. ...........

 

Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27

Side 28 Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36

Side 37 Side 39 Side 40 Side 41

Makedonien Kosovo

Kugs forårstour 2012

Side 38

Runika (fortsat)

Vi fortsatte tilbage ad den lange grusvej. Undervejs måtte vi indlægge flere stop, fordi nogle opdagelser lige skulle gås nærmere efter i sømmene.

Selvfølgelig skal den trætte hest have lidt at spise. Nej, vi har skam ikke spor travlt.

 

Her til venstre for vejen er en meget stor græsk landskildpadde ved at rede sengen i sit natteskjul.

Her udøves kooperativ adfærd.

Også meget små vandpytter kan være spændende. Det ved jo enhver feltherpetolog.

 

En meget lille klokkefrø (Bombina variegata).

 

Grøn frø (Pelophylax esculentus)

 

Klokkefrø (Bombina variegata).

 

Vejsiden udgør selvfølgelig en autentisk balkanbiotop (den sædvanlige Henkastede plastikflaske i naturen).

 

Gammel græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) i vejsiden.

Pinjeskoven

Længere nede ad vejen kørte vi gennem en lys pinjeskov. Også her så vi med mellemrum græske landskildpadder.

 

Her i den lyse pinjeskov måtte vi ind og se os om. Selvom det var sent på dagen.

Et godt stykke tilbage ad den kilometerlange og primitive grusvej passerede vi gennem en lys pinjeskov. Her gik der med mellemrum i vejsiden flere store græske landskildpadder. Da vi kørte i modsat retning tidligere på dagen, havde vi ikke bemærket noget af interesse her. Og slet ingen skildpadder. Men nu måtte vi da se os lidt om i pinjeskoven. Bortset fra den eventyrlige pinjeskov i Kalogria på Peloponnes, havde vi ikke rigtig erfaring for, at pinjeskove skulle være særlige søgte opholdsteder for landskildpadder. Det viste sig, at vi så en hel del græske landskildpadder her i den våde skovbund. Det var nu så sent på dagen, at flere af dem havde gravet sig ned for natten. Der måtte være endnu flere skildpadder her i biotopen, når man betænker, at vi selvfølgelig ikke kunne opdage alle, der nu havde gravet sig ned og gemt sig væk. Lyse pinjeskove er altså også gode biotoper for græske landskildpadder. Ligesom lyse egeskove.

2 græske landskildpadder ses her i pinjeskoven. Den forreste har gravet sig ned.

 

Den forreste græske landskildpdde, som har gravet sig ned for natten i skovbunden i den lyse pinjeskov.

 

Golden hermanni i den sidste sol i den lyse pinjeskov.

 

Den havde skudhul i bagskjoldet.

 

Græsk landskildpadde i sit natteskjul.

 

Græsk landskildpaddehan afsøger skovbunden for lidt mad inden sengetid. (Det er stadig varmt.)

 

Græsk landskildpadde har gravet sig ned i den fugtige skovbund.

Efter igen en lang, spændende og oplevelsesrig dag i naturen ("det billige skidt") kørte vi til Kumanova for at finde et hotel. Igen kunne vi ikke finde andet end det lille halvstjernede (udmærkede) hotel, som Jan og jeg benyttede, da vi var her i Kumanovo sidste gang den 1. maj 2012.

Der var lige et bord ude på gaden.

Vi gik ud i det lune aftenmørke i den stille by. Under indtagelsen af fortøjningsøllen et sted på byens torv spurgte vi personalet, om der virkelig ikke var en hyggelig restaurant i Kumanovo. Vi havde bestemt ikke noget imod fortovskylling, som vi fik sidst, men der måtte være flere muligheder. Jo, det var der da. Vi fik forklaret en rute gennem nogle små, smalle og uoplyste stræder, hvor vi aldrig selv havde fået ideen til at gå igennem i det kulsorte mørke. Og her lå pludselig et rigtig fint sted.

God musik. God sangerinde. -ja fremragende.

Vi fik det sidste ledige bord ude på asfalten foran det hyggelige sted. Kort efter kom maden (Fantastisk god!) Herefter kom tordenbygen! Gæsterne indenfor rykkede som en selvfølge sammen og gjorde plads til KUG. Da vi havde bænket os påny, begyndte musikken. Og sangen. Stemningen havde været der, fra vi kom. Den fortsatte. Det blev en rigtig solid aften på dette indbydende og hjertevarme sted i Kumanonovo blandt rare mennesker i godt humør.

Fredag den 11. maj 2012

Igen en solfyldt morgen fyldt med det lune Balkan-forår. Igen lavede den rare pige på hotellet morgenkaffe til KUG, som vi indtog i hotellets forrum ud til gaden. Bageren ved siden af havde selvfølgelig friskbagte ostebrød liggende klar. Planen var på plads med det samme. Sune skulle selvfølgelig se KUG-dalen. Det var faktisk hovedgruden til, at vi kørte til Kumanovo i går.

 

Kik fra hotelværelset. Gad vide, om elektrikere er faguddannede i Makedonien?

 

På vej mod KUG-dalen. Igen ser vi en af de gamle gule Mercedeslastbiler.

 

Vi kørte direkte mod nord op til KUG-dalen og satte bilen. Igen begyndte den lange fredfyldte vandring gennem den smukke floddal i det insektsummende, fuglefløjtende og krydderurteduftende forårsvejr. ("Når firkløveren blomstrer i KUG-dalen").

Der kratluskes atter intenst.

 

Her på skråningen sidder 2 store græske landskildpadder i det friske græs.

 

KUG-dalen set mod nord. Bjergene bagved ligger i Serbien.

Igen oplevede vi, at dalen blev smukkere og smukkere, jo længere vi vandrede mod nord op mod Serbien. Der var også i dag masser af græske landskildpadder at se på undervejs, ligesom der også hele tiden viste sig andre spændende ting.

Læs videre på Side 39

Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27

Side 28 Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36

Side 37 Side 39 Side 40 Side 41