Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 11

Vi fortsatte med at flytte os rundt i biotoperne og finde masser af landskildpadder i biotoperne i bjergene ind mod Kosovo. Her var der lige så mange som oppe i Karpaterne. Vi bemærkede flere grænsepatruljevogne på de små veje. Der ligger også små grænsepolitistationer på vejene ind til Kosovo her i området. I grunden bemærkelsesværdigt. -Når man nu betænker, at Serbien ikke anerkender, at Kosovo er en selvstændig stat, men tværtimod insisterer på at dette område fortsat hører under Serbien!

 

 

 

Jovist! Også nede i underføringen var der græske landskildpadder. Fundene blev lige sat op til fotografering. Skildpadderne er allevegne her, og de bruger selvfølgelig også denne fine faunapassage, foruden at krydse direkte over vejen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så måtte vi igen lige sætte bilen fra os, fordi vi så en landskildpadde på landevejen. Her er landevejen en splinterny vejstrækning under anlæg gennem bjergene ind mod Kosovo.

 

 

Ved siden af vejen sås en gammel græsk landskildpadde hastigt på vej op ad skråningen. Jo, der er skildpadder overalt her op til Kosovo!

Skildpadden forsvandt op gennem denne lysning (foto ovenover), som altså var forbindelsen op til den store biotop oppe bagved og ovenover os. Vi måtte opgive at komme derop. Der var simpelthen for stejlt for os. Men åbenbart ikke for skildpadderne. Thomas var hurtigt nede ved bilen igen. Jeg skulle lige tage dette foto. Da jeg stak apparatet tilbage i tasken, faldt blikket lige ned, og jeg så noget vinfarvet ligge i vegetationen. Hånden søgende ned. Det var et dansk pas!! -Tilhørende Thomas!! Det tog jeg da lige med ned til ham!

Vi kørte selvsagt op til det indbydende Motel Predejane for natten. Nu havde vi jo fortalt grænsepolitiet, at vi boede der. Og de alternative muligheder, som blikket havde strejfet her i området, lokkede sandelig ikke voldsomt. Prisforskellen på det komfortable 4-stjernede Motel Predejane og de særdeles ydmyge stjerneløse hotelpensioner her i landsbyerne var da også kun nogle få Euro. Mange penge lokalt, men vi kunne da nok lige overskue det.

Mandag den 18. maj 2015

Igen startede dagen med sol og varme.

Planen var at køre ned mod sydvest og fortsætte med at gennemgå biotoperne i bjergene ind til Kosovo.

 

Foran Motel Predejane strejfede de sædvanlige grupper af vilde hunde. Denne hundemor med sin eneste tilbageblevne hvalp kom jeg til at klappe den første dag. De veg herefter ikke fra min side, når jeg viste mig.

Højre baghjul tabte luft, så hver morgen skulle der lige pumpes op ved motellets stander, inden vi susede ud i biotoperne.

Hovedlandevejen sydpå var beskiltet med indkørsel forbudt. Selvfølgelig var det som sædvanlig ikke påkrævet at overholde det, så vi fortsatte kørslen ligesom alle andre.

 

 

Mere at se på vejen

 

 

Den spiser kalksten i vejbelægningen!

På asfaltvejen gik en græsk landskildpadde helt uanfægtet. Med mellemrum stak den næbbet søgende helt ned i asfalten, bed sammen og trak til. Hvad lavede den dog? Den blev nu nøje overvåget i et kvarters tid. Det viste sig, at skildpadden i den gamle og møre asfalt rent faktisk udsøgte sig kalksten, som den bed sammen om og åd!

Igen anderledes kost

 

 

 

Overalt på Balkan kan man se, at bøvede jægere bruger vejskiltene til skydeskive. Især er det næsten umuligt at finde et vejskilt i Grækenland, der ikke er ødelagt af skudhuller.
Men dette serbiske skilt giver stof til eftertanke. Hvor mange forskellige kaliber håndvåben render godtfolk rundt med her?
Der er godt nok forskel på folkloren i Danmark og i Serbien!

 

 

 

Eftermiddagen fortsatte med interessante fund i biotoperne her i bjergene ind mod Kosovo. Igen viste Serbien, at der er rigtig meget at finde her i det varme forår.

Læs videre på Side 11

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 11