs videre på Side 22

Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 20 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37

Side 38 Side 39 Side 40 Side 41