Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9
Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18
Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28
Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37
Side 38 Side 39 Side 40 Side 41
![]() |
![]() |
Makedonien Kosovo Kugs forårstour 2012 Side 24 |
KUG dalen (fortsat)

![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
En gammel græsk landskildpaddehan kom stille og helt uforstyrret gående i eftermiddagssolen langs den lille kilde i bunden af sidedalen til KUG-dalen. Ind i mellem gik den hen til det rislende vand og tog et par slurke af vandløbet, hvorefter den den igen fortsatte sin eftermiddagspatrulje efter føde. |







Vi fortsatte så langt op i sidedalen, som vi kunne. På et tidspunkt ender disse floddale altid i en meget snæver slugt, hvor man til sidst næsten har problemer med at klemme sig ind. Nok så afgørende er det faktum, at slugten på det sidste kun er få meter bred og derfor aldrig ser solen i bunden. Der findes derfor ikke er vegetation her, men bare store afrundede rullesten, som siden tidernes morgen er blevet glatpoleret af de sedimenter, som vandløbet har revet med sig om foråret, når sneen smelter. Skildpadder er der selvfølgelig ikke flere af.

Vi gik tilbage gennem sidedalen til KUG-dalen og fortsatte nordpå. KUG-dalen snævrede nu også hurtigt ind, og det så ud til, at den om ikke så længe snævrede helt til og lukkede af for videre fremfærd mod nord. Vi måtte da også være lige omkring grænsen til Serbien. Måske havde vi allerede krydset den?





Der var ikke flere skildpadder at se på resten af strækningen op til KUG-dalens nordlige afslutning. Men der var sandelig liv. Pludselig kom en mur af får lige mod os. Flokken blev ført af en stor karismatisk førerhund, der ikke tog hensyn til os. Et par yderligere hunde langs flankerne sørgede for at ingen får forvildede sig ud til siden her. Efter flokken kom hyrden stille i sit eget tempo. Ham lod de effektive hunde bare passe sig selv. Til allersidst holdt 2 hunde opsyn med, at ingen fra flokken sakkede bagud eller sinkede transporten ved at græsse for længe lige her.


Vi småklatrede, gik og kravlede videre, men vandløbet forsvandt til sidst. Vi kunne bare nøjes med at stå og se vandet komme frem mellem stenene i en smal klippespalte. Der var lidt vegetation henover, men herefter kun rå klippe, der endte i en stejl bjergvæg hele vejen rundt. Her sluttede KUG-dalen altså mod nord. Men her i den sidste rest vegetation er der faktisk en lille skildpaddebiotop.


I vegetationen lå der et gammelt skjold fra en græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri). Men det dokumenterer klart, at der lever/har levet græske landskildpadder her.
Minsandten om der ikke også lå en maurisk landskildpadde (Testudo graeca ibera). Efter at den behørigt var blevet fotograferet på sit findested, blev den taget frem til nærmere inspektion. Det var nemlig den eneste mauriske landskildpadde, som vi fandt i KUG-dalen! Men det viste sig, at den var meget død og havde været det meget længe.
Gad vide, om der også lever mauriske landskildpadder i Serbien? Om ikke andet så i bjergene i den allersydligste del? Serbien begynder jo lige her, hvor KUG-dalen slutter!
Vi vendte om og gik tilbage mod syd i den stille eftermiddag. Man hørte kun det klukkende vand og fuglesangen. Den varme luft var selvfølgelig fyldt med forårets krydrede balkanduft.
-Men der var iøvrigt lige yderligere en ting, der undrede! Hvor kom den store fåreflok fra? Vegetationen heroppe i dalens afslutning var helt uberørt. Hverken afgræsset eller nedtrampet. Der var heller ingen afføring fra fårene. Flokken havde bestemt ikke været heroppe, hvor den alligevel pludselig kom fra!





![]() |
Da vi nåede de mange kilometer tilbage til bilen, var dalen hernede ved vejbroen helt ryddet for biler, mennesker, musikanlæg, havemøbler, havegriller osv. Tilbage lå nu kun de obligatoriske store mængder af efterladt affald, herunder ødelagte møbler og andet grej. Nu var solen på vej ned, og på Balkan tilbringer man ikke de lune aftener ude i naturen, det billige (og givetvis skrækkeligt farlige) skidt! Picnic ved højlys dag er det store nummer den 1. maj. Men ved solfald er det lukketid! Man ligger ikke i telt i det fri på Balkan, medmindre man er herpetolog eller noget andet lige så mistænkeligt!
Vi forlod vores KUG-dal og bevægede os mod Kumanovo, hvor vi ville overnatte.
Læs videre på Side 25
Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9
Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18
Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28
Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37